Holdet 3c SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3c SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Niels Steensens Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag A
Lærer(e)	Alexander Jarlkov Mogensen, Lars Christian Asp Christensen
Hold	G2023 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Ulighed i Danmark (grundforløb)
Titel 2	Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 3	Politik i Danmark
Titel 4	Dansk økonomi
Titel 5	Køn og ligestilling
Titel 6	International politik - en ny verdensorden?
Titel 7	Danmark i den globale økonomi
Titel 8	EU
Titel 9	Økonomi 2
Titel 10	Sociologi 1
Titel 11	International Politik 2
Titel 12	Metode
Titel 13	AI
Titel 14	Ulighed
Titel 15	Sociologi 2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Ulighed i Danmark (grundforløb) Studieplan – Grundforløb: Ulighed Formål: Eleverne skal tilegne sig viden om emnet ulighed fra hhv. et sociologisk, økonomisk og politologisk perspektiv. Eleverne skal introduceres til at bruge teoretiske begreber fra de tre hovedområder i samfundsfag C til at analysere forskellige typer af empiri. Indhold Introduktion til samfundsfag • Samfundsfaglige begreber, teori og empiri. • Kvantitativ og kvalitativ metode. • Aktuel viden Ulighed i et sociologisk perspektiv • Levevilkår • Social stratificering • Inddelingskriterier for social stratifikationsanalyse • Pierre Bourdieus begreber: habitus, kapitaler og felt • Minervamodellen • Social mobilitet og social arv • Økonomisk ulighed og andre former for ulighed • Relativ og absolut fattigdom Ulighed i et økonomisk perspektiv • Velstand og velfærd • Allardts tre velfærdsbehov • Velfærdstrekanten (stat, marked og civilsamfund) • Forskellige velfærdsmodeller (universelle, residuale og korporative velfærdsmodel) • Gini-koefficient • Sammenhæng mellem velfærdsmodeller og Gini-koefficient • Velfærdsstatens interne udfordringer (OBS: ikke eksterne udfordringer) o Demografisk udvikling, nye familiemønstre, forventninger til det offentlige og forandringer på arbejdsmarkedet (herunder flexicurity-modellen). • Løsninger til velfærdsstatens udfordringer o Nedskæringsstrategi, udvidelsesstrategi og omprioriteringsstrategi Ulighed i et politologisk perspektiv • Politisk ideologi • De klassiske ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme) • Klasseparti og catch all parti • Forskellige vælgertyper (kernevælgere, marginalvælgere og issue-voter). • Den fordelingspolitiske akse og den værdipolitiske akse. Materialer • Brøndum, P. & Banke Hansen, T. (2022). Luk samfundet op! København: Columbus. Adgang som ibog. Kapitel 4: Forskellige liv i Danmark • 4.2: Livsstile • 4.3: Pierre Bourdieu • 4.5: Levevilkår • 4.6: Social mobilitet, social arv og ulighed • 4.7: Ulighed ja, men er der også fattigdom i Danmark? Kapitel 9: Velfærdsstat eller konkurrencestat • 9.1: Velstand og velfærd • 9.2: Velfærdstrekanten – borgernes forskellige veje til velfærd • 9.3: Velfærdsstatens udfordringer • 9.4: Velfærdsstatens interne udfordringer • 9.6: Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriterings-strategien • 9.7: Fra velfærdsstat til konkurrencestat? Kapitel 5: Politiske ideologier • 5.1: De tre klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme • 5.2: Liberalisme • 5.3: Konservatisme • 5.4: Socialisme • 5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik Faglige mål Ulighed i et sociologisk perspektiv Eleven skal kunne: • Redegøre for levevilkår og social stratificering. • Redegøre for inddelingskriterier for social stratifikationsanalyse samt analysere kvantitativt materiale med disse kriterier. • Redegøre for Pierre Bourdieus begreber: habitus, kapitaler (økonomisk-, kulturel- og social kapital) og felt samt analysere simpel empiri (både kvantitativt og kvalitativt) ud fra disse. • Redegøre for Minervamodellen. • Redegøre for social mobilitet og social arv. • Redegøre for økonomisk ulighed og andre former for ulighed samt analysere kvantitativt materiale med disse. • Redegøre for relativ og absolut fattigdom. Ulighed i et økonomisk perspektiv Eleven skal kunne: • Redegøre for begreberne velstand og velfærd. • Redegøre for Allardts tre velfærdsbehov. • Redegøre for velfærdstrekanten og komme med eksempler på borgernes velfærdsbehov, der kan opfyldes i de forskellige dele af velfærdstrekanten. • Analysere forskelle og ligheder mellem den universelle, residuale og korporative velfærdsmodel. • Redegøre i simple træk for Gini-koefficienten. • Analysere sammenhænge mellem velfærdsmodeller og Gini-koefficient. • Redegøre for velfærdsstatens interne udfordringer og analysere empiri der omhandler disse. • Redegøre for og diskutere løsninger til velfærdsstatens udfordringer. Ulighed i et politologisk perspektiv Eleven skal kunne: • Redegøre for begrebet politisk ideologi. • Redegøre for kerneværdien, menneskesynet, samfundsopfattelsen og synet på statens rolle for de tre klassiske politiske ideologier liberalismen, konservatismen og socialismen. • Analysere aktuelt empiri og identificere aftryk fra de klassiske politiske ideologier. • Redegøre for begreberne klasseparti og catch all parti. • Redegøre for forskellige vælgertyper. • Forklare betydningen af den fordelingspolitiske akse og den værdipolitiske akse. • Analysere partiers placering på den fordelingspolitiske akse og den værdipolitiske akse.
Indhold	Kernestof: 1.1: Samfundet og samfundsfag 1.6: Samfundsfagets byggesten 4.5: Levevilkår Opgaveark (lektion 2) Bourdieus begreber.docx description 4.2: Livsstile 4.3: Pierre Bourdieu Opgaveark (lektion 3) Social mobilitet og social arv.docx description 4.6: Social mobilitet, social arv og ulighed Former for ulighed 4.7: Ulighed ja, men er der også fattigdom i Danmark? Absolut og relativ fattigdom Kapitel 9: Velfærdsstat eller konkurrencestat 9.1: Velstand og velfærd 9.2: Velfærdstrekanten - borgernes forskellige veje til velfærd DRTV - En syg forskel Skærmbillede 2023-09-12 kl. 15.35.02.png Bilag 1 - Martin Thorborg .docx description 9.3: Velfærdsstatens udfordringer 9.4: Velfærdsstatens interne udfordringer 9.6: Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien 9.7: Fra velfærdsstat til konkurrencestat? De klassiske ideologier 1c samlet Kapitel 5: Politiske ideologier 5.1: De tre klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme 5.2: Liberalisme 5.3: Konservatisme 5.4: Socialisme Rasmus Jarlov Ulighed og fattigdom FILM: Hvad siger politikerne om ulighed og fattigdom? Opgaveark - Sammenligningsøvelse med ideologierne (elev).docx description 5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik Søren Papes landsrådstale.pdf description Gratis bind og tamponer er billedet på et stort problem i samfundet, mener unge Venstre-folk - TV 2.pdf description
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Identitetsdannelse i det senmoderne samfund Studieplan – Identitetsdannelse i det senmoderne samfund Faglige mål: Eleven kan efter forløbet: • Kende og anvende begreberne normer, socialisering, primær og sekundær socialisering. • Forklare modeller med dobbelt- og multisocialisering. • Forklare begrebet identitet og skelne mellem forskellige identitetsniveauer. • Forklare begrebet kultur og skelne mellem lag af kultur (Hofstedes løgmodel) • Anvende Hylland Eriksens model for identitetsvalg for indvandrere og efterkommere (den rene identitet, bindestregsidentitet og den kreolske identiet). • Redegøre for Honneths forskellige anerkendelsesbehov og analysere kvalitativt data ved brug af disse begreber. • Redegøre for forskellige integrationsformer (assimilation, segregation og pluralistisk integration) og analysere kvalitativt data ved brug af disse begreber. • Redegøre for Goffmanns teori om identitetsdannelse og anvende denne til at analysere særligt sociale mediers betydning for identitetsdannelsen. • Forklare hvad der kendetegner hhv. det traditionelle, moderne og senmoderne samfund. • Forklare hvordan Giddens karakteriserer det senmoderne samfund med fokus på begreberne: aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet og udlejring af de sociale relationer. • Forklare hvordan Ziehe karakteriserer det senmoderne samfund med fokus på begreberne: kulturel frisættelse og formbarhed samt reaktionsmønstrene: subjektivisering, ontologisering og potensering. • Diskutere hvad der kendetegner identitetsdannelsen i det senmoderne samfund. Materialer: Brøndum, P. & Banke Hansen, T. (2022). Luk samfundet op! København: Columbus. Adgang som ibog. Kapitel 2: Identitet i forandring https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=354 • 2.1: Hvad er socialisering? • 2.2: Normer, sociale roller og social kontrol • 2.3: Hvem er jeg egentlig – et spørgsmål om identitet • 2.4: Sociale grupper • 2.5 Kulturelle forskelle og identitet • Underafsnit af 2.5: National identitet https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=423 • Underafsnit: Os og dem https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=424 • 2.6: Face, setting, frontstage og backstage - identitetsdannelsen er rykket ud på nettet! • Underafsnit: Erving Goffman https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=428 • Underafsnit: Identitetsdannelse og sociale medier – det hele er i spil https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=427 Kapitel 3: Samfund og individ https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=362 • 3.1: Det traditionelle samfund • 3.2: Det moderne samfund • 3.3: Anthony Giddens - refleksivitet i det senmoderne samfund • Underafsnit: Adskillelse af tid og rum https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=418 • Underafsnit: Udlejring af sociale relationer https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=417 • Underafsnit: Den øgede refleksivitet https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=416 • 3.4: Thomas Ziehe - kulturel frisættelse og formbarhed i det senmoderne samfund • Underafsnit: Tre reaktionsmønstre: subjektivisering, ontologisering og potensering https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=419
Indhold	Kernestof: Samfundsudviklingen - det traditionelle, moderne, senmoderne og postmoderne samfund Kapitel 3: Samfund og individ 3.1: Det traditionelle samfund 3.2: Det moderne samfund 3.3: Anthony Giddens - refleksivitet i det senmoderne samfund Adskillelse af tid og rum Udlejring af sociale relationer Den øgede refleksivitet WordCloud 3.4: Thomas Ziehe - kulturel frisættelse og formbarhed i det senmoderne samfund Tre reaktionsmønstre: subjektivisering, ontologisering og potensering Clever Groups (1 Amarminoen) Microsoft Forms Kapitel 2: Identitet i forandring 2.1: Hvad er socialisering? 2.2: Normer, sociale roller og social kontrol DRTV - Flugt Køb noget slik eller andet til at nyde, mens vi ser film. 2.3: Hvem er jeg egentlig - et spørgsmål om identitet 2.4: Sociale grupper Case - kulturel appropriation.pptx description Undervisningsministeriets trivselsværktøj 2.5: Kulturelle forskelle og identitet National identitet "Os" og "dem" - Thomas Hylland Eriksen Opgaveark - Honneths anerkendelsesbehov (sociologi 7).docx description Opgaveark - Integrationstyper (sociologi 7).docx description Anerkendelse - Axel Honneth Barometer — Integrationsbarometer DRTV - Kampen om mig: Opgøret med ghettoen 2.6: Face, setting, frontstage og backstage - identitetsdannelsen er rykket ud på nettet! GRUPPER 1C.png description Projekt podcast - 1c.pptx description Børn skal dannes hjemmefra - 24 Spørgsmål til professoren
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Politik i Danmark Studieplan – Politik i Danmark Faglige mål: Eleven kan efter forløbet: • Forklare betydningen af den fordelingspolitiske akse og den værdipolitiske akse. • Analysere partiers placering på den fordelingspolitiske akse og den værdipolitiske akse. • Undersøge om politiske udspil er højre- eller venstredrejede. • Redegøre for partiadfærdsmodellerne: Downs model og Molins model. • Anvende Downs model og Molins model til at analysere politiske partiers adfærd. • Kort redegøre for hvad der kendetegner de ideologiske forgreninger: socialliberalisme, nationalkonservatisme, socialdemokratisme og grønne ideologier. • Redegøre for forskellige politiske styreformer. • Forklare Dahls kriterier for et velfungerende demokrati. • Beskrive hvad begreberne konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati dækker over. • Diskutere fordele og ulemper ved hhv. konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati. • Kort redegøre for Eastons model af det politiske system. • Kort redegøre for den parlamentariske styringskæde. • Forklare hvilke opgaver hhv. folketinget og regering har i dansk politik. • Kort beskrive udenlandske aktører der har indflydelse politiske beslutningsprocesser i DK. Materialer: Brøndum, P. & Banke Hansen, T. (2022). Luk samfundet op! København: Columbus. Adgang som ibog. Kapitel 5: Politiske ideologier • 5.5: Ideologiske forgreninger • 5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik • 5.9: Hvordan forklarer man de politiske partiers adfærd? Kapitel 6: Demokrati og medborgerskab • 6.1: Politik og politiske styreformer • 6.2: Hvad er et demokrati? • 6.2 (underafsnit): Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati • 6.3: Demokrati i praksis: Det danske politiske system og magt • 6.3 (underafsnit): Magtens tredeling • 6.4: Den parlamentariske styringskæde og magtdeling i det danske system • 6.5: Udlandets indflydelse på de politiske beslutningsprocesser i Danmark
Indhold	Kernestof: 5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik 5.9: Hvordan forklarer man de politiske partiers adfærd? Venstre går i regering 5.5: Ideologiske forgreninger Øvelse om demokrati, det politiske system og dk politik.pptx description 6.1: Politik og politiske styreformer 6.2: Hvad er et demokrati? 6.3: Demokrati i praksis: Det danske politiske system og magt 6.4: Den parlamentariske styringskæde og magtdeling i det danske system https://clevergroups.com/index.php?join_code=36ad1e6e842b0253 Danske forældre vil have gratis skolemad på alle folkeskoler.pdf description Gratis skolemad til alle fratager forældrene ansvaret for deres børn.pdf description 6.5: Udlandets indflydelse på de politiske beslutningsprocesser i Danmark
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Dansk økonomi Dansk økonomi Faglige mål: Eleven kan efter forløbet: Tema 1 - Markedet • Redegøre for Maslows behovspyramide. • Redegøre for begreberne udbud og efterspørgsel. • Forklare betydningen af ændringer i udbud og efterspørgsel for prisen på og antallet af handlede enheder på markedet. Tema 2 – Det økonomiske kredsløb • Forklare det økonomiske kredsløb • Vurdere hvilken effekt det vil have, hvis der sker ændringer i en af de økonomiske sektorer. Tema 3 – De økonomiske mål • Redegøre for hvad der kendetegner en god økonomi ud fra de økonomiske mål. • Analysere hvor der kan opstå målkonflikter mellem de økonomiske mål. • Vurdere Danmarks økonomi ift. de økonomiske mål. Tema 4 – Udsving i økonomien • Forklare udsving i økonomien (opgangskonjektur, højkonjektur, nedgangskonjektur og lavkonjektur). • Have kendskab til reaktionsmønstre i det økonomiske kredsløb i forbindelse med kriser. Tema 5 – Økonomisk politik • Redegøre for forskellige former for økonomisk politik (finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik) og identificere praktiske eksempler på disse. • Vurdere hvordan man kan anvende økonomisk politik til at løse udfordringer ift. de økonomiske mål, samt vurdere hvordan den førte økonomiske politik påvirker det økonomiske kredsløb. • Have kendskab til forskellige typer af økonomier (markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi). Materialer: Kapitel 8: Økonomiske ressourcer, forbrug og behov https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=400 8.1: Behov, prioriteringer og privatøkonomi https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=407 8.2: Hvordan fungerer markedet? https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=406 8.3: Samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=405 Husholdninger, virksomheder og den offentlige sektor https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=454 Skatter, afgifter og tilskud https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=453 Den finansielle sektor og udlandet https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=452 8.4: Hvad er god økonomi? https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=404 Tre første økonomiske mål https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=456 Tre sidste økonomiske mål https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=455 8.5: Udsving i økonomien https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=403 Finanskrise og en pandemi https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=466 Finanspolitik https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=459 Pengepolitik https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=458 Strukturpolitik https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=457 8.7: Skal politikere blande sig i markedet? https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=401
Indhold	Kernestof: 6.5: Udlandets indflydelse på de politiske beslutningsprocesser i Danmark Kapitel 8: Økonomiske ressourcer, forbrug og behov 8.1: Behov, prioriteringer og privatøkonomi 8.2: Hvordan fungerer markedet? Arbejdsark til EU_s institutioner, lovgivning, demokratiske legitimitet og fri bevægelighed (elev).docx description Dit Demokrati: Undervisningsfilm Europe At Work (Del 1 - 1c).pdf description Europe At Work (Del 2 - 1.c).pdf description Clever Groups Europe At Work (efter spillet).pdf description Det øko. kredsløb - de enkelte dele Øvelsesopgave sneakers.docx description 8.3: Samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb Inflationen er nærmest væk, men renten er stadig rekordhøj - hvad foregår der.docx description 8.4: Hvad er god økonomi? Et overblik over dansk økonomi Dansk økonomi - konjunktursvingninger.docx description 8.5: Udsving i økonomien Økonomi 6 - Case 1 - Afskaf topskatten.docx description Økonomi 6 - Case 2 - Renten fastholdes.docx description 8.6: Økonomisk politik 8.7: Skal politikere blande sig i markedet?
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Køn og ligestilling Forløbstitel: Køn og ligestilling Materialer: • Brøndum, P. & Banke Hansen, T. (2022). Luk samfundet op! København: Columbus. Adgang som ibog. Kap 2.1: Hvad er socialisering? Kap 2.2: Normer, sociale roller og social kontrol. Kap 4.3: Pierre Bourdieu. • Storr-Hansen, A., Ditlevsen, K., & Studstrup, T (2020). Køn og ligestilling. Forlag: Columbus. Introkapitel: Introduktion til køn og ligestilling. Kap 1.1: Familien før og nu. Kap 1.2: Socialisering hjemme og ude. Kap 1.3: Køn og uddannelsesinstitutioner. Kap 1.6: Krop og seksualitet. Kap 2.1: Det kønsopdelte arbejdsmarked. Kap 2.2: Løn- og indkomstforskelle mellem mænd og kvinder. Kap 2.3: Kvinder og mænd inden for og uden for arbejdsmarked. Kap 3.1: Politik, magt og demokrati. Kap 3.2: Demokrati, repræsentation og deltagelse. Kap 3.3: Medier og diskurser. Kap 3.5: Mål og midler i ligestillingspolitik. Faglige mål: • Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger omkring køn og ligestilling i Danmark. Samt at sammenligne Danmarks niveau af ligestilling med andre lande. • Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger omkring køn og ligestilling. • Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. • Kritisk vurdere og bearbejde materiale, herunder statistisk materiale til at undersøge og diskutere problemstillinger omkring køn og ligestilling og konkludere. • Formidle faglige sammenhænge omkring køn og ligestilling på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagbegreber. • På et fagligt grundlag argumenterer sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog. Kernestof: Sociologi: • Identitetsdannelse og socialisering. Herunder begreber som kønsopfattelser, kønsnormer, kønsroller, dobbelt socialisering og multisocialisering. Samt arbejde med kønsforskelle i familien, blandt børn og unge, på arbejdsmarkedet og ift. seksualitet. • Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark. Herunder arbejde med Bourdieus begreber: habitus, kapitaler, felter, reproduktion og symbolsk vold. Samt at sammenligne kønsforskelle i Danmark med andre lande ved brug af Gender Inequality Index (GII). Politik: • Magtbegreber, politisk deltagelse og politisk repræsentation ift. køn og ligestilling. • Herunder arbejde med forskellige lighedsbegreber: formel lighed, chancelighed og resultatlighed. Herunder arbejde med politiske ideologier syn på lighed. • Arbejde med forskellige magtbegreber ift. ligestilling, og forskelle i politisk deltagelse og politisk repræsentation mellem køn. • Diskussion af politiske værktøjer ift. at fremme ligestilling herunder kønskvoter. Økonomi • Det økonomiske kernestof er ikke berørt eksplicit. Fokus har været på det kønsopdelte arbejdsmarked (både horisontalt og vertikalt) samt løn- og indkomstforskelle. Metode • Kvantitativ, kvalitativ og komparativ metode. Supplerende stof: • Forskellige kvalitative og kvantitative materialer (se de enkelte moduler).
Indhold	Kernestof: 1a. Begreber omkring socialisering (elev).docx description 2.1: Hvad er socialisering? 2.2: Normer, sociale roller og social kontrol 2. Lighedsbegreber og ligestilling.docx description Introduktion til køn og ligestilling Familien før og nu 1.2 Socialisering hjemme og ude Opgaveark (lektion 2) Bourdieus begreber.docx description 4b. Statsministeren - Børn, lærere, forældre og en god skoleleder er de bedste til at skabe deres egen skole.pdf description 4.3: Pierre Bourdieu 1.3: Køn og uddannelsesinstitutioner 5a. Arbejdsark med det kønsopdelte arbejdsmarked.docx description Kapitel 2: Køn, arbejdsmarked og velfærd 2.1: Det kønsopdelte arbejdsmarked Hun kan blive den første kvinde i Det Hvide Hus – men er USA klar? 1.6: Krop og seksualitet Seksualitet, normer og kultur Ungdommens Folkemøde (2.c).docx description - Jeg forstod slet ikke, hvor privilegeret jeg var som mand - TV 2.pdf description 6c. I Hollywood skal man ikke længere klæde sig som en prinsesse for at spille én.pdf description 6d. Ibi-Pippi har fået mine øjne op for, hvor problematisk juridisk kønsskifte er.pdf description 7a. Magtdefinitioner (elev).docx description 7b. Ordbogen og kønnede ord.pdf description 7c. _Kvinder forsøger med bittesmå handlinger at skabe mere ligestilling - og det kan vokse sig stort, siger forsker_.docx description 3.1: Politik, magt og demokrati 8a - _Kvinder forsøger med bittesmå handlinger at skabe mere ligestilling - og det kan vokse sig stort, siger forsker_.docx description 8b - _Se listen- Disse faggrupper tager mere barsel efter øremærkning._.docx description 2.2: Løn- og indkomstforskelle mellem mænd og kvinder 2.3: Kvinder og mænd inden for og uden for arbejdsmarkedet 9a. Politisk repræsentation og politisk deltagelse (elev).pptx description 3.2: Demokrati, repræsentation og deltagelse (ikke underafsnittet: postmaterielle værdier og nye former for politik) 3.3: Medier og diskurser 10b. Ideologi og ligestilling (elev).docx description 3.5: Mål og midler i ligestillingspolitikken
Omfang	Estimeret: 11,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	International politik - en ny verdensorden? International politik – en ny verdensorden? Forløbet er en introduktion til international politik. I forløbet introduceres grundbegreber i international politik samt IP-teorierne realisme og liberalisme. Forløbet afsluttes med en diskussion af hvilken ny verdensorden, vi er på vej mod. I forløbet arbejdes der mere konkret med: • Aktører i IP – stat, IGO, NGO, MNC. • Magt i IP – hård, blød, klog, direkte, indirekte, ressourcemagt, institutionel magt og strukturel magt. • Analyse af Kinas magt samt udviklingen i styrkeforholdet mellem Kina og andre lande. • IP-teorier – realisme og liberalisme • Sammenligning af IP-teorier • Analyse af John Mearsheimers syn på Kinas opstigning. • Diskussion af årsager til krigen i Ukraine – realisme overfor liberalisme. • Analyse af fordelingen af relative kapabiliteter. • Den liberale verdensorden overfor en kommende multipolær verdensorden • Diskussion af om den liberale verdensorden er død? – IP teorierne realisme og liberalisme. • Lave beregninger med statistisk usikkerhed på det amerikanske præsidentvalg og diskutere valgets betydning for international politik. Faglige mål der berøres i dette forløb: • undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå • anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser • forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed • forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser • påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler • på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Kernestof der berøres i dette forløb: • aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt • globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin Grundbøger brugt i forløbet: • Skött og Rasmussen: "IP-bogen" Columbus. Først udgivet 2019, men løbende opdateret. Adgang online via systime. • Solvig Jansen, Ras Tind: ”Kina under forandring” Columbus. Udgivet 2021. Adgang online via systime. Supplerende materiale brugt i forløbet: • Tabel med økonomisk udvikling (BNP) i verdens fem største økonomier i absolutte tal. • Video med John Mearsheimer ” Vil et styrket Kina true verdensfreden?” https://www.youtube.com/watch?v=g8lb9dqQu_o&ab_channel=Carlsbergfondet • Dataundersøgelse af relative kapabiliteter ud fra verdensbankens databank https://data.worldbank.org/?locations=CN-US-RU-BR-IN
Indhold	Kernestof: 1.3: Hvilke aktører er der i international politik? 1. Hvad er ip og aktører i ip (elev).docx description Kapitel 1: Hvad handler international politik om? 1.1: Hvad er international politik, og hvad er udenrigspolitik? 1.2: Hvorfor skal vi studere international politik? 2. Aktører og magt i ip (elev).docx description 1.5: Hvad er magt i international politik? 3. Statistisk usikkerhed og det amerikanske præsidentvalg.docx description Statistisk usikkerhed Kapitel 6: Statistisk usikkerhed \| SÅDAN LAVER DU BEREGNINGER I SAMFUNDSFAG Eksempler med 95%-konfidensintervaller.xlsx description Blød magt gennem uddannelse \| KINA UNDER FORANDRING 4.2.3: Kinas bløde magt \| KINA UNDER FORANDRING 4. Kina som case (elev).docx description 4.2.4: En global magtforskydning under opsejling \| KINA UNDER FORANDRING Kinas økonomiske magt \| KINA UNDER FORANDRING Kinas militære magt \| KINA UNDER FORANDRING 5. Realisme (elev).docx description Hypoteser 1.4: Hvorfor er det nødvendigt med teorier om international politik? \| IP-BOGEN Kapitel 2: Hvad kendetegner realismen? \| IP-BOGEN 2.1: Hvordan anskuer realister verden? \| IP-BOGEN 2.2: Hvad er realismens tre grundlæggende principper? \| IP-BOGEN Betydningen af amr. valg for ip 6. Liberalisme (elev).docx description Kapitel 3: Hvad kendetegner liberalismen? \| IP-BOGEN 3.1: Hvordan anskuer liberalister verden? \| IP-BOGEN 3.2: Hvad er sammenhængen mellem interdependens og samarbejde? \| IP-BOGEN 3.3: Hvorfor går demokratier ikke i krig med hinanden? \| IP-BOGEN What is LIBERALISM in IR? 7. Sammenligning af realismen og liberalismen (elev).docx description 8.1: Hvad karakteriserer den amerikanske verdensorden? \| IP-BOGEN 8.2: Hvorfor mener realister, at den liberale verdensorden er i forfald? \| IP-BOGEN 8.3: Hvad er liberalismens syn på fremtidens verdensorden? \| IP-BOGEN 8. En ny verdensorden (elev).docx description Excel i samfundsfag - Lektion 1: At bruge Excel 9a. Eksempler med 95%-konfidensintervaller.xlsx description 9b. Tabel - Udviklingen for verdens fem største økonomier.xlsx description 9. Introduktion til excel i samfundsfag (elev).docx description Excel i samfundsfag - Lektion 8: Statistisk usikkerhed Excel i samfundsfag - Lektion 2: Vækst i procent
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Danmark i den globale økonomi Forløbstitel: Danmark i den globale økonomi Materialer: Malling S. et al. (2024). SamfNU B. København: Systime. Adgang som ibog. • Kap. 9: Økonomi • Kap. 9.1: Økonomisk sammenhæng og økonomiske mål • Kap. 9.2: Økonomisk politik – kan vi styre økonomien? • Kap 9.3: Strukturpolitik og arbejdsmarked • Kap 9.4: Danmark i den globale økonomi – EU • Kap 9.5.3: Konkurrenceevne • Kap 9.6: Bæredygtig vækst og politisk regulering Faglige mål og fagligt indhold: • Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå (eksempelvis målkonflikten mellem økonomisk vækst og bæredygtighed). • Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger. • Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold (eksempelvis arbejdsmarked og grøn omstilling). • Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå. • Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. • Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler (beregninger af procentandel, procentvis ændring og indekstal). • Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi. • På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog. Kernestof: • Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt. Arbejde med det økonomiske kredsløb og opstille kausalkæder, når der sker ændringer i kredsløbet. • Arbejde med de økonomiske mål og belyse målkonflikter mellem de økonomiske mål. • Se på økonomiske styring gennem finans-, penge-, valuta- og strukturpolitik. Samt at se på styring af markedet gennem afgifter, kvoter eller tilskud (subsidier). Arbejde med bæredygtig udvikling som case. • Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold. • Arbejde med Danmark som en integreret del i den europæiske og globale økonomi (effekten af handel, investeringer og mobil arbejdskraft på økonomiske mål i Danmark). Fokus på Danmarks konkurrenceevne. Se på arbejdsmarkedsforhold i Danmark: herunder flexicuritymodellen og udfordringer med social dumping. • Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode. Supplerende stof: • Forskellige kvalitative og kvantitative materialer (se de enkelte moduler).
Indhold	Kernestof: 1. Økonomiske kredsløb og øko mål (skal udfyldes af elev).pptx description 9. Økonomi \| SamfNU B 9.1 Økonomisk sammenhæng og økonomiske mål \| SamfNU B 9.1.1 Økonomiske mål og målkonflikter \| SamfNU B Et overblik over dansk økonomi 9.2 Økonomisk politik – kan vi styre økonomien? \| SamfNU B 9.2.1 Makroøkonomisk politik \| SamfNU B 9.2.2 Finanspolitik \| SamfNU B 9.2.3 Pengepolitik \| SamfNU B Få overblikket over de nye uddannelsesudspil her Overblik: Her er otte vigtige punkter i finansloven 9.3 Strukturpolitik og arbejdsmarked \| SamfNU B 9.3.1 Strukturpolitik \| SamfNU B 9.3.2 Arbejdsmarkedet \| SamfNU B Trepartsaftale om lønstigninger er på plads Social dumping \| Hvad er social dumping - 3F 9.3.3 Arbejdsmarkedspolitik og flexicurity \| SamfNU B 9.4 Danmark i den globale økonomi – EU \| SamfNU B 9.4.1 Danmark og EU \| SamfNU B Lav svensk krone (effekter) 9.4.2 EU og økonomisk politik \| SamfNU B 9.5. Økonomisk globalisering og konkurrenceevne \| SamfNU B 9.5.1. Årsager til økonomisk globalisering \| SamfNU B 9.5.2. Hvad betyder økonomiske globalisering for Danmark? \| SamfNU B 9.5.3. Konkurrenceevne \| SamfNU B 6a. FN, EU og DK's klimamål.pdf description 9.6 Bæredygtig vækst og politisk regulering \| SamfNU B 7a. Bæredygtig udvikling - hvordan (elev).pptx description Excel i samfundsfag - Lektion 6: Andelsberegning Tabel_22_1 (elev).xlsx description 8a. Beregninger om bæredygtighed (elev).pptx description Excel i samfundsfag - Lektion 5: Indekstal Undervisningsministeriets trivselsværktøj Tabel_22_4 (elev).xlsx description 9. Grøn omstilling i Danmark.docx description Klima er både værdi- og fordelingspolitik \| Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	EU I dette forløb ser vi nærmere på EU som international organisation med særligt henblik på kommissionen, ministerrådet, Det europæiske råd samt EU parlamentet. Hertil dykker vi ned i omfanget af lobbyisme, bureaukrati og korporatisme og slutter af med en kort indføring i EU integrationsteorier herunder neofunktionalisme og intergovernmentalisme. Forløbet afrundes med en skriftlig opgave, som formativ evaluering på forløbet.
Indhold	Kernestof: DRTV - Gintberg på kanten: EU EU som politisk system: Hvorfor så kompliceret? \| DET POLITISKE EUROPA Læsefokusspørgsmål til lektien, som vi skal bruge til gennemgang i lektion: EU-Kommissionen DEOundervisning Kommissionen – EU’s maskinrum \| DET POLITISKE EUROPA Læsefokusspørgsmål: Ministerrådet – hvor de nationale interesser brydes \| DET POLITISKE EUROPA Ministerrådet DEOundervisning EU-Parlamentet DEOundervisning Europa-Parlamentet – det folkevalgte organ \| DET POLITISKE EUROPA To andre vigtige organer: Det Europæiske Råd og EU-Domstolen \| DET POLITISKE EUROPA Search \| lobbyfacts EU som redskab for den private kapital \| DET POLITISKE EUROPA Kampen om kemikalierne “Et kortsigtet og bureakratibesat EU er på vej til at regulere sig til fattigdom” EUinTrouble.jpg description EU bureaukrati Oesterud Statsvitenskab Bureaukrati.pdf description Læs s. 66-68 i uploadede dokument og formuler 3 spørgsmål til teksten, som kan bruges i lektion Big pharma influence hangs over Europe’s medicines regulator EMA casestudie Bureaukrati og korporatisme.pdf (endelig version) description Læs afsnittet om "Korporativisering" s. 68-69 Hvorfor samarbejder lande og om hvad? \| SAMF PÅ B
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Økonomi 2 I dette forløb arbejder vi med international økonomi og kigger nærmere de økonomiske skoler og heraf afledte systemer samt pengeteknologiens udvikling og indflydelse på det internationale økonomiske system.
Indhold	Kernestof: Prisdannelse Intro til udbud og efterspørgsel 4.4: Markedsmekanismen \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 4.2.1: Priselasticitet for efterspørgselskurver \| INTERNATIONAL ØKONOMI A Det økonomiske kredsløb 2.2: Hvordan hænger et samfunds økonomi egentlig sammen? \| INTERNATIONAL ØKONOMI A Besvar også fokusspørgsmål til lektien: 2.3: Forskellige økonomiske systemer \| INTERNATIONAL ØKONOMI A Læsefokusspørgsmål: Trumps økonomiske politik: Kortsigtet gevinst, men potentielt dyrt på langt sigt - DI 5.1: Merkantilismen: Kongens stærke hånd \| INTERNATIONAL ØKONOMI A Læs afsnit 5.1 og 5.2 og besvar dertilhørende fokusspørgsmål President Trump Addresses Joint Session of Congress DK-Spillet - Startside 5.3: Karl Marx: Den retfærdige hånd \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 5.5: J.M. Keynes: Den synlige hånd \| INTERNATIONAL ØKONOMI A TabelBBetalingsbalance.jpeg description 2.1.3: Ligevægt på betalingsbalancen \| INTERNATIONAL ØKONOMI A Husk at besvare fokusspørgsmål til gennemgang i lektion :-) Penge - funktion og gode egenskaber.docx description 10.2: Pengemængde, rente og pengepolitik \| INTERNATIONAL ØKONOMI A Penge - funktion og gode egenskaber.pdf description Fængselspenge 10.3: Lav inflation som målsætning \| INTERNATIONAL ØKONOMI A Husk at besvare fokusspørgsmål til lektien Lav en Kahoot WTF Happened In 1971? WTFhappenedin1971 WTF Happened In 1971.pdf description Den østrigske skole vs keynesianisme.docx description Skriv 2 spørgsmål til lektien vi kan bruge i modulet Hvad er Cantillion effekten.docx description What's The Problem? - Joe Bryan Økonomi 2.pdf description Penge i et historisk perspektiv.pdf description
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Sociologi 1
Indhold	Kernestof: Læs afsnit 1.2 Læsefokusspørgsmål: Durkheim projekt.docx description 3.2 Hvordan opretholdes den sociale orden? (Durkheim) \| SOCIOLOGIBOGEN Læsefokusspørgsmål vi gennemgår i modul: Weber 3.3 Hvad er det for en fornuft, der er fremherskende i moderniteten? (Weber) \| SOCIOLOGIBOGEN Besvar tjek-på-lektien spørgsmål i slutningen af afsnit 3.3
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	International Politik 2 I dette forløb skal vi arbejde med samfundsfaglige metoder herunder spørgeskemaundersøgelse, statistisk usikkerhed og lineær regression
Indhold	Kernestof: 1.1: Aktører i international politik \| BASAL IP Landes BNP Political stability by country, around the world \| TheGlobalEconomy.com Læs afsnit 2.1- 2.3 Udvidelsen af BRIKS-samarbejdets betydningen for demokratiet 2.4: Nye stormagter: Kina og Indien \| BASAL IP John Mearsheimer Kapitel 4: Teorier om international politik \| BASAL IP 4.2: Liberalisme/idealisme \| BASAL IP En anden verden – Alternativets bud på et globalt kursskifte \| Globalnyt 4.3: Konstruktivisme \| BASAL IP IP teorier appliceret En status på verdenskrigene med Peter Viggo Jakobsen \| Her Går Det Godt Kapitel 5: Fra uni- til multipolær verdensorden \| BASAL IP Læs til og med afsnit 5.2 og besvar følgende læsefokusspørgsmål: 5.4: På vej mod en ny verdensorden? \| BASAL IP Læsefokusspørgsmål: Opgave globalisering.docx description Kapitel 7: Globalisering \| BASAL IP Globalisering Dansk udenrigspolitik i en ændret verden 3cSA.docx description Kapitel 9: Danmark i international politik \| BASAL IP Læs til og med afsnit 9.2 Europas ledere forstår ikke, hvad der sker i verden omkring dem Principles for Dealing with the Changing World Order by Ray Dalio Guld tager over...igen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Metode
Indhold	Kernestof: Kapitel 1: Hvad er samfundsfag og samfundsfaglig metode? \| METODEBOGEN Kommunal- og regionsvalg Dit Valg. Vores Danmark - Constructive Institute Kommunalvalg2.pdf description D_hondtKV25.xlsx description 2.2: Hvad er kvantitativ empiri? \| METODEBOGEN Politiske meningsmålinger \| Analyseinstitut \| Interview & Analyse \| 20+ års erfaring \| Voxmeter Metodebogen_regnearksoevelse_kap2_2udgave.xlsx description Surveybank – her kan du lege forsker \| METODEBOGEN Spørgeskema og oprationalisering.docx description 2.4: Hvordan kan du selv indsamle kvantitativ empiri? \| METODEBOGEN Læs hele afsnit 2.4 Krydstabellen \| METODEBOGEN Sammenhænge mellem variable? Lineær regression \| METODEBOGEN Lineær regression Datasæt 2015_0 (3).xlsx description Lineær regression Lars Asp 2018 Spurious Correlations M3PengemaengdeVSPrisindeksDK1970-2022.xlsx description Liniær regression Lars Asp 2018 video
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	AI I dette forløb undersøger vi AI som teknologi. Vi ser nærmere på historien om kunstig intelligens, hvordan den fungerer og hvad den er i stand til nu om dage. Undervisningen vil inddrage relevante samfundsfaglige teorier og foregå som små eksperimenter med AI med særlig fokus på teknologiens muligheder og begrænsninger, indflydelse på kultur (særligt musik) og et forsøg på at begribe, hvad fremtidens økonomiske system og arbejdsmarked kan udvikle sig til.
Indhold	Kernestof: Debatterende-tekst-om-kunstig-intelligens.pdf description Læsefokusspørgsmål: Rapport_200_-_Generativ_kunstig_intelligens_og_fremtidens_arbejdsmarked.pdf description Arbejdsspørgsmål til rapport.docx description Hvis ikke du fik besvaret alle spørgsmål til AI arbejdsmarkedsrapport i forrige modul, så gør det færdig hjemme AI"grundlov" The Thinking Game \| Full documentary \| Tribeca Film Festival official selection
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14	Ulighed I dette forløb vil vi undersøge og diskutere hvad ulighed i et samfund er og hvad det betyder ud fra et retfærdigt perspektiv...
Indhold	Kernestof: Kapitel 1: Introduktion til ulighed og social ulighed \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER 1.3: Årsager til social ulighed \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER Læsefokusspørgsmål: World Bank Open Data Kapitel 3: Den økonomiske ulighed \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER 3.3: Hvad påvirker gini-koefficienten? \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER Skriv 2 spørgsmål til lektien vi kan bruge i lektionen... Kapitel 7: Ulighed og ideologi \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER Opdateret Fig. 7.1 (Ulighedens mange ansigter) 7.1: Liberalismen \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER 7.4: Socialismen \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER 7.2: Socialliberalismen \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER Afsnit
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15	Sociologi 2 I dette forløb ser vi nærmere på de moderne/senmorderne sociologer
Indhold	Kernestof: Giddens og sociale medier Kapitel 4: Sociologiske samtidsdiagnoser \| SOCIOLOGIBOGEN Læsefokusspørgsmål: 7.3 Hvad er kernen i Habermas’ samtaledemokrati? \| SOCIOLOGIBOGEN Studenterforkvinde: Vi jages i et åndløst system i jagten på øget arbejdsudbud 7.5 Hvad handler tesen om systemets kolonisering af livsverdenen om? \| SOCIOLOGIBOGEN Formuler to knaldgode spørgsmål til lektien, vi kan bruge i timen KOngemager Flertalsbyggeren 7.7 Hvad drejer Honneths anerkendelsesteoretiske reformulering af kritisk teori sig om? \| SOCIOLOGIBOGEN Anerkendelsesspillet - Axel Honneth.html description Professor: New public management er en del af fremtidens løsning - Altinget Titel Fleksibilitet og omstillingsparathed (Richard Sennett) \| SOCIOLOGIBOGEN Forandringstempo og meningsløshed i accelerationssamfundet (Hartmut Rosa) \| SOCIOLOGIBOGEN 5.3 Hvordan reguleres ifølge Goffman mødet mellem mennesker? \| SOCIOLOGIBOGEN One flew over the cuckoos nest - ball game.mov Kapitel 6: Den sociale konstruktion af viden og magt \| SOCIOLOGIBOGEN Miniprojekt_Foucault.docx description 6.5 Hvad skaber ifølge Bourdieu klasseskel i samfundet? \| SOCIOLOGIBOGEN Interview.docx description top100_loennede_professioner_dk_2026.docx description top100_loennede_professioner_dk_2026_AI.docx description 6.4 Hvilke forhold forklarer ifølge Bourdieus praksisteori, at mennesker handler, som de gør? \| SOCIOLOGIBOGEN
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb