Holdet 3c ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution N. Zahles Gymnasieskole
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Christel Tvedegaard Lund
Hold 2025 ol/c (3c ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktionsforløb
Titel 2 Kunst
Titel 3 Forberedelse til studietur
Titel 4 Forfatninger og historieskrivning
Titel 5 Helteskikkelsen. Er det også en kvinde?
Titel 6 Retorik
Titel 7 Filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktionsforløb

Det første og meget korte forløb i oldtidskundskab går ud på at lære faget og dets metoder at kende. Til dette er valgt et lyrisk digt fra 600-tallet f. Kr (Sappho, frg. 31). Vi læser digtet i to forskellige danske oversættelser, som er blevet til med 60 års mellemrum.  Derefter kigger vi (med lærerens hjælp) på den græske original. Digtet bliver læst og analyseret med nykritisk nærlæsning, som skal give eleverne en af flere muligheder for metodisk læsning i faget.  Desuden skal vi se på billeder af Sappho. Billederne er produceret i forskellige perioder og skal give eleverne en oplevelse af, at det absolut ikke er ligegyldigt i hvilken periode antikkens tekster og fænomener bliver læst og fortolket. Der bliver også brugt forskellige læringsformer, sådan at holdet kan opleve diversiteten i undervisningen.

Kernestof: Sappho, frg 31 (Til en ung pige), oversat af Thøger Larsen, Atlantis Forlag, 1924

                     Sappho, frg 31, oversat af Holger Friis Johansen, Centrum, 1984

                     Sappho, frg 31, ed. Denys Page, Oxford at the Clarendon Press, 1955

                     Catul, 51, oversat af Minna Skafte Jensen, Syddansk Universitetsforlag, 2004

Supplerende stof: digt af ukendt engelsk skoleelev, 1999.

                                   Billeder af Sappho fra forskellige perioder (se mappen Ol, Introduktionsforløb, billeder).

Desuden skal eleverne selv finde digte, som de skal forklare i hvilken grad de minder om det antikke digt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kunst


Da vi har set på kunst hele året og ikke kun i en kort periode, er forløbet trukket ud over august til og med d.18.maj.

Materiale:
Græsk Kunst, v. Henrik Fich et alii, s.s.61-73 + s.76-81 + s.150-163 + s.225-233.

Oversigt over brugte skulpturer og malerier (keramik):

https://live.staticflickr.com/8709/17123439467_83ed163847_b.jpg  (kylix, Ødipus og Sfinxen)

https://www.britishmuseum.org/collection/object/G_1885-0314-1
(volute krater, Hades bortfører Perséfone)

https://www.britannica.com/topic/Siren-Greek-mythology
(stamnos, Odysseus og sirenerne)

Græsk Kunst:
Billede 57: Kæmpe krater, fremstilling af begravelsesritualer
Billede 63: Lekyth, Athenes fødsel
Billede 78: Proto-attisk amfor, Odysseus blinder Polyfem og Medusa + gorgonerne
Billede 137: Achilleus og Penthiseleia (https://www.britishmuseum.org/collection/object/G_1836-0224-127)
Billede 157: kylix, Mand med tømmermænd får hjælp af en dreng

Skulptur:
https://www.khanacademy.org/humanities/ancient-art-civilizations/greek-art/late-classical/v/saved-by-shipwreck-the-antikythera-youth
(Den unge mand fra Antikythera)

https://www.khanacademy.org/humanities/ancient-art-civilizations/greek-art/hellenistic/v/enamored
(den sovende Eros, fremstillet som et lille barn sovende på en sten)


Græsk Kunst:
Skulptur nr.102: Kouros fra Kap Sounion
Skulptur nr.103: Kouros, Anavysos
Skulptur nr.104: Kalvebæreren
Skulptur nr.64: Kritiosdrengen
Skulptur nr.98: to kouroi, Dioskourerne
Skulptur nr.239: Poseidon eller Zeus
Skulptur nr.241a-b: Riace B
Skulptur nr.242: Diskoskasteren
Skulptur nr.244: Spydbæreren
Skulptur nr.288: Demosthenes
Skulptur nr.302: gammel markedskone
Skulptur nr.310: Bokseren
Skulptur nr.314: Den sovende Satyr
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 83 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Forfatninger og historieskrivning

Klassen skal læse forskellige historikere, der forholder sig til hvilke statsforfatninger, der findes:

Forfatningstyper:
Demokrati i Athen. Aristoteles' statslære og forfatningscyklus.

Materialer:
Pseudo-Xenophon
'Athenernes statsforfatning', s.59-73, Kilder til Athens Demokrati, v. Mogens Herman Hansen.

Herodot
'Forfatningsdebatten mellem de tre persiske stormænd', s.73-77, Kilder til Athens Demokrati, v. Mogens Herman Hansen.

Thukydid
'Perikles' gravtale', s.77-86, Kilder til Athens Demokrati, v. Mogens Herman Hansen.

Cicero
'De Re Publica', I.41-50, s.137-145, v. Franz Blatt i Ciceros Filosofiske Skrifter, vol I.

Perspektiv:
Mogens Herman Hansen, ”Vi skal ikke være så bange for folket…”, Information -E
https://www.information.dk/moti/2017/10/vaere-saa-bange-folket-klogere-tror?kupon=eyJpYXQiOjE2ODQ4NzU3OTEsInN1YiI6IjE2NDMyOTo2MjIyMTgifQ.dWXajd3NYGa81amHCp3q8w
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Helteskikkelsen. Er det også en kvinde?

Hvordan definerer man en helt? Vi tager vores udgangspunkt i antikken og bevæger os op i tid. Vi læser især tekster, hvor den mandlige helt også støder på en stærk kvinde. Er hun så også en helt?

Materiale:
Kernestof:
• Homer, Odysseen’, I, hele sangen
               'Odysseen',VI, hele sangen
               'Odysseen', IX, hele sangen
               (Otto Steen Dues oversættelse)

• Vergil, ’Æneiden’, II, v.435-700
              (Otto Steen Dues oversættelse)

• Sofokles: 'Antigone' - hele værket
                   (Otto Steen Dues oversættelse)

Perspektiv: Kristian Lindberg, krl@berlingske.dk, Hvad er en helt?

Fokus er på at tænke over, om helten af og til også er en heltinde. og hvad definerer en helt(inde)? De to genrer, epos og drama, er også i fokus som litterær fortælling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Retorik

Vi læser både teori og praksis fra antikken med fokus på, hvordan man i vores egen samtid lader os overtale og hvordan man overtaler andre. Så vi begynder bagfra, altså vi begynder med vores egen tid.

Materialer:
Aristoteles, 'Retorikken', 1.2-1.7, v. Thure Haastrup
Lysias, 'Om drabet på Eratosthenes', hele talen, v. Mogens Herman Hansen
             'Støtte til den handicappede', hele talen, v. Mogens Herman Hansen

Ukendt forfatter. 'Retorik til Herennius', s.31-45, læst i Romersk Antologi, v. Chr. Gorm Tortzen og Bent Christensen

Cicero, Verrestalen, oversat af Knud Helles.

Efterantikke talere:
https://www.youtube.com/watch?v=vP4iY1TtS3s

Forløbet afsluttes med et projektarbejde, hvor klassen sammen med Klassikerne (klassekammerater med Græsk A og Latin A) "opfører" en antik retssag, Vi har lånt en 9.klasse fra vores grundskole, som skal agere dommere. Holdet er sammen med klassikerne opdelt i fire grupper: retorikgruppen, retssagsansvarlige, anklagegruppen og forsvarergruppen. På den måde får vi brugt den teoretiske del af retorikken og prøvet den af i praksis.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 7 Filosofi

Hvordan hænger verden sammen?

Vi tager vores udgangspunkt i hvordan I  opfatter verden. Hvordan beskriver I dens sammenhæng? I laver skriveøvelser og post-its, som vi gemmer til sidste gang i dette forløb. Så ser vi, om I har ændret mening.

Materialet:  Platons ’Hulebilledet’, læst i 'Kend dig selv', G.Tortzen og Jørgen Mejer
                   Lukrets, ’De Rerum Natura’, uddrag fra 1. og 2. bog., læst i Romersk Antologi, G.
                   Tortzen og Bent Christensen

Desuden læses Paideia, B. Andreasen og Jens Refslund Poulsen, Systime, 2012, s. 137-154.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning