Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
N. Zahles Gymnasieskole
|
|
Fag og niveau
|
Biologi B
|
|
Lærer(e)
|
Rikke Hagstrøm Bucholtz
|
|
Hold
|
2024 Bi3 (2f Bi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Økologi & økosystemer
Vi skal bl.a. arbejde med følgende spørgsmål:
Hvordan kan et økosystem beskrives?
Hvordan er primærproducenterne (planter) opbygget?
Hvordan producerer primærproducenterne (planter) glukose ved fotosyntesen, og hvordan indgår glukosen sammen med forskellige næringsstoffer i opbygningen af plantevævet, og i energidannelse ved respiration?
Hvad er forskellen på autotrofe og heterotrofe organismer, fødekæder og fødenet, primærproduktion og sekundærproduktion?
Hvordan indgår næringsstofferne i forskellige stofkredsløb - vi ser nærmere på kulstof-, kvælstof-, og fosforkredsløbet.
Vi ser nærmere på havet som eksempel på et økosystem.
Kernestof:
- Biokemiske processer: respiration, fotosyntese, gæring
- Økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og P-kredsløb og biodiversitet.
Lærebøger:
- Biologi i fokus: s. 131-157
- Opdag Havet (pdf fra WWF): s. 23-32
- Økologibogen (pdf): s. 42-44, 46-49, 50-56
Rapportforsøg:
- Økosystemundersøgelse af stranden og lagunen ved Amager Strandpark
Journalforsøg:
- Tætheden af spalteåbninger (læbeceller)
- Dissektion af blomstens kønsorganer
Set:
- BBC Documentary: 'The Magical Forest' på YouTube
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
28 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Mikroorganismer & antibiotika
Vi skal bl.a. arbejde med følgende spørgsmål:
Hvad er forskellen på pro- og eukaryote celler?
Hvilke livsformer findes der?
Hvorfor betegnes virus som en partikel og ikke en organisme?
Fokus har efterfølgende været på bakterier og antibiotika:
Hvor i vores omgivelser findes bakterierne?
Hvad vil det sige at en bakterie er patogen?
Hvordan opdagede man penicillin?
Hvordan opstår antibiotikaresistens, og hvordan spredes resistens mellem bakterier?
Hvad gør man ved udbrud af antibiotikaresistente bakterier?
Hvordan virker forskellige typer antibiotika?
Hvilke nye midler mod superbakterier forskes der i?
Hvad bliver antibiotika brugt til i landbruget, og hvordan påvirker dette virkningen af antibiotika, når vi mennesker har fået en bakterieinfektion?
Hvordan kan gavnlige bakterier udnyttes til mejeriproduktion?
Kernestof:
- Cellebiologi: opbygning af pro- og eukaryote celler
- Mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer, resistens
- Virus: opbygning og formering
Lærebøger:
- Det medicinerede menneske Kap. 7 Antibiotika (pdf): s. 138-145, 147-148, 150-153, 158-160
Hjemmeside:
- https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/bakterier-antibiotikaresistens/
Rapportøvelse:
- Er bakterier følsomme
Journaløvelser:
- Kimfald - bakterier i luften
- Vaske hænder forsøg
- Produktion af yoghurt
Set:
- BBC Documentary: 'Det store smitteeksperiment'
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
28 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Immunforsvaret
Vi har bl.a. arbejdet med følgende:
Hvilke lymfoide organer har vi?
Hvad er det medfødte, og hvad er det adaptive immunforsvar?
Hvilke celletyper er der i immunforsvaret, og hvilke opgaver har de?
Hvordan aktiveres immunforsvarets forskellige celletyper ved hhv. en bakterie- og en virusinfektion?
Hvad er antistoffer?
Hvad er en ELISA-test?
Hvordan reagerer immunforsvaret ved allergi, HIV & AIDS, under medfødte immundefekter, transplantationer, autoimmune sygdomme og vaccinationer?
Kernestof:
- Mikrobiologi: Infektionsbiologi
Lærebog:
- Biologiens FG Kap. 5 Immunforsvaret (pdf): s.61-73
Rapportøvelse:
- ELISA (HIV-test)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Kroppens indre kommunikation: Hormoner
Vi skal bl.a. arbejde med følgende spørgsmål:
Hvad er hormoner?
Hvordan opdagede man at kroppens celler kommunikerer vha. hormoner?
Hvordan kommunikerer kroppens celler vha. hormoner?
Hvordan reguleres hormonproduktionen (ex. negativ og positiv feed-back bl.a. i menstruationscyklus og graviditet)?
Hvordan virker hormonel prævention?
Hvordan virker hormoner på målceller?
Hvilke forskellige hormontyper findes der?
Hvilken rolle spiller forskellige hormoner i regulering af blodsukkeret, og i udvikling af diabetes?
Hvilke ligheder og forskelle er der mellem diabetes 1 (autoimmun sygdom) og diabetes 2 (livstilssygdom)?
Hvordan omsættes carbohydraterne i kroppen?
Hvordan påvirker carbohydraternes optagelse og omsætning blodsukkeret?
Hvordan producerer og regulerer kroppen hormonet insulin?
Hvordan påvirkes diabetes patienters krop af sygdommen?
Hvilken betydning har kost og motion for sundhed hos både raske mennesker og diabetespatienter?
Kernestof:
– Fysiologi: hormonel regulering og forplantning
– Makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater
– Cellebiologi: membranprocesser
– Biokemiske processer: Respiration
Lærebøger:
- Biologi i fokus: s. 57-67
- Biologi i udvikling 2. udgave (pdf): s. 79-84, 161-162, 164-165, 169-170
Rapportøvelse: - Blodsukkermålinger: Optagelse af forskellige kulhydrater og kulhydratomsætning
Set:
- BBC documentary: Hormonernes fantastiske verden
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Kroppens indre kommunikation: Nerver
Vi skal bl.a. arbejde med følgende spørgsmål:
Hvordan er nervesystemet opdelt?
Hvordan er nerveceller opbygget?
Hvordan kommunikerer nerveceller med hinanden?
Hvilken rolle spiller ioner, ionpumper og ionkanaler for den elektriske del af en nerveimpuls?
Hvilken rolle spiller transmitterstoffer i den kemiske del af en nerveimpuls?
Hvad er aktionspotentialet?
Hvad er en synapse?
Hvilke typer transmitterstoffer og synapser findes der?
Hvordan spiller transmitterstoffer og køn ind på udviklingen af psykiske problemer?
Lærebog:
- Biologi i fokus: s. 43-55
Kernestof:
– Fysiologi: nervesystem
– Cellebiologi: membranprocesser
Rapportøvelse:
- Måling af nerveledningshastighed
Journaløvelse:
- Undersøgelse af tætheden af trykreceptorer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Dna, gener & genteknologi
Vi skal bl.a. arbejde med følgende spørgsmål:
Hvordan er proteiner opbygget, og hvilke funktioner kan de have?
Hvordan er DNA opbygget?
Hvordan kopieres DNA (replikation) inden celledeling?
Hvad sker der med arvematerialet under celledeling (mitose og meiose)?
Hvordan er sammenhængen mellem DNA (gener), mRNA og proteiner i proteinsyntesen?
Hvordan reguleres generne?
Hvordan opstår genmutationer, og hvilke konsekvenser har de?
Hvad er HUGO-projektet, og hvilken viden har vi fået fra det om bl.a. pseudogener og repetitivt DNA?
Hvordan bruges kromosomanalyser og DNA-diagnostik (PCR og elektroforese) til opsporing af sygdomme?
Hvad er pæimplantation genetisk diagnostik (PGD)?
Hvordan bruges DNA-profiler i bl.a. kriminalsager og faderskabssager?
Hvordan bruges miljø-DNA (eDNA) og realtime PCR til registrering af arter i havområder?
Hvordan kan gensplejsning bruges til udvikling af forskellige produkter?
Kernestof:
– Makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af proteiner og nukleinsyrer
– Enzymer: opbygning, funktion og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten
– Genetik og molekylærbiologi: Replikation, proteinsyntese, mutation, mitose, meiose og genteknologi
- Cellebiologi: Opbygning af eukaryote celler
Lærebog:
- Biologi i fokus: s. 16-17, 69-79, 81-93, 95-100, 103-106
Rapportøvelse:
-eDNA
Set:
- Superfluen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Evolution
Vi skal bl.a. arbejde med følgende spørgsmål:
Hvordan hænger gener og evolution sammen?
Hvordan udvikledes det første liv til de organismer vi kender i dag?
Hvordan nedarves gener?
Hvem var Mendel, og hvilke forsøg og love lavede han?
Hvordan spiller miljøet ind på generne?
Hvordan opstår kromosommutationer, og hvilke typer findes der?
Kernestof:
– Evolutionsbiologi: biologisk variation og naturlig selektion
– Genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper
– Biokemiske processer: fotosyntese, respiration og gæring
– Cellebiologi: opbygning af pro- og eukaryote celler, eukaryote celletyper.
Lærebog:
- Biologi i fokus: s. 107-114, 118-127, 129-130
Rapportøvelse:
- Evolutionsøvelse
Set:
- Dokumentaren: 'Tiktaliik - your inner fish' (https://www.youtube.com/watch?v=E8ttoKGxEKc)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Repetition
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/19/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66139405257",
"T": "/lectio/19/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66139405257",
"H": "/lectio/19/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66139405257"
}