Holdet 3e HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution N. Zahles Gymnasieskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anna Cathrine Ballisager Bjarnøe
Hold 2023 HI/e (1e DHO HI, 1e HI, 2e HI, 3e HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 National identitet - danskhed (FS m. Samf.)
Titel 2 Vikingetid og statsdannelse
Titel 3 DHO - familie, ægteskab og seksualitet (EKS)
Titel 4 Korstog og kulturmøder (EKS)
Titel 5 Den transatlantiske slavehandel (EKS)
Titel 6 Nazisme og Holocaust (EKS)
Titel 7 1. Verdenskrig og mellemkrigstiden (EKS)
Titel 8 Den kolde krig (EKS)
Titel 9 Kina (EKS)
Titel 10 Romerriget (EKS)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 National identitet - danskhed (FS m. Samf.)

Kort tværfagligt forløb (m. Samf) som optakt til introturen til Sønderjylland. Egner sig ikke til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikingetid og statsdannelse

NB: Dette ultra-korte forløb blev blev varetaget af vikar i forb. m. AB's orlov. Egner sig ikke til eksamen.

Klassen arbejdede med vikingetiden som samfund og Danmarks etablering som stat.

Kilder: Rigs Vandring som kilde til samfundshierarkiet i vikingetiden. Der ud over uddrag af munken Widukinds beretning om biskop Poppos jernbyrd, Adam af Bremens beretning om Haralds kristning og de gyldne relieffer i Tamdrup kirke. De sidste tre kilder findes i Niels Lund i Siden saxo, nr 1 2006: "Harald blåtands dåb" - en artikel med Widukind om biskop Poppos jernbyrd i "Tamdrup", Adam af Bremens beretning om Haralds kristning og de gyldne relieffer i Tamdrup kirke

litteratur: Danmarks historie, kapitel 3 "Vikingetid og statsdannelse" af Thomas P. Larsen, Martin Cleemann Rasmussen og Ulrik Juel Lavtsen, Lindhardt og Ringhof.
Film: Historien om Danmark -afsnittet om vikingetiden (de første 6 minutter).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO - familie, ægteskab og seksualitet (EKS)

Dette kronologiforløb (samarbejde mellem historie og dansk) har haft til hensigt at undersøge, hvordan "institutionerne" familie og ægteskab har udviklet sig over tid i Danmark. Forløbets primære fokus har været kønsroller, herunder især kvindens rolle i familien og ægteskabet med nedslag i 1800-tallet og perioden 1950’erne-1970’erne.
NB: Forløbet indledtes med en introduktion til historisk metode (kildekritik).

Følgende fokuspunkter er blevet behandlet i undervisningen:
- landbofamilien,
- den borgerlige familie,
- arbejderfamilien,
- traditionelle kønsrollemønstre,
- kvindesagskampen i slutningen af 1800-tallet,
- kernefamiliens opståen og ”normalisering”,
- 1950’ernes husmoderideal,
- kvindefrigørelsen i 1960’erne og 1970’erne,
- kernefamiliens ”krise” i nyere tid (meget kort).
- #MeToo

Materiale:
Fokus 1: Kapitel 1 ("introduktion til historie"), s. 8-28.

Som grundbog til DHO-forløbet har vi anvendt "Dansk historie og litteratur: Fællesfagligt forløb om familie, ægteskab og seksualitet" af Egon Nyrup Madsen, Knud Ryg Olsen og Ole Ravn (Systime, 2012).
Herfra er følgende sider læst: s. 57-63; 84-86; 108-111; 113-115.

Artikel:
- Frederik Guy Hoff Sonne: "Ligestillingsforsker: MeToo er det største siden kvindekampen i 70’erne." (8. marts, 2021) Videnskab.dk

TV/ dokumentarudsendelser:
-”Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten” (afsnit 8:10), produceret af Danmarks Radio, 2017 (tilgængelig på DR’s hjemmeside).
-”Frihed, lighed og stemmeret” (1990) af Mette Knudsen (Tilgængelig på Filmcentralen)
- TV-sekvens: Sofie Lindes tale fra "Zulu Comedy Galla", 2020. (ca. 6,5 min).

Supplerende materiale:
- "Oliekrise, rødstrømper og parcelhuse: Husker du 70'erne?" (artikel fra Danmarks Radio) https://www.dr.dk/levnu/fritid/oliekrise-roedstroemper-og-parcelhuse-husker-du-70erne
- kollektiv – boligform | lex.dk – Den Store Danske

Læste kilder fra grundbogen ("Dansk historie og litteratur"):
-"Ægteskabeligt paradis, 1830'erne"
-"God tone i alle livsforhold, 1883" af Auguste Musséen
- "Nutidens Sædelige Lighedskrav" af Elisabeth Grundtvig
-”Så meget bestiller en gennemsnitshusmoder”, Billedbladet 1951.


Derudover er følgende kilder behandlet:
- "Hvordan rødstrømperne blev rødstrømper" af unavngiven kvinde i tidsskriftet "MAK", 6. juli 1970.
- ”Ti bud for kvinder”, plakat i tidsskriftet ”Kvinden og samfundet”, maj 1974.
-"En kvindes dag": Tegneserie fra ”Kvinde kend din krop”, 1975.
- Selvvalgte kilder fra Gallups kildesamling om danskernes syn på familieliv, opdragelse og kønsroller i perioden 1947-1969

Forløbet blev afsluttet med dansk-historieopgaven (DHO), hvor eleverne selv skulle vælge at skrive om ét af følgende underemner:
1) 1800-tallet: Den borgerlige familie og biedermeier
2) 1870-1890: Sædelighedsfejden under det moderne gennembrud

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Korstog og kulturmøder (EKS)

Siden terrorangrebet på World Trade Center i 2001 har der været stor fokus på konflikten mellem muslimsk og kristen/vestlig kultur. Nogle teoretikere mener, at kulturforskelle decideret er brandfarlige, og at "civilisationernes sammenstød" (Huntington) er uundgåeligt. Men har det altid været sådan?

I dette forløb ser vi nærmere på, hvordan kulturmøder mellem kristen og muslimsk kultur er foregået til andre tider, navnlig under korstogene i middelalderen.

Som introduktion til forløbet, starter vi med at se på Islams opståen og hvordan den kristne enhedskultur i særlig grad blev udfordret af Islam og den muslimske verdens ekspansion. Vi ser i denne forbindelse nærmere på udviklingen på den Iberiske halvø (det muslimske Spanien), på korstogene, og på religionernes udveksling af viden og kultur. Vi zoomer ind på korstogene gennem Pave Urban II's tale i Clermont, og vi arbejder med, hvordan man gennem tiden har set på korstogene. I denne forbindelse inddrages filmen "Kingdom of Heaven" med henblik på at tale om film som historieformidling/fremstilling (populærhistorie) af en fortidig virkelighed, samt eksempel på historiebrug. I forbindelse hermed trækker vi tråde til filmens samtid med fokus på Irakkrigen og Abu- Ghraib-skandalen og taler om Islam som fjendebillede.

Afslutningsvis læses uddrag af Francis Fukuyamas "Historiens afslutning" og Samuel Huntingtons teori om "Civilisationernes sammenstød" som eksempel på hvordan man i eftertiden har forsøgt at forklare sammenstødet/ mødet mellem kristen/vestlig og islamisk kultur.

Undervejs har eleverne haft til opgave at producere et radioprogram/ podcast om korstogene i grupper med fokus på formidling til en særlig målgruppe og under inddragelse historiske kilder.

Materiale:

- Carl Johan Bryld: "Verden før 1914 - i dansk perspektiv" (Systime, 2008), s. 103-121 (kap. 4).
- Lars Peter Visti Hansen: Korstogene - idé og virkelighed (Systime, 2004), s. 9-14 ("Hvad var et korstog?")
- Fokus 1: s. 134-135.

Kilder:
- Kalif Omars pagt med de kristne
- Pave Urban II's tale i Clermont 1095.
- Uddrag af Francis Fukuyama "Historiens afslutning og det sidste menneske" (1992)
- Uddrag af Samuel Huntington "Civilisationernes sammenstød" (1993)

Film: "Kingdom of Heaven" (Instr. Ridley Scott, 2005).

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den transatlantiske slavehandel (EKS)

I dette forløb har vi arbejdet med den europæiske trekanthandel med særlig fokus på Danmarks rolle. Vi har bl.a. behandlet følgende emner:
- betydningen af sukkerhandlen for danske handelskompagniers velstand,
- Ernst Schimmelmann og dennes finansimperium
- Anskaffelsen af slaver på Guldkysten i Afrika
- forholdene for slaver som blev transporteret over Atlanten,
- livet i dansk Vestindien som hhv. slave, europæer og frifarvet,
- hvides syn på slaver (menneskesyn),
- flugtforsøg og straf i Dansk Vestindien
- forbuddet mod slavetransport
- ophævelsen af slaveriet i Dansk Vestindien og erindringen om Peter von Scholten
- Salget af De Vestindiske øer
- Situationen på Jomfruøerne i dag
- Skal vi sige undskyld? (den nutidige debat)

Gennem kildelæsning har vi søgt at klarlægge omstændighederne omkring slaveriets ophævelse i Dansk Vestindien og Peter von Scholtens rolle heri.
Endeligt har vi undersøgt, hvordan senere generationer har forholdt sig til slavetiden, og vi har i den forbindelse diskuteret, om der bør gives en officiel undskyldning fra Danmark til slavernes efterkommere.

Som en del af forløbet har eleverne haft projektarbejde, hvor de i grupper har skullet arbejde med kilder til ét af følgende emner: "Slavetransporten over Atlanten", "Slaveauktioner", "Livet i Vestindien som slave", "Livet i Vestindien som frifarvet", "Livet i Vestindien som blank", "Flugt og straf". Projektarbejdet afsluttedes med fremlæggelser.

Materiale:
- Christian Vollmond: "Sukker, slaver og skæbner" (Nationalmuseet, 2007), s. 3-35.

Kilder som er læst af hele holdet:
- "I er frie nu" (plakat m. tekst af Peter von Sholten i forb. m. slavernes frigivelse) - taget fra Leif Calundan Larsen et. al. "Danskernes Slaver" (Pantheon, 2003), s. 115.
- "det levende ønske imødekommes" (Kongens åbne brev som reaktion på slavernes frigivelse) - taget fra Leif Calundan Larsen et. al. "Danskernes Slaver" (Pantheon, 2003), s. 116.


Artikler:
- Evander Pedersen: "Giver det mening at undskylde for slaveriet?", Kristelig Dagblad (4. januar 2017) (https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/giver-det-mening-undskylde-slaveriet-i-dansk-vestindien)

Film/ TV:
- "Slavenation Danmark" episode 1 (Danmarks Radio, 2017)
- "Slavenation Danmark" episode 2 (Danmarks Radio, 2017)
- "Film 3: Danmarks sorte samvittighed. Undskyld eller.." (video) https://www.youtube.com/watch?v=BszW9QvEloc (Materiale produceret af hjemmesiden www.sortsamvittighed.dk (undervisningssite produceret med støtte fra Undervisningsministeriets udlodningsmidler)


Supplerende materiale:
- "Victor blev holdt i bur som turistattraktion" (tv-klip fra 1976 - interview med Victor Cornelins i Danmarks Radio): https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/video-victor-blev-holdt-i-bur-som-turistattraktion#!/

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Nazisme og Holocaust (EKS)

I dette forløb om Nazisme og Holocaust har vi indledningsvist undersøgt, hvad der grundlæggende karakteriserer et folkedrab, samt hvilke politiske udfordringer kategoriseringen af folkedrab kan give. Eleverne er blevet præsenteret for Barbara Harff, Ervin Staub og Gregory Stantons teorier om folkedrab - med særlig fokus på Stantons teori om folkedrabets 10 stadier - og med udgangspunkt i dilemmaspillet "Folkedrabet på Bantikka" har vi reflekteret over, hvad det internationale samfund kan gøre for at forhindre folkedrab.

Herefter har vi undersøgt Holocaust ud fra spørgsmålet "Hvordan kunne det ske?"... hvordan kunne det lykkes Hitler og nazisterne at dræbe omkring 6 millioner jøder uden at den tyske befolkning gjorde modstand? Hvordan var det fysisk og mentalt muligt for gerningsmændene at udføre massedrab på jøderne i kz-lejrene? Fokus på gerningsmændenes moral og intention.

I undervisningen har vi bl.a. arbejdet med følgende emner:
- den nazistiske ideologi (herunder førerprincippet, racelæren/ antisemitismen og organismeteorien)
- nazistisk propaganda
- "nazificeringen" af hverdagslivet og den åndelige mobilisering af tyskerne (herunder skole/undervisning og ungdomsorganisationer som Hitler-Jugend og Bund Deutsche Mädel)
- racehygiejne
- Jødeforfølgelsen / indskrænkningen af jødernes rettigheder i årene 1933-1945, herunder Nürnberglovene og Krystalnatten.
- "Die Endlösung" (Den endelige løsning) og Wannsee-konferencen
- Oprettelsen af udryddelseslejre.
- Gerningsmænd (hvem blev gerningsmænd? Hvordan og hvorfor? Gerningsmændenes moral og intention)

Materiale:
Fra hjemmesiden www.folkedrab.dk (udarbejdet af DIIS/ Dansk institut for internationale studier) - samlet i et kompendium til eleverne:
- "Hvad er folkedrab?"
- "Folkedrabets stadier - hvordan kan det ske?"
- "FN's folkedrabskonvention"
- "Folkedrab og andre internationale forbrydelser"
- "Hvordan kunne de gøre det? - Moral og intention hos gerningsmænd under Holocaust" af Liv Kronborg Forman (DIIS)

Peter Frederiksen: ”Det tredie rige: fællesskab og forbrydelse” (Systime 1998). Kap. 7: s. 55-63, kap. 9: s. 75-79 og kap. 13: s. 109-111.

Kilder (alle fra Frederiksen, Peter: ”Det tredie rige: fællesskab og forbrydelse”. Systime 1998)
- "En tysk skolepiges syn på jøderne". 1935. (Frederiksen, s. 183-184).
- "Rigsborgerloven af 1935". (Side 184).
- "Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære". (Frederiksen, s. 185).
- "Görings ordre til Heydrich 31. juli 1941" (Frederiksen, s. 215)
- "Wannsee-protokollen" (Frederiksen, s. 215-16).
- "Franz Suchomel om jødeudryddelsen". (Frederiksen, s. 216-18).

- "Der Ewige Jude" (plakat for anti-jødisk museumsudstilling, München 1937) https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/photo/poster-for-the-antisemitic-museum-exhibition-der-ewige-jude
- "der Jude" (propagandaplakat 1940) https://m.imdb.com/title/tt0156524/mediaviewer/rm1383729664

- Jyllandspostens leder i forb. m. Krystalnatten 1938.

Desuden gruppearbejde og fremlæggelse om én af følgende kilder:
- Kopi af transportliste fra udryddelseslejren i Sobibór i det tyskbesatte Polen fra 20. april 1943
- Uddrag fra SS-lægen dr. Kremers dagbog, 1942.
- Poznan-talen. Himmler om jødeevakueringen og omkostningerne derved i Posen 1943.


Interaktive spil:
Folkedrabet på Bantikka: https://folkedrab.dk/folkedrab.dk/dilemmaspillet  

Dokumentarfilm:
- "Mord til salg - det tredje riges drabsfilm" (vist på DR2, 2011) Tilgængelig på CFU.
- "Helt normale mænd - det glemte Holocaust" (ZDF, 2021) Tilgængelig på CFU

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 1. Verdenskrig og mellemkrigstiden (EKS)

Dette forløb har fokus på mellemkrigstiden i Tyskland med særligt fokus på Hitlers vej til magten og Nazipartiets totale magtovertagelse i 1933-34.

Forløbet indledes med et læreroplæg om optakten til 1. Verdenskrig (baseret på kap. 1 i Peter Frederiksen "Det tredje rige: Fællesskab og forbrydelse, Systime 1998) - med fokus på stormagtspolitikken i slutningen af 1800-tallet, den fransk-tyske krig 1870-71, Wilhelm II og Otto von Bismarck samt mordet i Sarajevo 1914.

Herefter arbejdes i undervisningen med den økonomiske og politiske situation i Tyskland efter 1. verdenskrig. Følgende emner er behandlet:
- det tyske nederlag i 1. Verdenskrig
- Versaillesfreden
- Weimarforfatningen
- Dolkestødslegenden
- Inflation og hungersnød i begyndelsen af 1920'erne
- Hitler og den nazistiske ideologi (førerprincip, racelære og organismeteori)
- NSDAP, SS og SA
- Ølstuekuppet
- Konsekvenserne af børskrakket på Wallstreet 1929
- Hitlers udmanøvrering af politiske modstandere og udnævnelse til Rigskansler og Rigspræsident
- Rigsdagsbranden og Bemyndigelsesloven
- Ét-partistaten.

Undervejs har vi undersøgt hvorfor Hitlers politiske modstandere ikke formåede at stoppe ham før han overtog magten, samt hvilke årsager, der kan have været til, at mange tyskere valgte at stemme på NSDAP i begyndelsen af 1930'erne.

Materiale:
Peter Frederiksen: "Det tredie rige: Fællesskab og forbrydelse" (Systime, 1998):  s. 7-53 (kap. 1-6).

Kilder:
- "Versaillestraktaten om Tyskland" (Frederiksen, s. 124)
- "Rigsdagsbrandforordningen af 28. februar 1933" (hentet på hjemmesiden www.holocaust-uddannelse.dk: http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/nmagtovertagelse.asp#1)
- "Bemyndigelsesloven, 23. marts 1933" (hentet på hjemmesiden www.holocaust-uddannelse.dk: http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/nmagtovertagelse.asp#1)

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Historiefaglige teorier og metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den kolde krig (EKS)

I mere end fire årtier var verdenspolitikken domineret af modsætningen mellem USA og Sovjetunionen, og de to store blokke, de stod i spidsen for, vestblokken og østblokken. Modsætningen mellem supermagterne og deres blokke påvirkede så at sige alle internationale spørgsmål. Modsætningen var ideologisk såvel som magtpolitisk, det var en kamp mellem samfundssystemer og mellem stater. Hvad var årsagerne til det voldsomme modsætningsforhold? Hvem bærer skylden for, at verden i det meste af et halvt århundrede levede under truslen om en altødelæggende atomkrig?
For Danmarks vedkommende betød den kolde krig en helt ny sikkerhedspolitisk situation. Neutralitetspolitikken blev forladt, og Danmark placerede sig i vestblokken. Hvad var årsagerne til dette skift?

Hovedfokus i forløbet vil være på den såkaldt "første kolde krig" 1947-62 og årsagerne til Den kolde krigs udbrud. Herefter ser vi kort på de mere overordnede træk i perioden frem mod murens fald/ det store revolutionsår 1989, som vil blive behandlet mere i dybden.

Emner der er behandlet:
- Jalta- og Potsdamkonferencerne
- "Delingen" af Tyskland mellem sejrherrerne efter 2. verdenskrig
- Churchills jerntæppetale
- Trumandoktrinen
- Marshallhjælpen
- Inddæmningspolitkken
- Dominoteorien
- De østeuropæiske folkedemokratier
- Oprettelsen af FN og NATO
- Berlinblokaden 1848-49
- Tolkninger af årsagerne til Den kolde krigs udbrud (traditionalister, revisionister, post-revisionister)
- Cubakrisen
- Ronald Reagan
- Gorbatjovs reformer (Glasnost og perestrojka)
- Revolutionsåret 1989: Årsager til murens fald.
- Sovjetunionens opløsning

Materiale:
- Carl Johan Bryld: "Verden efter 1914 - i dansk perspektiv" (Systime, 2015. 3. udg.), s. 149-174.
- Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt: "Verden i nyeste tid: Fra kold krig til krigen mod terror" (Systime, 2008), s. 20-34.

Kilder:
- Winston Churchills "jerntæppetale", 1946 (Uddrag)
- Josef Stalin: "Sovjetunionens ret" 1946 - svar på Churchills tale i avisen 'Pravda'.

Film:
"Thirteen Days" (instr. Roger Donaldson, 2000).

Dokumentarudsendelse:
"Ingemann og Jerntæppets fald: Murens fald" (ep. 4). Produceret af TV2, 2019. Tilgængelig på CFU og TV2.

TV-klip (engelsksproget):
- "Truman Doctrine and Marshall Plan", https://www.youtube.com/watch?v=Xyoviiavusk
- "Berlin Blockade and Airlift 1948", https://www.youtube.com/watch?v=6dN6IM5PqYo

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiefaglige teorier og metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kina (EKS)

I dette forløb arbejder vi med Kinas historie i det 20. århundrede.
Gennem et læreroplæg får eleverne en kort introduktion til Kinas tidlige historie med fokus på konfucianismen og samfundsopbygningen under kejserdynastierne, Kinas selvforståelse som "Riget i midten" samt årsagerne til de "100 års ydmygelse" i forhold til vesten og kejserdømmets fald i 1912.

Forløbets fokus har været på Kinas historiske udvikling fra Borgerkrigen (1927-49) frem til 1990'erne med særligt fokus på Mao Zedong og den kommunistiske magtovertagelse i 1949, Det Store Spring Fremad, Kulturrevolutionen, Deng Xiaopings økonomiske reformer samt massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Undervejs har vi undersøgt hvilke politiske magtkampe m.m. der har præget Kina i perioden, samt hvordan den kinesiske befolkning er blevet påvirket af landets politiske og økonomiske udvikling.

Materiale:
Peter Frederiksen "Vores Verdenshistorie 3" (Columbus, 2020), s. 134-151.

Kilder (alle hentet fra "Vores Verdenshistorie 3"):
- "Det nye Kina". Uddrag af tale af Mao 1954.
- "De 23 forbud". Rødgardisternes "plakat" fra 1966
- "Rødgardist under kulturrevolutionen". Rødgardisten Dai Xiaoai's beretning fortalt til vestlige jounalister ca. 1970.
- "Socialismens mål". Uddrag af tale af Deng Xiaoping, 1982.
- "Studenternes åbne erklæring". Uddrag af studenternes erklæring om sultestrejke samt studenterbevægelsens ønsker, 13. maj 1989.
- "Kinas socialistiske modernisering". Uddrag af Jian Zemins mindetale om Deng Xiaoping 1997.

Dokumentar:
"Verdens brændpunkter: Beijing 1989" (Danmarks Radio, 2013) tilgængelig på DR's hjemmeside.


Faglige mål:

- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Romerriget (EKS)

I dette forløb om Romerriget har vi bl.a. undersøgt Romerrigets udbredelse samt årsagerne til at det lykkedes romerne at undertvinge sig Italien. Dernæst har vi arbejdet med den romerske republik og dennes politiske og sociale indretning, samt republikkens undergang og overgangen til kejserdømme. I den forbindelse har vi set nærmere på personer som Cæsar og Octavian/Augustus' betydning for romersk historie. Endelig har vi undersøgt årsagerne til Romerrigets undergang samt undersøgt eksempler på hvordan vi i nutiden har gjort brug af Romerriget til at forstå vores egen tid (Historiebrug).

Fokuspunkter:
- Roms ekspansion
- Forbundsfællesystemet
- De romerske provinser
- Den romerske hær
- Den romerske republiks opbygning: Folkeforsamlingen, Embedsværket, Senatet
- Roms forfatning og Polybs tanker om styreformernes kredsløb
- Klientsystemet (patron-klientforholdet)
- Patriciere og plebejere
- Årsager til republikkens fald og Kejserdømmets indførelse
- Julius Cæsar og Octavian/ Kejser Augustus
- Pax Romana
- Årsager til Romerrigets undergang (det vestromerske rige)

Eleverne har undervejs i forløbet afleveret en skriftlig kildeanalyse af hhv. "Josefus om den romerske hær" og "Dio Cassius om mordet på Cæsar"

Materiale:
Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie 1", kap. 3: "Romerriget: Pax Romana", s. 51- 71; s. 79-84.

Kilder fra Kristian Jepsen Steg: "På sporet af Romerriget":
- "Quintus Tullius Cicero: Brev til broderen Marcus" (om at blive valgt), s. 34-37.
- "Augustus: Mine Bedrifter (Res Gestæ)", s. 55-57.

Kilder fra Peter Frederiksen "Vores Verdenshistorie 1":
- "Polyb om Roms forfatning", s. 59
- "Dio Cassius om mordet på Cæsar",
https://voresverdenshistorie.dk/bind-1/3-romerriget/kilder/romerriget-i-samtiden/mordet-paa-caesar/
- "Josefus om den romerske hær", s. 64.

Artikler:
- Jonathan Jones (The Guardian, 25. januar 2017): "To understand Trump, we should look to the tyrants of ancient Rome"
- Jo Hanna (The Medium.com, 15. marts 2025): "From Caesar to Augustus:
How Trump Mastered the Politics of Reinvention"

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiefaglige teorier og metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer