Holdet 3d HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Niels Steensens Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Janine Fliess Nørregård, Mathias Nordholt
Hold G2023 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie (opgives ikke)
Titel 2 Danmarkshistorier (opgives ikke)
Titel 3 Modstandsbevægelsen
Titel 4 Europæisk ekspansion gennem 500 år
Titel 5 1. verdenskrig
Titel 6 Det athenske demokrati
Titel 7 Den kolde krig
Titel 8 Korstog og europæisk middelalder
Titel 9 Cambodja og De Røde Khmerer
Titel 10 Nazisme og Holocaust
Titel 11 Revolutioner
Titel 12 Opsamlings- og kronologiforløb (opgives ikke)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie (opgives ikke)

Dette forløb er en kort introduktion til væsentlige dele af historiefaget. Eleverne har med udgangspunkt i første kapitel af bogen "Fra fortid til historie" (2. udg.) arbejdet med særligt erindringshistoriske begreber, såsom historiebrug, historiesyn, kollektiv erindring, national identitet og erindringspolitik. Ud fra disse begreber har eleverne undersøgt aktuelle diskussioner og konflikter.

Forløbets introducerende karakter gør, at det ikke egner sig som eksamensforløb og vil derfor ikke kunne trækkes af eleverne til eksamen.

Materiale
- Kapitel 1 i "Fra fortid til historie" (2. udg.), som findes på systime.dk
- Artiklen "Rom, Venedig og Kina: Dårlige ledere har gang på gang fået historiens største imperier til at kollapse" (2020)
- Klippet "Christmas Truce of 1914, World War 1 - For sharing, for Peace", som findes på youtube.com
- Klip fra De Uaktuelle Nyheder om Rejseholdet og mordet i Finderup Lade, som findes på DR.dk
- Facebook-opslag fra folketingspolitiker Henrik Dahl om minkskandalens ligheder med Titanic.
- Citat om filmen "Skyggen i mit øje"
- Citat fra artiklen "Enhedslistens fremgang er udtryk for historieløshed"
- Afsnittet "Den franske tragedie" i DR-podcasten Genstart (3. november 2020)
- Artiklen "Muhammedtegningerne skal som en selvfølge indgå i undervisningen" fra danskfolkeparti.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmarkshistorier (opgives ikke)

Dette forløb har omhandlet danmarkshistorien fra Vikingetiden til og med det 20. århundrede. Undervejs i forløbet har eleverne udfyldt et skema om begivenheder og kendetegn ved forskellige perioder i danmarkshistorien ud fra fremstillingen Grundbog til Danmarkshistorie (2010). Udover at skabe et overblik over de store linjer i danmarkshistorien har fokus særligt været på bogens periodiseringsvalg og -begrundelser. Derudover har eleverne undersøgt forskellige nedslag i danmarkshistorien, som har givet anledning til en refleksion over hvordan historien tolkes og skildres forskelligt afhængig af afsender, kontekst og formål. Således har eleverne arbejdet med følgende nedslag: 1) Forskellige opfattelser af vikingetiden, 2) Saxos historieskrivning, 3) kønshistorisk historieskrivning om hekseafbrændinger i 1600-tallet, 4) populærhistorie om bøndernes forhold i 1700-tallet og 5) DR’s danmarkshistorie om besættelsen og årtierne derefter. Eleverne har således arbejdet med at inddrage den kontekst, hvori de forskellige danmarkshistorier er blevet til samt den enkelte historikers tendens og tilgang. Konkret har eleverne stiftet bekendtskab med følgende tilgange: politisk historieskrivning, materialistisk historieopfattelse og kønshistorie.

Materiale
- Kapitlet ”12. Danmarkshistorien i korte træk” i Grundbog til Danmarkshistorien (2010) fra systime.dk
- ”Uddrag af afsnit om periodisering fra Historiefaglig arbejdsbog (2019)” (se word-dokument)
- De første 12 min. af afsnittet ”Gåden om Danmarks første konge” på dr.dk
- Kort videoforedrag ”Historieskrivningens historie 1” fra Danmarkshistorien.dk
- ”Uddrag fra Saxos fortale til Gesta Danorum (Danernes Bedrifter) fra ca. 1200” & ”Saxo om erobringen af Rügen, 1168” (se word-dokument)
- ”A.D. Jørgensen om vikingetiden (1882)”, ”Th. Knudsen om vikingetiden (1940)” & ”Uddrag af Det arbejdende folks kulturhistorie (1987)” (se word-dokument)
- Afsnittet ”Kønshistorie” i Historiefaglig arbejdsbog (2019) fra systime.dk
- ”Karsten Sejr Jensen – Trolddom i Danmark, 1988” (se word-dokument)
- Filmen Grev Axel (2001)
- ”Historien om Danmark: Velfærd og kold krig” af DR
- Uddrag af følgende artikler om sidste afsnit af DR’s Historien om Danmark: ”Usandheder og manipulation af DRs historieserie”, ”Morten Messerschmidt tordner mod DR – disse tre navne skulle have været med”, ”Historien om Danmark blev det bedste argument for public service længe” og ”Historien om Danmark-afsnit skal fjernes fra dr.dk, mener DF. I strid med grundloven, mener venstrefløjen”. (se word-dokument)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Modstandsbevægelsen

Forløbet har omhandlet den danske modstandsbevægelse under den tyske besættelse af Danmark mellem 1940-1945. Eleverne har indledningsvis arbejdet med deres egen historiebevidsthed om modstandsbevægelsen samt med at forstå samarbejdspolitikken samt opfattelsen af denne i eftertiden. Dernæst har eleverne arbejdet med at systematisere væsentlige begivenheder under besættelsen i kronologisk rækkefølge ud fra fremstillingsmateriale. I forbindelse med dette har eleverne stiftet bekendtskab med begreberne brud og kontinuitet. Derudover har eleverne undersøgt modstandsbevægelsens synspunkter ud fra en række samtidige satiretegninger samt undersøgt og diskuteret stikkerlikvideringer baseret på nyere beretninger fra modstandsfolk. Eleverne har også analyseret brugen af historien om modstandsbevægelsen i eftertiden ud fra forskellige kilder. Til sidst har eleverne skrevet et læserbrev om hvordan vores kollektive erindring om modstandsbevægelsen er og burde være. Udvalgte læserbreve har derefter været udgangspunkt for en række radioprogrammer, som eleverne har lavet i grupper. Radioprogrammet har foruden at diskutere modstandsbevægelsens plads i den kollektive erindring også haft til hensigt at samle op på pointer fra forløbet.

Faglige mål
Eleverne trænes i at kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag


.
Kernestof

̶ hovedlinjer i Danmarks historie
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ Holocaust og andre folkedrab


Materialer:

Henrik Bonne Larsen "Danmarkshistorisk Oversigt" Systime 2014 s. 7-14, 14-23, 28-74
Thomsen, K. (2024). 1.5.1. Periodisering. I Historiefaglig arbejdsbog.
Widukin og Adam af Bremen om Harald Blåtands overgang til kristendom
Frederik III’s håndfæstning
Casinomødets resolution 20. marts 1848
Iversen, K. & Pedersen, U.N. (2024). Kapitel 5: Besættelsestiden 1940-1945 - medløbere eller modstandere?. I Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel. Columbus.
Sørensen, J. (2024). 7. Den illegale presse og industrisabotagen, 8. Likvideringer og jernbanesabotage. I Modstandsbevægelsen. Systime.
Sørensen, Rasmus Bo: ”Usselhed har erstattet heltemod i vores forståelse af besættelsen” i Information d. 5. maj 2015
Tekstsamling om modstandsbevægelsens betydning: Tekst 1: Uddrag af Aage Trommers bog 'Disse fem år' om Jernbanesabotagen. Tekst 2: Uddrag fra artiklen ”Modstandsbevægelsens sejr og nederlag” af Sven Ove Gade, 2015. Tekst 3: Kapitlet ”Modstandskampens betydning” i Jacob Sørensens bog Modstandsbevægelsen, 2019.
Afsnittene ”Historiebrug” og ”Historiebrugsformer” i bogen ”Historiefaglig arbejdsbog” (2018)
Kilderne: ”Uddrag fra Bo Lidegaards ’Kampen om Danmark’ 1933-1945’” (2005), ”Europa betalte prisen for vores egoisme” (2004) og Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003” (2003)
Hjemmesiden illegalpresse.dk
Kildesamling med satiretegninger fra den illegale presse (se word-dokument)
De første 20 min. af dokumentarfilmen ”Med ret til at dræbe” (2003)
Trailer fra filmen ”Hvidstensgruppen” (2012)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Europæisk ekspansion gennem 500 år

I forløbet skal eleverne følge europæisk ekspansion gennem 500 år fra koloniseringens opstart til imperialismens tidsalder og den efterfølgende afkolonisering. Udover at skabe et historisk overblik over kolonimagternes ekspansion og de skiftende globale magtforhold i perioden er fokus på hvordan den løbende teknologiske udvikling samt ideologiske og mentale strømninger voksede frem i perioden. I den forbindelse beskæftiger eleverne sig med forskellige årsagsforklaringer på makrohistoriske spørgsmål, herunder hvorfor det var spanierne der erobrede inkaerne og ikke omvendt, hvorfor den industrielle revolution først fandt sted i England, hvad der var drivkraften bag imperialismen og hvorfor afkoloniseringen fandt sted. Eleverne skal både arbejde med kilder og historiske fremstillinger, herunder også dokumentarudsendelse.

Kernestof:
Forløbet berører følgende områder:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale
- Følgende afsnit i Verden før 1914 i dansk perspektiv på Systime.dk:
Kap. 6: "Europa opdager verden", "Europæerne i Asien",  ”Opdagelsen af Amerika”, ”Spanien koloniserer Syd- og Mellemamerika 1492-1600”, ”England og Frankrig i Nordamerika” og ”Den store kolonikrig 1755-1763”
Kap. 9: ”Industrialismen og arbejderbevægelsen” (introduktion til kap.), ”Den industrielle revolution i England 1760-1850”, ”Banebrydende industrier” og ”Hvorfor fandt den industrielle revolution sted i England?”
-Følgende afsnit fra Verden efter 1914 på Systime.dk:
Kap. 7: ”Europæernes tilbagetog” (indledende afsnit), "Afkoloniseringens faser: Asien 1945-1954", "Nationalismen og national selvbestemmelse" og "Kolonimagternes svaghed", ”Kolonimagten og de koloniserede”
- Dokumentarudsendelsen Guns, Germs and Steel part 2
- Fra fortid til Historie s. 33-35 + 132-135.
- Stine Overbye, ”Den skruppelløse Cortés fik hjælp af Mexicos indianere” (uddrag), Historie 5/3-20
- Aztecs: Arriveal of Cortes and the Conquistadors (YouTube)
- ”Adam Smith om Europas fordele 1776” fra Verden før 1914
- Rostow, Weber, Hobsbawm, Crouzet, 4 korte kilder om hvorfor den industrielle revolution fandt sted i England.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 1. verdenskrig

Formål: Eleverne skal tilegne sig viden om 1. verdenskrig og blive i stand til at analysere årsagerne til krigsudbruddet. Derudover skal eleverne blive i stand til at vurdere 1. verdenskrigs indflydelse på verden i dag.

Varighed: 15 moduler á 90 min.

Materialer:

Fremstillinger:
Mikkel Thrane Lassen og Jesper Skov: ”Wienerkongressen” fra Den Europæiske Koncert (Ibog), Gyldendal, https://deneuropaeiskekoncert.systime.dk/index.php?id=133
Hans-Kurt Gade, Ole Jellingsø, Else Priisholm: Europas verdenshistorie (Munksgaard) s. 145-146, 148-149
Michael Klos: Den 1. verdenskrig (Systime 2012) s. 13-18, 24-31, 56-65, 142-146, 157-167, 181-184, 189-192


Kilder:
J. J. Ruedorffer: Grundzüge der Weltpolitik 1914 (dansk uddrag)
Fritz Fisher: Griff nach der Weltmacht 1961 (dansk uddrag)
Stefan Zweig,”Den trygge verden”, i Verden af i går.
Wilsons 14 punkter 1918
Wilsons 4 principper 1918
Wilsons 5 grundsætninger 1918
Uddrag af Versaillestraktaten 1919


Faglige mål: Eleverne skal opnå øgede kompetencer til at kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
- forklare samfundsmæssige forandringer
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
- formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
Forløbet berører følgende områder:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det athenske demokrati

Forløbet har handlet om styreformer i antikkens Grækenland med særlig fokus på det athenske demokrati. Eleverne har indledningsvist lært om det antikke samfund, herunder kvinder og slavers position i samfundet. I den forbindelse har eleverne arbejdet med og reflekteret over forskellige former for historieformidling. Derefter har eleverne lært om, hvad der kendetegner den græske bystat samt hvordan Athens demokrati har fungeret med fokus på de forskellige demokratiske institutioner. I forlængelse heraf har eleverne stiftet bekendtskab med forskellige styreformer og analyseret en længere kilde omhandlende samtidens debat om hvilken styreform, der bør foretrækkes. Eleverne har også arbejdet med at sammenligne og diskutere det athenske demokrati op imod det moderne demokrati, vi kender fra i dag. Diskussionen har taget udgangspunkt i Mogens Herman Hansens synspunkter. Afslutningsvis har eleverne arbejdet med begrebshistorie og analyseret begrebet ”Democracy” og dets omskiftelige betydning i forskellige kilder og kontekster.

Materiale:
- S. 22-28, 30-34 og 35-42 (minus kilde 4, 5 og 6 på s. 39-41) i fremstillingen Vores Verdenshistorie (2019)
- S. 33-36 i fremstillingen Fokus 1
- Kilderne ”Xenofon om kvinden” & ”Aristoteles om slaver”
- ”Uddrag fra fremstillingen Verden før 1914 om de athenske institutioner”
- Kilden ”Herodot: Forfatningsdebatten mellem de tre persiske stormænd”
- S. 9 i fremstillingen Antikkens styreformer til debat
- Artiklerne ”Vi skal ikke være så bange for folket – det er klogere, end man tror” & ”Demokrati var en død sild i 2.000 år”
- Kilderne i ”Democracy i forskellige udgaver af Encyclopedia Britannica”
- ”Begrebshistorie” (se word-dokument)
- Videoklippene ”Om bystaten”, ”Borger i bystaten”, ”Om det direkte demokrati” & ”Om det græske demokrati og moderne demokrati” med Mogens Herman Hansen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den kolde krig

"I dette forløb dykker vi ned i Den kolde krig efter 2. verdenskrig og drøfter spændingerne og styrkeforholdet imellem Vesten og Østblokken herunder de østeuropæiske satellitstater. Vi kigger nærmere på Marshallhjælpen, NATO og sætter særligt fokus på Cubakrisen, hvor vi også ser spillefilmen “Thirteen Days”, hvorefter vi udøver kildekritik på den bagefter.



Faglige mål:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder."

Materialer:

Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, kap. 6 og 10, systime 2019
Den store danske: Den Kolde Krig
Kuchins, Andrew C.: "The Cold War Never Ended", The National Interest 2025
Ohnezorge og Nikolajsen: Den Kolde Krigs Verden, kap. 8, systime 2022
Poulsen, Kasper Valentin: Bogaktuel historiker er optimist: "Fortællingen om Vestens forfald er stærkt overdrevet", Altinget 2024
Sadic, Z. L.: Den kolde krig (dokumentar), https://www.youtube.com/watch?v=BdW9BQgo0xE&t=240s
Wikipedia: Den Kolde Krig
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Korstog og europæisk middelalder

I dette forløb skal eleverne arbejde med europæisk middelalder og korstogene og kulturmødet mellem det kristne Europa og det muslimske Mellemøsten. Forløbet er så at sige tredelt, da der i første omgang er fokus på middelalderens feudalsamfund (og en diskussion af styrker og svagheder ved det), den romersk-katolske kirkes organisation og magt og endelig investiturstriden. Herefter rettes fokus mod korstogene, inden vi i tredje, og sidste, del af forløbet fokuserer på kulturmødet mellem den kristne og den muslimske verden, navnlig hvordan det påvirkedes af korstogene, samt hvilken rolle korstogene har spillet i dette kulturmøde siden korstogenes afslutning og frem til i dag. I denne forbindelse indgår en diskussion om historiebrug og erindringshistorie: Hvordan bruges korstogene i eftertiden, og hvordan erindres de i både den kristne og den muslimske verden?

Faglige mål:
Eleverne skal trænes i at:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
Forløbet har hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500, og berører desuden:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶̶ historiebrug og -formidling


Materiale:

Fremstillinger:
Hansen, Lars Peter Visti: Korstogene – idé og virkelighed, (Systime 2012) Kapitel 12 ”Hvordan skal man forstå korstogene: Perspektiver og vurderinger” s. 136-138
Kingdom of Heaven (film, 2005)
Sønderberg, Olaf m.fl.: Grundbog til historie” (Systime 2013). s. 111-120, 122-123
Sørensen, Kjeld Mazanti: Byzans - mellem sultan og pave, (Forlaget Columbus) , Kapitel 5 "Kulturmøder og fjendebilleder", s. 133-155

Kilder:
Biskop Fulbert af Chatres: Brev om lensrettigheder og pligter i Frankrig (fra Grundbog til historie s. 128)
Den franske konge som lensherre (fra Grundbog til historie s. 129)
Kong Henrik 4. afsætter pave Gregor 7. (fra Grundbog til historie s. 135-136)
Pave Gregors diktat (fra Grundbog til historie s. 134-135)
Pave Urban 2.'s tale i Clermont 1095, https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/historiske-hovedlinjer/tekster/kap-5-tekst-5a/
Fire korte kilder om synet på korstogene: ”Kulturmødet mellem vesten og østen (1817)”, ”Forskellen mellem korstog og jihad (2003)”, ”Korstogene i et bredere perspektiv (1984)” og ”Korstogene som kristen generobring (2004)”, fra Korstogene – idé og virkelighed, s. 139-141
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Cambodja og De Røde Khmerer

Formål:

Eleverne skal lære om De Røde Khmerers mislykkede samfundseksperiment, der i perioden 1975-1979 kostede mellem 1,7 og 2,5 mio. cambodjanere livet. Eleverne skal bevidstgøres om at den kolde krig havde store menneskelige omkostninger, selvom det aldrig kom til direkte militære konfrontationer mellem supermagterne. At den kolde krig ”heldigvis ikke blev varm” er en misforståelse, som man til tider møder, hvilket vidner om vores eurocentriske historieopfattelse. De fleste er dog bekendt med stedfortræderkrigene i Korea og Vietnam, mens begivenhederne i Cambodja i 1970’erne, ligger noget fjernere i elevernes bevidsthed. Ikke desto mindre viser historien om Cambodja hvordan stormagtsinteresser først udløser en borgerkrig, som selvsamme stormagter undlader at gribe ind overfor, og som de i flere tilfælde støtter.

Faglige mål
Eleverne skal trænes i at kunne:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestoffet som indgår i forskellig grad er:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materialer:
Marcher & Frederiksen: De Røde Khmerer – Folkemord og forsoning i Cambodja, Frydenlund + kilder fra bogens hjemmeside (his2rie.dk)
”First They Killed My Father” (film)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Nazisme og Holocaust

Formål og indhold
I dette forløb har vi beskæftiget os med en af de ideologier, som har kendetegnet det 20. århundrede, Nazismen. Vi har derfor undersøgt Nazismens opståen med Hitler i spidsen, hvordan Nazismen udfoldede sig i 1930’ernes Tyskland, samt hvordan den nazistiske racelære lå til grund for først forfølgelsen af Europas jøder og siden for Holocaust under 2. Verdenskrig. Undervejs har vi beskæftiget os med hvordan nazisterne formåede at skabe opbakning til antisemitismen, hvordan de tyske officerer kunne parere ordrer og agere bødler i lejre og ghettoer, og hvordan livet var for fangerne i lejrene. Vi har desuden beskæftiget os med Danmark og de danske jøders særlige skæbne under krigen.

Spørgsmål og fokuspunker
• Hvilke afgørende begivenheder i de første tre årtier i det 20. århundrede banede vejen for Hitler og Nazismen?
• Hvordan skabte nazisterne med Hitler i spidsen opbakning til antisemitismen op gennem 1920’erne og 1930’erne i Tyskland?
• Hvordan forstærkedes hadet til jøderne af krigen?
• Hvad var Einsatzkommandoer, ghettoer og koncentrationslejre?
• Hvorfor kaldes Holocaust et industrialiseret massemord?
• Hvilke mekanismer menes at kunne gøre folk i stand til at deltage som bødler i Holocaust -hvordan kunne nazisterne være så ufølsomme overfor andres lidelse? Og har synet på dette ændret sig siden krigen?
• Hvordan har Primo Levi bekrevet livet og overlevelsen i Auschwitz, og hvad menes med begrebet survivor’s guilt?
• På hvilke måder var Danmark et særtilfælde i det tyskbesatte Europa, og hvordan påvirkede det de danske jøders skæbne under krigen?
• Kunne et folkedrab som Holocaust ske igen?

Materialer
-Bak, Sofie Lene Nazisme og Holocaust Systime (2023) – Temabog fra Historieportalen https://historieportalen.systime.dk/?id=1516 Kap 1-9
-”Hitlers vej til magten” https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=321409012140 (55 minutter)
”The Power of Nazipropaganda” (Youtube) https://www.youtube.com/watch?v=Af44Slin7lg&ab_channel=ReasonTV
-The Zone of Interest – Jonathan Glazer (2023) – Spillefilm
-Anmeldelse af The Zone of Interest  https://filmogtro.dk/anmeldelse/the-zone-of-interest/


Kilder
-En tysk skolepiges syn på jøderne (januar 1935)
- Uddrag af månedsrapport fra det bayerske politiske politi (1. august 1935)
- Stemningsrapport, SoPaDe
- Billeder fra Auschwitz https://nyheder.tv2.dk/2020-01-27-75-aar-efter-auschwitz-frygtelige-billeder-fra-fangelejren
- Kort over Auschwitz https://www.aldrigmere.dk/materialer/ungdomsuddannelser/besoeg-auschwitz-med-det-interaktive-kort
- Beretning om massakren ved Babi Yar  (september 1941)
- Kilde: Primo Levi, "Hvis dette er et menneske", Forum Bøgerne, 2. udg. 1. oplag 1992 (1. udg. 1989, orig. udg. på italiensk 1947), ss. 100-102
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Revolutioner

Formålet med forløbet er at forstå revolutionen som historisk fænomen samt diskutere årsagsforklaringer hertil.
Fælles på holdet fokuseres på den amerikanske og den franske revolution samt årsagsforklaringer hertil. I det efterfølgende projektarbejde bredes fokus ud på en række selvvalgte revolutioner. Det hele samles i en generel historiefaglig diskussion af årsagsforklaringer, videnskabelig tilgang samt historiebevidsthed.

Forløbet har hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900 og tager udgangspunkt i samfund og kulturer i Europa og USA.

Indhold (fokuspunkter i forløbet):
• Oplysningstiden
• Den amerikanske revolution
• Den franske revolution
• Hvad er en revolution?
• Forskellige årsagsforklaringer
• Projektarbejde med selvvalgt revolution
• Komparativ analyse – kan man opstille generaliserbare årsagsforklaringer?
• Videnskabsteoretisk diskussion af historiefagets tilgang – nomotetisk vs ideografisk.
• Diskussion af historiebevidsthed omkring vores forståelse af revolutioner.

Faglige mål der berøres i forløbet:
• ”redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie”
• ”redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling”
• ”skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper”
• ”reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende”
• ”analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne”
• ”anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie”
• ”formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg”
• ”demonstrere viden om fagets identitet og metoder”


Kernestof:
•”forandringer i levevilkår”
•”forskellige styreformer og samfundsorganiseringer”
•”stats- og nationsdannelser”
•”nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer”
•”politiske og sociale revolutioner”
•”demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv”
•”politiske ideologier”
•”historiebrug og -formidling”
•”historiefaglige teorier og metoder”

Materialer:
Fokus 2: ”Oplysningstiden”, ”Menneske og samfund”, ”Enevældens Frankrig”, ”1789”, ”1. Cahiers des doléances 1789”, ”Revolutionen på arbejde”, ”Rædselsherredømme og borgerkrig”, ”5. Rædselsherredømmet”,
Bryld, C. (2024). ”England og Frankrig i Nordamerika”, ”Nordamerika – den store europæiske indvandring”, ”Den amerikanske revolution 1776”, ”Den amerikanske uafhængighed”, I Verden før 1914 - i dansk perspektiv. Systime.
Thomsen, K. (2024). ”Årsager og forklaringer” og ”Historiebevidsthed”. I Historiefaglig arbejdsbog. Systime.
Tre kilder til oplysningstiden: Uddrag fra Bossuet: om det guddommelige monarki, Rousseau: Samfundspagten og Montesquieu: Om Lovenes Ånd.
Adam Smith om guld og sølv 1776
Den amerikanske uafhængighedserklæring
Menneskerettighedserklæringen 1789

Derudover har hver gruppe arbejdet med yderligere fremstillingstekster og kilder i deres projektarbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer