Holdet G2022 HI/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Niels Steensens Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Ellen Bjerrum-Bohr, Jon Bang Ploug
Hold G2022 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Modstandsbevægelsen under og efter besættelsen
Titel 3 Danmarkshistorisk oversigt
Titel 4 Krigen i Bosnien
Titel 5 Antikkens styreformer
Titel 6 Middelalder og korstog
Titel 7 Revolutioner
Titel 8 Socialforsorg, "åndssvage" og tvangssterilisering
Titel 9 Nazisme og Holocaust
Titel 10 Israel><Palæstina
Titel 11 Kronologi og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

I forløbet introduceres eleverne for fagets formål, centrale begreber, metoder og teorier. Fokus vil være på historiefagets identitet og funktioner.

Faglige mål:

Eleverne skal trænes i at kunne:
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:
Kasper Thomsen: Historiefaglig arbejdsbog, Systime.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Modstandsbevægelsen under og efter besættelsen

Formål og indhold
Forløbet har omhandlet den danske modstandsbevægelse under den tyske besættelse af Danmark mellem 1940-1945, og har ligeledes været DHO-emne.

-Eleverne har arbejdet med deres egen historiebevidsthed om modstandsbevægelsen samt at forstå samarbejdspolitikken og opfattelsen af denne i eftertiden.

-Eleverne arbejdet med at systematisere væsentlige begivenheder under besættelsen i kronologisk rækkefølge ud fra fremstillingsmateriale. I forbindelse med dette har eleverne stiftet bekendtskab med begreberne brud og kontinuitet.

-Eleverne undersøgt modstandsbevægelsens synspunkter ud fra en række samtidige satiretegninger samt undersøgt og diskuteret stikkerlikvideringer baseret på nyere beretninger fra modstandsfolk.

-Eleverne har analyseret brugen af historien om modstandsbevægelsen i eftertiden ud fra forskellige kilder samt undersøgt forskellige tolkninger af modstandsbevægelsens betydning.

-Eleverne har arbejdet med erindringen om modstandsbevægelsen i eftertiden. Dette har de gjort i form af en ekskursion til Mindelunden, hvor de har foretaget en erindringshistorisk analyse af stedet. Derudover har de også set filmen Flammen og citronen med henblik på at vurdere, hvordan filmen bidrager til erindringen om modstandsbevægelsen.

-Eleverne har arbejdet med skrive- og opgavetekniske færdigheder såsom litteratursøgning, litteraturhenvisninger og opbygning af en akademisk opgave.

-Derudover har fokus også været på historiefagets metodiske aspekter med særlig fokus på hvordan man skriver en historisk redegørelse, en kildekritisk analyse baseret på det funktionelle kildebegreb samt en historiefaglig diskussion.  

Materiale:

Fremstillinger
- s. 97-107 i fremstillingen ”Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel” (2014)
- Kapitel ”7. Den illegale presse og industrisabotagen” og ”8. Likvideringer og jernbanesabotage” i fremstillingen ”Modstandsbevægelsen” (2019), som findes på systime.dk
- Afsnittene ”Historiebrug” og ”Historiebrugsformer” i bogen ”Historiefaglig arbejdsbog” (2018), som findes på systime.dk

Kilder
-”Europa betalte prisen for vores egoisme” (2004)
-”Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003” (2003)
-Uddrag af Aage Trommers bog ’Disse fem år’ om jernbanesabotagen (2001)
-Uddrag fra artiklen Modstandsbevægelsens sejr og nederlag (2015)
- Kapitlet Modstandskampens betydning i Jacob Sørensens bog Modstandsbevægelsen (2019),
-Modstandsbevægelsens sejr og nederlag (2015)
- ”Usselhed har erstattet vores heltemod i vores forståelse af besættelsen” (2015)
- Kildesamling med satiretegninger fra den illegale presse (se word-dokument)
- De første 20 min. af dokumentarfilmen ”Med ret til at dræbe” (2003)
- Trailer fra filmen ”Hvidstensgruppen” (2012)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Danmarkshistorisk oversigt

Dette forløb har til formål at skabe overblik over danmarkshistorien. Dette er gjort både ved hjælp af sekundærlitteratur og kilder. Eleverne har ved forskellige arbejdsmetoder beskæftiget sig med forskellige kulturelle fænomener og aspekter af Danmarkshistorien for at de herved har kunnet se de lange linjer og kontinuiteten i Danmarks historie samt at få en god basis for deres videre arbejde med DHO.

Årets DHO omhandlede oplysningstiden, deres således kom til at stå på skuldrene af deres forgående forløb. Fokus i DHO var foruden de rent faglige også at træne de opgavetekniske færdigheder, især litteratursøgning, fodnoter, litteraturhenvisninger og opbygningen af en opgave. Eleverne trænede også den for faget specifikke kildekritiske tilgang til teksterne i kontrast til den tekstnære analyse fra dansk-delen.

Grundbog: Grundbog til Danmarkshistorien, K. Olsen, O. Søndberg & P. Frederiksen, Systime, 2012.


Indtil år 800
Fokus: Jægerstenalderen,  Landbrugsrevolutionen, Kontakten med Romerriget
Materiale. Grundbog til Danmarkshistorien, afsnittet "indtil 800"
Kilder
- Tacitus Germania

Vikingetiden
Fokus: Vikingetidens udbredelse, militærteknologi, deres kultur og skikke (herunder begravelsesskikke).
Materiale: Grundbog til Danmarkshistorien, afsnittet om Vikingetiden.
Kilder
- Ibn Fadhlan om vikingebegravelse ved Volga,
- Widukind om Harald Blåtands omvendelse ca. 965


Middelalder
Fokus: Overgang fra vikingetiden. Kirkens betydning. Samfundsklasserne: Kongen, adelen, kirken og bønderne. Pesten.
Materiale: Grundbog til Danmarkshistorien, afsnittet om Middelalderen.
Kilder
- Islandske Nye Årbog (om pesten)
- kort over landsbyfællesskab (trevangsbrug)
- Den første håndfæstning 1282


Reformation og enevælde
Fokus: Kongens kamp mod adelen, embedsmændenes fremkomst.
Materiale: Grundbog til Danmarkshistorien, afsnittet "Reformation og enevælde"
Kilder
- Hans Mikkelsens brev til Christian d. 2., ca. 1527


Enevælde, oplysning og nationalisme
Fokus: Landboreformerne, udskiftning og udflytning, Ophøret af landsbyfællesskaberne. Oplysningstiden
Materiale: Grundbog til Danmarkshistorien, afsnittet: Enevælde, oplysning og nationalisme,
Systime: "Forskerne fortæller": Michael Bregnsbo om enevælden. link: https://danmark.systime.dk/?id=659
Kilder
- Kort over udskiftede marker
- Den amerikanske uafhængighedserklæring
- Den franske menneskerettighedserklæring
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Krigen i Bosnien

Indhold

I dag starter vi på et forløb, der leder op til vores studietur til Sarajevo. Vi skal beskæftige os med Balkans historie med særligt fokus på krigen i Bosnien i 1990'erne og Jugoslaviens sammenbrud.

I dette forløb undersøger vi derfor:

-Årsager til konflikten på Balkan
-Betydningen af nationalisme på Balkan
-Krigens forløb i Bosnien, massakren i Srebrenica og Jugoslaviens sammenbrud
-Afslutningen på krigen med særligt fokus på historiebrug
-Arven fra konflikten – hvor er vi i dag?

På studieturen har eleverne undersøgt erindringskulturen på forskellige museer og mindesmærker i Sarajevo.

Materialer

Fremstillinger
-Anders Bjørn: ”Jugoslaviens fald – Balkankrigene 1991-2001” Frydenlund (2001)
OBS. de gamle links virker ikke, men dette burde virke: https://jugoslavienssammenbrud.ibog.frydenlund.dk/?loopRedirect=1&id=1
Kap. 1 (Jugoslaviens i 1991, Sammenbruddet i 1991, Fem krige på 10 år)
Hele Kap. 5 – Den bosniske tragedie 1992-1995
-Kristian Iversen: ”Nationer og nationalisme” Columbus (2023)
Kap 1.2 Hvad er nationalisme?
-Retssagen mod Mladic - Slagteren fra Srebrenica (Dokumentar på DRtv) ”The Trial of Ratko Mladic”
(2018) af Henry Singer og Rob Miller
-Tv-klip: UN warns of new crisis in Bosnia - BBC News https://www.youtube.com/watch?v=-nyyKqhC0YM&ab_channel=BBCNews
-Artikel: Laura Boushnak: “25 år efter krigen i Bosnien bliver etniske grupper holdt adskilt med jernhegn i skolegården” Information 9. februar 2021
Film
-Quo Vadis, Aida? Film af Jasmila Žbanić (2021)
Skriftlige kilder
-Uddrag af det serbiske memoradum (1985) (fra Folkedrab.dk)
-Tre skolebogsopfattelser af Krigen i Bosnien (fra his2rie.dk)
-Interview med Radovan Karadzic
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Antikkens styreformer

Indhold
Som indbyggere i et vestligt land tager vi i dag demokratiet for givet, og mange af os ser demokratiet som en uundværlig del af vores (national)identitet. I dette forløb søger vi tilbage til demokratiets rødder. Vi ser på antikkens styreformer med særligt fokus på det athenske direkte demokrati og romernes blandingsforfatning og samtidens kritik af Athens demokrati. Vi afslutter forløbet med en perspektivering til og diskussion af udviklingen af demokratiet efter antikken samt demokratiet anno 2023.

Antikkens Grækenland - særlige fokuspunkter
-Brug/ misbrug af antikken
-Græsk kultur
-Den græske kolonitid
-Krigene mod perserne
-Demokratiets opståen
-Styreorganer i det athenske demokrati
-Kritikken af demokratiet

Romerriget - særlige fokuspunkter
-Tidslinje over romernes forskellige styreformer (Kongedømme, republik, kejserdømme)
-Den romerske republik og dens styreorganer
-Kliens/patronus - forholdet
-Republikkens krise

Demokratiet efter antikken
-Udviklingen i synet på demokratiet efter antikken
-Hal Koch og Alf Ross samt deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati
-Demokratiet i dag

Materialer
Fremstillinger

-Fra Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie" Systime (2019) https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=137
Kap 2. (alle underafsnit)

-Fra Johnny Thiedecke: "Ansigt til ansigt med grækerne" Pantheon (1996)
s. 22-23 +29

-Genius of the Ancient World Netflix (2015)
Afsnit 2 (Sokrates)

- Fra Kristian Jepsen Steg: "På sporet af romerriget" Lindhardt og Ringhof (2015)
Kap.1 + Kap. 4

-Fra Knud Helles: "Romerriget - Et magtssystems opståen, udvikling og sammenbrud" Columbus 1987
s. 24-25

-Demokrati Brush Up (PDF)

Kilder
-Thukydid: Perikles' gravtale (Uddrag)
-"Den gamle oligark": Athenernes Statsforvaltning (Uddrag)
- Herodot: Forfatningsdebat mellem tre persiske stormænd.
- Quitus Tullius Cicero: Brev til broderen Marcus
-Udvalgte artikler om demokrati i forskellige udgaver af Encyclopedia Britannica
-Uddrag fra gymnasieloven om fokus på demokrati i undervisningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Middelalder og korstog

Middelalder og korstog

Formål

Kernestof
- Indtil 1453: Samfundenes tilblivelse:  
- europæisk middelalder
- verden udenfor Europa

Indhold
Dette forløbs formål er at belyse middelalderens samfund og kultur generelt samt den kultur, der opstod omkring korstogene. Hvorfor drog man på korstog? Hvilken idé repræsenterede korstogene? Og hvilken rolle har de spillet i især europæisk historie siden hen.

I slutningen af dette forløb kan jeg
- Redegøre for perioden middelalder og dens udbredelse i tid
- Redegøre for kristendommens udbredelse efter det vestromerske riges fald
- Redegøre for feudalismen
- Redegøre for kristendommens betydning i middelalderen. Herunder for begreberne pilgrimsfærd, bellum justum/sacrum, bod og aflad
- Vurdere de verdslige årsager til korstogene
- Vurdere de religiøse årsager til korstogene
- Diskutere arven fra korstogene

Materialer
Peter Frederiksen: ”Vores historie” Columbus (2019) kap. 5
Hans-Kurt Gade et al.: ”Europas Vej – En grundbog til historieundervisningen”Munksgaard 1194 s. 104-106
Henrik Skovgaard Nielsen: ”Korstog og Jihad?” Gads Forlag 1994 s. 46-48
Lars Peter Visti Hansen: ”Korstogene - Idé og virkelighed, Systime 2007 s. 7-14
Rasmus Falbe.Hansen: “Historie i levende billeder” Columbus (2013) s. 49-53
Kingdom of Heaven – film af Ridley Scott (2005)
Kilder:
-Boccaccio: Indledningen til Decameron (ca. 1350)
-Fulcher af Chartres: Pave Urbans IIs tale i Clermont (før 1128)
-Munken Robert: Paven Urbans tale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Revolutioner

Indhold
De to store revolutioner i slutningen af 1700-tallet indvarslede en ny æra. Revolutionerne ændrede det europæiske (og amerikanske) politiske system radikalt og har haft en afgørende indflydelse på vores opfattelse af politik, frihed og rettigheder. I dette forløb undersøger vi derfor betydningen af revolutionerne, for også at vurdere hvordan de til stadighed spiller en rolle for hvordan vi opfatter og indretter vores samfund.

I slutningen af dette forløb kan jeg
- redegøre for strømningerne i oplysningsfilosofien med fokus på naturtilstand, samfundspagt, folkesuverænitet og rettigheder.  
- opridse forløbet af den amerikanske revolution.
- analysere og diskutere uafhængighedserklæringen og dens betydning for eftertiden.
- opridse forløbet af den franske revolution med særligt fokus på stænderforsamlingen, Les cahiers des doléances og stormen på Bastillen.
- analysere og diskutere Les droits de l’homme og deres betydning for eftertiden.
- diskutere arven fra revolutionerne

Materialer
Fremstillinger:
- Peter Frederiksen et al.: ”Grundbog til historie – Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig” Systime 2008-2010 s. 15-19

- Inge Adriansen et al.: ”Fokus kernestof i historie. Fra oplysningstid til Europæisk integration” https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=132 Følgende afsnit:
-Oplysningstiden
-Straf og børneopdragelse
-Religion og oplysning
-Enevældens Frankrig
-1789
-Revolutionen på arbejde
-Rædselsherredømme og borgerkrig
-Den franske revolutions betydning

Kilder:
Uddrag fra værker af Voltaire, Locke og Montesquieu, Den amerikanske uafhængighedserklæring, Valgbreve fra Paris og Rouen, satiretegninger fra revolutionstiden, Les droits de l’homme og FN’ verdenserklæring om menneskerettigheder (1948) http://amnesty.dk/om-amnesty/fns-verdenserklaering-om-menneskerettigheder?gclid=CImki96ylNICFR1fGQodUXAHIg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Socialforsorg, "åndssvage" og tvangssterilisering

Formål og indhold:
I dette forløb undersøger vi velfærdsstatens rødder og nogle af de socialreformer K.K. Steincke indførte i 1930’erne med særligt fokus på lovene om (tvangs)sterilisation af de såkaldt ”åndssvage”fra 1929 og 1934.
Samtidig med at Danmark oprettede et velfærdssystem, der sikrede økonomisk understøttelse som en ret for borgerne, og ikke længere et skøn foretaget af myndighederne, var der fokus på, hvordan et sådant system kunne finansieres nu og i fremtiden.  
Det medførte et stærkt fokus på at skabe et samfund, hvor så få som muligt ville lægge staten til last økonomisk. Tanker om genetik, eugenik og racehygiejne flød samtidig som en stærk strøm gennem de vestlige samfund på dette tidspunkt, og den danske stat kom derved til at være forløber for lovgivning, der skulle begrænse fødselsraten i befolkningsgrupper, man anså som belastende for (velfærds)staten.
I dette forløb undersøger vi blandt andet, hvordan eugenik informerede en del af de socialreformer og det forsorgssystem, som opstod i mellemkrigstiden, og hvilken betydning det havde for borgerne, der blev indlemmet i systemet.

Udarbejdet med udgangspunkt i materialer fra kilderne.dk (Rigsarkivets undervisningsportal)

Fokuspunkter:
-Begrebet historisk empati
-Velfærdsstatens udvikling fra slutningen af 1800-tallet til mellemkrigstiden
-Kanslergadeforliget
- Principper for tildeling af statslige ydelser: Fra skønsprincip til retsprincip
-Boligpolitik i Mellemkrigstiden
-Racehygiejne og åndssvageforsorg i Danmark i mellemkrigstiden
-Sterilisationslovgivningen fra 1929 og 1934 og herunder begrebet paternalisme i sundhedssystemet
-En række journaler fra åndssvageforsorgen samlet på Rigsarkivet

Materialer:
Thomsen, Kasper: Historiefaglig arbejdsbog. Systime, 2018. https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/index.php?id=169
-Podcast om Karoline: https://podcasts.google.com/feed/aHR0cHM6Ly9wb2xpdGlrZW4uZGsvd2Vic2VydmljZS9wb2RjYXN0L2NoYW5uZWxzL2NoYW5uZWxfa2Fyb2xpbmUvZmVlZA/episode/cG9saXRpa2VuLXBvZGNhc3QtNjY5OTkyNQ?hl=en-DK&ved=2ahUKEwiAncWlnMTtAhXqkIsKHdHODYEQjrkEegQIBBAL&ep=6
-Inge Adriansen m.fl.: Fokus 2 - Fra oplysningstid til europæisk integration. Gyldendal, 2016. s. 289-295. https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.ibog.gyldendal.dk/?id=p138&loopRedirect=1
-Skoletjenesten: ”Kanslergadeforliget” i Tendenser i Mellemkrigstiden. Skoletjenesten og Golden Days, 2008. s. 10-12.
-Skoletjenesten: ”Sund, slum og sanering” i Tendenser i Mellemkrigstiden. Skoletjenesten og Golden Days, 2008. s. 30-35.
-Niels Finn Christiansen: “Danskernes Akademi - velfærdsstatens historie i Danmark”.
-Kragh, Jesper Vaczy m.fl.: På kanten af velfærdsstaten. Anbragte og indlagte i dansk socialforsorg 1933-1980. Syddansk Universitetsforlag, 2001. s. 33-40.
-Poul Duedahl: Anbragt, steriliseret og udskrevet – En introduktion til åndssvageanstalternes historie 2019
-Rigsarkivets faktaark: Sterilisation og kastration. Om lovgivningen 1929 og 1934.
-Lene Koch: "Ensidig kritik fra Casper Eric" Politiken 27. marts 2023
-"Ustyrlig" film af Malou Reymann (2022)

Kilder:

Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden (1908)
K.K. Steincke: En demokratisk forsørgelseslovgivning (1915)
Adolf Hitler: Uddrag fra ”Min Kamp” (1925), Kap. 11: Folk og race. s. 192‐193
K.K. Steincke. Uddrag fra ”Fremtidens Forsørgelsesvæsen” (1920), Kap. 22: Raceforbedring (Racehygiejne, Eugenik) s. 237‐238.
En række journaler fra Rigsarkivet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Nazisme og Holocaust

Formål og indhold
I dette forløb har vi beskæftiget os med en af de ideologier, som har kendetegnet det 20. århundrede, Nazismen. Vi har derfor undersøgt Nazismens opståen med Hitler i spidsen, hvordan Nazismen udfoldede sig i 1930’ernes Tyskland, samt hvordan den nazistiske racelære lå til grund for først forfølgelsen af Europas jøder og siden for Holocaust under 2. Verdenskrig. Undervejs har vi beskæftiget os med hvordan nazisterne formåede at skabe opbakning til antisemitismen, hvordan de tyske officerer kunne parere ordrer og agere bødler i lejre og ghettoer, og hvordan livet var for fangerne i lejrene. Vi har desuden beskæftiget os med Danmark og de danske jøders særlige skæbne under krigen.

Spørgsmål og fokuspunker
• Hvilke afgørende begivenheder i de første tre årtier i det 20. århundrede banede vejen for Hitler og Nazismen?
• Hvordan skabte nazisterne med Hitler i spidsen opbakning til antisemitismen op gennem 1920’erne og 1930’erne i Tyskland?
• Hvordan forstærkedes hadet til jøderne af krigen?
• Hvad var Einsatzkommandoer, ghettoer og koncentrationslejre?
• Hvorfor kaldes Holocaust et industrialiseret massemord?
• Hvilke mekanismer menes at kunne gøre folk i stand til at deltage som bødler i Holocaust -hvordan kunne nazisterne være så ufølsomme overfor andres lidelse? Og har synet på dette ændret sig siden krigen?
• Hvordan har Primo Levi bekrevet livet og overlevelsen i Auschwitz, og hvad menes med begrebet survivor’s guilt?
• På hvilke måder var Danmark et særtilfælde i det tyskbesatte Europa, og hvordan påvirkede det de danske jøders skæbne under krigen?
• Kunne et folkedrab som Holocaust ske igen?

Materialer
-Bak, Sofie Lene Nazisme og Holocaust Systime (2023) – Temabog fra Historieportalen https://historieportalen.systime.dk/?id=1516 Kap 1-9
-”Hitlers vej til magten” https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=321409012140 (55 minutter)
”The Power of Nazipropaganda” (Youtube) https://www.youtube.com/watch?v=Af44Slin7lg&ab_channel=ReasonTV
-The Zone of Interest – Jonathan Glazer (2023) – Spillefilm
-Anmeldelse af The Zone of Interest  https://filmogtro.dk/anmeldelse/the-zone-of-interest/
-Omveje til Sverige af Leon Elkan https://www.youtube.com/watch?v=zAZDe7QnNYc&ab_channel=folkedrab-dk
-The capture and trial of Adolf Eichmann https://www.youtube.com/watch?v=KMUdmd3J7QE&ab_channel=CBSSundayMorning
-The Eichmann Trial – Official https://www.youtube.com/watch?v=gUChNzZ0I1c&ab_channel=TheEichmannTrial
-Guidet besøg på Dansk Jødisk Museum ”Flugt og Forfølgelse i det 20. århundrede - En særudstilling, der med afsæt i de danske jøders flugt og redning i oktober 1943, fortæller en europæisk historie om jøders flugt og forfølgelse til og fra Danmark fra slutningen af 1800-tallet og til nutiden.”

Kilder
-En tysk skolepiges syn på jøderne (januar 1935)
- Uddrag af månedsrapport fra det bayerske politiske politi (1. august 1935)
- Stemningsrapport, SoPaDe
- Billeder fra Auschwitz https://nyheder.tv2.dk/2020-01-27-75-aar-efter-auschwitz-frygtelige-billeder-fra-fangelejren
- Kort over Auschwitz https://www.aldrigmere.dk/materialer/ungdomsuddannelser/besoeg-auschwitz-med-det-interaktive-kort
- Beretning om massakren ved Babi Yar  (september 1941)
- Kilde: Primo Levi, "Hvis dette er et menneske", Forum Bøgerne, 2. udg. 1. oplag 1992 (1. udg. 1989, orig. udg. på italiensk 1947), ss. 100-102
-”Skæbne” – Digt af Morten Nielsen 1945
-Uddrag fra Hannah Arendt: "Eichmann i Jerusalem. En rapport om ondskabens banalitet", 1963
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Israel><Palæstina

Formål og Indhold
Israel><Palæstina-konflikten er fortsat et af de store uløste konflikter, der opstod i kølvandet på den afkolonisering, der fandt sted i det 20. århundrede. Som tiden går, lader konflikten absolut ikke til at nærme sig en løsning og fjendskabet mellem israelere og palæstinensere forbliver stort.

I slutningen af dette forløb har jeg
-redegjort for optakten til krisen mellem Israel og Palæstina
-diskuteret hvordan kolonial politik har spillet en rolle for konflikten
-redegjort for FNs delingsplan fra 1948, uafhængighedskrigen samt oprettelsen af staten Israel
-diskuteret Israels legitimitet som stat og konsekvenserne for palæstinenserne
- diskuteret Suezkrisen i 1956 samt Nasser, Arafat og panarabismen
-redegjort for årsagerne til samt konsekvenserne af Seksdageskrigen
-analyseret resolution 242
-redegjort for Oktoberkrigen/Yom Kippurkrigen
-analyseret Oslo-fredsaftalen fra 1993
-opstillet tidslinje for konflikten
-opstillet, fremlagt og diskuteret de største nuværende forhindringer for en fredsproces samt diskuteret det fortsatte fjendskab mellem israelere og palæstinensere.

Materialer:
Fremstillinger

-Dokumentar: ”Disturbing The Peace” (2016) af Henrique Cymermann og Erez Miller

-Fra Israel: En stat i Mellemøsten af Henrik Wiwe Mortensen, Systime 2017
• Hele kap. 1: Introduktion – religion og politik i Mellemøsten (ca. 2000 f. kr. – 1900 e. kr.)
• Hele kap. 2: Første Verdenskrig – Britisk dobbeltspil i Mellemøsten (1914-1918)
https://israel.systime.dk/?id=p133  
• Hele kap. 4: Anden Verdenskring og Israels oprettelse – en jødisk stat i Mellemøsten
https://israel.systime.dk/?id=p150
• Dele af kap. 6: Mellemøsten i den kolde krig – optrapning af den arabisk-israelske konflikt (ca. 1952-1964) https://israel.systime.dk/?id=p137 Afsnittene: Mellemøsten i den kolde krig, Israel i den kolde krig, Nassers udenrigspolitik, Suezkrisen i 1956, Nasser som vinder, PLO og den palæstinensiske frihedskamp.
• Hele kap. 7: Seksdageskrigen - et vendepunkt i konflikten (1964-1970) https://israel.systime.dk/?id=p138&L=0
• Hele kap. 8: Israel en regional stormagt (ca. 1967-1974) https://israel.systime.dk/?id=p139  

-Fra Verden i nyeste tid – Fra kold krig til krigen mod terror af Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt, Systime 2008, side 60-83

-“This Land is Mine” https://www.youtube.com/watch?v=-evIyrrjTTY

-Rollespillet “Fredsaftalen”

- Fra Israel-Palæstina – Historie, samfund, religion af Henrik Fafner et al. afsnittet ”Nyt kaos i Mellemøsten - Antisemtisme og Islamofobi” https://ispa.systime.dk/?id=296 (Systime 2014)

-Cecilie Kallestrup ”To måneders vakkelvorn våbenhvile i Gaza er endegyldigt brudt. Hvad nu?” (Politiken, 18. marts 2025) https://www.dr.dk/nyheder/udland/maaneders-vakkelvorn-vaabenhvile-i-gaza-er-endegyldigt-brudt-hvad-nu   

Fremlæggelser om forhindringer for fredsprocessen
- De israelske bosættelser
- Flygtningeproblemet
- Jerusalem
- Muren mellem Israel og Vestbredden og fastlæggelse af endelige grænser
- Palæstinensiske grupperinger
- Den israelske regering og partier i Knesset.

Kilder
• Balfour-erklæringen 1917
• Husein McMahon brev-udveksling
• Sykes/Picot-aftalen
• Israels uafhængighedserklæring 14. maj 1948: https://israel.systime.dk/?id=p264&L=0
• Den Arabiske Ligas erklæring, 15. maj 1948: https://israel.systime.dk/?id=p265&L=0
• Resolution 242: https://israel.systime.dk/?id=p274&L=0
• Resolution 323622 https://israel.systime.dk/?id=p277
• Principaftalen Oslo, 1993: https://israel.systime.dk/?id=p296&L=0
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer