Holdet G2022 HI/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Niels Steensens Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jon Bang Ploug, Jonas Skovlykke Jensen
Hold G2022 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Modstandsbevægelsen under og efter besættelsen
Titel 3 Demokratiet i det antikke Grækenland
Titel 4 Middelalderen og korstogene
Titel 5 Europæisk kolonisering og imperialisme
Titel 6 Første Verdenskrig
Titel 7 Holocaust og folkedrabet i Rwanda
Titel 8 Den Kolde Krig og Vietnamkrigen
Titel 9 Ungdomsoprør og kvindekamp i efterkrigstiden
Titel 10 Ukrainekrigen i et historisk perspektiv
Titel 11 Kronologi- og opsamlingsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

I forløbet introduceres eleverne for fagets formål, centrale begreber, metoder og teorier. Fokus vil være på historiefagets identitet og funktioner.

Eleverne skal trænes i at kunne:
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale: Grundbogsmateriale (fremstillinger) står under "kernestof", mens kilder og andet materiale står under "supplerende stof"


Forløbet kan ikke trækkes til eksamen grundet forløbets karakter
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Modstandsbevægelsen under og efter besættelsen

Dette forløb har haft DHO og DHO-emnet "Modstandsbevægelsen under og efter Besættelsen" som omdrejningspunkt. I forløbet har også indgået et grundlæggende overblik over historiske udviklingslinjer i danmarkshistorie (derfor skiller noget af materialet sig ud fra hovedemnet om modstandsbevægelsen)

I det danmarkshistoriske overblik har eleverne arbejdet både med fremstillinger og samtidige kilder. Eleverne har ved forskellige arbejdsmetoder beskæftiget sig med forskellige kulturelle fænomener og aspekter af Danmarkshistorien for at de herved har kunnet se de lange linjer og kontinuiteten i Danmarks historie samt at få en god basis for deres videre arbejde med DHO.

I den del af forløbet, der har omhandlet den danske modstandsbevægelse, har eleverne:

- arbejdet med deres egen historiebevidsthed om modstandsbevægelsen samt at forstå samarbejdspolitikken og opfattelsen af denne i eftertiden.

- arbejdet med at systematisere væsentlige begivenheder under besættelsen i kronologisk rækkefølge ud fra fremstillingsmateriale. I forbindelse med dette har eleverne stiftet bekendtskab med begreberne brud og kontinuitet.

- arbejdet med erindringen om modstandsbevægelsen i eftertiden. Dette har de gjort i form af en ekskursion til Frihedsmuseet. Derudover har de også set filmen "Flammen og citronen" med henblik på at vurdere, hvordan filmen bidrager til erindringen om modstandsbevægelsen.

- arbejdet med jernbanesabotagen og stikkerlikvideringerne under Besættelsen.

- arbejdet med skrive- og opgavetekniske færdigheder såsom litteratursøgning, litteraturhenvisninger og opbygning af en akademisk opgave.


Materiale: Grundbogsmateriale (fremstillinger) står under "kernestof", mens kilder og andet materiale står under "supplerende stof"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Demokratiet i det antikke Grækenland

Dette korte forløb har handlet om styreformer i antikkens Grækenland med særlig fokus på det athenske demokrati. Eleverne har indledningsvist lært om det antikke samfund, herunder kvinder og slavers position i samfundet. I den forbindelse har eleverne arbejdet med og reflekteret over forskellige former for historieformidling. Derefter har eleverne lært om, hvad der kendetegner den græske bystat samt hvordan Athens demokrati har fungeret med fokus på de forskellige demokratiske institutioner. I forlængelse heraf har eleverne stiftet bekendtskab med forskellige styreformer og analyseret en længere kilde omhandlende samtidens debat om hvilken styreform, der bør foretrækkes. Eleverne har også analyseret Perikles gravtale med fokus på kontekst og afsender.

Eleverne har sammenlignet og diskutere det athenske demokrati op imod det moderne demokrati, vi kender fra i dag. Diskussionen har taget udgangspunkt i Mogens Herman Hansens synspunkter. Afslutningsvis har eleverne arbejdet med begrebshistorie og analyseret begrebet ”Democracy” og dets omskiftelige betydning i forskellige kilder og kontekster.

Materiale: Grundbogsmateriale (fremstillinger) står under "kernestof", mens kilder og andet materiale står under "supplerende stof"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Middelalderen og korstogene

Forløbets første del har omhandlet Middelalderen og kendetegnende træk ved det middelalderlige samfund. Eleverne har indledningsvis arbejdet med periodiseringsprincipper og i den forbindelse bl.a. lært at skelne mellem dansk og europæisk Middelalder, samt at reflektere over hvorfor der er forskel i periodebestemmelserne. Derudover har eleverne arbejdet med den feudale samfundsstruktur samt kristendommens rolle i Middelalderen.

Anden del af forløbet har omhandlet det store middelalderlige kulturmøde mellem kristne og muslimer med fokus på korstogene. Indenfor dette emnefelt har eleverne undersøgt de fem korstog med udgangspunkt i en kildeanalyse af Pave Urban II’s tale i 1095. Eleverne har derefter i grupper remedieret fremstillingsmateriale om korstogene til populærhistoriske radioindslag. Eleverne har også undersøgt selve kulturmødet i korsfarerstaterne ved hjælp af yderligere fremstillingsmateriale og en enkelt kilde.

Afslutningsvis i forløbet har fokus været på at trække tråde frem til nyere historie, herunder hvordan forholdet mellem den vestlige og muslimske verden har udviklet sig samt hvordan korstogene er blevet brugt i nyere konflikter. Eleverne har således undersøgt George W. Bush og Osama bin Ladens brug af korstog-begrebet og historien i det hele taget i forbindelse med angret på USA den 11. september 2001 og den efterfølgende krig i Afghanistan. Her har eleverne trukket tråde tilbage til Middelalderens forståelse af hvornår krig er retfærdig. Dette spørgsmål har eleverne diskuteret og reflekteret over i fællesskab. Eleverne har dernæst undersøgt karikaturkrisen i 2005/2006 og diskuteret den ud fra en samtidig kilde samt trukket tråde frem til mordforsøget på Salman Rushdie i 2022. Til sidst har eleverne reflekteret over hvilke positive træk kulturmøder kan medbringe samt forholdt sig til nyere historieformidling om kulturmødet mellem den vestlige og muslimske del af verden.

Materiale: Grundbogsmateriale (fremstillinger) står under "kernestof", mens kilder og andet materiale står under "supplerende stof"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Europæisk kolonisering og imperialisme

I dette forløb har eleverne arbejdet med europæisk ekspansion fra starten af kolonitiden i 1400-tallet til afkoloniseringen 500 år senere. Udover at skabe et historisk overblik over kolonimagternes ekspansion og de skiftende globale magtforhold i perioden har fokus særlig været på at årsagsforklare store makrohistoriske spørgsmål samt at undersøge nogle forskellige europæiske menneskesyn, der kom til udtryk i perioden. Af de makrohistoriske spørgsmål har eleverne undersøgt hvorfor den europæiske ekspansion startede, hvorfor det var spanierne der erobrede inkaerne og ikke omvendt, hvorfor dansk slavehandel stoppede, hvorfor den industrielle revolution først fandt sted i Storbritannien samt hvorfor det britiske imperium gradvist mistede sin magt. Eleverne har både arbejdet med kilder og historiske fremstillinger, herunder også dokumentarudsendelse. I forlængelse heraf har eleverne særligt trænet besvarelsen af problemstillinger ved hjælp af en række kilder, fremstillingsudklip og teorier.

Materiale: Grundbogsmateriale (fremstillinger) står under "kernestof", mens kilder og andet materiale står under "supplerende stof
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Første Verdenskrig

Forløbet har handlet om Første Verdenskrig. Eleverne har først arbejdet med at forstå de europæiske stormagters interesser, fjendskaber og indbyrdes alliancer i optakten frem til krigsudbruddet. I forlængelse heraf har eleverne undersøgt forskellige årsagsforklaringer på krigens udbrud, herunder forholdet mellem aktører og strukturer.

Dernæst har eleverne beskæftiget sig med den indledende krigsbegejstring, som de har reflekteret over ved hjælp af forskellige fagbegreber. Efterfølgende har fokus været på forholdende i skyttegravskrigene, hvor eleverne har forholdt sig til hvilke kildekritiske overvejelser, man bør have for øje, når man arbejder med samtidige kilder fra krigen samt bagudskuende kilder fra eftertiden.

Til sidst har fokus været på afslutningen af krigen. Først har eleverne arbejdet med væsentlige begivenheder i 1917, herunder USA’s indtrædelse og den russiske revolution. Derefter har eleverne arbejdet med Versaillesfreden, hvor de har opstillet og besvaret problemstillinger ud fra et kildesæt.

Materiale: Grundbogsmateriale (fremstillinger) står under "kernestof", mens kilder og andet materiale står under "supplerende stof"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Holocaust og folkedrabet i Rwanda

Dette forløb har været todelt med fokus på to forskellige emner, hvor fællesnævneren har været folkedrab. I forløbet har eleverne:

- arbejdet med mellemkrigstidens Tyskland med fokus på at forstå, hvordan nazistpartiet kom til magten. I forbindelse hermed har eleverne opstillet og besvaret problemstillinger til et kildesæt.

- lært om antisemitisme før nazismens magtovertagelse i Tyskland samt om nazisme som ideologi og i forlængelse heraf kort analyseret Nürnberglovene

- arbejdet med kronologi og begreberne brud og kontinuitet med fokus på udviklingen frem mod og under Holocaust.   

- lært om forskellige skoler indenfor synet på Holocausts gerningsmænd og i den forbindelse reflekteret over hvad, der får almindelige mennesker til at deltage i folkedrab.  

- arbejdet med holocaustbenægtelse og forholdt sig kritisk til korte holocaustbenægtende kilder.

- gjort sig erindringshistoriske overvejelser om hvorfor, de ifølge læreplanen skal undervises i dette emne

- i fællesskab læst og reflekteret over FN’s menneskerettighedserklæring og sat den i forbindelse med Holocaust.

- lært om forløbet frem mod folkedrabet i Rwanda i 1994

- arbejdet med forskellige årsagsforklaringer på folkedrabet i Rwanda

- analyseret en række kilder fra og efter folkedrabet i Rwanda med fokus på at undersøge beretninger om hvordan voldsgerningerne foregik

- læst om Stantons teori om folkedrab i stadier og set den blive anvendt til at beskrive folkedrabet i Rwanda

- læst om og forholdt sig til hvordan Rwanda har forsøgt at komme videre efter folkedrabet. Her har eleverne reflekteret ved hjælp af erindringshistoriske begreber.

- set filmen Hotel Rwanda og efterfølgende overvejet hvilke problemstillinger filmen kan være brugbar til at besvare samt hvilke, den kan tænkes at være mangelfuld i forhold til at besvare.


Materiale: Grundbogsmateriale (fremstillinger) står under "kernestof", mens kilder og andet materiale står under "supplerende stof"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Den Kolde Krig og Vietnamkrigen

Dette forløb har været opdelt i tre dele. Den første del har handlet om starten på Den Kolde Krig, den anden del har omhandlet Vietnamkrigen og den tredje del har haft afslutningen på Den Kolde Krig i fokus. I forløbet har eleverne:

- arbejdet med forskellige periodiseringer af Den Kolde Krig

- fået et overblik over væsentlige begivenheder under Den Kolde Krig samt konfliktens centrale indhold.

- redegjort for centrale udviklingslinjer i overgangen fra Anden Verdenskrig til Den Kolde Krig.

- lært om koldkrigsskoler og i forlængelse heraf analyseret forskellige kilder.

- fulgt konflikten om Vietnam fra årene før amerikansk indtrædelse til årene efter dens afslutning gennem arbejde med leksikonopslag og fremstillingsmateriale.

- undersøgt en problemstilling om USA’s indtrædelse og i den forbindelse analyseret en tale af Præsident Johnson. Resultatet har de fremlagt for hinanden to og to.

- arbejdet med My Lai-massakren og amerikanske soldaters oplevelser af krigen, herunder forholdet mellem den lille og den store historie

- arbejdet med modstanden imod Vietnamkrigen, krigens aftryk i populærkulturen samt eftertidens syn på krigen. Dette er særligt blevet undersøgt gennem ikke-skriftlige kilder, såsom filmklip og musik.

- undersøgt spørgsmålet om hvorfor Den Kolde Krig sluttede med særlig fokus på Sovjetunionen

- lavet deres eget formidlingsprojekt, som har sigtet mod at belyse en eller flere årsagsforklaringer på Den Kolde Krigs afslutning. Projektets resultat, som har været et produkt af en art, har eleverne fremlagt overfor hinanden.


Materiale: Grundbogsmateriale (fremstillinger) og leksikonopslag står under "kernestof", mens kilder og andet materiale står under "supplerende stof"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Ungdomsoprør og kvindekamp i efterkrigstiden

Dette forløb har fokus på tiden efter 1945 og har omhandlet ungdomsoprøret og kvindekampen i 1960erne og 1970erne.

I første del af forløbet har eleverne arbejdet med fremstillingsmateriale samt analyseret kilder med henblik på at undersøge samfundsudviklingen i 1950erne-1970erne, herunder normer og kønsroller. Derefter har eleverne fulgt udbygningen af velfærdsstaten i samme periode og arbejdet med at forholde sig til kildemateriale på en kreativ måde. Eleverne har derefter undersøgt ungdomsoprøret gennem en dokumentar samt i forordet til en videnskabelig fremstilling, hvorfra eleverne er blevet præsenteret for et sociologisk perspektiv på ungdomsoprøret ved hjælp af en række begreber.

Derefter har eleverne set nærmere på kvindekampen i 1960erne og 1970erne med særligt fokus på rødstrømperne. Her har eleverne bl.a. forholdt sig til filmklip lavet af kvindebevægelsen selv og arbejdet med billeder som kildemateriale. I arbejdet med kvindebevægelsen har fokus også været på ligeløn, herunder ligelønsloven samt spørgsmålet om, hvorvidt der er ligeløn i dag. I forlængelse heraf har eleverne lært om de forskellige feminismebølger og set en debat mellem en andenbølgefeminist og en fjerdebølgefeminist om hvordan kvindekampen bør se ud i dag.

Til sidst har eleverne arbejdet med at opstille og besvare problemstillinger til et kildesæt.

Materiale: Grundbogsmateriale (fremstillinger) står under "kernestof", mens kilder og andet materiale står under "supplerende stof"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Ukrainekrigen i et historisk perspektiv

Dette forløb har omhandlet Ukrainekrigen ud fra et historisk perspektiv. I forløbet har eleverne:

- undersøgt de lange linjer i det ukrainsk-russiske forhold. Dette er gjort ved hjælp af en artikel, et leksikonopslag og en kritisk analyse af Vladimir Putins udlægning af forholdet samt hans historiebrug. I den forbindelse har eleverne arbejdet med begreber som stat, nation, nationalisme og nationale mindretal.

- lært om den nyere historie i det ukrainsk-russiske forhold efter Sovjetunionens sammenbrud. Fokus har her været på Ukraines positionering mellem Vesten og Rusland samt på Ruslands forandring under Putin.

- arbejdet med den russiske annektering af Krim i 2014. I den forbindelse har de fået kendskab til Folkeretten og opstillet og besvaret problemstillinger til to kilder om krimafstemningen.

- stiftet bekendtskab med perioden 2014-2022 ved bl.a. at se og fælles reflektere over dokumentarfilmen Olegs krig (2017)

- undersøgt årsagsforklaringer på krigsudbruddet i 2022 og i denne forbindelse analyseret Putins udlægning i sin krigserklæring.

- lavet en skriveøvelse, hvor de ud fra to artikler har diskuteret betydningen af NATO’s udvidelser efter Den Kolde Krig.

- undersøgt Zelenskyys historiebrug i taler til det britiske og tyske parlament.

- lyttet til podcast og i forlængelse heraf reflekteret over betydningen af Ukrainekrigen for den fremtidige verdensorden samt for deres egen generation.     


Materiale: Grundbogsmateriale (fremstillinger) og leksikonopslag står under "kernestof", mens kilder og andet materiale står under "supplerende stof"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kronologi- og opsamlingsforløb

I dette afsluttende korte forløb har fokus været på at skabe overblik over tidligere forløb samt at forberede eleverne til eksamen. Eleverne har arbejdet med at placere de forskellige forløb på en dansk og global periodeoversigt og har i den forbindelse arbejdet med periodisering. Derudover har eleverne samlet op på de metodiske begreber, som vi har arbejdet med i løbet af undervisningen.

Eleverne er blevet informeret om eksamensformen og har afprøvet eksamenssæt, hvor de har opstillet, undersøgt og diskuteret problemstillinger, som de efterfølgende har fremlagt overfor hinanden.

Forløbet kan ikke trækkes til eksamen grundet forløbets karakter.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer