Holdet 2024 fi/2 - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 fi/2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	N. Zahles Gymnasieskole
Fag og niveau	Filosofi C
Lærer(e)	Anders Klinge Termansen
Hold	2024 fi/2 (fi/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Erkendelsesteori
Titel 2	Etik
Titel 3	Eksistentialisme
Titel 4	Ondskab
Titel 5	Politisk filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Erkendelsesteori Indhold: I dette forløb fokuserer vi på modsætningen mellem rationalister og empirister i 1600- og 1700-tallet. Vi ser på Descartes, Locke, Berkeley, Hume og afslutningsvis Kants erkendelsesteori. (Berkeley og Kant kun gennem sekundærlitteratur) Men inden vi når til dette, ser vi på Platons løsning på det problem som de førsokratiske filosoffer havde overladt ham i forhold til forandringens problem Udover erkendelsesteorien behandler vi også det ontologiske grundspørgsmål: Hvad består virkeligheden af? Vi behandler substans-begrebet og herunder også begreberne materialisme, idealisme, monist og dualist. Bemærkning: Senere på året vender vi løbende tilbage til begreberne ontologi og erkendelsesteori. I forløbet om politisk filosofi møder vi f.eks. Platon (en forløber for den rationalistiske position) og i forløbet om Etik behandler vi Aristoteles (en forløber for den empiristiske position) Materiale: Sekundærlitteratur: Kock, Carl Henrik "Berkeley". Artikel på lex.dk Jessen, Keld B.: Filosofi - fra Antikken til vor tid, Systime 1999, s. 104-108. (Hume sekundærlitteratur.pdf) Larsen, Thomas Falk og Rasmussen, Michael: Reflektion, (i-bog).Uddrag af Kap 8 "Erkendelsesteori". (står i erkendelsesteorikompendiet) Edney, Ralph: Filosofi for begyndere. Akademinsk forlag., s. 76-81 (om Descartes) Madsem Karen Ann m.fl: Cogito: Erkendelsesteori. Gyldendal 1993, s. 13-17 (i erkendelsesteorikompendiet) Primærlitteratur: Platon, Hulelignelsen, af Staten, bog 7 (i Erkendelsesteorikompendiet) Descartes, Rene: Meditationer (1. og 2. meditation) (i Erkendelsesteorikompendiet) Locke, John: Essay om den menneskelige forstand.(uddrag i pdf-en "Erkendelsesterori") Hume, David: En undersøgelse af den menneskelige erkendelse (i erkendelsesteorikompendiet)
Indhold	Kernestof: Se videoen: På rundtur i kinesisk svinehøjhus - her kører grisene i elevator Erkendelsesteorikompendium.pdf Platon. Hulelignelsen.pdf Titel 0339_001(1).pdf Vi samler op på jeres arbejde med Platon fra sidst. Tænk over følgende spørgsmål: Hvordan prøver Platon at løse bevægelsens/forandringens problem? Descartes' Trademark Proof of God - Philosophy Tube Rene Descartes. Filosofi for begyndere.pdf Læs Descartes Anden meditation afsnit 1, 2 og 3. side 54 (side 18 i pdf-en). Opsummer hvert afsnit i en sætning Spørgsmål til Locke 2024.docx Læs om "Rationalisme og empirisme" på side 13 til 17 (det er side 22 til 24 i pdf-en) Spørgsmål til Hume. Sekundær.docx Hume. Sekundærlitteratur.pdf Læs artiklen om filosoffen Berkeley i artiklen Hvad er hans tese? George Berkeley \| lex.dk – Den Store Danske Hume side 38.pdf Spørgsmål til Hume. Primær.docx Besvar spørgsmålene til Hume i dokumentet. Et af svarene skal indeholde en tegning SPIL: Skal den gamle dame eller hundehvalpen dø?
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Etik Indhold: I forløbet behandles den filosofiske disciplin etik med fokus på normativ etik. Forløbet behandler dydsetik (først og fremmest Aristoreles version), Kants pligtetik og Benthams nytte-etik. Til sidst i forløbet behandler vi også Peter Kemps teknologi-etik og hans begreb om "det uerstattelige" De etiske teorier forsøges anvendt på et udvalg af etiske problemstillinger. Materiale: Sekundærlitteratur: Larsen Thomas Flak og Rasmussen, Michael: Refleksion, Kap. 3 Etisk teori,. s. 70-77. Hagen, Jimmy Zander: Eksistens og ansvar, Gyldendal. s. 34-43, 49-54 Primærtekster: Aristoteles: Etikken Bentham, Jeremy: En indføring i principperne for moral og lovgivning (1780) Kant, Immanuel: Grundlæggelse af sædernes metafysik (1785).
Indhold	Kernestof: Nytteetik og pligtetik. Sekundær.pdf Arbejdsspørgsmål til kapitlet om nytteetik.docx Om Begreberne moral og etik.docx Etik.Primærtekster.pdf Primærtekster. Etik.pdf Læs Jeremy Bentham: EN INDFØRING I PRINCIPPERNE FOR MORAL OG LOVGIVNING til og med paragraf 13 på side 2.i vedhæftede. Hvis, der er ord du ikke forstår, så slå dem op. Det vil jeg billige Dyreetik: Hvorfor er nogle dyr mere værd at beskytte end andre? Paoptikon Læs om det kategoriske imperativ (Kants moralfilosofi)m side 34 (nederst) til 38, Dydsetik. Sekundær.pdf Læs side 70 (nederst) til 74 om dydsetik. Vi starter med at repetere Kant og Bentham sammen. Hvordan adskiller dydsetikken sig fundamentalt fra utilitarismen (en form for konsekventialisme) og Kants pligtetik? Læs om Kemps Teknologietik (side 49 nederst til 54) og besvar følgende spørgsmål: Hvorfor er det en "afstandsetik"? Forklar de tre krav til en sådan etik Kemp stiller op (side 51). Hvad forstår Kemp ved "det uerstattelige" som etisk princip? Giv ekse Teknologietik.pdf Eksistentialisme2024.pdf Lyt til indslaget om adoption fra minut 9.50 til 18.00 i P1 Morgen fra i fredags. Hvor kommer utilitarismen, Kant og det uerstattelige i spil? Og læs den ene side om eksistentialisme i pdf-en P1 Morgen \| DR LYD Eksistentialisme.pdf Nietzsche Filosofi fra antikken til vor tid.pdf Begreber til Nietzsche og to spærgsmål.docx I blev næsten færdige med teksten i mandags. Prøv at besvare de to spørgsmål i vedhæftede dokument 9 METER Læs uddraget af Således talte Zarathustra, der hedder "Åndens tre forvandlinger" side 11 til 12. Gennemlæs først spørgsmål 1 til 8 på side 12. Kierkegaard. Fire menneskesyn.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Eksistentialisme Vi starter forløbet med at se på Nietzsches fornuftskritik og hans begreber om vilje til magt og overmennesket. Vi ser kortfilmen "9 meter", som vi analyserer og fortolker med Nietzsches begreber. Dernæst ser vi på eksistentialismen som den kom til udtryk hos Kierkegaard, Heidegger (ikke primærtekst) og Sartre, Til sidst i forløbet tager vi et kort pitstop ved logik og argumentationsteori. Materiale: Sekundærlitteratur: Jessen, Keld B: Filosofi - fra Antikken til vor tid, Systime 1999, s. 182-194 (Nietzsche) Holm, Astrid: Fire menneskesyn, Systime 1996, s. 68-90 (Kierkegaard og Sartre) Christiansen, Lars: "Martin Heidegger". I Metafysikkens historie, 2011 (Vi har læst afsnittet "Mennesket - det metafysiske dyr, s1-2 i pdf-en)). Primærlitteratur: Kierkegaard, Søren: Uddrag fra "Enten-eller" og "Frygt og Bæven" (trykt i Holm, Astrid: Fire menneskesyn, Systime 1996, s. 68-81) Nietzsche, Friedrich: Uddrag af 'Således talte Zarathustra' (1885). "Zarathustras fortale" og "Åndens forvandlinger" Sartre, Jean Paul: "Den ubeslutsomme kvinde" (Uddarag af Væren og Intet. I Holm, Astrid: Fire menneksesyn, Systime 1996. Sartre, Jean Paul: Uddrag af 'Eksistentialisme er en humanisme' (1946) (Hans Reitzels Forlag 2002) (s. 56-60 + s. 80-83) Supplerende stof: Walter, Anders: "9 meter", Kortfilm fra 2012. - Filmklip fra Donnie Darko vedrørende Heideggers hermeneutiske tidsanskuelse (youtube.com)
Indhold	Kernestof: Eksistentialisme2024.pdf Lyt til indslaget om adoption fra minut 9.50 til 18.00 i P1 Morgen fra i fredags. Hvor kommer utilitarismen, Kant og det uerstattelige i spil? Og læs den ene side om eksistentialisme i pdf-en P1 Morgen \| DR LYD Eksistentialisme.pdf Nietzsche Filosofi fra antikken til vor tid.pdf Begreber til Nietzsche og to spærgsmål.docx I blev næsten færdige med teksten i mandags. Prøv at besvare de to spørgsmål i vedhæftede dokument 9 METER Læs uddraget af Således talte Zarathustra, der hedder "Åndens tre forvandlinger" side 11 til 12. Gennemlæs først spørgsmål 1 til 8 på side 12. Kierkegaard. Fire menneskesyn.pdf Læs side 68 til 71 (øverst). Skriv tre centrale begreber ned. Overvej om du kan forklare hvilken betydning de har hos Kierkegaard Kierkegaard on faith The Coin Toss \| No Country for Old Men \| Max Heidegger.pdf Donnie Darko (2001) - 'Liquid Spear Waltz' scene [1080] (Theatrical Cut) Spørgsmål til tekst om Heidegger 2.docx Historiebrug.pdf Spørgsmål til Eksistentialisme er en humanisme.docx Sartre.Eksistentialisme er en humanisme.pdf Sartre. Menneskesyn.pdf Læs side 81 til 82 (Midtpå). Hvad adskiller Sartre fra Kierkegaard og Nietzsche? Hvordan kan man se, at Sartre er inspireret af Heidegger? Læs side 87 til 90 og besvar spørgsmålene undervejs Gyldige og holdbare.pdf MinKonto: Landing page
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Ondskab Indhold I dette forløb ser vi nærmere på begrebet ondskab. Vi beskæftiger os med problemstillingerne: Er verden grundlæggende harmonisk eller kaotisk? Fører videnskabelige og teknologiske fremskridt til mindre ondskab? Er ondskab uadskilleligt forenet med menneskets frie vilje? I forløbet læser vi primærtekster af Augustin, Leibniz, Adorno og Horkheimer og Svendsen og vi inddrager nogle af de filosoffer vi allerede har beskæftiget os med (f.eks. Platon og Nietzsche) Materiale: Gehrt-Bendixen, Malene og Hansen, Uffe Agergaard: Tanker om ondskab. Systime 2018 (i-bog). Indledning og kapitlerne om Augustin, Leibniz, Horkheimer og Adorno og Svendsen. Primærtekster: Augustin: Bekendelser (397-401) Leibniz: Afhandling om metafysikken (1686) Adorno og Horkheimer: Oplysningens dialektik (1946) Svendsen: Ondskabens filosofi (2010)
Indhold	Kernestof: Jeg beklager, men du har nok ikke en fri vilje. Hvad stiller vi op med den viden? CFU-login Thomas Kuhn og Karl Popper.docx Ingen lektie Fun with Ambiguous Images Ingen lektie pga SRP vejledning An Experiment on a Bird in the Air Pump - Wikipedia Francis Bacon – engelsk filosof, jurist og politiker – Lex Repeter de vigtigste begreber fra Adornos og Horchheimers filosofi og jeres svar på arbejdsspørsgmålene. Titel Hovedrige techfolk ser muligheder i Grønland: »Der er meget koldt i Grønland. Og hvad så? Anskaf atomenergi og varm det hele op« Træn din robusthed - for din egen og arbejdspladsens skyld Lars Fr. H. Svendsen \| Tanker om ondskab Genlæs det lille afsnit "Er verden harmonisk eller kaotisk" fra indledningskapitlet. Overvej hvorfor Platon, Augustin og Leibniz beskrives som systematikere (harmoni-tænkere kunne man også kalde dem), men Nietzsche og Adorno/Horkheimer beskrives som Indledning. Hvorfor filosofere over ondskab? \| Tanker om ondskab Hvordan kunne de gøre det? – moral og intention hos gerningsmænd under Holocaust Ingen lektie ( Hvis I blev færdige med Svendsen sidste gang)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Politisk filosofi Indhold I dette forløb sporer vi den moderne liberale grundfortælling om, at samfundet består af individer, tilbage til den engelske filosof Thomas Hobbes. Vi starter med Platon som et eksempel på en før-moderne politisk filosof. Herefter ser vi nærmere på Thomas Hobbes som grundlægger af den moderne politiske filosofi og dennes relevans i forbindelse med Corona-epidemien. Til sidst ser vi på to liberalister fra det 20. århundrede, John Rawls og Robert Nozick. Sekundærlitteratur: Larsen Thomas Flak og Rasmussen, Michael: Refleksion, Kap. 4. Afsnittene. Platon: Den retfærdige stat. s. 9096. Hagen, Jimmy Zander: Eksistens og ansvar, Gyldendal. s. 73-76 (om Hobbes) og 80-88 (Rawls og Nozick) Primærlitteratur: Platon: Uddrag af Staten. Hobbes, Thomas: Leviathan (uddrag), Informations Forlag, s. 138-139, 175-176 plus Frontespiecen (billedet forrest i bogen) Rawls, John: En teori om retfærdighed (197L) Nzick, Robert: Anarchy and State .
Indhold	Kernestof: Perspektiv og på tværs af tid og tænkere til Svendsen \| Tanker om ondskab Læs det 3. perspektiverende spørgsmål til Svendsen og læs også artiklen "Hov det var ikke med vilje" som der linkes til her. Hov, det var ikke med vilje Spørgsmål til Platon.Politik.docx Politisk filosofi. Platon.pdf Hobbes Leviathan.pdf Spørgtsmål til Hobbes.docx Hobbes. Uddrag af Leviathan.pdf Læs om Hobbes' Leviathan side 73 til 76 David Runciman: Moderne politik virker ikke mere – det er nu, vi skal give magten til de unge The frontispiece as a 'threshold of interpretation': Thomas Hobbes' Leviathan (1651) - The Devon and Exeter Institution Husk Thomas Hobbes, når du skal forstå politik under coronakrisen Læs artiklen i linket. Hvad er hovedbudskabet? politisk filosofi – Lex Rawls og Nozick.pdf Rawls. En teori om retfærdighed.pdf John Rawls to grundlæggende retfærdighedsprincipper.docx Nozick. Anarchy and State.pdf Læs om Nozick s. 85 nederst til 88 Forsvaret for markedsøkonomien handler om mere end velstand \| CEPOS Repeter jeres besvarelser af spørgsmålene til Nozick-teksten fra sidst (som er ret længe siden) og dermed hovedpunkterne i Nozicks kritik af Rawls. Studerende og debattør: Danskerne betaler en uforsvarligt høj skat. Sådan kommer vi den til livs - Altinget kommunitarisme - Læs om samfundskritiken - Lex
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb