Holdet G2022 HI/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Niels Steensens Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jonas Skovlykke Jensen, Mathias Nordholt
Hold G2022 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Modstandsbevægelsen under & efter Besættelsen
Titel 3 Krigen i Bosnien
Titel 4 1. verdenskrig
Titel 5 Det athenske demokrati
Titel 6 Nyere danmarkshistorie
Titel 7 Korstog og europæisk middelalder
Titel 8 Europæisk ekspansion gennem 500 år
Titel 9 Cambodja og De Røde Khmerer
Titel 10 Revolutioner
Titel 11 Kronologi- og opsamlingsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

I forløbet introduceres eleverne for fagets formål, centrale begreber, metoder og teorier. Fokus vil være på kildekritik, hvor eleverne skal arbejde med forskelligt kildemateriale.

Faglige mål:

Eleverne skal trænes i at kunne:

̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:

Kasper Thomsen: Historiefaglig arbejdsbog, Systime
Lund og Dupont Larsen: På sporet af historien, Systime (Kildekritik)
Grundtvigs begravelse, to kilder J. Kristian Madsen 1872 og Klaus Berntsen 1923)
Mazanti Sørensen (red.), Kilder til Konstantinopels fald, Columbus (bogens hjemmeside)


Forløbet kan ikke trækkes til eksamen grundet forløbets karakter



Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 Modstandsbevægelsen under & efter Besættelsen

Dette forløb har haft DHO og DHO-emnet Modstandsbevægelsen under og efter Besættelsen som hovedfokus. I forløbet har dog også indgået et grundlæggende overblik over historiske udviklingslinjer i danmarkshistorien (derfor skiller en del af materialet sig ud fra hovedemnet om modstandsbevægelsen)

I det danmarkshistoriske overblik har formålet været at belyse hovedpunkter i Danmarkshistorien. Vores specifikke fokus har været udvikling og ændringer i samfundets magtstrukturer. Denne del af forløbet strækker sig fra Vikingetiden til Systemskiftet i 1901, hvorefter fokus særligt har været på modstandsbevægelsen under besættelsen 1940-1945. Eleverne har her arbejdet med at forstå samarbejdspolitikken samt opfattelsen af denne i eftertiden blandt historikere og tidligere modstandsfolk. Dernæst har eleverne arbejdet med at systematisere væsentlige begivenheder under besættelsen i kronologisk rækkefølge ud fra fremstillingsmateriale. Derudover har eleverne undersøgt modstandsbevægelsens synspunkter ud fra en række samtidige kilder samt undersøge og diskutere stikkerlikvideringer baseret på nyere beretninger fra modstandsfolk. Eleverne har også beskæftige sig med brugen af historien om modstandsbevægelsen i eftertiden ud fra forskellige kilder. Og til sidst har eleverne skrevet DHO med breve fra fængslet modstandsfolk som centrum for opgaven.


Faglige mål
Eleverne trænes i at kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag


.
Kernestof

̶ hovedlinjer i Danmarks historie
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ Holocaust og andre folkedrab


Materialer:

Henrik Bonne Larsen "Danmarkshistorisk Oversigt" Systime 2014 s. 7-14, 14-23, 28-74
Thomsen, K. (2024). 1.5.1. Periodisering. I Historiefaglig arbejdsbog.
Widukin og Adam af Bremen om Harald Blåtands overgang til kristendom
Frederik III’s håndfæstning
Casinomødets resolution 20. marts 1848
Iversen, K. & Pedersen, U.N. (2024). Kapitel 5: Besættelsestiden 1940-1945 - medløbere eller modstandere?. I Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel. Columbus.
Sørensen, J. (2024). 7. Den illegale presse og industrisabotagen, 8. Likvideringer og jernbanesabotage. I Modstandsbevægelsen. Systime.
Sørensen, Rasmus Bo: ”Usselhed har erstattet heltemod i vores forståelse af besættelsen” i Information d. 5. maj 2015
Tekstsamling om modstandsbevægelsens betydning: Tekst 1: Uddrag af Aage Trommers bog 'Disse fem år' om Jernbanesabotagen. Tekst 2: Uddrag fra artiklen ”Modstandsbevægelsens sejr og nederlag” af Sven Ove Gade, 2015. Tekst 3: Kapitlet ”Modstandskampens betydning” i Jacob Sørensens bog Modstandsbevægelsen, 2019.
Afsnittene ”Historiebrug” og ”Historiebrugsformer” i bogen ”Historiefaglig arbejdsbog” (2018)
Kilderne: ”Uddrag fra Bo Lidegaards ’Kampen om Danmark’ 1933-1945’” (2005), ”Europa betalte prisen for vores egoisme” (2004) og Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003” (2003)
Hjemmesiden illegalpresse.dk
Kildesamling med satiretegninger fra den illegale presse (se word-dokument)
De første 20 min. af dokumentarfilmen ”Med ret til at dræbe” (2003)
Trailer fra filmen ”Hvidstensgruppen” (2012)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Krigen i Bosnien

Eleverne har lært om krigen i Bosnien og Jugoslaviens sammenbrud forud for studieturen til Bosnien i uge 37.

I forløbet har vi arbejdet med årsagsforklaringer, historiebrug, erindringshistorie og erindringssteder. På studieturen besøgte eleverne Srebrencia og andre for krigen relevante steder. Derudover besøgte vi en skole i Sarajevo, hvor eleverne mødtes og talte med jævnaldrende bosniske elever med blandet baggrund/etnicitet.

Formålet med forløbet er at give eleverne forståelse for hvordan situationen i Jugoslavien i begyndelsen af 1990'erne kunne udvikle sig til borgerkrig og etniske udrensninger og folkedrab. Centralt er det, at få eleverne til at reflektere over krigens pludselige brutalitet, samt hvordan den stadig præger landet og endeligt perspektivere dette til elevernes eget liv.

Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:

̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Astrup, Søren, Overlevende genoplever rædslerne i Srebrenica (Politiken 27. maj 2011)
Axboe Nielsen, Christian, Vi troede ikke det kunne ske her (uddrag), Kristeligt Dagblad forlag 2018)
Bjørn, Anders: Jugoslaviens sammenbrud – Balkan-krigene 1991-2001 (Frydenlund), kap. 1.3, 1.4, 5.1-5.9, 5.12 og 5.14
Buhl, P.N., Læren fra Bosnien. Danskeren, nr. 2, april 2001
Ćirić, Miloš, Tilgiv os Fatima, Danas (serbisk netavis) 22.11.2017
Eklund Björn, Resa i Jugoslavien, i Ordfront juli-august 2003.
Interview med Radovan Karadzic (Groene Amsterdammer 13. august 1997)
Iversen, Kristian: Nationer og nationalisme (Columbus), kap. 1.2
Iversen og Nedergård Pedersen, Mellem erindring og glemsel, kap. 1
Knudsen, Anne, Da krigen kom hjem til Serbien (uddrag). Weekendavisen d. 26. marts 1999.
Mihailovic og Krestic: Det serbiske memorandum (uddrag), folkedrab.dk
Thomsen, Kasper, Historiefaglig arbejdsbog, kap. 1.3.1 Historiebrugsformer
Tre skolebogsopfattelser af krigen i Bosnien
Quo Vadis Aida (film), 2020



Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 1. verdenskrig

Formål: Eleverne skal tilegne sig viden om 1. verdenskrig og blive i stand til at analysere årsagerne til krigsudbruddet og opstille årsagsforklaringer på den baggrund. Derudover skal eleverne blive i stand til at vurdere 1. verdenskrigs indflydelse på verden i dag.

Faglige mål: Eleverne skal opnå øgede kompetencer til at kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
- forklare samfundsmæssige forandringer
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
- formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
Forløbet berører følgende områder:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiefaglige teorier og metoder.


Materialer:

Fremstillinger:
Mikkel Thrane Lassen og Jesper Skov: ”Wienerkongressen” fra Den Europæiske Koncert (Ibog), Gyldendal, https://deneuropaeiskekoncert.systime.dk/index.php?id=133
Hans-Kurt Gade, Ole Jellingsø, Else Priisholm: Europas verdenshistorie (Munksgaard) s. 145-146, 148-149
Michael Klos: Den 1. verdenskrig (Systime 2012) s. 13-18, 24-31, 56-65, 142-146, 157-167, 181-184, 189-192

Kilder:
J. J. Ruedorffer: Grundzüge der Weltpolitik 1914 (dansk uddrag)
Fritz Fisher: Griff nach der Weltmacht 1961 (dansk uddrag)
Martin Bo Nørregård (red.), Krigsbegejstring, 7 sønderjyske kilder om krigsudbruddet, https://www.eurobeast.dk/verdenskrig/temaer/krigsbe.htm
Stefan Zweig,”Den trygge verden”, i Verden af i går.
Wilsons 14 punkter 1918
Wilsons 4 principper 1918
Wilsons 5 grundsætninger 1918
Uddrag af Versaillestraktaten 1919

Film:
Peter Jackson, They Shall Not Grow Old (2018)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Det athenske demokrati

Dette korte forløb har handlet om styreformer i antikkens Grækenland med særlig fokus på det athenske demokrati. Eleverne har indledningsvist lært om det antikke samfund, herunder kvinder og slavers position i samfundet. I den forbindelse har eleverne arbejdet med og reflekteret over forskellige former for historieformidling. Derefter har eleverne lært om, hvad der kendetegner den græske bystat samt hvordan Athens demokrati har fungeret med fokus på de forskellige demokratiske institutioner. I forlængelse heraf har eleverne stiftet bekendtskab med forskellige styreformer og analyseret en længere kilde omhandlende samtidens debat om hvilken styreform, der bør foretrækkes. Eleverne har også arbejdet med at sammenligne og diskutere det athenske demokrati op imod det moderne demokrati, vi kender fra i dag. Diskussionen har taget udgangspunkt i Mogens Herman Hansens synspunkter. Afslutningsvis har eleverne arbejdet med begrebshistorie og analyseret begrebet ”Democracy” og dets omskiftelige betydning i forskellige kilder og kontekster.


Materiale:
- Kap. 2 i fremstillingen Vores Verdenshistorie (2019)
- S. 33-36 i fremstillingen Fokus 1
- Kilderne ”Xenofon om kvinden” & ”Aristoteles om slaver”
- ”Uddrag fra fremstillingen Verden før 1914 om de athenske institutioner”
- Kilden ”Herodot: Forfatningsdebatten mellem de tre persiske stormænd”
- Perikles gravtale
- S. 9 i fremstillingen Antikkens styreformer til debat
- Artiklen ”Demokrati var en død sild i 2.000 år”
- Kilderne i ”Democracy i forskellige udgaver af Encyclopedia Britannica”
- ”Begrebshistorie” (se word-dokument)
- Videoklippene ”Om bystaten”, ”Borger i bystaten”, ”Om det direkte demokrati” & ”Om det græske demokrati og moderne demokrati” med Mogens Herman Hansen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Nyere danmarkshistorie

I dette forløb fokuserer vi på nyere danmarkshistorie, som vi sætter i et erindringshistorisk perspektiv. Forløbet er en videreførelse af den danmarkshistoriske oversigt, som var en del af første forløb i 1g, og spænder derfor tidsmæssigt fra Forfatningskampen og frem til i dag. Indledningsvis genopfriskes og uddybes de erindringshistoriske begreber, som eleverne mødte i deres allerførste forløb i 1g om Modstandsbevægelsen. Herefter følger forløbet tre spor:  1) Velfærdsstaten, 2) Danmarks internationale placering/dansk udenrigspolitik (herunder Danmarks engagement i flere væbnede konflikter) og 3) Danmark i EU. Besættelsen 1940-45 er overfladisk berørt, da denne blev behandlet i forløbet Modstandsbevægelsen i 1g.

Faglige mål:

Eleverne skal have styrket deres kompetencer i at:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
Forløbet berører følgende områder:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Fremstillinger og teori:
Adriansen m.fl.: ”I Tysklands skygge”, ”Danmark i en ny verden efter 1945”, ”Danmark og Den Kolde Krigs afslutning”, ”Udenrigspolitisk aktivisme efter 1989”, ”Vendepunkt i 2014?”, ”Europæisk integration” fra Fokus 2 (Ibog), Systime, https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/index.php?id=1
Iversen og Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, Forlaget Columbus, kapitlerne 1, 2 (Historiografi), 4 (Museer) og 6, https://danmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=129
Wendel-Hansen: ”Forfatningskampen 1866-1901”, fra Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forfatningskampen/


Kilder:
DR, Historien om Danmark – Det svære demokrati (dokumentarfilm fra 2017)
Fabricius Møller: ” En gammel hvid mand skaber debat i Esbjerg: Skal Estrup have en statue?” fra Kristeligt Dagblad d. 8. april 2021
Havsteen og Olling, Kongerækken Appendiks #9: Estrup og forfatningskampen (podcast)
Kjersgaard, Danmarkshistorie – Krise og krig, (dokumentarfilm fra 1982)
Koldbye: ”Danskerne ønskede at samarbejde med tyskerne”, fra Videnskab 28. august 2008, https://videnskab.dk/kultur-samfund/danskerne-onskede-samarbejde-med-tyskerne
Løkke: "EU er og bliver fredens projekt. Vi har brug for et stærkt EU" (tale i Europa-Parlamentet 2018), https://www.regeringen.dk/nyheder/2018/statsministeren-taler-i-europa-parlamentet/
Liljensøe: ”EU er ikke noget fredsprojekt”, fra Arbejderen 15. marts 2019, https://arkiv.arbejderen.dk/l%C3%A6serbrev/eu-er-ikke-noget-fredsprojekt
Schuman: Erklæringen af 9. maj 1950
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Korstog og europæisk middelalder

I dette forløb skal eleverne arbejde med europæisk middelalder og korstogene og kulturmødet mellem det kristne Europa og det muslimske Mellemøsten. Forløbet er så at sige tredelt, da der i første omgang er fokus på middelalderens feudalsamfund (og en diskussion af styrker og svagheder ved det), den romersk-katolske kirkes organisation og magt og endelig investiturstriden. Herefter rettes fokus mod korstogene, inden vi i tredje, og sidste, del af forløbet fokuserer på kulturmødet mellem den kristne og den muslimske verden, navnlig hvordan det påvirkedes af korstogene, samt hvilken rolle korstogene har spillet i dette kulturmøde siden korstogenes afslutning og frem til i dag. I denne forbindelse indgår en diskussion om historiebrug og erindringshistorie: Hvordan bruges korstogene i eftertiden, og hvordan erindres de i både den kristne og den muslimske verden?

Faglige mål:
Eleverne skal trænes i at:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
Forløbet har hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500, og berører desuden:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶̶ historiebrug og -formidling


Materiale:

Fremstillinger:
Hansen, Lars Peter Visti: Korstogene – idé og virkelighed, (Systime 2012) Kapitel 12 ”Hvordan skal man forstå korstogene: Perspektiver og vurderinger” s. 136-138
Kingdom of Heaven (film, 2005)
Sønderberg, Olaf m.fl.: Grundbog til historie” (Systime 2013). s. 111-120, 122-123
Sørensen, Kjeld Mazanti: Byzans - mellem sultan og pave, (Forlaget Columbus) , Kapitel 5 "Kulturmøder og fjendebilleder", s. 133-155

Kilder:
Biskop Fulbert af Chatres: Brev om lensrettigheder og pligter i Frankrig (fra Grundbog til historie s. 128)
Den franske konge som lensherre (fra Grundbog til historie s. 129)
Kong Henrik 4. afsætter pave Gregor 7. (fra Grundbog til historie s. 135-136)
Pave Gregors diktat (fra Grundbog til historie s. 134-135)
Pave Urban 2.'s tale i Clermont 1095, https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/historiske-hovedlinjer/tekster/kap-5-tekst-5a/
Fire korte kilder om synet på korstogene: ”Kulturmødet mellem vesten og østen (1817)”, ”Forskellen mellem korstog og jihad (2003)”, ”Korstogene i et bredere perspektiv (1984)” og ”Korstogene som kristen generobring (2004)”, fra Korstogene – idé og virkelighed, s. 139-141
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Europæisk ekspansion gennem 500 år

I forløbet skal eleverne følge europæisk ekspansion gennem 500 år fra koloniseringens opstart til imperialismens tidsalder og den efterfølgende afkolonisering. Udover at skabe et historisk overblik over kolonimagternes ekspansion og de skiftende globale magtforhold i perioden er fokus på hvordan den løbende teknologiske udvikling samt ideologiske og mentale strømninger voksede frem i perioden. I den forbindelse beskæftiger eleverne sig med forskellige årsagsforklaringer på makrohistoriske spørgsmål, herunder hvorfor det var spanierne der erobrede inkaerne og ikke omvendt, hvorfor den industrielle revolution først fandt sted i England, hvad der var drivkraften bag imperialismen og hvorfor afkoloniseringen fandt sted. Eleverne skal både arbejde med kilder og historiske fremstillinger, herunder også dokumentarudsendelse.

Kernestof:
Forløbet berører følgende områder:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale
- Følgende afsnit i Verden før 1914 i dansk perspektiv på Systime.dk:
Kap. 6: "Europa opdager verden", "Europæerne i Asien",  ”Opdagelsen af Amerika”, ”Spanien koloniserer Syd- og Mellemamerika 1492-1600”, ”England og Frankrig i Nordamerika” og ”Den store kolonikrig 1755-1763”
Kap. 9: ”Industrialismen og arbejderbevægelsen” (introduktion til kap.), ”Den industrielle revolution i England 1760-1850”, ”Banebrydende industrier” og ”Hvorfor fandt den industrielle revolution sted i England?”
-Følgende afsnit fra Verden efter 1914 på Systime.dk:
Kap. 7: ”Europæernes tilbagetog” (indledende afsnit), "Afkoloniseringens faser: Asien 1945-1954", "Nationalismen og national selvbestemmelse" og "Kolonimagternes svaghed", ”Kolonimagten og de koloniserede”
- Dokumentarudsendelsen Guns, Germs and Steel part 2
- Fra fortid til Historie s. 33-35 + 132-135.
- Stine Overbye, ”Den skruppelløse Cortés fik hjælp af Mexicos indianere” (uddrag), Historie 5/3-20
- Aztecs: Arriveal of Cortes and the Conquistadors (YouTube)
- ”Adam Smith om Europas fordele 1776” fra Verden før 1914
- Rostow, Weber, Hobsbawm, Crouzet, 4 korte kilder om hvorfor den industrielle revolution fandt sted i England.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Cambodja og De Røde Khmerer

Formål:

Eleverne skal lære om De Røde Khmerers mislykkede samfundseksperiment, der i perioden 1975-1979 kostede mellem 1,7 og 2,5 mio. cambodjanere livet. Eleverne skal bevidstgøres om at den kolde krig havde store menneskelige omkostninger, selvom det aldrig kom til direkte militære konfrontationer mellem supermagterne. At den kolde krig ”heldigvis ikke blev varm” er en misforståelse, som man til tider møder, hvilket vidner om vores eurocentriske historieopfattelse. De fleste er dog bekendt med stedfortræderkrigene i Korea og Vietnam, mens begivenhederne i Cambodja i 1970’erne, ligger noget fjernere i elevernes bevidsthed. Ikke desto mindre viser historien om Cambodja hvordan stormagtsinteresser først udløser en borgerkrig, som selvsamme stormagter undlader at gribe ind overfor, og som de i flere tilfælde støtter.

Faglige mål
Eleverne skal trænes i at kunne:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestoffet som indgår i forskellig grad er:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materialer:
Marcher & Frederiksen: De Røde Khmerer – Folkemord og forsoning i Cambodja, Frydenlund + kilder fra bogens hjemmeside (his2rie.dk)
”First They Killed My Father” (film)

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Revolutioner

Formålet med forløbet er at forstå revolutionen som historisk fænomen samt diskutere årsagsforklaringer hertil.
Fælles på holdet fokuseres på den amerikanske og den franske revolution samt årsagsforklaringer hertil. I det efterfølgende projektarbejde bredes fokus ud på en række selvvalgte revolutioner. Det hele samles i en generel historiefaglig diskussion af årsagsforklaringer, videnskabelig tilgang samt historiebevidsthed.

Forløbet har hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900 og tager udgangspunkt i samfund og kulturer i Europa og USA.

Indhold (fokuspunkter i forløbet):
• Oplysningstiden
• Den amerikanske revolution
• Den franske revolution
• Hvad er en revolution?
• Forskellige årsagsforklaringer
• Projektarbejde med selvvalgt revolution
• Komparativ analyse – kan man opstille generaliserbare årsagsforklaringer?
• Videnskabsteoretisk diskussion af historiefagets tilgang – nomotetisk vs ideografisk.
• Diskussion af historiebevidsthed omkring vores forståelse af revolutioner.

Faglige mål der berøres i forløbet:
• ”redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie”
• ”redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling”
• ”skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper”
• ”reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende”
• ”analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne”
• ”anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie”
• ”formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg”
• ”demonstrere viden om fagets identitet og metoder”


Kernestof:
•”forandringer i levevilkår”
•”forskellige styreformer og samfundsorganiseringer”
•”stats- og nationsdannelser”
•”nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer”
•”politiske og sociale revolutioner”
•”demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv”
•”politiske ideologier”
•”historiebrug og -formidling”
•”historiefaglige teorier og metoder”

Materialer:
Fokus 2: ”Oplysningstiden”, ”Menneske og samfund”, ”Enevældens Frankrig”, ”1789”, ”1. Cahiers des doléances 1789”, ”Revolutionen på arbejde”, ”Rædselsherredømme og borgerkrig”, ”5. Rædselsherredømmet”,
Bryld, C. (2024). ”England og Frankrig i Nordamerika”, ”Nordamerika – den store europæiske indvandring”, ”Den amerikanske revolution 1776”, ”Den amerikanske uafhængighed”, I Verden før 1914 - i dansk perspektiv. Systime.
Thomsen, K. (2024). ”Årsager og forklaringer” og ”Historiebevidsthed”. I Historiefaglig arbejdsbog. Systime.
Tre kilder til oplysningstiden: Uddrag fra Bossuet: om det guddommelige monarki, Rousseau: Samfundspagten og Montesquieu: Om Lovenes Ånd.
Adam Smith om guld og sølv 1776
Den amerikanske uafhængighedserklæring
Menneskerettighedserklæringen 1789

Derudover har hver gruppe arbejdet med yderligere fremstillingstekster og kilder i deres projektarbejde.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kronologi- og opsamlingsforløb

I dette afsluttende korte forløb har fokus været på at skabe overblik over tidligere forløb samt at forberede eleverne til eksamen. Eleverne har indledningsvist lavet gruppearbejde, hvor hver grupper har genbesøgt et enkelt forløb med fokus på at undersøge vigtigste begivenheder, aktører og problemstillinger, som forløbet har omhandlet. Grupperne har derefter fremlagt det, de er kommet frem til.
Efterfølgende har eleverne arbejdet med at placere de forskellige forløb på en dansk og global periodeoversigt og har i den forbindelse arbejdet med periodisering.
Derudover har eleverne samlet op på de metodiske begreber, som vi har arbejdet med i løbet af undervisningen.

Eleverne er blevet informeret om eksamensformen og har afprøvet eksamenssæt, hvor de har opstillet, undersøgt og diskuteret problemstillinger, som de efterfølgende har fremlagt overfor hinanden.

Forløbet kan ikke trækkes til eksamen grundet forløbets karakter.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer