Holdet 2c Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution N. Zahles Gymnasieskole
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Marie Flygge Juul
Hold 2024 Sa/c (1c Sa, 2c Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitet og socialisation i senmoderniteten
Titel 2 Demokrati og politisk deltagelse
Titel 3 Velfærdsstatsudfordringer
Titel 4 Politiske ideologier & skillelinjer
Titel 5 Parti- og vælgeradfærd
Titel 6 Ulighed i Danmark og USA (SRO)
Titel 7 Danmarks økonomi
Titel 8 Medier og politisk kommunikation

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitet og socialisation i senmoderniteten

Faglige mål:
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog



Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- kvalitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data


Ikke udtømmende begrebsliste:
Socialisering (primær, sekundær, dobbelt), familietyper, sommerfuglemodellen, socialiseringsarenaer, normer (formelle vs. uformelle), internaliserede normer, sanktioner, social kontrol, sociale roller, social struktur, rollekonflikt, identitens fire niveauer, socialegrupper (primær, sekundær, formel, uformel og referencegruppe), Hofstedes løgmodel, kultur, national identitet, sammenhængskraft, forestillet fællesskab, jeg-og vi-kultur, nationalisme, den rene identitet, bindestregsidentitet, den kreolske identitet, de tre integrationstyper (assimilation, segregation, pluralistisk integration), Axel Honneths begreber om anerkendelse, subkultur, Erving Goffmans sceneteori (face, setting, frontstage, backstage), samfundstyper (trad., mod., senmod.), Tönnies (Gemeinschaft, Gesellschaft), social mobilitet, urbanisering, Giddens (aftraditionalisering. individualisering, adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet, udlejring af sociale relationer), ekspertsystem, ansigtsløse relationer, ontologisk sikkerhed, eksistentiel angst, Ziehe (kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering, potensering), Beck (risikosamfund, valgbiografi, institutionaliseret individualisering).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokrati og politisk deltagelse

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi


Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.


Ikke-udtømmense begrebsliste:
Eastons model, politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), direkte vs. repræsentativt demokrati, konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati, den parlamentariske styringskæde, parlamentarisk system vs. præsidentialsystem, magt, magtens tredeling, partisystemer, politisk parti, interesseorganisation, græsrodsbevægelse, klasseparti, catch-all-partier, Folketinget, regering og opposition, lovgivningsprocessen, positiv vs. negativ parlamentarisme, Folktetinget og regeringens kontrolmidler, forordninger og direktiver, EU's indflydelse på dansk lovgivning, politisk deltagelse, statsborger, medborger, modborger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Velfærdsstatsudfordringer

Faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå'
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser


Kernestof:

- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf


Ikke-udtømmende begrebsliste:
Maslows behovspyramide, velfærdstrekanten (staten, marked, civilsamfund), udbud/efterspørgsel, økonomiske systemer (markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi), de økonomiske mål (økonomisk vækst, lav arbejdsløshed, lav inflation, ligevægt på betalingsbalancen, bæredygtig økonomi, balance på statsbudgettet), BNP, produktivitet, velstand/velfærd, velfærdsmodeller (universel, residual, korporative), velfærdsstatens udfordringer: interne (demografi, individualisering, forventningspres) og eksterne (stigende international konkurrence fra øko. globalisering, immigration), social dumping, outsourcing, nedskærings- og udvidelsesstrategi, udlicitation, empowerment, klassisk velfærdsstat vs. konkurrencestaten.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Politiske ideologier & skillelinjer

I dette forløb (samt det næste) skal eleverne introduceres til de klassiske politiske ideologier og de forgreninger eller knopskud, som vi har set gennem tiderne. I forbindelse med dette forløb er det ambitionen, at eleverne opnår en grundlæggende forståelse for hvad en politiske ideologi er, og hvordan den kan bruges (hvilke funktioner ideologier kan have).
Derudover skal de få en grundlæggende forståelse for hvad konservatismen handler om samt dennes forgrening ud i henholdsvis neokonservatisme og socialkonservatisme. En forståelse for, hvad Liberalisme handler om samt dennes forgrening ud i henholdsvis neoliberalisme og social liberalisme , og en grundlæggende forståelse for hvad socialismen handler om samt dennes forgrening ud i henholdsvis socialdemokratisme og kommunisme.
Forløbet har også haft fokus på det politologiske (politiske) felt omhandlende politiske skillelinjer samt partiers- og vælgeres adfærd. I forløbet stilles en række spørgsmål til disse politiske områder. Hvad er en politisk skillelinje, og hvorfor opstår der politiske skillelinjer i et samfund? Er der forskellige politiske skillelinjer? Hvad er forskellen på henholdsvis fordelings- og værdipolitik og hvorledes placerer de danske politiske partier sig i forhold til disse to politiske akser? Hvad kendetegner et politisk parti? Hvad har indflydelse på politiske partiers adfærd? Hvilke forskellige typer af vælgere ser vi i det politiske landskab? Hvad kan forklare vælgernes adfærd og hvorfor kan det være vanskeligt at forklare vælgernes adfærd?

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed


Ikke-udtømmende liste over fagbegreber:
Ideologier: liberalisme, konservatisme, socialisme, social- og neoliberalisme, social- og liberalkonservatisme, kommunisme, socialdemokratisme, populisme, grøn ideologi.
Herunder: individualisme, natvægterstat, economic man, frihed (pos./neg.), obedient man, virtue man, regressiv, legitimerende og progressiv stat, klassekamp, merværdi, formel og reel lighed, solidaritet, organismetanken, socialisering, nation, pligter og rettigheder, social orden, the harm principle, originale positioner, chancelighed, barnepigestat, patriotisme,
Politiske skillelinjer: magtpolitiske skillelinje, værdi- og fordelingspolitiske skillelinje. Kønspolitisk skillelinje, firepartisystemet, land/by, uddannelsespolitisk skillelinje.
Partiadfærd: Molins model, Kaare Strøms model, partityper, medianvælgerteorien, Downs stemmemaksimeringsmodel,
Vælgeradfærd: vælgertyper (kerne, marginal, class, issue). Den klassiske sociologiske vælgeradfærdsteori, Michigan modellen, Downs' model, prospektiv/retrospektiv stemmeadfærd, pocketbook voting, egotropisk/sociotropisk stemmeadfærd, nærheds- og retningsmodellen, blokidentitet.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Ulighed i Danmark og USA (SRO)

Kernestof
– Social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring.
- Kvantitativ metode


Ikke udtømmende begrebsliste:
Økonomisk ulighed, Social ulighed, relativ fattigdom ressourcebeholderne, den nye ulighed,
Ulighed i levevilkår og forskelle i: sundhed, bolig, uddannelse, netværk, politisk deltagelse
Chancenulighed, Resultatulighed, Absolut fattigdom, Relativ fattigdom, Social arv, sociale mønstre, Negativ social arv, Positiv social arv, Pierre Bourdieus teori, Funktionalisme, Kapitalformer, økonomisk kapital, kulturel kapital, social kapital, symbolsk kapital, Habitus, individets tillærte dispositioner og måder at handle på
Felt, sociale arenaer, Distinktion - smag og livsstil, Social mobilitet, Uddannelsesmobilitet

Gini-koefficient, Disponibel indkomst, Lorenzkurve, Indkomstfordeling, Formueulighed,
Mønsterbrydere, Social sammenhængskraft, Polarisering, forskellige metoder til at måle ulighed fx afsavnsmetoden etc.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Danmarks økonomi

Formålet med dette forløb er, at eleverne introduceres til det økonomiske fagområde. I forbindelse med dette introduceres eleverne for hvad økonomi er, hvilke forskellige typer af økonomier vi fokuserer på (planøkonomi, markedsøkonomi og blandingsøkonomi), hvorledes vi undersøger tilstanden i dansk økonomi via de økonomiske mål, hvad det økonomiske kredsløb er for noget, hvad en konjunkturcyklus fortæller noget om, og hvad forskellen er på forskellige typer af økonomiske politikker (finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik).
Derudover skal eleverne arbejde med, hvordan lande kan skabe vækst? Hvorfor lande handler med hinanden? Hvordan kan globaliseringen anskues med økonomiske briller? Hvad er konkurrenceevne og hvordan styrkes denne? Og hvad er forskellen på de økonomiske skoler.  

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi


Kernestof:
-  velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
- globaliseringens og EU's betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt

Ikke-udtømmende begrebsliste:
Økonomiske mål, herunder fuld beskæftigelse, ligevægt på betalingsbalancen, økonomisk vækst, stabile priser, ligevægt på offentlige budget, udligning af sociale forskelle, hensyn til miljøet.
Det økonomiske kredsløb (penge og realt), herunder aktørerne virksomheder, offentlige sektor, husholdninger og udland.
Bruttonationalprodukt (BNP), årets priser, faste priser.
Prisdannelse, udbud og efterspørgsel, ligevægtsprisen og ændringer heraf. Konkurrenceformer.
Husholdninger og indkomst, herunder primær, personlig, brutto og disponibel, løn, overførsler, formue, skatter. nominel og realindkomst, forbrugerprisindeks.
Arbejdsmarkedet, beskæftigede, måling af arbejdsløshed, typer af arbejdsløshed, flaskehalsproblemer.
Finanspolitik og finanspolitiske instrumenter, multiplikatoreffekt
Pengepolitik, nationalbanken, renten, ECB, udlåns- og indlånsrente, valutakurs.
Valutapolitik, kurssvingninger og valutakurssystemer,
Arbejdsmarkedspolitik, udbud/efterspørgsel på arbejdskraft, mobilitet, institutionelle faktorer, strukturel ledighed, flexicurity, stramningsstrategien, opkvalificeringsstrategien.
Konkurrenceevne og social kapital. Globalisering.
Økonomiske skoler, herunder merkantilismen, klassisk økonomisk liberalisme, keynesianisme, monetarisme, donut-model.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opstil hypoteser 13-03-2026
Delopgave C: Skattelettelser eller velfærd 26-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 52 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Medier og politisk kommunikation

Kernestof:

- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Ikke udtømmende begrebsliste:
Medier, massemedier, sociale medier, forholdet mellem politikere, befolkningen og medier, gate-keeper, fake news, misinformationer, desinformation, malinformation, medialisering, nyhedskriterier, medielogikken, den politiske dagsorden, herunder traditionel og alternativ opfattelse.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Delopgave C : Skattelettelser eller velfærd 20-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer