Holdet 2024 re/c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution N. Zahles Gymnasieskole
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Henrik Magnussen
Hold 2024 re/c (2c re)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Myte-forløb
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Islam
Titel 4 Buddhisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Myte-forløb

Vi starter myteforløbet ud med at blive klogere på, hvad religion egentlig er. Til dette vil vi arbejde med Ninian Smarts 7 dimensioner. Efterfølgende under intro til religionsfaget, kigger vi på fænomener og religionsfaglig terminologi, teori og metode, herunder religionsfænomenologi, religionshistorie og religionssociologi. Denne intro er ikke tænkt som et selvstændigt emne, men som en forberedelse til resten af året, hvor eleverne forventes at kunne spotte relevante fænomener, metoder og teorier.

Rammen for selve myteforløbet vil være en religionsfænomenologisk tilgang. Derfor vil fænomenet myte blive behandlet selvstændigt, men også i samspil med andre fænomener som ritualer, helligt, profant og Axis Mundi.  
Den mytegenre, som forløbet vil tage udgangspunkt i, er kosmogonier. En kosmogoni er en fortælling om, hvordan verden blev til, og er et af de mest centrale spørgsmål, en religion kan give svar på. I modsætning til kosmologien, der fortæller om verdens tilstand, giver kosmogonien et bud på, hvordan verden blev skabt fra tidernes morgen. Kosmogonier er del af et større mytekompleks, og de giver det religiøse univers betydning ved at forklare, hvordan alting har fået sin plads ved at udvikle sig fra kaos til kosmos i et mere ordnet univers.

Myter læses som ekstra emnet jf. 2.2 i lærerplanen.

Emner som er gennemgået i introen til religionsfaget, religionsfænomenologi, religionshistorie og religionssociologi er:
Religionsdefinitioner, Ninian Smarts 7 dimensioner, religionshistorie, Indefra og udefra synsvinkel, elite/mainstream.
Fænomener: Apokalyptik, Eskatologi (Apokalypse) ritualer (herunder Arnold Van Genneps overgangsritualmodel og kultdramaer /Jørgen Podeman-Sørensens "Ritual-myte-model", samt afværger- og vedligeholdelsesritual), myter (herunder begreberne: Kaos,Kosmos, Privilegeret talesituation, Mytiske forbilleder, Paradigmatiske sandheder, Ætiologiske forklaringer, Kulturbringer,Trickster), mystik, helligt/profant, rent/urent og Axis Mundi.
Religionssociologiske teorier: deprivationsteorien, rational choice, socialisationsteorien og teorien om søgen efter mening og tilknytning.

Læst materiale:
Madsen, Lene et.al: Grundbog til Religion C. Systime 2012. s. 245-257 (12 s.)
Artikel: Mogensen, Anna: Axis mundi - verdens midte er mange steder. Religion.dk. 25. april 2007. (2 s).

Vi læser de 3 skabelsesberetninger fra naturreligioner, samt skabelsesberetningerne fra Bibelen og Koranen. (Se vedhæftet PDF under timerne).

Tekster:
Prinsessen tårer: 1 s.
Jordens balance forstyrres: 1 s.
Undervederens huler (læst som prøveeksamen): 1 s.
Bibelen: 1. mosebog kap. 1-3: 3 s.
Koranen: Uddrag af Sura 6,7,21,36,50,51,79. 4 s.

Vi har også læst om kvindesyn i Bibelen og Koranen ud fra følgende passager: 2. mosebog kap. 20, v.17. 2 Mosebog 19,15. 3. Mosebog 12,3-5. 5 Mosebog 22,13-22. 5 Mosebog 25,11-12. Dommerbogen kap. 19. Galaterne 3,28. Paulus´ andet brev til Timotheus. 2,10.Koranen: Sura: 4.3, 4.11, 4.34, 2.223.: 6 s.

I alt har vi læst ca. 30 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kristendom

Kristendommen er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth, som han fremstilles i Det Nye Testamente, som Jesus Kristus. Vi arbejder først med Kristendommens formative periode, samt Kristendommens myteunivers, ritualer, etik og dogmer. Derudover kigger vi på Kristendommen i globalt perspektiv, navnlig i dens europæiske og danske fremtræden.

Emner/begreber som vil blive berørt er:
Det gamle testamente: Skabelsen og syndefaldet, udvælgelse og pagter, Moselov, kvindesyn og (meget kort) Messiasforventninger.
Det nye testamente: Jesus Kristus (liv, forkyndelse, død og opstandelse (Påske og nadver)), Treenigheden, frelse (forsoningslære), næstekærlighed, Helligånden og Pinsen, Luther og splittelserne og Folkekirken, samt andre retninger indenfor Kristendommen.

Klassen har også kort berørt teori af Emilé Durkheim omkring religion og samfund.

Læst materiale:
GT:
1. Mosebog. kap. 1-3. (Skabelsen og syndefaldet). Ligger d. 11/10
2 Mosebog 19,15 (Kvindesyn). Ligger d. 11/10
3 Mosebog 12,3-5. (Kvindesyn). Ligger d. 11/10
5 Mosebog 22,13-22.(Kvindesyn). Ligger d. 11/10
5 Mosebog 25,11-12. (Kvindesyn). Ligger d. 11/10
Dommerbogen kap. 19. (Kvindesyn). Ligger d. 11/10

NT:
Matthæus: kap. 5-7. (Bjergprædiken).
Paulus´ første brev til Timotheus. 2,10. (Kvindesyn). Ligger d. 11/10
Apostlenes Gerning. Kap. 1, 3-14 og kap 2. (Pinseunderet).
Markus: kap. 2, 23-27 (Prøveeksamen).

Lignelser:
"Lignelsen om den barmhjertige samaritaner". Lukas 10, 25-37.
"Lignelsen om arbejderne i vingården". Matthæus 20, 1-16.
"Lignelsen om de ti brudepiger". Matthæus 25, 1-13.

Baggrundslitteratur:
Forman, Jens: De kristnes religion. Systime. 2012: side 47-54 og 61-73.

Artikler:

Rasmus Marcussen: De 10 vigtigste ting at vide om Oldkirken. 2012

Karen Lerbech Pedersen: OVERBLIK Her er 3 argumenter for og imod adskillelse af stat og kirke. 2017. DR.DK

Erik Bjerager: 30 gode grunde til at bruge kirken og forblive medlem af den. LEDER 18.05.2018. Kristelig dagblad.

Humanistisk Samfunds hjemmeside: Derfor skal stat og kirke adskilles

Jens André P. Herbener: 10 gode grunde til at forlade folkekirken. Politiken.

Peter Skov-Jakobsen: Kirken har genfundet sin befolkning, fordi den har turdet åbne sit sind imod samtiden. KRONIK. 13. april 2022. Information.

Simon Nielsen Ørregaard: Folkekirken må stå ved sin kristendom og droppe at lefle for alle os, der ikke tror på den. KRONIK 12. marts 2022. Information.

Ukendt forfatter: 11 argumenter for eller imod vielse af homoseksuelle. Politiken

Margit Warburg: Student af Danmark. 29. juni 2007 i Weekendavisen.

Herluf Eriksen: Den forsømte børnelærdom, s. 76-80, 1966 (Prøveeksamen)

I alt 78 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Islam

Formålet med forløbet om islam, er at give en generel indføring i islam, hvor vi starter med at undersøge religionens formative periode, hvilket sker gennem arbejde med det præ-islamiske arabiske samfund omkring Mekka, Muhammeds liv, skæbnenatten, Hidjra og oprettelsen af ummaen.  Vi vil bagefter undersøge islams grundfortællinger, fundamentale dogmer og rituelle praksis. Vi vil slutteligt fokusere på islams mangfoldighed – dens forskellige udviklings former, som ses gennem forståelsen af sharia. Vi vil også her kigge på sharia i dansk kontekst ift. hvordan begrebet bruges i medierne.  

Tekster:
Kitir, Deniz: Klassisk og Moderne Islam. Systime 2011. s. 13-16, 34-41, 49-57.

Forman, Jens: Muslimernes religion - Tro, praksis og sharia. Systime. 2006. s 10-18

Sørensen, Stig: Perspektiver på religion. Frydenlund 2016. s. 249-258.

Højlund, Poul: Islam skal underlægges dansk lov. Jyllands-Posten. 13.10.2017. URL: https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE9949488/islam-skal-underlaegges-dansk-lov/

Hansen, Mette Skov: Islamforsker: Nutidens muslimer ligner ikke deres forfædre mere, end vi ligner vores. Kristelig Dagblad. 22. august 2016. URL: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/nutidens-muslimer-ligner-ikke-deres-forfaedre-mere-end-vi-ligner-vores

- Koranen:  
Sura 24, vers 30-31 (I forhold til beklædning).
Sura 2, Vers 173 (Om spiseregler)
Sura 2, vers 256 (Om Allah)
Sura 18, 50 (Iblis og Adam).

- Hadith af Profetens hustru Aisha. URL: http://www.barn-i-islam.dk/koran.htm
- Uddrag af Muhammad Asad: The Road to Mecca (1954): Kaba'en i Mekka. (Prøveeksamenstekst)


I alt 40 sider.

Emner som er gennemgået:
Allah, Muhammed, Mekka, Medina, Koranen, Haditherne, De 6 trosartikler, De 5 søjler, Sunni og shia-islam, Sharia indenfor Islam (De 4 retskoler, fiqh, sharia, sharialovgivning, spiseregler, påklædning og lille og store Jihad), Islam i Danmark (sharia i DK).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Buddhisme

I den sidste forløb, skal vi undersøge buddhismen. Vi arbejder med følgende:
Buddhismens formative periode, og buddhismens historiske udvikling (Siddharta Gautama og Theravada (Hinayana).
Religiøse forestillinger (karma, an-atman, samsara, De 5 skandhaer, de 4 ædle sandheder, Den otteledede vej, nirvana, parinirvana). Melfords Spiros 3 typer buddhister: Nirvanisk buddhisme, karmisk buddhisme, Apotropæisk buddhisme
Buddhistiske retninger (Mahayana, Zen, Rene-Land buddhisme og Vajrayana (Diamantvejsbuddhisme)).
Buddhisme i DK: Konvertitbuddhisme i det senmoderne danske samfund.
Tekst:
Madsen, Lene et.al: Grundbog til Religion C. Systime 2012. s. 148-169.
Korsholm, Anne: Religion hjælper mod travlhed. Kristelig dagblad. 2006.
Ukendt oversætter: Buddhalegenden.

I alt 13 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer