Holdet 3b HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution N. Zahles Gymnasieskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mette Louise Rilstoft
Hold 2023 HI/b (1b DHO HI, 1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Fra Helstat til nationalstat
Titel 2 2. Familie og kønsroller gennem tiden
Titel 3 3. Byzans og de muslimske imperier
Titel 4 4. Imperialismens tidsalder
Titel 5 5. Nazisme og Holocaust
Titel 6 6. Den Kolde krigs verden
Titel 7 7. Det kommunistiske Kina før og nu
Titel 8 8. Antikkens Grækenland Demokratiets fødsel
Titel 9 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Fra Helstat til nationalstat

Fra Helstat til Nationalstat – danskhed, industrialisering og arbejderbevægelse

Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i Danmarks politiske, sociale og kulturelle udvikling fra midten af 1800-tallet til 1920. Eleverne arbejder med overgangen fra helstat til nationalstat, betydningen af nederlaget i 1864, industrialiseringens samfundsmæssige konsekvenser samt fremvæksten af arbejderbevægelsen. Centralt i forløbet står spørgsmålet: Hvad vil det sige at være dansk? – belyst gennem historiske begivenheder, kultur, erindringssteder og identitetsanalyser.
Som en del af forløbet indgår et besøg hos det danske mindretal i Slesvig, hvor eleverne møder et nutidigt mindretalsperspektiv på danskhed. Derudover gennemføres erindrings-monuments-ture i København og Flensborg, hvor eleverne analyserer monumenter og erindringssteder med fokus på, hvordan historie bruges til at skabe og fastholde forestillinger om national identitet. Parallelt arbejder klassen med den samfundsmæssige udvikling fra bondesamfund til industrisamfund og ser på industrialiseringens og urbaniseringens betydning for befolkningen og den fremvoksende arbejderklasse. I den forbindelse besøger eleverne Arbejdermuseet og undersøger arbejderbevægelsens levevilkår, organisering og kultur. Arbejdet understøttes af læsningen af En rabarberdrengs bekendelser, som giver et hverdagsnært indblik i arbejderklassens liv, samt en byvandring på Nørrebro med fokus på bydelens historie som arbejderkvarter. Eleverne analyserer arbejderbevægelsens kultur og identitet ved hjælp af Hofstedes løgmodel og anvender samme analytiske tilgang som i arbejdet med danskhed. Forløbet afsluttes med Slaget på fælleden, som eleverne laver podcast omkring. Gennem hele forløbet kombineres faglig viden, metodearbejde og refleksion med henblik på at styrke elevernes forståelse af sammenhængen mellem historiske begivenheder, identitet og samfundsudvikling.

Materiale:

Kilde 42: Farvel Du Dyrebare Dannevirke, 1864
Kilde 43: Krigsminder fra Dybbøl, 1886
Maleri: Thomas Kluge, ”1864”, 2014, Sønderborg
Kilde 45: Barndom på Christianshavn
Kilde 46: Boligforhold i København, 1858
Kilde 50:”Målet er fuldendt”
Kilde 51: Politiets bekendtgørelse
Kilde 52: Politispion om Pios tale til arbejderne

Uddrag af TV-serien 1864
Historien om Danmark: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572
Artikel: Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/slaget-paa-faelleden-den-5-maj-1872


Kernestof:
-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
 
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Familie og kønsroller gennem tiden

I dette forløb arbejder eleverne med, hvordan familieformer og kønsroller har udviklet sig fra fortiden til i dag. Udgangspunktet er elevernes egne erfaringer og nutidens mangfoldige familieliv, hvorefter forløbet bevæger sig bagud i tiden for at undersøge, hvordan historiske, kulturelle og samfundsmæssige faktorer har formet familiens rolle.

Gennem analyser af tekster, billeder, reklamer, kilder og dokumentarer får eleverne indsigt i centrale begreber som fornuftsægteskab, følelsesægteskab, borgerfamilien, sædelighedsfejden, kernefamilien, husmoderen og kollektivet. De lærer at bruge kildekritiske redskaber og arbejder med aktuelle og historiske debatter om køn, opdragelse, kærlighed og familiens funktion.

Forløbet afsluttes med fokus på nutidige familieformer og kønsroller, hvor eleverne reflekterer over kontinuitet og brud i familiens udvikling samt diskuterer, hvordan historien kaster lys over vores forståelse af familien i dag.

I forløbet indgår interviews med forældre/bedsteforældre, samt besøg i Nationalmuseets klunkehjem.

Forløbet er et tværfagligt forløb med dansk, som munder ud i DHO. I denne forbindelse arbejdes der med begrebsparret diakron og synkron.

Supplerende materiale:
Artikel: Nye familieformer afspejler tiden
Artikel: Fortidens idealer fylder, når det gælder familien
Kilde: God tone i alle livsforhold
Kilde: Så meget bestiller en gennemsnitshusmoder
Kilde: Hvordan rødstrømperne blev rødstrømper
DRTV - Kærlighed og kaos i kollektivet: Nye familieformer
DRTV - Deadline: Emma Holten og den feministiske økonomi

I forløbet indgår interviews med forældre/bedsteforældre, samt besøg i Nationalmuseets  klunkehjem
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Byzans og de muslimske imperier

Byzans og de muslimske imperier – Det store kulturmøde

Forløbet tager udgangspunkt i mødet mellem det byzantinske rige og de muslimske imperier og har fokus på kulturmøder, styreformer og samspillet mellem mennesker, natur og samfund. Eleverne introduceres først til begrebet kulturmøder og arbejdet med historisk periodisering, hvor begreber som ”os og dem” og danner rammen for arbejdet. Herefter rettes blikket mod Byzans som arvtager efter Romerriget, hvor eleverne opnår viden om rigets politiske opbygning, kristendommens betydning og den byzantinske kunst og kultur. Gennem kildearbejde og fælles refleksion diskuteres både rigets styrker og de udfordringer, der på længere sigt svækkede det.

Forløbet fortsætter med de muslimske imperiers fremkomst og ekspansion, hvor fokus er på islams udbredelse, samfundsorganisering og mødet mellem forskellige kulturer. Eleverne arbejder med konkrete eksempler på kulturmøder, blandt andet i forbindelse med det muslimske Spanien, al-Andalus, og korstogene. Forløbet afsluttes med Kontantinopels fald.

Gennem kilder og problemstillinger trænes eleverne i at anvende historisk viden analytisk og reflektere over, hvordan samspillet mellem religion, politik og kultur har formet middelalderens verden.

Læste kilder:
Kejser Justinians lov, 538
Kilde 18: Umarpagten
Kilde 19: Ibn Sina om lægekunsten
Tale af Pave Urban 2.
Kilde 21:Dukas om Konstantinopels fald
Kilde: Den endelige kamp om Konstantinopel, Michael Ducas
Kilde: Johann Ludwig Gottfrids: Historische Chronica, 1674


Kernestof
• Periodisering
• Historiebrug
• Kulturmøder
• Styreformer og samfundsorganisering
• Samspil mellem mennesker, natur, kultur og samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Imperialismens tidsalder

Da Det Britiske Imperium opnåede sin største udbredelse i begyndelsen af det 20. århundrede, var det en af de mest omfattende imperiedannelser nogensinde. Imperiet omfattede på dette tidspunkt ikke mindre end 25% af jordens befolkning og landmasse, og det strakte sig over fem kontinenter. I dag er der kun en meget lille del tilbage af det engang så mægtige oversøiske imperium, men alligevel lever forestillingen om imperiet stadig i den britiske selvforståelse. At genskabe ånden og modet fra imperiets storhedstid kan stadig bruges som politisk løsningsforslag på dagens problemer. Men budskabet er problematisk, især for de mange briter med rødder i imperiets kolonier, der selvsagt ikke nødvendigvis ser imperietiden som en storhedstid. En britisk selvforståelse med et hvidt engelsk udgangspunkt er således til diskussion, og det har ligeledes affødt en historisk debat om de britiske handlinger i kolonitiden.
• Hvad lå til grund for at englænderne opbyggede et imperium og hvad bestod imperiet af?
• Hvordan kommer det store imperium til udtryk i den engelske selvforståelse og synet på sig selv i Europa og i verden?
• Hvad ligger der i begrebet "Den hvide mands byrde" og hvorfor opstår det i slutningen af 1800-tallet?
• Hvorfor kommer Indien til at spille en så stor rolle i det britiske imperium?
• Hvad ligger til grund for kapløbet mellem europæiske stormagter om at få kolonier i Afrika og den imperialistiske tankegang som kapløbet er udtryk for?
• Hvorfor fylder det ikke meget i vores bevidsthed, at DK har været og er en kolonimagt? (Perspektiverende)

Læste kilder:
Fra grundbogen
Kilde 56: Spørgsmål om udvidelsen af imperiet
Kilde 57: Den hvide mands byrde
Kilde 60: Cecil Rhodes om den engelske race
Kilde 61: Macaulay om sprog og uddannelse
Kilde 62: Naoroji, Fordele og ulemper ved det engelske styre
Kilde 64: Aftalen med Lobengula
Kilde 65: Lobengulas klage til dronning Victoria
Kilde 66: Dronning Victorias svar til Lobengula
Andre
Bülow: Hammer eller armbolt (Uddrag)
Niall Ferguson: om Det Britiske Imperiums værdifulde arv (uddrag)

Derudover har vi set dokumentaren Echoes of Empire fra BBC om arven fra det britiske imperium
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Nazisme og Holocaust

Undervisningsforløbet omhandler nazismens fremkomst, magtovertagelse og udvikling frem mod Holocaust. Eleverne arbejder med politiske, økonomiske og ideologiske forklaringer på, hvordan det nazistiske diktatur kunne opstå i mellemkrigstidens Europa, og hvordan forfølgelsen af jøderne gradvist udviklede sig fra diskrimination til systematisk masseudryddelse.

Forløbet indledes med et lokalt perspektiv gennem arbejdet med snublesten i København, hvor eleverne møder Holocaust gennem konkrete menneskeskæbner og refleksioner over erindring og ansvar. Herefter fokuseres der på optakten til Hitlers magtovertagelse, herunder Versaillestraktaten, økonomisk krise, arbejdsløshed og vælgeropbakning til yderligtgående partier. Gennem kilder, statistik og dokumentaruddrag undersøges nazismens appel og vejen til magten.

Den videre del af forløbet behandler nazistisk ideologi med vægt på racisme og antisemitisme samt den juridiske og politiske forfølgelse af jøderne, blandt andet gennem Nürnberglovene og Krystalnatten. Eleverne arbejder med faserne i jødeforfølgelsen, ghettoisering, koncentrationslejre og den industrielle masseudryddelse, herunder Wannsee-konferencen og ”den endelige løsning”.

I forlængelse heraf ser eleverne spillefilmen Wannsee (Die Wannseekonferenz, 2022) og udarbejder en filmanalyse, hvor de analyserer filmens fremstilling af beslutningsprocessen bag Holocaust. Analysen kombinerer filmiske virkemidler med en kildekritisk vurdering af filmen som historisk fremstilling.

Afslutningsvis diskuteres ansvar og eftertid med fokus på Nürnbergprocessen, Holocaustbenægtelse og begrebet folkedrab. Forløbet perspektiveres til det 20. århundrede som folkedrabets århundrede og FN’s folkedrabskonvention, hvor eleverne arbejder med teoretiske modeller for, hvordan folkedrab opstår, og hvilken rolle det internationale samfund spiller.

Supplerende materiale:

Skriftlige kilder
- Valgresultater i Tyskland 1919–1938
- Statistik over sammenhængen mellem arbejdsløshed i Tyskland og tilslutningen til nazisterne
- Otto Kumm: Derfor blev jeg nazist (erindringskilde, 1990’erne)
- Lovgivning vedrørende jøder i Tyskland 1933–1942 (udvalgte love)
- Referat fra Wannsee-konferencen (Eichmanns referat)
- FN’s Folkedrabskonvention (1948)
- Gregory Stanton: Folkedrabets stadier (teoretisk model)

Artikler og baggrundstekster
- Kristeligt Dagblad: Snublesten bliver lagt i København
- Kristeligt Dagblad: Fem Holocaust-overlevere fortæller
- Folkedrab.dk:
Hvad er folkedrab?
Hvordan opstår folkedrab – Stantons stadier

Visuelle kilder
- Billedmateriale om Nürnberglovene
- Billedkilder relateret til Holocaust og masseudryddelsen (anvendt til billedanalyse)

Film og dokumentarer
- Nazisternes vej til magten – De første seks måneder (dokumentar, uddrag)
- Hitlers brutale inderkreds: Jødehad (DR)
- Die Wannseekonferenz (Wannsee, 2022)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Wannsee 03-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Den Kolde krigs verden

Dette forløb omhandler Den Kolde Krig og dens historiske, politiske og ideologiske baggrund samt konsekvenser for Europa og verden. Eleverne arbejder med både fortid og nutid, herunder nutidige paralleller som konflikten i Ukraine, og reflekterer over, om man kan tale om en “ny kold krig”.

Forløbet starter med introduktionen til den nye verdensorden efter Anden Verdenskrig og de ideologiske modsætninger mellem USA og Sovjetunionen. Fokus er på svækkede stormagter, magttomrum og gensidig frygt samt centrale kilder som Jerntæppetalen og Det lange telegram.

Eleverne undersøger Den Kolde Krigs begyndelse med særlig vægt på Marshallplanen, hvor de arbejder med kildemateriale for at forstå forskellige perspektiver og politiske motiver.

Tysklandsspørgsmålet er centralt i forløbet. Eleverne ser på landets deling efter 2. verdenskrig, opbygningen af Øst- og Vesttyskland, Berlinmuren og de politiske og økonomiske forskelle mellem øst og vest. Fokus ligger på, hvordan kontrol med Tyskland blev et symbol på den kolde krig og hvordan livet i et kommunistisk samfund tog sig ud i praksis, herunder DDR’s ideologi og propaganda. Nutidige perspektiver inddrages også, med diskussion af Tyskland i dag.

Forløbet afrundes med Berlinmurens fald og Sovjetunionens sammenbrud, hvor eleverne arbejder med årsager, ansvar og konsekvenser. Der lægges vægt på aktørperspektiver, kildekritik og forståelse af begreber, der har præget Den Kolde Krigs historie.

I hele forløbet arbejdes der med en kombination af læsning, kilder, videoer, gruppearbejde og diskussioner med fokus på at udvikle både historisk forståelse og analytiske kompetence

Eleverne har været på studietur til Berlin og Stettin, hvor de oplevede centrale steder fra Den Kolde Krig, herunder Berlinmuren, Checkpoint Charlie og STASIs tidligere hovedkvarter. Gennem guidede ture, besøg på historiske steder og interviews fik de indsigt i, hvordan ideologiske modsætninger og politiske beslutninger formede hverdagen i DDR og Vestberlin. Turen gav eleverne mulighed for at koble teori fra historie og samfundsfag med virkelige oplevelser og forstå, hvordan Den Kolde Krigs konflikter både prægede fortiden og har betydning for nutidens sikkerhedspolitiske situation i Europa.

Kilder
• Kennan, George F.: Det lange telegram (1946).
• Marshall om genopretningen af Europa, 1947
• Den sovjetiske udenrigsminister Andrei Vyshinskys tale ved FNs generalforsamling, september 1947

Dokumentarer
• DDR – Livet bag muren. Dokumentarfilm.
• Et parti uden et folk. Dokumentar om DDR-styret.

Videoer
• Jerntæppetalen – uddrag, YouTube.
• Tyskland efter 2. verdenskrig, YouTube.
• Berlinmuren – introduktion, YouTube.
• Tyskland i dag, YouTube.

Artikler
PioPio: “AfD’s sejr er de vesttyske partiers egen skyld”.
Artikel anvendt til perspektivering af den kolde krigs betydning for nutidens Tyskland.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Det kommunistiske Kina før og nu

Kina spiller i dag en helt central rolle i verden. Ikke alene er Kina verdens folkerigeste stat, landet er også tæt på at tage føringen som verdens rigeste, blandt andet takket være et halvt århundrede med massiv økonomisk vækst. I dag fremstår Kina som en selvbevidst stormagt, der ikke alene spiller rollen som Asiens ubestridte stormagt, men også krydser klinger med USA og EU. Vi skal i dette forløb se nærmere på den udvikling, der har ført det Kina frem til denne position på verdensscenen, med fokus på perioden efter 1949.

Målet med forløbet er at få indsigt i Kinas historie efter 1949. Vi starter med at undersøge vejen til den kommunistiske revolution og Folkerepublikkens fødsel i 1949. Her kaster vi et tilbageblik på kollapset af det kinesiske kejserdømme i 1912, hvor en ny republik skød op, som var præget af to politiske bevægelser, der ønskede to forskellige retninger for republikken. Vi ser på hvordan det enorme land var præget af indre uro, borgerkrige og direkte besættelse og krig med Asiens voksende stormagt, Japan. Herefter går vi i dybden med Maos Kina, og undersøger i denne forbindelse Maos mange kampagner, med særligt fokus på ”Det Store Spring Fremad” og Kulturrevolutionen.

Vi skal også se nærmere på Kina under den Kolde krig, med fokus på forholdet til både USA og Sovjet. Dernæst fokuserer vi på det moderne Kinas fødsel under Deng Xiaopeng med fokus på de økonomiske reformer der udgør ”den kinesiske model”. Vi skal undersøge massakren på den himmelske freds plads, med fokus på både den kinesiske regerings håndtering af studenteroprøret, og den efterfølgende fortælling om begivenheden. Vi afslutter forløbet med at kaste et blik på hvordan arven fra Mao, og Maos autoritære tilgang og brug af magtmidler, stadigvæk bliver mere udbredt under Xi Jinping.

Forløbets har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen: • Stats- og nationsdannelse • Forskellige styreformer og samfundsorganisering • Globalisering • Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling • Politiske ideologier • Politiske og sociale revolutioner

Kilder gennemgået i forløbet:
Hungersnøden i AnHui 1958-60
Kilde 57: Rødgardist under kulturrevolutionen
KILDE 58: Deng Xioping Socialismens mål
KILDE 60: Studenternes åbne erklæring
Uddrag af Li Pengs erklæring, 1989

Brugt til eksamenstræning:

Bilag 1: Mao, Folkerepublikken Kinas grundlæggelse 1,1 ns
Bilag 2: De 23 forbud 0,6 ns
Bilag 3: Rødgardist under kulturrevolutionen 1,1 ns
Bilag 4: Deng Xiaoping, Socialismens mål 0,3 ns
Bilag 5: Kinas BNP 0,5 ns


Vi har derudover set følgende programmer/dokumentarer
Podcast: Kampen om Historien, Xi Jinping og Kulturrevolutionen
Horisont ”Det Røde Kina fylder 60 år” (DR, 2009)
Beijing 1989 (DR2, 2015)
Maostalgi- dokumentar af Niall Ferguson(2012)
Deadline ( 10.11.2025 ) med Jung Chang
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Antikkens Grækenland Demokratiets fødsel

Forløbet om Det antikke Grækenland har givet eleverne indsigt i de centrale politiske, sociale og kulturelle forhold i den græske oldtid med særligt fokus på bystaterne og udviklingen af det athenske demokrati. Eleverne har arbejdet med, hvordan geografiske, økonomiske og samfundsmæssige vilkår bidrog til fremkomsten af forskellige styreformer og magtkampe mellem bystaterne.
Perserkrigene blev behandlet som et afgørende vendepunkt, der styrkede Athens magtposition og lagde grundlaget for demokratiets videre udvikling. Eleverne har analyseret det direkte demokratis opbygning, idealer og begrænsninger. Gennem arbejdet med primære kilder, blandt andet Thukydids fremstilling af Perikles’ gravtale og Mytilene sagen, analyserede eleverne spændingen mellem demokratiske idealer som frihed, lighed og borgerpligt og de konkrete politiske beslutningsprocesser i folkeforsamlingen. Herigennem blev demokratiets styrker, svagheder og skrøbelighed tydeliggjort.
Forløbet har desuden perspektiveret det athenske demokrati til nutiden gennem sammenligning med moderne repræsentative styreformer. Afslutningsvis har eleverne arbejdet med græsk kultur og kulturarv samt formidlet deres viden gennem kreative og digitale produkter. Forløbet har samlet set styrket elevernes historiske forståelse, kildeanalyse og evne til at perspektivere fortiden til nutidige samfundsforhold.


Kilder og andet supplerende materiale:
• Thukydid: Mytilene sagen (uddrag)
• Thukydid: Perikles’ gravtale (uddrag)
• Dokumentar: Hvordan grækerne ændrede verden (CFU)
• Dokumentar: Sandheden om Athens demokrati (1), historiker Bettany Hughes
• Artikel: Hvorfor har vi ikke direkte demokrati som i oldtidens Athen? – Videnskab.dk
• Artikel: Nutidens demokrati kan lære meget af oldtidens Athen – Kristeligt Dagblad
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer