Holdet G2023 SA2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Niels Steensens Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jonas Skovlykke Jensen
Hold G2023 SA2 (2g SA2, 3g SA2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kina under forandring
Titel 2 Dansk politik - partiadfærd og medier
Titel 3 Globalisering og økonomi - arbejdet kalder!
Titel 4 Det politiske system og demokrati i USA og EU
Titel 5 Bandekriminalitet
Titel 6 Unge og mistrivsel
Titel 7 Politik i forandring
Titel 8 International politik og krigen i Ukraine
Titel 9 Økonomi og globale udfordringer
Titel 10 Flygtninge og integration

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kina under forandring

Dette forløb har haft til formål at undersøge Kina som genstandsfelt ud fra samfundsfags fire discipliner. Først har eleverne arbejdet indenfor sociologi, hvor de har undersøgt forskellige kulturelle strømninger, ungdomsidentitet, familiemønstre samt ulighed i Kina. Eleverne har i denne forbindelse arbejdet med kvantitative og kvalitative data samt sammenlignet ungdomslivet i Kina og Danmark.

Dernæst har eleverne arbejdet indenfor politikområdet, hvor de har lært om det politiske system, legitimitet, rettigheder, mediernes rolle og demokratiske mangler i Kina. I den forbindelse har eleverne set dokumentarudsendelser om overvågning og mindretalskrænkelse, analyseret det kinesiske system vha. teori fra Dahl, Marshall og Easton samt diskuteret argumenter for og imod overvågning i en kinesisk og dansk kontekst.

I tredje del har eleverne lært så småt stiftet bekendtskab med international politik. Eleverne har her lært om udenrigspoliske mål og muligheder, som de har anvendt til at skrive en sammenligningsopgave om hvordan Danmark bør forholde sig til Kinas opstigende magt.

I den sidste del har eleverne arbejdet indenfor økonomiområdet. Her har eleverne lært om udviklingen af Kinas økonomiske system og økonomiske udvikling fra 1978 til i dag. I forlængelse heraf har eleverne undersøgt kvantitativt materiale med sigte på at undersøge Kinas økonomiske tilstand ud fra de økonomiske mål. Eleverne har også arbejdet med Kinas konkurrenceevne og i den forbindelse set eksempler på det kinesiske arbejdsmarked i funktion.


Mange af kernestofområderne har været berørt mere eller mindre, da formålet med forløbet har været at skabe et overblik over fagets forskellige discipliner og deres fokus samt at anvende allerede kendt kernestof på et nyt genstandsområde (IP-kernestof er dog nyt for eleverne).

Materiale: Under ”Kernestof” er indsat link til de afsnit fra iBøger, som har været anvendt i forløbet. Under ”Supplerende stof” er indsat dokumenter, arbejdsark og link til yderligere materiale, primært empiri, som har været anvendt i forløbet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Dansk politik - partiadfærd og medier

Gennem dette forløb, der har omhandlet dansk politik, har eleverne løbende samlet op på og anvendt begreber og teori, som de har mødt tidligere, herunder viden om det politiske system, ideologier, politiske skillelinjer samt stiftet bekendtskab med og anvendt nye begreber og teori om partityper, magtformer, vælgeradfærd og partiadfærd.

I starten af forløbet har eleverne reflekteret over, hvordan blokopdelingen og dermed magtfordelingen i dansk politik har ændret sig efter Folketingsvalget i 2022. Dernæst har eleverne arbejdet med meningsmålinger, statistisk usikkerhed og vælgeradfærd. Eleverne har i den forbindelse trænet udregning af statistisk usikkerhed og tolket vha. vælgeradfærdsteori. Her har eleverne også forholdt sig til krisen i Venstre ud fra et vælgeradfærdsperspektiv. Eleverne har samtidig også trænet hypotesegenren.

I arbejdet med partiadfærd har eleverne undersøgt Venstres beslutning om at indgå i en midterregering.
Dernæst har eleverne i grupper lavet et projekt om et udvalgt parti og dets partiadfærd. Her har eleverne fundet empiri om partiet, som de har undersøgt med sigte på at afdække partiets ideologi, fordelings- og værdipolitik samt hvorfor det har taget et bestemt standpunkt i en udvalgt politisk sag. Grupperne har fremlagt deres projekt for hinanden.

Sidste halvdel af forløbet har haft fokus på medier, meningsdannelse og magt. Eleverne er her blevet præsenteret for en analyse af statsministerens politiske kommunikation. Derefter har eleverne arbejdet med loven mod koranafbrænding. Her har fokus været på lovgivningsprocessen, som eleverne har fulgt samt på forskellige aktørers optræden i medierne, som eleverne har fundet artikler om og analyseret vha. teori om medier. Dernæst har eleverne med udgangspunkt i denne sag diskuteret forskellige magtformer. Til sidst har eleverne debatteret sagen i en virtuel debat på en lukket gruppe.
Afslutningsvist i forløbet har eleverne forholdt sig kort til den aktuelle konflikt om Israel-Palæstina med fokus på meningsdannelse og den debat den nyeste udvikling i konflikten har medfødt.


Kernestof, der har været berørt:
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark
- Statistiske mål, herunder statistisk usikkerhed.

Materiale: Under ”Kernestof” er indsat link til de afsnit fra iBøger, som har været anvendt i forløbet. Under ”Supplerende stof” er indsat dokumenter, arbejdsark og link til yderligere materiale, primært empiri, som har været anvendt i forløbet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Globalisering og økonomi - arbejdet kalder!

Indledningsvis i forløbet har eleverne samlet op på grundlæggende økonomisk viden og begreber fra 1.g, herunder de økonomiske mål, det økonomiske kredsløb, enkelte målkonflikter og økonomisk politik.

Dernæst har fokus været på arbejdets rolle og betydning i det danske samfund fra et sociologisk perspektiv. Her har eleverne opstillet en hypotese om arbejdets betydning og begrundet den ved hjælp af anerkendelsesteori. I forlængelse heraf har eleverne læst om arbejdet i det senmoderne samfund samt om forskellige livsformer, som de har benyttet til at undersøge kvalitativt materiale. Eleverne har også kigget på og forholdt sig til debatten om, hvorvidt det er problematisk frivilligt at trække sig fra arbejdsmarkedet.

Fra et økonomisk perspektiv har eleverne lært om forskellige former for arbejdsløshed, herunder hvilke muligheder og begrænsninger, som økonomisk politik har ift. at påvirke beskæftigelsen. I forlængelse heraf har eleverne arbejdet med strukturpolitik og forskellige arbejdsmarkedspolitiske strategier. Empirisk har de undersøgt afskaffelsen af Store Bededag samt Regeringens forslag om at øge lønnen til udvalgte erhvervsgrupper. Her har eleverne også lært om og forholdt sig til den danske arbejdsmarkedsmodel. I forbindelse med arbejdsmarkedet har eleverne også arbejdet med EU’s indre marked, herunder den økonomiske gevinst samt de udfordringer, som arbejdskraftens fri bevægelighed fører med sig.

Derudover har forløbet primært haft fokus på fremtidens arbejdsmarked med den demografiske udfordring som omdrejningspunkt, hvortil de har sammenlignet den demografiske udvikling i forskellige lande. Her har eleverne lært om forskellige politiske muligheder for at øge arbejdsudbuddet og selv fundet materiale med holdninger dertil.
Afslutningsvis har eleverne lært om konkurrenceevne og undersøgt den danske konkurrenceevne.


Kernestofområder, der har været berørt:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- komparativ metode
- statistiske mål, herunder lineær regression

Materiale: Under ”Kernestof” er indsat link til de afsnit fra iBøger, som har været anvendt i forløbet. Under ”Supplerende stof” er indsat dokumenter, arbejdsark og link til yderligere materiale, primært empiri, som har været anvendt i forløbet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Det politiske system og demokrati i USA og EU

I dette forløb har fokus været på at forstå det politiske system og demokrati i henholdsvis USA og EU. Forløbet har sigtet mod at forberede eleverne frem mod deres SRO.

I første del har eleverne arbejdet komparativt med at forstå hvordan det amerikanske demokrati fungerer ved systematisk at sammenligne det med det danske demokrati, herunder har eleverne bl.a. kigget på det politiske system, valgperiodernes længde, antal partier, venstre-højre-skalaen, valgsystemet, tredeling af magten, statslederens beføjelser, lovgivningsprocessen, indretningen af parlamentet og den udøvende magts rolle i politik. I forlængelse af denne sammenligning har eleverne reflekteret over konsekvenserne af udvalgte forskelle, herunder særligt de forskellige valgmåder. Derefter har eleverne set en dokumentarfilm om polarisering i amerikansk politik og forholdt sig til denne ud fra fagbegreber. Eleverne har også sammenlignet det danske og amerikanske samfund ud fra teori om velfærdsmodeller.

I anden del af forløbet har eleverne lært om EU’s historie samt hvad der kendetegner EU’s form for samarbejde. Dernæst har eleverne lært om EU’s institutioner og deres forskellige roller i EU’s lovgivningsproces. Dette har eleverne bl.a. gjort i form af rollespillet Europe Alive, som har omhandlet arbejdskraftens fri bevægelighed i EU. Eleverne har desuden lært om argumenter for og imod, at EU er demokratisk legitimt og selv diskuteret samme spørgsmål skriftligt.


Kernestof, der har været berørt:
- Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- Politiske ideologier og skillelinjer
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked
- Komparativ metode

Materiale: Under ”Kernestof” er indsat link til de afsnit fra iBøger, som har været anvendt i forløbet. Under ”Supplerende stof” er indsat dokumenter, arbejdsark og link til yderligere materiale, primært empiri, som har været anvendt i forløbet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Bandekriminalitet

Indledningsvist har eleverne undersøgt og forklaret omfanget af kriminalitet, herunder mediernes rolle i opfattelsen af dette. Dernæst har eleverne undersøgt hvilke grupper, der er mest kriminelle ud fra en række baggrundsvariable. Denne statistiske data har eleverne forholdt sig nuanceret til ved hjælp af artikler og sociologiske begreber. Derefter har eleverne beskæftiget sig med empiri fra bande- og rockerverden, herunder set en dokumentar om bandekriminaliteten i Stockholm.

Eleverne har derefter undersøgt, hvorfor mennesker i det hele taget ender i kriminalitet og specifikt hvorfor unge ender i bande- og rockerkriminalitet. I den forbindelse har eleverne anvendt forskellig teori på udvalgt empiri, herunder en artikel og kvalitative udsagn fra tidligere bande- og rockermedlemmer. Ud fra dele af denne empiri har de også opstillet og besvaret hypoteser. Eleverne har løbende fået et indblik i hvordan bande- og rockergrupperinger fungerer, og hvordan det er at være medlem samt oplevelsen af at være midt i en bandekrig. Dette indblik har de fået ved at læse, se og høre forskelligartet materiale om emnet.   

Derefter har fokus været på straf, herunder forskellige holdninger til straf samt hvordan samfundet bør bekæmpe bande- og rockerkriminalitet. I forhold til sidstnævnte har eleverne lært at skelne mellem forskellige værdipolitiske tiltag, fået indblik i aktuelle politiske forslag mod bande- og rockerkriminalitet samt debatteret forskellige løsningsforslag. Til sidst har eleverne opstillet, besvaret og fremlagt problemstillinger ud fra et bilagssæt.


Kernestofområde, der har været berørt:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på sociale medier
- Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd

Materiale: Under ”Kernestof” er indsat link til de afsnit fra iBøger, som har været anvendt i forløbet. Under ”Supplerende stof” er indsat dokumenter, arbejdsark og link til yderligere materiale, primært empiri, som har været anvendt i forløbet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Unge og mistrivsel

I dette forløb om unge og mistrivsel har eleverne:

- arbejdet med skriftlighed, særligt undersøgelse, hypotese og diskussion

- undersøgt og opstillet hypoteser ud fra kvantitativt og kvalitativt data om unges trivsel og gjort sig metodiske overvejelser derom

- diskuteret hvilken betydning smartphonen har for unges trivsel

- arbejdet med Giddens teori om senmoderniteten og forklaret mønstre i mistrivsel ud fra denne

- arbejdet med socialiseringsbegreber og begreber fra Goffman og Meyrowitz og analyseret dokumentarklip ud fra disse.

- læst om ligestilling, kønsopfattelser og kønsnormer og relateret dette til spørgsmålet om mistrivsel.

- undersøgt Rosas forståelse af samfundet som et accelerationssamfund og diskuteret dette.

- set dokumentaren ”Presset ungdom” og diskuteret dens konklusioner med inddragelse af teori

- undersøgt forskellige synspunkter ift. hvordan mistrivsel blandt unge reduceres og efterfølgende selv stillet løsningsforslag med udgangspunkt i aktørerne fra velfærdstrekanten.

- undersøgt den politiske debat om hvad der bør gøres politisk og diskuteret derudfra med inddragelse af ideologier

- opstillet, besvaret og fremlagt problemstillinger til et bilagsmateriale om unges mistrivsel.


Kernestof, der har været berørt:
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- Adfærd på de sociale medier
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- Politiske ideologier
- Ligestilling mellem kønnene
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked
- Kvalitativ og kvantitativ metode

Materiale: Under ”Kernestof” er indsat link til de afsnit fra iBøger, som har været anvendt i forløbet. Under ”Supplerende stof” er indsat dokumenter, arbejdsark og link til yderligere materiale, primært empiri, som har været anvendt i forløbet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Politik i forandring

I dette forløb omhandlende politik i forandring har eleverne:

- undersøgt den aktuelle parlamentariske situation i Folketinget

- læst og reflekteret over en længere artikel om hvad Folketinget i 2022 viste om de danske vælgere

- undersøgt en række artikeluddrag og identificeret afsendernes partipolitiske og ideologiske tilhørsforhold

- arbejdet med vælgeradfærdsteorier, herunder overvejet deres egen vælgeradfærd samt opstillet og begrundet hypoteser ved hjælp af teorierne samt udvalgt statistik

- undersøgt nyere politiske skillelinjer i dansk politik

- lært om Dahls kriterier for det ideelle demokrati samt forskellige magtopfattelser

- opstillet og tolket lineær regression ud fra data om amerikanske vælgere

- lært om partityper og arbejdet med partiadfærdsteorier, hvor partierne i den danske midterregering er blevet analyseret

- i grupper søgt kvalitativt materiale på infomedia om holdninger på henholdsvis venstre- og højrefløjen i dansk politik

- læst analyser af valgresultatet af europaparlamentsvalget 2024 og derudfra konkluderet hvilke strømninger, der gør sig gældende på tværs af europæiske lande.

- udført et projekt om unges vælgeradfærd, hvor de på baggrund af statistisk data har opstillet og forklaret hypoteser, lavet en interviewguide, interviewet unge, transskriberet og farvekodet interviewene, konkluderet på resultaterne samt gjort sig metodiske overvejelser.

- repeteret viden om forskellene på det politiske system i Danmark og USA, som de arbejdede med i 2.g

- foretaget en undersøgelse af kvantitativ data om vælgere i USA samt beregnet statistisk usikkerhed for nyere målinger og sammenlignet dem med det amerikanske præsidentvalg i 2020.

- arbejdet med medieteori og anvendt det i forhold til artikler om den amerikanske valgkamp.


Kernestof, der har været berørt:
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene  
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer dat
- Komparativ metode
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed

Materiale: Under ”Kernestof” er indsat link til de afsnit fra iBøger, som har været anvendt i forløbet. Under ”Supplerende stof” er indsat dokumenter, arbejdsark og link til yderligere materiale, primært empiri, som har været anvendt i forløbet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 International politik og krigen i Ukraine

I dette forløb om international politik og krigen i Ukraine har eleverne:

- fået et overblik over udviklingen i international politik i det 20. og 21. århundrede og lært om magt og forskellige aktører i international politik

- lært om IP-teorier (realisme & neorealisme, liberalisme, og konstruktivisme) og anvendt dem på forskellig empiri med særligt fokus på at undersøge årsagen til Ukrainekrigen.

- løbende fulgt udviklingen i Ukraine og også inddraget IP-teorierne til at beskrive den, særligt med fokus på mulige konsekvenser for Ukrainekrigen efter Donald Trumps tiltrædelse.

- lavet en sammenligningsøvelse om forskellige meningsdanneres syn på den liberale verdensorden, og har efterfølgende undersøgt bud på, hvordan den nye verdensorden kommer til at se ud

- lært om EU-integration, hvor de ved hjælp af integrationsteorier og empiri har diskuteret fordele og ulemper ved at optage Ukraine i EU.

- lært om Danmark i EU med særligt fokus på afskaffelsen af forsvarsforbeholdet samt undersøgt danskernes syn på EU-medlemskabet

- fået et overblik over udviklingen i dansk udenrigspolitik i det 20. og 21. århundrede.

- undersøgt Danmarks udenrigspolitik efter den russiske invasion af Ukraine med fokus på udenrigspolitiske mål og muligheder

- lært om forskellige sikkerhedsbegreber og undersøgt truslen fra Rusland samt hvordan den danske regering vil håndtere denne

- arbejdet med dansk FN-politik med særligt fokus på forskellige mål og muligheder indenfor ulandsbistand. Eleverne har debatteret forskellige aspekter indenfor ulandsbistanden, herunder om Ukraine skal prioriteres til fordel for andre bistandsprojekter.   


Kernestofområder, der har været berørt:
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

Materiale: Under ”Kernestof” er indsat link til de afsnit fra iBøger, som har været anvendt i forløbet. Under ”Supplerende stof” er indsat dokumenter, arbejdsark og link til yderligere materiale, primært empiri, som har været anvendt i forløbet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Økonomi og globale udfordringer

I dette forløb om økonomi og globale udfordringer har eleverne:

- repeteret grundlæggende økonomiske viden med henblik på at undersøge udviklingen i den danske og globale økonomi de senere år. I forlængelse heraf har eleverne selv indsamlet empiri angående den økonomiske situation i Danmark

- lært om forskellige former for økonomisk politik, herunder muligheder og begrænsninger ift. at føre økonomisk politik i Danmark. I forlængelse heraf har eleverne også lært om og anvendt forskellige økonomiske skoler til at identificere empiriske holdninger til økonomisk handling.

- besøgt nationalbanken og blevet præsenteret for dens rolle i samfundsøkonomien med særlig fokus på pengepolitik

- repeteret viden om arbejdsmarkedet fra 2.g og anvendt denne viden til at opstille, undersøge og diskutere problemstillinger ud fra et prøveeksamenssæt. Dette har eleverne fremlagt for hinanden.

- arbejdet med økonomisk globalisering, herunder forskellige årsager til globaliseringen samt de fordele og ulemper som globaliseringen har ført med sig.

- lært om en række korte teorier om, hvorfor lande handler sammen internationalt.

- analyseret hvilken virkning markant øget amerikansk told vil få på økonomien i Danmark og USA

- lavet et lille projektarbejde om, hvordan bekæmpelsen af klimaforandringer kan styres på nationalt, regionalt og globalt plan. Eleverne har her arbejdet med selv at finde empiri og forholdt sig til politiske tiltag såsom forbud, kvoter, afgifter og oplysning.

- arbejdet med lande på forskellige udviklingstrin og undersøgt forholdet mellem antal års skolegang og forventet levealder vha. lineær regression.


Kernestofområder, der har været berørt:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- statistiske mål, herunder lineær regression

Materiale: Under ”Kernestof” er indsat link til de afsnit fra iBøger, som har været anvendt i forløbet. Under ”Supplerende stof” er indsat dokumenter, arbejdsark og link til yderligere materiale, primært empiri, som har været anvendt i forløbet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Flygtninge og integration

I dette forløb om flygtninge og integration har eleverne:

- lært om EU’s asyl- og flygtningepolitik

- undersøgt hvordan Danmark har håndteret flygtninge fra Ukraine med fokus på særloven

- undersøgt forskellige forklaringer på, hvorfor nødhjælpen til de ukrainske flygtninge har slået alle rekorder

- sammenlignet danske og ukrainske kulturelle mønstre i en undersøgelsesopgave

- arbejdet med de integrationsudfordringer, som opstår i indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige landes møde med det danske samfund

- undersøgt hvordan det går med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere ud fra statistisk materiale

- ved hjælp af sociologiske begreber og teori undersøgt og diskuteret forskelligartet materiale hvor kulturmøder står i centrum. Socialisering, jeg-kultur overfor vi-kultur, anerkendelsesteori og teori om identitetsvalg og integrationstyper har særligt været anvendt.

- opstillet hypoteser angående social kontrol og diskuteret muligheden for at bryde med kulturelle strukturer. Eleverne har her arbejdet med viden om aktør og struktur.

- undersøgt og diskuteret Frederik Vads tale fra den 5. april 2024 ved hjælp af viden om værdipolitik, partiadfærd og kultur.

- undersøgt forskellige udfordringer som den danske velfærdsstat står overfor. Ud fra artikler har eleverne opstillet og diskuteret en problemstilling tilknyttet immigrationsudfordringen.

- arbejdet med modborgerskab og parallelsamfund. Her har eleverne undersøgt og diskuteret politiske tiltag.     

- arbejdet med et prøvesæt om integration, hvor de har opstillet og besvaret problemstillinger, som de har fremlagt for hinanden


Kernestofområder, der har været berørt:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- komparativ metode og casestudier
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

Materiale: Under ”Kernestof” er indsat link til de afsnit fra iBøger, som har været anvendt i forløbet. Under ”Supplerende stof” er indsat dokumenter, arbejdsark og link til yderligere materiale, primært empiri, som har været anvendt i forløbet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer