Holdet 2024 Re/3g - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution N. Zahles Gymnasieskole
Fag og niveau Religion B
Lærer(e) Henrik Magnussen
Hold 2024 Re/3g (3g Re)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Religion i senmoderne samfund og religionskritik
Titel 2 Hinduismen
Titel 3 Kristendom og værklæsning
Titel 4 Islam
Titel 5 Feltarbejde
Titel 6 Jødedom
Titel 7 Projektrapport og Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Religion i senmoderne samfund og religionskritik

Vi starter det første forløb med en kort repetition af metoder og teorier i religion. Vi vil her kigge på:

- Religionsfænomenologien (Vi taler fænomener og teorier til disse igennem - Se fænomenologisk repetition under dokumenter).

- Religionshistorie (Her taler vi kort om metoden, men vi vil ikke dvæle ved dette).

- Religionssociologi (Aktør-struktur diskussionen, deprivationsteorien: økonomisk, social, organisk og etisk deprivation, socialisationsteorien, rational choice teorien, samt teorien om søgen efter mening og tilknytning).

Herefter vil vi starte på det egentlige forløb:

Vi arbejder med religionskritik, ateisme og nyateisme. Der vil både blive talt om religionskritik indefra og udefra.  

Vi kigger også på udviklingen af religionssynet fra det traditionelle, moderne og senmoderne samfund. Særligt ved vi dvæle ved det senmoderne menneske og forholdet mellem identitet og religion. Til at hjælpe os med dette, vil vi gennemgå relevante teorier af Anthony Giddens, Zygmunt Bauman og David Lyon.

Efterfølende dykker vi ned i religionskritikken. Teoretikere som vi vil komme ind på. (Bemærk, at de er ikke alle kritiske overfor religion):  Ludwig Feuerbach, Karl Marx, Friedrich Nietzsche, Sigmund Freud, Emilé Durkheim, Richard Dawkins og Pascal Boyer.

Til sidst lytter vi til en samtale mellem Lone Frank og Mikael Rothstein (24 spørgsmål til professoren)

Bøger:

Ludwigsen, Lise og Mikkelsen, Poul: Religion i det senmoderne samfund. Systime 2007. Side 16.

Lykke-Kjeldsen, Carsten et. al.: Begrebsnøglen til religion. Systime. 2017. side 34-37.  

Madsen, Lene et.al: Grundbog til Religion C. Systime 2012. Side 145-152.

Sørensen, Stig: Perspektiver på religion. Frydenlund 2016. Side 322-345, 347-351.



Citater fra religionsteoretikere:

Uddrag af Ludwig Feuerbach: Oversat fra Das Wesen der Religion, Køln 1967, side 95-98.

Uddrag af Karl Marx: Oversat fra Zur Kritik der Hegelschen Rechtsphilosophie, Berlin 1972, side 378-379

Uddrag af Friedrich Nietzsche: Oversat fra Der Antichrist, 1895, side 186.

Uddrag af Sigmund Freud: Obsessive Actions and Religious Practices, 1907, side 126-127.

Uddrag af Émilie Durkheim: Oversat fra Les formes élémentaires de la vie religieuse, Paris 1960, side 50-51.

Uddrag af Pascal Boyer: Religion Explained: The Evolutionary Origins of Religious Thought. 2007.

Artikler:
- Religionsvidenskab er opium for ateister af Eva Selsing. d. 19. november 2019 i Berlingske

Podcast:
24 spørgsmål til professoren (Lone Frank og Mikael Rothstein).

Film/TV:

Richard Dawkins: "The God Delusion: The age of Reason". 2006.

Mikael Rothstein. 5 minutter om religionshistorie:

Sideantal: ca. 64 normalsider.




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hinduismen

I forløbet om Hinduismen starter vi helt tilbage til den ariske indvandring ved Indus-floden, hvor arierne og draviderne blandes som samfund, og ender i en blandingskultur, som samtidig bliver startskuddet til den polyteistiske religion – Hinduismen.

Vi begynder med at tale om vedatiden, vedaerne, Upanishaderne, eposserne, Manus Lovbog og puranerne, samt begreberne; Shruti og Smriti. Vi kigger også på guderne – Trimurti i form af Brahma, Vishnu og Shiva, samt en masse andre guder.

Efterfølgende dykker vi ned i de centrale hinduistiske begreber: Atman, Karma, Samsara, Brahman og Moksha.
Vi vil også læse i Bhagavadgita, hvor vi vil gå i dybden med de tre frelserveje (Jnana marga, karma marga og bhakti marga), kastesystemets betydning for opretholdelsen af dharma, yoga, Krishna, Arjuna og de tre gunaer.

Bagefter vil vi se på Dharmaen i forhold til handlingens vej: de 4 mål i livet, de 4 livsaldre, ritualer (Samskara: Navngivningsceremonien, Hårragningscermonien og Tildeling af den hellige tråd).

I forhold til erkendelsens vej vil vi dykke ned i yoga – Hatha og Raja yoga.

Vi vil herefter kigge på kastesystemet: De 4 varnaer: Brahminerne: Kshatriyaen: Vaishayen og Shudraen, samt de kasteløse. Jati-systemet, og renhed/urenhed ift. kasterne / De kasteløse i dag.

Vi ser også filmen ”Kumare” og snakker i den forbindelse om Guruer, ashrams, yoga, meditation, AUM og religionsociologiske teorier.

Klassiske tekster:
Rigveda: Purusha-hymnen.
Shiva Purana: Skabelsen.
Maitrayana-upanishad 1, 3-4. (om samsara)
Maitrayana-upanishad 4, 2. (om karma)
Brihadaranyaka-upanishad 2, 8, 8-11. (om atman)
Brihadaranyaka-upanishad 4, 4.(om Moksha)

Bhagavadgita: Uddrag fra kapitel 1, 2, 6, 9, 11, 18

Artikler:
Interview med en hindu i Benares. Taget fra Allan Poulsen: Hinduisme. (Prøveeksamen)
Bøger:

Allan Poulsen: Hinduisme: side 22-28, 29-34, 35-39, 40-50, 68-73, 91-99 og 100-108.

Film: "Kumare"

Sideantal: ca. 60 normalsider.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kristendom og værklæsning

I Kristendomsforløbet starter vi med at repetere alt det spændende, som vi lærte på religion c, og som vi skal inddrage fremadrettet i forløbet om Kristendommen. Vi talte her om; Det Gamle Testamente (Skabelse, syndefald (arvesynd) og Det nye testamente, Messias, Kristus, Jesus ́ 2 naturer, Jesus ́(mytiske) liv, Saddukæerne, Farisæerne og de skriftkloge og deres modstand mod Jesus, Jesus genopstandelse, Den Klassiske forsoningslære, Den objektive forsoningslære og Den subjektive forsoningslære, Bjergprædiken (Kritik af elitejøderne og Jesus ́ fortolkning af moseloven), lignelser, treenigheden og Helligånden i Pinseunderet.

Bagefter går vi i kødet på værklæsning: Vi læser og analyserer Markusevangeliet. Herunder vil vi også arbejde indgående med Max Webers karismateori.

Derefter vil vi kaste fokus på Kristendommens udvikling startende med Paulus og hans syn på synden og frelsen, derefter spoler vi frem til Augustin og til Luther. Vi kigger også splittelserne, samt udviklingen i Kristendommen, for at slutte med at fokusere på forskellen på religiøsitet i USA og Danmark (Folkekirken i det senmoderne samfund).

Herefter retter vi fokus mod fundamentalismeteorien, som er beskrevet hos Følner og Lund. Denne teori vil blive afprøvet på hhv. Christina Djarling, Jehovas Vidner og Westboro Baptist Church. Jan Hjärpes skalaer for trosforhold introduceres også her.

Vi slutter forløbet af med at kigge på forskellen på kristendom i Danmark og USA ud fra Phil Zuckerman.


Tekster:

Bibelen:
- Markus: kap. 1-16. (Værklæsning).
- Paulus ́ brev til Efeserne kap. 2.
- Paulus´ brev til romerne kap. 13, v. 7-11 (Prøveeksamen)

Tekstuddrag til Karismaøvelse:
Matthæusevangeliet kap. 16, 13-20.
Matthæusevangeliet kap. 26, 26-29.
Mathæusevangeliet kap. 7, 28.
Lukasevangeliet kap. 24, 44-49.
Johannesevangeliet kap. 2, 1-10.
Tekst om Abu Bakr fra Sunnimuslimsk hjemmeside: URL: http://islamforalle.dk/abu-bakrbakir
Uddrag af ”Hvad er en Imam”. Artikel på religion.dk. URL: http://www.religion.dk/viden/hvad-er-en-imam
Uddrag af en artikel om pavevalg. URL: http://www.romguide.dk/Emnesider/GENEREL_ORIENTERING/Introduktion_til_Rom/Emnesider/VALG_AF_PAVE.htm
Uddrag af artikel: ”Iran er først islamisk og dernæst republikansk”. URL: http://www.religion.dk/viden/iran-er-f%C3%B8rst-islamisk-og-dern%C3%A6st-republikansk

Artikler:
- Leksikon om Max Weber: http://www.religion.dk/leksikon/karis 2.http://www.religion.dk/leksikon/weber-max
- Vi er ikke af denne verden. Information 2012 (Debatinterview med Kristina Djarling). (Prøveeksamen).

Bøger:

- Jens Forman: De kristnes religion, Systime, 40-46, 48-56 og 91-96.

- Max Weber: Uddrag om det karismatiske herredømme (fra Udvalgte Tekster, Bind 1, s. 314-315, Hans Reitzels Forlag 2003) (kernestof)

-Jan Hjärpe: ”Islam”, i Gyldendals religionshistorie 1994:333-335 med modifikationer.

- Hanne Følner & Bente Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam- Frontkæmpere for gud. 2008. Side 21-29.

TV:
Video med Christina Djarling-tale.

Tegnefilm med Jehovas Vidner: Adlyd Jehova.

Dokumentar: Louis Theroux: The Most Hated Family in America. 2007

Danskernes akademi: Religionens betydning i USA og Danmark - Foredrag af Phil Zuckerman.

Antal sider: 115 normalsider.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Islam

Vi starter forløbet om Islam med et repetitionsprojekt om, hvad vi lærte om Islam i 2.g. Her vil vi repetere: Jahilliya – det præ-islamiske samfund, Muhammeds liv, myten om skæbnenatten, Hidjra. Sunni og Shia, Koranen og Hadith, Shahada, Salah, Sawm,  Zakat,  Hajj, Guds-opfattelse, Engle/djinner, Profeterne, Bøgerne, Dommedag og Skæbnen.

Efter vi har fået styr på "the basic" går vi videre til at tale om sharia, sharia-lovgivning, retsskolerne og Fiqh - Her skal eleverne søge på siden shariasvar.dk og så har vi talt om deres resultater i plenum.

Herefter kigger vi på konversion i Danmark.

Vi slutter forløbet af med at kigge på forskellige udlægninger af Islam: Modernisme, traditionalisme, Islamisme og Fundamentalisme, hvor vi bl.a. kigger på tre vinkler på kvinders forhold i Islam.

- Koranen:  
Sura 96, 1-5. (Jahilliya)
Sura 112 og Sura 4, 34 (Skæbnenatten)
Sura 2, v. 185-187 (Sawm)
Sura 107,v. 1-7. (Zakat)
Sura 2, v. 124-127. (Hajj).
Sura 2, v. 255, og Sura 2, v. 256-57 (Allah)
Sura 18, vers 10 (Engle)
Sura 3, vers 43-49 (Profeter)
Sura 18, v. 50. (Bøgerne)
Sura 12, v. 2-3. og Sura 56. (Skæbnen)

- Hadith af Profetens hustru Aisha. URL: http://www.barn-i-islam.dk/koran.htm

- Amina Tønnsen: Koranen prædiker ligestilling.   
- Manual fra IS til hvordan kvinden skal leve
- Pressemeddelelse fra Hizb Ut Tahrir
- Imam fra Islamisk Kulturcenter (1970´erne): Religionen islam er menneskets sande natur

Bøger:

Jens Forman: Muslimernes religion: side: 10-18
Deniz Kitir: Klassisk og moderne Islam. Side 121-123, 127- 133
Sørensen, Stig: Perspektiver på religion. Frydenlund 2016. Side 249-256 og 259-267
Begrebsnøgle til Religion – Teori og Metode om Konversion.
Konversionsberetning om konvertitten Camilla.

Antal sider: ca. 60 normailsider.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Jødedom

Jødedommen læses som den valgfrie religion jf. bekendtgørelsen 2.2.

I forløbet vil vi gennemgå følgende emner og begreber:

- Forskelle og ligheder mellem jødedom, kristendom og islam.

- Jødedommen historie og Gud:
Jødedommens historie (meget kort), Diaspora, Monoteisme, polyteisme og monolatri, etnoreligiøs religion, geoteologisk religion, forholdet mellem mennesket og gud, Gud som immanent og transcendent og Moses´ rolle.

- Pagterne:
Pagten mellem Gud og Noa.
Pagten mellem Gud og Abraham
Pagten mellem Gud og Moses.
Omskærelse.

- Messianisme:
Jødernes messiasforventning, messiansk tilstand, Bent Lexner og den jødiske messiastanke. Forskellen på den kristne messiastanke og den jødiske messiastanke.


- Jødiske højtider:
Pesach, Sukkot, Shavout, Rosh hashanah og yom kippur. Den jødiske kalender og hellig og profan tid. Lidt om jødiske helligskrifter.

- Forskellige trosretninger indenfor jødedommen og jødisk kultur:
Reform jødedom, konservativ jødedom og ortodoks jødedom.

- Jødedom i DK:
Omskæringsdebatten.


Tekster:
- Stig F. Sørensen: ”Perspektiver på religion”. Frydenlund 2016. Side 89-106, 111-117, 126-143.
-      Anna-Lise Bjerager: Omskæring er en mands tegn på jødedom: 11. juni 2015
DR: Debatten om omskæring.

Torahen::
- 1.mos kap. 6, 5-10
- 1.mos kap. 8, 20-22
- 1.mos kap. 9, 12-17
- 1.mos kap 17, 1-27
- 2.mos. kap.19, 5-25
- 2. mos kap. 24, 7-8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Projektrapport og Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer