Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
N. Zahles Gymnasieskole
|
|
Fag og niveau
|
Matematik B
|
|
Lærer(e)
|
Thilde Kamstrup-Tønnesen
|
|
Hold
|
2024 Ma/c (1c Ma, 2c Ma)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Lineære funktioner (grundforløbet)
Indhold:
Tal og algebra:
- Løsning af førstegradsligninger med analytiske, grafiske og digitale metoder.
- Omformning af symboludtryk
Analytisk plangeometri:
- Retvinklet koordinatsystem.
- Linjens ligning (y=ax+b), herunder hældningskoefficient (a). Topunktsformlen inkl. bevis.
Funktioner og infinitesimalregning:
- Karakteristiske egenskaber ved lineære funktioner (konstanternes betydning, nulpunkter, vækstegenskaber) og deres grafiske forløb.
- Matematisk modellering (opstille lineær model ud fra tekst) og regression.
- Opstille og fortolke gaffelforskrift.
Materiale:
Kernestof Mat 1 stx, udgave 2, s. 8-31 (kapitel 1+2).
Materialet tilgås via linket: https://issuu.com/praxisflips/docs/kernestof_mat1_stx_2-udgave_-_kapitel_1_og_2?fr=sZjA5ZDYzMzYzMDU
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Procent og rentesregning
Indhold:
Tal og algebra
- Procentregning.
- Absolut og relativ vækst.
- Vækstrate og fremskrivningsfaktor.
- Renteformlen inkl. udledning via eksempel.
- Isolering af Ko, r og n i renteformlen (herunder logaritmefunktionernes anvendelse ved ligningsløsning).
Materiale:
Kernestof Mat 1 stx, 1.udgave, s. 112-119 (kapitel 6, dog ikke afsnittet om indekstal)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Eksponentielle funktioner
Indhold:
Eksponentialfunktioner
- både b*a^x og b*e^(k*x)
- graf
- dm(f), vm(f) og monotoniforhold
- konstanterne a og b's betydning
- vækstegenskaber
- formel til beregning af a og b ud fra to punkter, inkl. bevis for formel
- fordoblings- og halveringskonstant
- matematisk modellering med eksponentielle funktioner, herunder opstille model ud fra tekst og regression samt vurdering af model (anvendelighed, skjulte variable, absolut + relativ afvigelse).
Materiale:
Kernestof Mat 1 stx, 1.udgave, s. 130-139 (kapitel 7)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Video: intro til eksponentielle funktioner
-
Video: fremskrivningsfaktoren a
-
Video: værdimængden for eksponentielle funktioner
-
Gregersen, Skov: Kernestof Mat 1 STX, L & R; sider: 126-127, 130-141, 144-146
-
Video: eksponentiel regression i Maple
-
Video: fordoblingskonstanten
-
Video: halveringskonstant
-
Video: mere om fordoblings- og halveringskonstanten
-
Video: topunktsformlen for eksponentielle funktioner
-
Video: bevis for skæring med y-aksen i (0,b)
-
Video: bevis for topunktsformlen for eksponentielle funktioner
-
Video: bevis for fordoblingskonstanten
-
Eksponentielle, bevis for a og b, uvd GRØN.docx
-
Eksponentielle, bevis for a og b, uvd GUL.docx
-
Eksponentielle, bevis for a og b, uvd RØD.docx
-
Video: eksponentielle vækstmodeller
-
Video: regneforskriften repræsenteret med tallet e
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Proportionalitet og potensfunktioner
Indhold:
Proportionalitet
- ligefrem proportionalitet
- omvendt proportionalitet
Ovenstående emne var tilrettelagt som et forløb hvor eleverne selvstændigt under vejledning skulle læse om og tilegne sig viden om stoffet.
Potensfunktioner
- forskrift (b*x^a) og graf
- dm(f) og vm(f), monotoniforhold
- konstanterne a og b's betydning
- formel til beregning af a og b ud fra to punkter inkl. bevis for formel
- vækstegenskaber (procent-procentvækst)
- matematisk modellering med potensfunktioner ved regression samt vurdering af model (anvendelighed, skjulte variable, absolut + relativ afvigelse).
- overførsel af data fra Excel
Materiale:
Kernestof Mat 1, 1. udgave, stx s. 150-153 (kapitel 8, proportionalitet)
Kernestof Mat 1, 1. udgave, stx s. 162-171 (kapitel 9, potensfunktioner)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Gruppearbejde proportionalitet 1c.docx
-
Video: ligefrem proportionalitet
-
Video: repræsentationsformer ligefrem proportionalitet
-
Video: omvendt proportionalitet
-
Video: repræsentationsformer omvendt proportionalitet
-
Gregersen, Skov: Kernestof Mat 1 STX, L & R; sider: 156, 162-171
-
Video: potensfunktioner, a's betydning for grafen
-
Video: potensfunktioner, forskrift og b's betydning for grafen
-
Video: potensfunktion, beregning af konstanten a ud fra to punkter
-
Video: potensfunktion, beregning af konstanten b ud fra et punkt
-
Maple, import af data fra excel-filer, instruktionsfil.mw
-
Maple, import af data fra excel-filer, øvefil.xlsx
-
Video: Potensregression og potensfunktioner i Maple
-
Video: potensfunktioner, vækst i procent for de to variable
-
Video: potensfunktioner, eksempel på vækstegenskaber
-
Video: potensfunktioner, bevis for formlen til at beregne a ud fra to punkter
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Geometri og trigonometri
Indhold:
Geometri
Repetition af: areal + omkreds af cirkel, vinkelhalveringslinje, median, midtnormal, højde.
Trigonometri
Ensvinklede trekanter inkl. skalafaktor
Retvinklede trekanter:
- Pythagoras’ sætning.
- Enhedscirklen (aflæsning af cos(v) og sin(v), tan(v) kun ml [0;90])
- Anvendelse af sinus, cosinus og tangens i retvinklede trekanter inkl. bevis.
Vilkårlige trekanter:
- Arealformlen inkl. bevis.
- Sinus- og cosinusrelationerne for spidsvinklede trekanter inkl. beviser (det dobbelttydige eksempel er ikke gennemgået).
- Beregning af sider og vinkler.
Materiale:
Kernestof mat 1 stx, 2. udgave (!), s. 80-99 (de 20 sider er uploadet som pdf-fil)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
27 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Andengradspolynomier
Indhold:
Andengradspolynomier
- forskrift og graf
- dm(f), vm(f), monotoniforhold
- koefficienternes betydning og diskriminant
- nulpunkter, herunder nulreglen
- kvadratsætninger og kvadratkomplettering
- formlen til at bestemme rødder for et andengradspolynomium (løse andengradsligninger) inkl. bevis
- toppunktsformlen inkl. bevis vha. parablens symmetriske egenskaber
- formlen til at faktorisere et andengradspolynomium inkl. bevis
- matematisk modellering med andengradspolynomier, herunder anvendelse af polynomiel regression samt vurdering af model (anvendelighed, skjulte variable, absolut + relativ afvigelse).
- polynomier af n'te grad
Materiale:
Kernestof mat 1 stx, 1. udgave, s. 230-233 (kapitel 12.1+12.2)
Kernestof mat 2 stx, 1. udgave, s. 8-23 (kapitel 1) + s. 148-149 (kapitel 10.5)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
32 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Deskriptiv statistik (grundforløbet)
Indhold:
Deskriptiv statistik
- Beskrivelse og grafisk repræsentation af ugrupperet og grupperet observationsmateriale (hyppighed, frekvens, kumuleret hyppighed/frekvens).
- Statistiske deskriptorer (Middelværdi, median, kvartiler, kvartilsæt, udvidet kvartilsæt, mindste og største værdi, søjle-/stolpe-/pindediagram, histogram, sumkurve, boksplot)
I dette forløb har eleverne arbejdet med halvåbne problemstillinger, da de skulle udføre egen indsamling af data og beskrive datasæt vha. statistiske deskriptorer.
Materiale:
Kernestof Mat 1, 1. udgave, stx s. 46-63 (kapitel 3)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Funktionsteori
Kernestof:
- Definitionsmængde og værdimængde
- Ekstrema (lokale og globale) vha. grafens udseende
- At bestemme monotoniforhold vha. grafens udseende
- Tangenters hældning og enheden for tangenters hældning (væksthastighed)
- Stykkevist definerede funktioner og opstille og fortolke gaffelforskrift
- Sammensatte funktioner
OBS: dette forløb er en optakt til differentialregningen. Alt ovenstående er således lavet uden brug af differentialregning.
Materiale:
Kernestof mat 1 stx s. 210-229 (kapitel 11)
Kernestof mat 2 stx s. 24-39 (kapitel 2)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Logaritmer
Kernestof:
- Titalslogaritmen og dens inverse funktion
- Den naturlige logaritme og dens inverse funktion
- Enkeltlogaritmisk og dobbeltlogaritmisk koordinatsystem
- Logaritmeregneregler
Supplerende stof:
Beviser:
- bevis for tre logaritmeregneregler
- bevis for at en eksponentiel funktion bliver en ret linje i et enkeltlogaritmisk koordinatsystem
- bevis for at en potensfunktion bliver en ret linje i et dobbeltlogaritmisk koordinatsystem
Materiale:
Kernestof Mat 1 stx s. 234-239m (kapitel 12.3-12.5)
Kernestof Mat 2 stx s. 52-59 (kapitel 4)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Differentialregning
Kernestof:
- Definition af differentialkvotient for ax+b, Sqrt(x), 1/x, x^2, x^3 inkl. bevis for differentialkvotient for følgende: ax+b, Sqrt(x), 1/x og x^2 .
- Regneregler: differentiation af f +g, f – g, k ·f, f ·g og f º g samt afledet funktion for de ovennævnte funktionstyper.
- Tangenthældning og tangentligning
- Monotoniforhold, ekstrema og optimering, herunder sammenhængen mellem disse begreber og differentialkvotient.
- Sammenhæng mellem grafen for f og grafen for f'.
- Væksthastighed.
Supplerende stof:
- Bevis for produktregnereglen
- Toppunktsformlen bevises igen nu ved differentialregning
- Eleverne arbejdede med optimering af en kasse (åben problemstilling)
Materiale:
Kernestof mat 2 stx, kap 7
Kernestof mat 2 stx, kap 8
Kernestof mat 2 stx, kap 9
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Video: definition af en tangent
-
Video: differentialkvotient og tangent - notation
-
Video: væksthastighed - eksempel
-
Kernestof Mat 2 stx, Lindhardt og Ringhof; sider: 92-105, 110-113, 116-119, 122-129, 135-136
-
Gregersen, Skov: Kernestof Mat 1 STX, L & R; sider: 217
-
Video: tangenthældning - sætning og eksempel
-
Video: tangenthældning eksempel 1
-
Video: tangenthældning eksempel 2
-
Video: tangenthældning eksempel 3
-
Video: afledte funktioner - eksempler
-
Video: differenskvotienten - sætning og bevis
-
Video: sekant og tangent
-
Video: grænseværdi
-
Video: definition af differentiabilitet og tretrinsreglen
-
Video: bevis for diff. kvo. for f(x)=a*x^2 vha. tretrinsreglen
-
Video: lidt mere om grænseværdi
-
Video: differentiabilitet for lineær funktion
-
Video: differentiabilitet for funktionen 1/x
-
Video: regneregler for differentiation 1
-
Video: differentiation af polynomier
-
Video: produkt- og kædereglen med eksempel
-
Video: produktreglen med eksempel
-
Video: kædereglen - eksempel 1
-
Video: kædereglen - eksempel 2
-
Video: bevis for produktregnereglen
-
Video: monotoniforhold
-
Video: monotoniforhold, eksempel i hånden
-
Video: forholdet mellem f og f', 1
-
Video: forholdet mellem f og f', 2
-
Video: monotoniforhold ud fra fortegnslinje
-
Video: eksempel på optimering
-
Optimering, opg 1.mw
-
Video: tangentligningen
-
Video: tangentens ligning, eksempel
-
Optimering af kasse, uvd-projekt.docx
-
Video: bevis for parablens toppunkt vha. differentialregning
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
36 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Algebra og CAS
Indhold:
- Regnearternes hierarki
- At udregne brøker og at gange flere faktorer sammen
- Reducering ("bogstavregning")
- Parenteser (parenteser ganget med et tal, minusparenteser, parenteser ganget med parenteser)
- Brøker
- Ligninger (grundlæggende regler, brøkligninger og symbolligninger)
- Potensregneregler
- Opøve kendskab til CAS-programmet Maple
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Sandsynlighedsregning og statistik
Kernestof:
Sandsynlighedsregning:
- Sandsynlighedsfelt, særligt symmetrisk sandsynlighedsfelt.
- A-priori og frekvensbaseret sandsynlighed.
- Additions- og multiplikationsprincippet.
- Hændelse (inkl. notation ifm. mængdebetegnelser: U).
- Kombinatorik, herunder permutationer og kombinationer.
- Formel for K(n,r) inkl. bevis (ved brug af formlen for permutationer).
- Stokastisk variabel, herunder middelværdi og spredning.
- Binomialfordelingen (X~b(n,p)), herunder beregning af tilhørende sandsynligheder samt middelværdi og spredning.
- Formel for punktsandsynlighed P(X=r) i binomialfordelingen inkl. udledning af formel ved eksempel.
Statistik:
- Binomialfordelt statistisk materiale.
- Estimering af basissandsynligheden.
- Hypotesetest i binomialfordelingen (kun tosidet binomialtest): Nulhypotese, alternativ hypotese, population, stikprøve, repræsentativitet, signifikansniveau, kritisk område og acceptområde. Testresultat trænes formuleret i hverdagssprog.
Supplerende stof:
Projekt med samfundsfagslig vinkel hvor eleverne lavede deres egen undersøgelse, opstillede nulhypotese, indsamlede data og testede deres nulhypotese vha. binomialtest. Under dette projekt gennemgik eleverne selv teori om alternativ hypotese, p-værdi og fejltyper.
Materialer:
Kernestof mat 1 stx, kap 4
Kernestof mat 2 stx, kap 5
Kernestof mat 2 stx, kap 6.1-6.3 (ikke enkeltsidet test)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
31 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Analytisk plangeometri
Kernestof:
- Den rette linjes ligning
- Hældningsvinkel
- Ortogonale linjer inkl. bevis for sætning om at produktet af to ortogonale linjers hældningskoefficienter giver -1
- Skæring mellem linjer
- Afstand mellem to punkter
- Koordinater til midtpunkt for et linjestykke mellem to punkter
- Afstand mellem punkt og linje (dist-formlen) inkl. bevis
- Cirklens ligning
- Skæring mellem linje og cirkel
- Tangent til cirkel
Materiale:
'Kernestof mat 2 stx' 2. udgave (!), af Per Gregersen og Maiken Skov, kapitel 6 (s. 114-127 + s. 130-131 + s. 134-135). Udleveret som pdf til eleverne.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Euklid og Pythagoras' læresætning
Supplerende stof:
Dette forløb er udelukkende supplerende stof med historisk matematik.
I forløbet er der fokuseret på forståelsen af den aksiomatisk-deduktive metode ved at kigge på værket Euklids Elementer samt på Euklids måde at bevise Pythagoras' læresætning på.
Fra Euklids Elementer er følgende gennemgået:
- definition 1-4
- postulat 1
- aksiom 1-5
- sætning 1.4, 1.8, 1.34, 1.35 1.36, 1.38 og 1.41
- sætning 1.47 (Euklids bevis af Pythagoras' læresætning).
Som perspektivering til andre fag har vi læst H.C. Andersens digt "Formens Evige Magie, Et poetisk spilfægteri" fra 1831, der indeholder beviset for Pythagoras' sætning.
Som afslutning på forløbet eksperimenterede eleverne med at gennemføre andre beviser for Pythagoras' læresætning.
Materiale:
'Mat B1' af Carstensen, Frandsen og Studsgaard, Systime 2005: kapitel B2 "Pythagoras’ sætning" s. 316-335.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/19/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64903987455",
"T": "/lectio/19/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64903987455",
"H": "/lectio/19/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64903987455"
}