Holdet G2023 SA1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Niels Steensens Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Anders Harsder Rasmussen, Ditte Solsø Kristensen
Hold G2023 SA1 (2g SA1, 3g SA1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Køn og ligestilling
Titel 2 #2 International politik - en ny verdensorden?
Titel 3 #3 Politik - Er midten et godt sted at regere fra?
Titel 4 #4 USA - SRO
Titel 5 #5 International økonomi
Titel 6 #6 Unge og mistrivsel
Titel 7 #7 International politik i en forandret verden
Titel 8 #8 Politik i forandring
Titel 9 #9 Økonomi og (de)globalisering
Titel 10 #10 EU - muligheder og udfordringer
Titel 11 #11 Dansk udenrigspolitik i en ændret verden
Titel 12 #12 Opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Køn og ligestilling

Køn og ligestilling
Formålet med forløbet er at undersøge køn og ligestilling i Danmark. I forløbet er der arbejdet med den sociologiske, den politologiske og den økonomiske vinkel på ligestilling i Danmark.

I forløbet er der arbejdet med følgende:
- Sammenhænge mellem socialisation, kønsnormer, sanktioner, identitet og køn.
- Teorier omkring køn – biologisk determinisme, Simone de Beauvoir, Judith Butler.
- Køn i det senmoderne samfund.
- Det kønsopdelte arbejdsmarked – horisontal og vertikal arbejdsdeling.
- Ulige indkomst og pension.
- Diskussion af mulige årsager til løngabet.
- Barsel som case – EU lovgivning og de første konsekvenser.
- Ligestillingsbegreber – formel lighed, chancelighed og resultatlighed
- Politiske ideologier og holdning til køn og ligestilling.
- Politikbegrebet i samspil med feminismen – udvidelse af politikbegrebet.
- Mediernes magt ift. ligestilling og repræsentation.
- Fjerdebølgefeminisme – diskussion af udvikling.
- Køn, sex og porno – kultur og struktur ift. sex og porno.

Faglige mål der berøres i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof der berøres i forløbet:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i Danmark
- politisk meningsdannelse og medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- ligestilling mellem kønnene

Grundbog i forløbet:
”Køn og ligestilling” af Anna Storr-Hansen og Kia Ditlevsen, Columbus. Ny udgave tilgået som ibog via systimes iBibliotek.

Supplerende materiale:
- ”Raised without gender” Vice dokumentar. https://www.vice.com/en/article/j5q3kb/watch-our-new-documentary-raised-without-gender
- “Girl toys vs boy toys: The experiment - BBC Stories” Video på youtube fra BBC https://www.youtube.com/watch?v=nWu44AqF0iI
- “MYTE 2 Rigtige mænd gider ikke arbejde med omsorg” Video på youtube fra LO https://www.youtube.com/watch?v=k-KDrv3dIW4
- Billeder fra Copenhagen Pride
- ”Da Carl blev til Caroline” Story på DR.dk. https://www.dr.dk/stories/1288510966/caroline-farberger
- Tabel (excelfil) med ”Kvinders timeløn i procent af mænds løn (udvalgte områder).”  (Til brug for egne analyser)
- Data om løngab fra Danmarks Statistik
- ”Første indikationer efter nye barselsregler” artikel af Michael Thykier fra Politiken d. 23.08.2023.
- Udvalgte forkortede debatterende artikler om årsager til ulige løn.
- ”En køn fremstilling” dokumentar tilgået via MitCFU.
- ”Gender Equality Tracker” https://www.prognosis.se/GE/Denmark/
- “Summary Report: Gendered representations of money in visual media, a study” 2021. https://www.starlingbank.com/docs/reports-research/StarlingGenderRepresentationReport.pdf
- Udvalgt statistik om unge og porno fra ”Mediesundhed for børn og unge. 2021.” https://mediesundhed.dk/rapporten2021/
- BONUS: ”Hvem er fuckable og hvorfor? Det er et politisk spørgsmål” artikel fra Politiken.dk d. 4.9.2022.


Link til forløbsmappen på sharepoint:
https://nsgym.sharepoint.com/:f:/s/Section_889/EptY1BCoredEiV28krppLuoBNrk1l45u_xHxUq7xFdzjJQ?e=RA21vY
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 #2 International politik - en ny verdensorden?

International politik – en ny verdensorden?

Forløbet er en introduktion til international politik. I forløbet introduceres grundbegreber i international politik samt IP-teorierne realisme og liberalisme. Forløbet afsluttes med en diskussion af hvorvidt vi er på vej mod en ny verdensorden.

I forløbet arbejdes der mere konkret med:
- Aktører i IP – stat, IGO, NGO, MNC.
- Magt i IP – hård, blød, klog, direkte, indirekte, ressourcemagt, institutionel magt og strukturel magt.
- Analyse af Kinas magt samt udviklingen i styrkeforholdet mellem Kina og andre lande.
- IP-teori – realisme, neorealisme og liberalisme
- Sammenligning af IP-teorier
- Analyse af Mearsheimers syn på Kinas opstigning.
- Diskussion af årsager til krigen i Ukraine – realisme overfor liberalisme.
- Analyse af fordelingen af relative kapabiliteter.
- Analyse og diskussion af stigende global interdependens.
- Den liberale verdensorden overfor en kommende multipolær verdensorden
- Diskussion af om den liberale verdensorden er død? – IP teorierne realisme og liberalisme.


Faglige mål der berøres i dette forløb:
- undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Kernestof der berøres i dette forløb:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin


Grundbøger brugt i forløbet:
- Skött og Rasmussen: "IP-bogen" Columbus. Først udgivet 2019, men løbende opdateret. Adgang online via systime.
- Solvig Jansen, Ras Tind: ”Kina under forandring” Columbus. Udgivet 2021. Adgang online via systime.

Supplerende materiale brugt i forløbet:
- Tabel med økonomisk udvikling (BNP) i verdens fem største økonomier i absolutte tal.
- Video med John Mearsheimer ” Vil et styrket Kina true verdensfreden?” https://www.youtube.com/watch?v=g8lb9dqQu_o&ab_channel=Carlsbergfondet
- Dataundersøgelse af relative kapabiliteter ud fra verdensbankens databank https://data.worldbank.org/?locations=CN-US-RU-BR-IN
- Statistisk overblik over militærbudget i udvalgte lande 2020. SIPRI. Statista.
- KOF Globalisation Index 2022. https://kof.ethz.ch/en/forecasts-and-indicators/indicators/kof-globalisation-index.html
- Artikel: ”Professor: Ukraine. En ny verdensorden toner frem” af Gorm Rye Olsen. 24.12.2022. Politiken.
- Ændret verdensorden i grafik fra Politiken.dk. https://politiken.dk/udland/art9344447/Her-er-grafikkerne-der-viser-hvorfor-verdensordenen-er-ved-at-forrykke-sig

Link til forløbsmappen på sharepoint:
https://nsgym.sharepoint.com/:f:/s/Section_889/EmgtzB_fC_1FiLfstC6MJO8BnOjeYOLc4jthW9ngx6SmAQ?e=HrgEcq
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 #3 Politik - Er midten et godt sted at regere fra?

Dansk politik - Er midten et godt sted at regere fra?

Formålet med forløbet er at undersøge og diskutere status i dansk politik. Forløbet indeholder et mindre partiprojekt og munder ud i en diskussion af hvorvidt midten er et godt sted at regere fra.

I forløbet arbejdes der mere konkret med:
• Hvad er politik?
• Det politiske system
• Medborgerskab og demokratiske rettigheder og pligter
• Dahls kriterier for et demokrati
• Forskellige demokratityper
• Demokratiopfattelser – deltagelse- og konkurrencedemokrati.
• Diskussion af fordele og ulemper ved forskellige demokratityper
• Politiske partier - partityper
• Analyse af udvikling i partiernes medlemstal
• Miniprojekt med analyse af et dansk parti – partiets politik, kendetegn, ideologi, mærkesager, analyse af placering i det politiske landskab ift. værdi- og fordelingspolitik, partitype.
• Politiske skillelinjer – værdipolitik og fordelingspolitik
• Partiadfærdsteori – Molin, Strøm, medianvælger
• Analyse af partiadfærd
• Diskussion af hvordan det går for midterregeringen.
• Diskussion af hvorvidt midten er et godt sted at regere fra.


Faglige mål der berøres i forløbet:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Kernestof der berøres i forløbet:
• Politik – politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd.
• Politik – magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
• Politik – politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
• Metode - kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
• Metode - statistiske mål, herunder lineær regression.


Grundbøger brugt i forløbet:
• Hjarsbæk Rasmussen, Jesper: ”Politikkens kernestof” Columbus. Løbende opdateret. Adgang til ibog via systime.


Link til forløbsmappen på sharepoint:
https://nsgym.sharepoint.com/:f:/s/Section_889/Etx9LT37Pv5Nujmo-vvXdqQBHOngTjk9tMzWtcoLc6XHrQ?e=enrkFX
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 #4 USA - SRO

USA – SRO
Dette korte forløb skal forberede eleverne til at skrive SRO med henholdsvis engelsk og samfundsfag samt matematik og samfundsfag. I forløbet introduceres USA fra en politologisk vinkel med fokus på valgsystemet, tillid, ulighed og populisme. Undervejs i forløbet spillede eleverne Europe at Work – et rollespil med EU's beslutningsproces. I den forbindelse blev EU's institutioner og beslutningsproces Forløbet afsluttes med at se på ulighed og tillid i et større globalt perspektiv med inddragelse af Piketty.

I forløbet arbejdes der mere konkret med:
- Det politiske system i USA
- Valgsystem, svingstater og præsidentvalget i USA
- Polarisering og populisme i USA
- Ulighed og sammenhængskraft i USA
- Det politiske system i EU
- forskellen mellem mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde.
- EU's institutioner og beslutningsproces.
- Fokus på arbejdskraftens frie bevægelighed i EU
- Udvikling i ulighed globalt
- Piketty – kapitalafkast overfor væksraten
- Milanovic Elefantkurven og GINI

Faglige mål der berøres i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.

Kernestof der berøres i forløbet:
- Politisk meningsdannelse (USA)
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

Grundbøger brugt i forløbet:
”USA - Historie, samfund, religion” Systime, adgang som ibog via Systimes Ibibliotek.
” USA's udfordringer” af Brøndum og Rasmussen, Columbus, adgang som ibog via Systimes Ibibliotek.


Link til forløbsmappen på sharepoint:
https://nsgym.sharepoint.com/:f:/s/Section_889/EtF0sFMgJF9AnI4H-IbriNsBo0skzWURM5Aet7fUZgbjBg?e=HqwbGA
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 #5 International økonomi

International økonomi

Formålet med forløbet er at undersøge og diskutere hvordan det går med den internationale økonomi og dansk økonomi som åben globaliseret økonomi samt hvilke handlemuligheder Danmark har som lille åben økonomi i EU.


I forløbet arbejdes der mere konkret med:
- Konjunktursvingninger og stød til økonomien.
- Samfundsøkonomiske mål og målkonflikter.
- Beregning og analyse af økonomisk udvikling i udvalgte lande (Excel).
- Analyse af status på dansk økonomi.
- Finanspolitik og finanspolitisk multiplikator (direkte og indirekte virkning)
- Pengepolitik, ECB og fastkurs.
- EU og finanspolitikken (stabilitetspagt, sixpack og finanspagten)
- Analyse af EU-landenes gæld og diskussion af udfordringer ved fælles pengepolitik.
- Strukturpolitik – arbejdsmarkedspolitik


Faglige mål der berøres i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Bearbejde statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.


Kernestof der berøres i forløbet:
- Politik - (Økonomisk politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng og EU.)
- Økonomi - velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked.
- Økonomi - globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- Økonomi - det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- Metode - komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.


Grundbog i forløbet:
- Kureer, Henrik ”International økonomi A”, Systime. Løbende opdateret. Adgang som ibog via systime.dk.


Link til forløbsmappen på sharepoint:
https://nsgym.sharepoint.com/:f:/s/Section_889/EpWQG1UwKKZBnDCFJ_my-W8BAAjNWru6lxn_2DrG8pbb2A?e=0VWPqY

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 #6 Unge og mistrivsel

Unge og mistrivsel

I dette forløb fordyber vi os i temaet ’unges mistrivsel’ og spørger hvorfor de unge i større grad mistrives samt hvad vi skal gøre ved det? En pointe i forløbet er skærmenes negative indflydelse og derfor vil skærme som udgangspunkt ikke blive brugt i forløbet. I stedet arbejder eleverne med printede tekster og skriver i kladdehæfte.

I forløbet arbejdes der mere konkret med:
• Undersøge omfanget af mistrivsel og mønstre i data. Statistisk undersøgelse.
• Er mistrivsel en kønsproblematik – undersøge og diskutere forskellige forventninger til køn.
• Mistrivsel og det senmoderne samfund – hvordan kan vi forstå det at være ung i det senmoderne samfund ud fra Giddens og Ziehes teori?
• Er mistrivsel udtryk for strukturelle problemer i samfundet – i dybden med Hartmut Rosas teori om acceleration og fremmedgørelse
• Hvad siger Center for ungdomsforskning om årsagerne til de unges mistrivsel?
• Diskussion af hvorvidt psykologisering er udtryk for at det er de unges egen skyld.
• Er de sociale medier skyld i den stigende mistrivsel?
• Hvad skal vi gøre ved den stigende mistrivsel?
• Formulere forklarende hypoteser der kobler empirien med forskellige teoretiske forklaringer.
• Diskutere forskellige løsningsforslag til de unges mistrivsel. Herunder aktør/struktur-forklaringer og betydningen/ansvar af stat og individ.


Faglige mål der berøres i forløbet:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Kernestof der berøres i forløbet:
• Sociologi - identitetsdannelse og socialisering
• Sociologi - adfærd på de sociale medier
• Metode - komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.


Grundbøger brugt i forløbet:
Boserup Skov m.fl. ”Fri eller fortabt” Columbus, printede kompendier og adgang til ibog via Systime. Kapitel: 9.1, 9.3, 9.4, 2.3, 1.3, 1.4 og 5.4


Supplerende materiale brugt i forløbet:
• Kompendium med blandet kvalitativ og kvantitativ empiri til belysning unges mistrivsel i Danmark i dag.
• Podcast ”Genstart - Skærm børnene” 27.1.2023 Dr.dk/lyd. https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2023-01-01-05-00-19
• Artikel: ”Verdensberømt sociolog: Unge mistrives, fordi de har ret. Noget er helt galt” 23.10.2022 Politiken.dk.
•”The Social Dilemma” Netflix dokumentar.
• Artikel: ”Mindre skærmtid i børnefamilier kædes sammen med forbedret mental sundhed hos børn og unge” SDU https://www.sdu.dk/da/nyheder/mindre-skaerm-mere-trivsel
• TV: Deadline interview med Svend Brinkmann om psykologisering. 3.1.2023. https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=032301032200


Link til forløbets mappe på sharepoint:
https://nsgym.sharepoint.com/:f:/s/Section_889/EjRULlbW8NZIv4dAY7WMBPYBeng3A2gde9OHBZ_2xAaoOQ?e=OlafXb

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 #7 International politik i en forandret verden

International politik i en forandret verden
Formålet med forløbet er at arbejde videre med elevernes viden om international politik fra 2.g. I 2.g blev eleverne introduceret for feltet og arbejdede med overspørgsmålet om vi var på vej mod en ny verdensorden. Her et år senere står det klart at verden er forandret og dette IP-forløb forsøger at undersøge og forstå hvad der er op og ned i den hastigt forandrede verden i dag. Fokus i forløbet er også på FN’s rolle i verden, Afrikas voksende politiske indflydelse i IP og BRIKS-samarbejdet.
Forløbet forlænges senere på året med forløbet ”Dansk udenrigspolitik i en forandret verden”.

I forløbet arbejdes der mere konkret med:
- Aktører i IP – stat, IGO, NGO, MNC.
- Magt i IP – hård, blød, klog, direkte, indirekte, ressourcemagt, institutionel magt og strukturel magt.
- IP-teori – realisme, neorealisme, liberalisme og konstruktivisme.
- Sammenligning af IP-teorier
- Analyse af fordelingen af relative kapabiliteter.
- Analyse og diskussion af stigende global interdependens.
- Københavnerskolen – sikkerhedsliggørelse
- Analyse af sikkerhedsliggørelse i regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi
- Diskussion af kommende verdensorden – IP teorierne realisme, liberalisme og konstruktivisme.
- Undersøgelse af ændringer i polariteten.
- Analyse af globale forskydninger – udvikling i lande på forskellige udviklingstrin
- Analyse af Afrikas voksende indflydelse
- Diskussion af hvilken betydning det afrikanske kontinent vil få i en fremtidig verdensorden.
- Diskussion af status på FN-samarbejdet og FN’s handlemuligheder i dag.
- Diskussion af BRIKS-samarbejdets betydning for en fremtidig verdensorden.



Faglige mål der berøres i dette forløb:
- undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Kernestof der berøres i dette forløb:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin


Grundbøger brugt i forløbet:
- Skött og Rasmussen: "IP-bogen" Columbus. Først udgivet 2019, men løbende opdateret. Adgang online via systime.

Supplerende materiale brugt i forløbet:
- Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi 2022 og 2023. Regeringen.
- Tabel med økonomisk udvikling (BNP) i verdens fem største økonomier i absolutte tal.
- Dataundersøgelse af relative kapabiliteter ud fra verdensbankens databank https://data.worldbank.org/?locations=CN-US-RU-BR-IN
- Statistisk overblik over militærbudget i udvalgte lande 2020. SIPRI. Statista.
- KOF Globalisation Index 2022. https://kof.ethz.ch/en/forecasts-and-indicators/indicators/kof-globalisation-index.html
- KOF Globalisation index 2022. Excelark.
- KOF Globalisation index 2022 - structure, variables and weights.
- KOF Globalisation index 2022 – Index variables descriptions.
- Podcast: Verden ifølge Gram – ”FN på kunstigt åndedræt”. DR.
- Dataundersøgelse af landes udviklingstrin – HDI og BNP. Verdensbankens databank.
- Grafer fra artikel https://www.mm.dk/artikel/afrikas-befolkning-vil-ryste-europa
- Faktaark fra Regeringens afrikastrategi ”Afrikas århundrede”
- Artikel: ”Her er den vigtigste økonomiske historie, vi sjældent hører om. Den handler om Afrika” Zetland d. 22.6.2021 på https://www.zetland.dk/historie/s8RVZnzp-a8dQKjjz-988f0
- Artikel ”Putin hosts a summit in a bid to show the West it can't keep Russia off the global stage”

Link til forløbsmappen på sharepoint:
https://nsgym.sharepoint.com/:f:/s/Section_889/EqmoRwET_B5IuXDFCha4XVwBYeSNZ48DsIzxqPAB5ztguw?e=Mh2iCM
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 #8 Politik i forandring

Formål:

I dette forløb har I undersøgt forandringer i politik. Vi har repeteret viden om politiske teorier og systemer for at forstå den udvikling, der præger nutidens politiske landskab, både nationalt og internationalt.

Som en del af denne undersøgelse har vi haft fokus på det politiske system i Danmark og USA. Vi har haft særlig fokus på de centrale forskelle mellem de to systemer, herunder hvordan de forskellige institutioner og politiske kulturer påvirker beslutningsprocesserne. Gennem denne sammenligning har I fået en dybere forståelse af, hvordan forandringer i politik kan manifestere sig forskelligt afhængigt af det politiske system.

I den danske kontekst har I undersøgt den aktuelle parlamentariske situation i Folketinget (efteråret 2024) og zoomet ind på de politiske partier, hvor I ved hjælp af en række artikeluddrag har identificeret afsendernes ideologiske og partipolitiske holdninger. Herefter har I lært om partityper og arbejdet med partiadfærdsteorier. Ved hjælp af disse har I bl.a. undersøgt SF's holdning til forsvarsrådet og diskuteret fordele og ulemper for Socialdemokratiet ved at danne en regering hen over midten efter folketingsvalget i 2022.

I har også talt om politiske skillelinjer i dansk politik, hvilket har givet jer indsigt i, hvordan de politiske skillelinjer har udviklet sig og påvirket partiadfærd og vælgernes tilslutning til partierne. Vi har i den forlængelse brugt tid på at undersøge, hvordan forskellige faktorer som køn, alder, uddannelse, stilling og indkomst påvirker danskernes partivalg. I har også foretaget en undersøgelse af vælgerne i USA på baggrund af kvantitative data samt beregnet statistisk usikkerhed for nyere målinger (forud for valget i efteråret 2024) og sammenlignet dem med det amerikanske præsidentvalg i 2020.

Herefter løftede I blikket og tog temperaturen på den demokratiske tilstand i Danmark og ude i verden. I beskæftigede jer med, hvordan et demokrati ser ud, og hvordan et demokrati bør se ud med udgangspunkt i Dahls kriterier for det ideelle demokrati og forskellige demokratiopfattelser. I har kigget på udvalgt kvantitativt materiale om den demokratiske tilstand i Danmark og diskuteret behovet for et nyt demokratiideal. I foretog også en sammenligning af forskellige synspunkter på SVM-regeringens brug af sit politiske flertal og konsekvenserne heraf for den demokratiske proces i lyset af forskellige demokratiopfattelser.

I har også stiftet bekendtskab med mediernes betydning for dansk politik, herunder både traditionelle og sociale medier. I den forbindelse undersøgte I konkrete cases og diskuterede fordele og ulemper ved (de sociale) mediers rolle i dansk politik.

I afsluttede forløbet med at udføre et projekt om unges vælgeradfærd, hvor I på baggrund af statistiske data opstillede hypoteser, som I herefter undersøgte. I har lavet en interviewguide, interviewet unge, transskriberet og farvekodet interviewene, konkluderet på resultaterne samt gjort jer metodiske overvejelser.


Følgende faglige mål har været berørt:

anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

demonstrere viden om fagets identitet og metoder

formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi


Følgende kernestof har været berørt:

Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene  

Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer dat

Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed


Materiale:

Under ”Kernestof” er indsat link til de afsnit fra iBøger, som har været anvendt i forløbet. Under ”Supplerende stof” er indsat link til yderligere materiale, primært empiri, som har været anvendt i forløbet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 #9 Økonomi og (de)globalisering

Formål

I dette forløb tog vi afsæt i spørgsmålet om, hvorvidt vi er på vej mod en deglobalisering af international økonomi? Undervejs i forløbet blev vi overhalet indenom af den aktuelle udvikling i samfundsøkonomien i kølvandet på den nye amerikanske administration og deres udmeldinger. I har studeret udviklingen og talt om, hvor økonomien er på vej hen.

I begyndte forløbet med at genbesøge jeres viden om de samfundsøkonomiske mål og de dertilhørende målkonflikter. I undersøgte bl.a. udfordringer med at balancere hensynet til vækst og hensynet til miljøet, og vi dykkede ned i Doughnut-økonomi. Herefter talte vi om de midler (økonomiske politikker), som kan tages i brug for at styre økonomien mod et eller flere bestemte mål eller mod at løse et konkret økonomisk problem. I den forbindelse beskæftigede I jer med:

- Finanspolitik – direkte og indirekte virkning, multiplikatoreffekt og ideologiske hensyn
- Pengepolitik – renten, nationalbankens rolle ift. ECB
- Valutapolitik – kurssystemer
- Strukturpolitik med særlig fokus på arbejdsmarkedspolitik, hvor I blandt andet kiggede nærmere på:

- Arbejdsmarkedspolitik i DK – afskaffelse af store bededag og ”import” af udenlandsk arbejdskraft til omsorgssektoren
- Det danske arbejdsmarked – forskellige former for ledighed og flexicurity
- Sammenspillet mellem EU og den danske lovgivning eksemplificeret ved hjælp af EU's-direktiv om mindsteløn og perspektivering til EU-overlovsdirektiv og arbejdstidsdirektivet.  

Herefter fik I en introduktion til en række økonomiske skoler – merkantilisme, klassisk liberalisme, keynesianisme, neoliberalisme og monetarisme, og I så på, hvordan de økonomiske skoler kom til udtryk i forbindelse med den økonomiske håndtering af covid-19 og krigen i Ukraine.

Herefter kiggede I på globaliseringstendenser, herunder på årsager og konsekvenser af globaliseringen. I har særligt kigget på global produktion og handel samt beskæftiget jer med handelsteori for at forstå, hvorfor lande handler med hinanden. Derudover undersøgte I, hvilke konsekvenser udviklingen i handelskrigen mellem USA og det meste af verden vil få for den danske og internationale økonomi.

I så også på, hvordan covid-19-krisen og Ukrainekrigen har blotlagt forsyningskæder og skubbet økonomien i en retning mod en globaliseringsafmatning. Endelig har I set på, hvordan regeringen vha. strategisk erhvervspolitik kan forsøge at imødekomme udfordringen med mindre samhandel på tværs af lande samt med udgangspunkt i konkrete eksempler (statsstøtte, kritiske råstoffer og mikrochips), hvordan Danmark og EU kan ruste sig mod en mere usikker fremtid.

I forløbet har I desuden været på besøg i Nationalbanken, og forberedt jer til terminsprøve.

Faglige mål der berøres i dette forløb:

- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Kernestof der berøres i dette forløb:

- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng

- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

- forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Materiale:

Under ”Kernestof” er indsat link til de afsnit fra iBøger/n, som har været anvendt i forløbet. Under ”Supplerende stof” er indsat link til yderligere materiale, primært empiri, som har været anvendt i forløbet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 #10 EU - muligheder og udfordringer

Formål:

Vi har I dette forløb beskæftiget os med EU’s muligheder og udfordringer, hvor I blevet introduceret til grundlæggende viden om politik, magt og demokrati i EU-samarbejdet. Vi har beskæftiges os med EU’s formål, hvordan EU er opbygget som politisk system (herunder hvor magten ligger i EU), og hvordan EU træffer beslutninger (herunder hvordan det danske politiske system bliver påvirket).

Dernæst har vi kigget på holdningen til EU og særligt forholdt os til EU-skepsis i EU’s medlemslande. I den forlængelse har vi beskæftiget os med os med forskellige holdninger til EU som demokrati og til unionens demokratiske legitimitet.

I er desuden blevet præsenteret for teoretiske perspektiver, der søger at forklare EU's udvikling og fremtidige retning. Vi har kigget på fire centrale teorier, som tilbyder forskellige forklaringer på, hvordan og hvorfor stater vælger at samarbejde i en europæisk kontekst.

Som det sidste i forløbet har vi bragt jeres grundlæggende viden i spil i forbindelse med to af EU’s aktuelle udfordringer. Vi har specifikt kigget på samarbejdet på forsvarsområdet i kølvandet på krigen i Ukraine og Trumps udmeldinger om NATO, samt hvad EU kan gøre, når et medlemsland (i.e. Ungarn) indfører love og regler i strid med EU’s fælles værdier.

I løbet af forløbet er I blevet præsenteret for kvantitativ empiri til at belyse forløbets problemstillinger. Vi har lavet et rollespil for at konkretisere EU’s beslutningsproces. Der har været didaktisk fokus på varierende arbejdsformer, idet vi særligt har brugt tid på at diskutere problemstillinger vedrørende EU. Derudover har vi anvendt aktuelle cases til at forholde os til de muligheder og udfordringer, der er forbundet med EU samarbejdet.

Følgende faglige mål har været berørt:

Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.

Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.

Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.


Følgende kernestof har været berørt:

Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt


Materiale:

Under ”Kernestof” er indsat link til de afsnit fra iBøger/n, som har været anvendt i forløbet. Under ”Supplerende stof” er indsat link til yderligere materiale, primært empiri, som har været anvendt i forløbet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 #11 Dansk udenrigspolitik i en ændret verden

Dansk udenrigspolitik i en ændret verden

Forløbet skal forstås som en forlængelse af IP-forløbet tidligere på året. I dette forløb fokuseres på staternes udenrigspolitiske mål og muligheder i en forandret verden. Vi fokusere primært på dansk udenrigspolitik og hvordan stormagternes magtkamp, nogle mellemstaters forening i BRIKS og FN’s aftagende indflydelse har indflydelse på mål og muligheder for dansk udenrigspolitik. Forløbet afsluttes med et metodisk fokus på hvordan man kan opstille komparative casestudier til forklaring af staternes udenrigspolitiske adfærd.

I forløbet arbejdes der mere konkret med:
- Forståelsen af sammenhænge mellem international politik og udenrigspolitik.
- De udenrigspolitiske mål – udenrigsøkonomiske, idepolitiske og sikkerhedspolitiske.
- Analyse af hvad der kendetegner de danske udenrigspolitiske mål.
- Diskussion af forhold der påvirker den danske udenrigspolitik.
- Udenrigspolitiske muligheder – determinanter, kapabiliteter og instrumenter
- Analyse af Danmarks udenrigspolitiske muligheder
- Diskussion af Danmarks udenrigspolitiske muligheder gennem FN’s sikkerhedsråd.
- Analyse af småstater overfor større staters udenrigspolitiske muligheder.
- Analyse og diskussion af Danmarks ændrede udenrigspolitiske linje samt årsager hertil.
- Analyseniveauer til udenrigspolitik
- Adaptationsteorien – stressmodtagelighed og indflydelsesevne (Dominanspolitik, balancepolitik, isolationspolitik og tilpasningspolitik).
- Analyse af udviklingen i Kinas udenrigspolitiske mål og midler.
- Analyse af Kinas og USA’s udenrigspolitiske mål og midler.
- Diskussion af mellemstaters samarbejde i BRIKS og dennes betydning for dansk udenrigspolitik.
- Opstilling og diskussion af komparative undersøgelsesdesigns til forklaring af mønstre i staternes udenrigspolitiske adfærd.
- Trænet synopsisgenren – opstilling af problemformulering, problemstillinger, informationssøgning mm.


Faglige mål der berøres i dette forløb:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof der berøres i forløbet:
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- komparativ metode og casestudier

Grundbøger brugt i forløbet:
- Skött og Rasmussen: "IP-bogen" Columbus. Først udgivet 2019, men løbende opdateret. Adgang online via systime.
- Solvig Jansen, Ras Tind: ”Kina under forandring” Columbus. Udgivet 2021. Adgang online via systime.
- ”Metodebogen” af Allerup Petersen m.fl., Columbus. Adgang som ibog via Systimes iBibliotek.

Supplerende stof brugt i forløbet:
- Artikel: ”Forskere: Lad os udnytte den katastrofe, Trump udgør for vores sikkerhedspolitik” Altinget. 4.2.2025 https://www.altinget.dk/artikel/lad-os-udnytte-den-katastrofe-trump-udgoer-for-vores-sikkerhedspolitik
- Artikel: ”Ny udenrigspolitik kan få langvarige og alvorlige konsekvenser for USA” Politiken. 24.4.2025.
- Podcast: Verden ifølge Gram ”Lars Løkke og den dystre verden” 18.12.2024. DR. https://www.dr.dk/lyd/p1/verden-ifoelge-gram/verden-ifoelge-gram-2024/lars-loekke-og-den-dystre-verden-11802432513
- Artikel: ”Danmark bliver medlem af FN's Sikkerhedsråd midt i tid med splittelse: Her er de fem emner, vi vil kæmpe for” DR.dk 30.12.2024 https://www.dr.dk/nyheder/udland/danmark-bliver-medlem-af-fns-sikkerhedsraad-midt-i-tid-med-splittelse-her-er-de-fem
- Artikel: ”Hvad er BRIKS-samarbejdet? Og hvad vil de?” Videnskab.dk 30.8.2023. https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-briks-samarbejdet-og-hvad-vil-de/


Link til forløbsmappen på sharepoint:
https://nsgym.sharepoint.com/:f:/s/Section_889/EjnLVPzrEs9DkasYVnl3RxkBuBBO2zs4dr3GN32YXQwGpg?e=T7O2gO
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 #12 Opsamling

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer