Holdet 2023 HI/d - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution N. Zahles Gymnasieskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Camilla Morild Vincent Trolle, Christina Bramsnæs
Hold 2023 HI/d (1d DHO HI, 1d HI, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Fra helstat til nationalstat
Titel 2 #2 Israel/Palæstina Del 1
Titel 3 #3 Familieliv, ægteskab og seksualitet
Titel 4 #4 Oplysningstid og revolution
Titel 5 #5 Grønland
Titel 6 #6 Mellemkrigstiden i Tyskland
Titel 7 #7 Romeriget
Titel 8 #8 Aztekerne -solgudens rige
Titel 9 #2 Israel Palæstina del 2
Titel 10 #9 Kina - den store drage
Titel 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Fra helstat til nationalstat

Vi arbejder med Danmarks udvikling fra Helstat til nationalstat fra midten af 1800-tallet til 1920.

Vi besøger det danske mindretal i Slesvig, og analyserer hvad det vil sige at være dansk. Vi tager på erindrings-monuments-tur i København og i Flensborg, hvor vi analyserer erindringssteder ift "Hvad vil det sige at være dansk?".

Vi ser på udviklingen fra bondesamfund til industrialisering. Vi besøger arbejdermuseet, hvor vi ser på urbaniseringen og industrialiseringens betydning for den fremvoksende arbejderbevægelse. Vi læser "En rababerdrengs bekendelser" og går en tur på Nørrebro, for at se den historiske arbejderbydel. Klassen analyserer arbejderbevægelsens kultur med samme model som vi analyserede danskhed. Hofstedes løgmodel. Vi laver kildekritik af sangen Internationale.

Metode og kerneord: erindringspolitik, kildekritik, historiebevidsthed, periodisering.

Fagligt samspil med dansk og samfundsfag

Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:
-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2 Israel/Palæstina Del 1

Vi arbejder med at forstå Israel/Palæstina-konflikten i lyset af krigen i Gaza.

Vi arbejder med zionismens opståen og læser uddrag af Theodor Herzl "Den jødiske stat".

I del 1 har eleverne valgt/ selv lavet problemstillingen "Hvorfor er der en konflikt mellem israelere og palæstinensere, som kulminerede i terrorangrebet d. 7.okt 2023?".

Vi arbejder med at svare på spørgsmålet. Vi ser på statens Israels opståen og de efterfølgende konflikter med palæstinenserne.

Vi arbejder metodisk med aktør-struktur perspektivet.

Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder i globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3 Familieliv, ægteskab og seksualitet

Samfundet ændrer sig i perioden 1950erne til 1970erne, hvor Danmark gennemgår den anden industrialisering. Industriens behov for arbejdskraft fører til at flere forlader landet og finder arbejde i byen. Desuden kommer kvinderne ud på arbejdsmarkedet. Væksten betyder, at flere har råd til at gifte sig tidligere og have et større forbrug. Den mest udbredte familietype i starten af perioden er kernefamilien med mor, far og 2 børn, men det ændrer sig delvis mod slutningen i 1970erne, fordi de udearbejdende kvinder har råd til at blive skilt og forsørge sig selv. De mange ændringer i forholdet mellem kønnene og i familietyperne fører til debatter om ligestilling og rettigheder samt om, hvordan velfærdsstaten kan hjælpe familiernes trivsel.  Vi arbejder med hvad kvindens og mandens rolle er og hvordan den udvikler sig i perioden i forhold til arbejdsmarked, familie og seksualitet. Vi undersøger særskilt hvad danskernes syn er på porno i 1960´erne og hvorfor pornoen frigives.

Nogle af de vigtige nøgleord kunne være: Erhvervsstøtteordninger fører til boom i industri, børneinstitutioner, kernefamilie frem for storfamilie, kønsarbejdsdeling i hjemmet og fordeling af huslige opgaver, stigende skilsmissetal, ungdommen som en ny livsfase.

Fagligt samspil med dansk, der afsluttes med DHO.

Faglige mål:
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige samfundsorganiseringer
politiske og sociale revolutioner
̶  ligestilling i nationalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4 Oplysningstid og revolution

I Oplysningstiden i 1700-tallet opstår der revolutionerende ideer, der kommer til at påvirke hele verden. De første demokratier opstår gennem kamp og revolution. Vi skal arbejde med de idémæssige og økonomiske årsager til at Den Franske Revolution bryder ud. Vi ser på hvordan idéerne fra Oplysningstiden har præget eftertiden. Vi arbejder med det idealistiske og materialistiske forklaringer på årsagerne til Den Franske revolution. Vi ser også på kønshistorie og Den Franske Revolution.Vi runder forløbet af med at se på hvorfor den franske revolution mislykkedes og hvordan Napoleon kom tl magten.
Metodemæssigt arbejder vi med kildekritik og kønshistorie.

Hvad er årsagerne til at der kommer revolution i Frankrig?
Hvilke ideer fra Oplysningstiden påvirker revolutionen?
Hvad er konsekvenserne af Den Franske revolution?
Hvordan kommer Napoleon til magten?
Hvordan har Den Franske Revolution påvirket eftertiden/nutiden?
Hvorfor fylder kvinder så lidt i den klassiske fremstilling af Den Franske Revolution?

Kerneord: feudalisme, stændersamfund,  oplysningstid, revolution, guillotine, terrorregime, menneskerettigheder, demokrati, kønshistorie.


Faglige mål:
-Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
-Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
-Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
-Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
-Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
-Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
-Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
-Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-Politiske og sociale revolutioner
-Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-Historiebrug og -formidling
-Historiefaglige teorier og metoder

Forløbet har vægt på tiden mellem 1500-1900.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #5 Grønland

Vi skal dykke ned i Danmark og Grønlands fælles fortid.

Vi starter med at reflektere over Spiral-kampagnen, som vi bruger  som afsæt for vores undren.

Dernæst læser vi os ind på den fælles fortid. Vi starter med Thule-kulturen, Hans Egede (1721) og en undren om grønlændernes syn på hinanden i 1700-1900 påvirkede det danske politiske syn på Grønlands status.

I løbet af forløbet overhaler virkeligheden os og Trump tiltræder som præsident med et tilbud om at købe Grønland. Det sætter brand i Danmarks forhold til Grønland - og USA.

I februar udkommer dokumentaren "Grønlands hvide guld", som debatteres. Især fordi der er et forestående valg i Grønland, hvor Grønlands uafhængighed debatteres kraftigt.

Vi arbejder med historiebrug, kildekritik, "at sætte kilden i kontekst", international politik, kolonialisme, historien som politisk argument.

Vi har politisk debat med 8.c om Grønlands fremtid.
Vi afslutter forløbet med at se teaterstykke om Grønlands historie i Grønlændernes Hus.
Sideløbende arbejder vi og eksperimenterer med AI i historie.

Materiale:
BBC-dokumentar: Greenlands lost generation (2022)
Grønlands hvide guld, DR, februar 2025

Kernestof:

-hovedlinjer i Danmark og Grønlands fælles historie fra ca. 1700 til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion i Grønland
̶ kulturer og kulturmøder
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmark og Grønland
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner (Grønlands selvstændighedskamp)
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metode

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg


Forløbet har vægt på perioden mellem år 1500 og til i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 #6 Mellemkrigstiden i Tyskland

Vi arbejder med Mellemkrigstiden i Tyskland. Kan vi spejle historien og lære noget? Hvad var årsagerne til at nazisterne tog magten i Tyskland og Holocaust? Hvilken indflydelse havde 1. verdenskrig på at nazisterne kom til magten (dolkestødslegenden)? Hvordan kom nazisterne til magten i Tyskland og hvilken funktion havde propagandaen i det?
Startskuddet er et fagligt samspil med tysk, hvor vi ser filmen "Intet nyt fra Vestfronten".
Der arbejdes projektorienteret med kilder i grupper, propaganda, filosoffen Hannah Arendt.
Vi arbejder med aktør/struktur, kildekritik af film og beretning. Vi laver tidslinje, så vi kan sætte den enkelte kilde i kontekst. Vi arbejder kort med diskursanalyse.

Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer i Europas historie
-redegøre for sammenhænge mellem lokale, nationale og europæisk udvikling
-analysere eksempler på samspil mellem mennesker og kultur
-skelne mellem forskellige samfundsmæssige forandringer og periodiseringsprincipper.
-reflektere over samspil mellem fortid, nutid og fremtid
-anvende en metodisk kritisk tilgang
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
formulere historiske problemstillinger
formidle mundtlig og skriftligt

Kernestof:
-hovedlinjer i Europas historie
-forandringer i levevilkår, produktion og teknologi
-forskellige styreformer og samfundsorganisering
-stats og nationsdannelse
-nationale, regionale og globale konflikter
-politiske revolutioner
-Holocaust
-politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
-historiebrug og formidling
-historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet har hovedvægt på tiden efter år 1900.
Kilder, der er arbejdet med på klassen:
Adolf Hitler, uddrag af Mein Kampf om opdragelse
Nürnberglovene, uddrag om lov til beskyttelse af det tyske blod
Føreren og forføreren, film, 2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 #7 Romeriget

Vi dykker ned i Antikken. Nærmere bestemt Romerriget. Selvom der er flere tusinder år fra den antikke verden og til i dag, præger sprog, kultur, idéer og meget andet fra den antikke verden stadig Europa den dag i dag.

Vi ser nærmere på det romerske samfund, den romerske republik, overgangen til kejserdømmet og Roms undergang.

Vi arbejder med historiebrug, kontinuitet/brud og årsagsforklaringer.

Kernestof:
udviklingslinjer i Europas historie
centrale begivenheder og perioder i Europas historie
stats- og nationsdannelser
samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
historiebrug og -bevidsthed

Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
redegøre for sammenhænge mellem forskellige historiske perioder
analysere samspillet mellem mennesker, kultur og samfund over tid
anvende historisk metode til at forklare forandringer og kontinuitet
analysere eksempler på brug af historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 #8 Aztekerne -solgudens rige

Solgudens Riger

Vi dykker ned i Meseo-amerika i perioden ca. 1300-1600.
Fokus for forløbet er at forstå hvordan, azterkerriget opstår som højt udviklet civilisation.

Vi skal finde ud af, hvordan aztekeriget opstod, hvordan deres samfund er indrettet politisk, økonomisk og religiøst.
Da vi arbejder med fremstillinger er det desuden nødvendigt at forstå kulturmødet mellem aztekere og spaniere.
Vi runder af med at se på nutidens historiebrug ift aztekerne og den postkoloniale kamp med at finde ud af, hvem aztekerne var.

Metodemæssigt arbejder vi med fremstillinger.

Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
-redegøre for sammenhænge mellem regionale og globale udviklinger
-analysere samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til historisk materiale
-analysere eksempler på samspil mellem mennesker, natur, kultur og samfund


Kernestof:
Kulturmøder i Europas og verdens historie
Hovedlinjer i verdenshistorie
stats- og nationsdannelse
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Folkedrab
Historiefeglige metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 #2 Israel Palæstina del 2

Vi tager Israel-Palæstina konflikten op igen fra 1.g, hvor vi arbejdede med den i lyset af terrorangrebet den 7.okt 2023.

Vi repeterer kort staten Israels fødsel.
Vi arbejder med de tre grundkonflikter; Jerusalem, bosættelser og flygtningeproblematikken.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 #9 Kina - den store drage

Vi arbejder med Kinas nyere historie. Først ser vi på de årsager der resulterer i den kommunistiske magtovertagelse i 1949. Derefter  arbejder vi os kronologisk frem i det kommunistiske Kinas historie. Vi ser på særlige begivenheder som "Det store spring fremad", Kulturrevolutionen, Deng Xiaopings økonomiske reformer og Massakren på den Himmelske Fredsplads.
Til sidst arbejder vi med på hvilke punkter Kina i dag er tilbage som "Riget i midten" og hvordan Xi Jinping bruger en selektiv maoismen til at styre Kina.

Vi arbejder med det funktionelle kildebregreb med særligt vægt på troværdighed og tendens.

Faglige mål:
-redegøre for centrrake udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
-redegøre for sammenhænge mellem lokale, regionale og global udvikling
-analysere samspil mellem mennesker, kultur, natur og samfund
-reflektere over samspil mellem fortid, nutid og fremtid.
-anvende metodisk-kritisk tilgang
-formulere historiske problemstillinger
-formidle problemstillinger

Kernestof:
-hovedlinjer i verdens historie
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
-forskellige styreformer
-kulturer og kulturmøder i verdens historie
-stats- og nationsdannelse
-globalisering
-politiske og sociale revolutioner
-demokrati og menneskerettigheder i globalt perspektiv
-politiske ideologier
-historiefaglige metoder og teorier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologiforløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer