Holdet G2024 2g Ng - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Niels Steensens Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Sarah Lundsfryd Astrup
Hold G2024 2g Ng (2g Ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvordan udvikler vejret sig i Danmark?
Titel 2 Kan vi tilpasse os klimaforandringer?
Titel 3 Hvordan beskytter vi grundvandet?
Titel 4 Hvorfor bliver vejret mere ekstremt ved Ækvator?
Titel 5 Kan regnskoven dyrkes bæredygtigt?
Titel 6 Mineralske råstoffer nok?
Titel 7 Hvordan er kalk dannet, og hvad bruges den til?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvordan udvikler vejret sig i Danmark?

Hvad kendetegner vejret i Danmark? Hvad er det "normale" vejr, hvordan måler og beregner det, og hvordan udvikler vejret sig i Danmark? Hvorfor kommer der f.eks. flere skybrud, generelt mere nedbør, forøget vandstand ved kysterne?

Formål:
- Eleverne lærer via korttegning, feltmålinger og -observationer og satellitdata, hvordan vejrprocesser foregår i DK, og hvordan man anvender vejr og klimadata til at forudsige vejr og klima.
- Eleverne arbejder med teori og data om vejrprocesser og klimaændringer , som gør dem i stand til at forstå, hvorfor der er ændringer i det danske klima f.eks. flere skybrud, højere vandstand og højere temperaturer.

Forløbet tager udgangspunkt i følgende begreber, modeller og teorier:
- Hvorfor er temperaturen forskellig, på forskellige lokaliteter på Jorden? (indstrålingsvinkel, årstider, kyst- og fastlandsklima, albedo, vinde, topografi)
- hvordan opstår vinde og tryk? (termiske lavtryk og højtryk og dynamiske lavtryk og højtryk)
- det globale tryk- og vindsystem - hvad påvirker vejret i Europa? Fokus på polarfronten, vestenvindsbæltet og de vandrende dynamiske lavtryk.
- Hvorfor regner det, og hvilke typer af nedbør findes der?
- Danmarks vejr - tempereret klima, frontnedbør, kystklima
- Klimaforandringer og påvirkning af vejret

Kernestof:
- Kernekapitel C. Vejr og klima, afsnittene C.3-C.12 (minus C.8 og C.9) på GO Naturgeografi.

Supplerende stof:
- Skyklassifikationsmodel fra engelsk lærebog fra UNI (Strahler & Strahler)

Øvelser/opgaver:
- Rapport om kyst- og fastlandsklima
- Øvelse om beregning af indstrålingsvinklen/solhøjden
- Modelskitse af sø- og landbrise
- Skitse af det globale tryk og -vindsystem
- Vejrmålinger og observationer i Fælledparken
- Indtegning af vejrkort i Nordeuropa og indtegning af dynamisk lavtryk, koldfront og varmfront (individuel, screenshot).
- Vejrmålinger og -observationer i felten (Fælledparken) (gruppeaflevering)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport om kyst- og fastlandklima 19-08-2024
Øvelse om beregning af indstrålingsviklen/solhøjde 19-08-2024
Modelskitse af sø- og landbrise 21-08-2024
Skitse af det globale vind- og tryksystem 28-08-2024
Vejrmålinger og observationer i Fælledparken 02-09-2024
Genaflevering af Rapport af kyst- og fastlandsklim 05-09-2024
Screenshot af vejrkort over Nordvesteuropa 09-09-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kan vi tilpasse os klimaforandringer?

Hvordan tilpasser vi byen til at modstå konsekvenserne af klimaforandringer?

I forrige forløb gennemgik vi Danmarks vejrtyper, strømningsvejr/strålingsvejr, almindelige skytyper i forbindelsen med passagen af et dynamisk lavtryk med kold- og varmfront som baggrundsforståelse for vejret i DK, og det klima, vi kan måle ændrer sig, som f.eks. mere nedbør, flere skybrud og øget vandstand.

Formål:
I dette forløb skal eleverne have fokus på klimatilpasning f.eks. teknologiske løsninger, som LAR-projekter, der kan afhjælpe kloaksystemerne i byen under skybrud.

Eleverne skal i felten og beskrive/dokumentere nogle LAR/klimatilpasnings-projekter på Østerbro (Bryggervangen, Sankt Kjelds Plads og Tåsinge plads), der er Københavns første klimakvarter. Fokus er på byens klima bl.a. den urbane varmeø-effekt.

Derefter undersøger de og besvarer en række spørgsmål, der handler om, hvorfor er der behov for klimatilpasning i DK og i verden, hvilke løsninger findes der og hvilke løsninger er valgt lokalt på Østerbro. Alt dette dokumenteres i en rapport "Rapport om klimatilpasning".

Til slut skal de på idéplan designe deres eget LAR-projekt i forbindelse med deres eget hjem f.eks. have, gård eller vej med udgangspunkt i den viden, de har fået fra deres feltarbejde om LAR-projekter til Østerbro.

Dette projekt fremlægges for de andre elever på holdet.

Kernestof:
Kernekapitel C. Vejr og klima med specielt fokus på Danmarks vejr: Afsnit C.0.-C.7. Danmarks vejr, C.11. Det dynamiske vejr og C.12. Danmarks klima på GO Naturgeografi.
Emnekapitel "11. Klimatilpasning" på GO naturgeografi

Supplerende materiale:
- Klimakvarter.dk (om forskellige klimasikringsprojekter/LAR på Østerbro)
- Klimatilpasning, LAR-katalog, BYGERFA
- TV-udsendelse: "Fremtidens havnebyer værn mod stormfloden", DRTV, dansk dokumentar fra 2021, dr.dk
- Podcast: "Formet og forfulgt af vand", Supertanker, DR LYD, sendt d. 30. sept. 2024, dr.dk
- Klip fra TVA: " Uvejr i Central og Østeuropa koster flere livet" (klip ikke længere tilgængeligt på dr.dk).

Feltarbejde:
- Eleverne har i grupper observeret og beskrevet hvert deres LAR-projekt på Østerbro, KBH. Deres resultater danner baggrund for en rapport om LAR på Østerbro, og et forslag til et lignende projekt ved deres eget hjem.

Skriftligt arbejde:
- Resultater fra feltarbejde om LAR på Østerbro
- Rapport om klimatilpasning
- Mit eget LAR-projekt ved siden af deres hjem (innovativ opgave),
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Nye/supplerende feltdata fra Østerbro 16-09-2024
Dit eget LAR-projekt 30-09-2024
Rapport om klimatilpasning 03-10-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hvordan beskytter vi grundvandet?

Dette forløb indeholder følgende centrale problemstillinger:
- Hvordan dannes grundvand?
- Hvorfor er der primært sand i Vestjylland og moræneler i resten af Danmark?
- Hvordan opstår istider og mellemistider?
- Hvordan skabte isen det danske landskab?
- Hvordan former floder landskabet?
- Hvilken jordtype er bedst til at beskytte grundvandet og dyrke landbrug i?
- Hvad truer det danske drikkevand, og hvordan kan vi beskytte det?
- Hvad handler "Den grønne trepartsaftale om?"
- Hvad skal der være på Danmarks arealer? (Kampen om arealer/pladsen).

I dette forløb er følgende begreber og modeller gennemgået:
- Vands tilstandsformer, Vandets kredsløb, Vandbalanceligningen, nedbør, evaporation, evapotranspiration, over- og underjordisk afstrømning, grundvandsreservoir
- Hydrotermfigurer fra Chile, Købenavn og Indien
- Grundvand, porøsitet og permeabilitet
- Naturgrundlaget i Danmark
- Det danske landskabs dannelse under istiderne Saale og Weichsel
- Forskellige glaciale landskabsformer, smeltevandsslette, randmoræne, bundmoræne, dødislandskab, tunneldale og -åser.
- Trusler mod vandressourcen: Forurening (punktforurening, fladeforurening og linjeforurening), klimaforandring (saltindtrængen) og overforbrug.
- Beskyttelse af grundvand vha. grundvandsparker
- Arealanvendelsen i Danmark med fokus på råstoffer og forurening (igennem øvelser med GeoAtlas)..

Kernestof:
- Kernekapitel D. Vand på GO Naturgeografi, goforlag.dk.
- Afsnit 9.2. Naturgrundlaget, i emnekapitel 9. Dansk landbrug på GO Naturgeografi, goforlag.dk.
- Afsnittene B.0-B.7 (glacialmorfologi), B.11. Fluvialmorfologi og B.13. Den danske jordbund i kernekapitel B. Landskabet på GO Naturgeografi, goforlag.dk.

Supplerende materiale:
- Små film om dansk vandforsyning og beskyttelse af grundvandet fra pesticider og forurening. Filmene ligger på denne hjemmeside.
https://ewii.com/om-ewii/drikkevand
- "Er vores drikkevand i fare?". Jorden kalder, DR TV, dr.dk, sendt d. 26. august 2024, 25 min.
- "Vand". Ubegribeligt. DR Lyd, dr.dk, sendt d. 31. oktober 2024, 56 min, vi har hørt fra 29 min.
- Video: "Vandets kredsløb og balanceligning", Undervisningslokalet.dk
- Video: "Explainer: Så farligt er giftstoffet PFAS", DR TV, 2. dec. 2021, dr.dk
- Artikel: "Hvad er BAM", mst.dk
- Artikel "Værd at vide om pesticider", Miljøstyrelsen, mst.dk
- Artikel fra DN om sprøjtegifte i drikkevand, "Sammen kan vi sikre fremtidens rene drikkevand", https://www.dn.dk/vi-arbejder-for/drikkevand/sprojtegift/ (besøgt d. 5/1 2025).
- Artikel fra Effektivt Landbrug. "Faktatjek-medie og forening for grundvandsbeskyttelse uenige om landbrugets forurening", 22. dec. 2022, Donwirth, A.
- "Vandkvalitet". GEUS, geus.dk
- Artikel: "PRM _ Miljøminister_ Stop for brug af sprøjtemidler ved drikkevandsboringer, Ritzau, 6. juni 2023.pdf
- Video: "Rigets rødder", Undergroundchannel, https://www.undergroundchannel.dk/rigets-rodder-danmarks-istid-1
- Film: "Når landskabet skaber sig - Istider og menneskets påvirkning", dk4 2015, 28 min.
- Pdf fra oplæg med Finn Arler om multifunktionelle arealer, der er en løsning på DK´s mangel på plads til alle vores fremtidige behov (fra Geografisk Årskursus i Vejle, nov. 2024).
- Geoatlas Study-øvelser

Eksperimentelt arbejde/skriftligt arbejde:
- Indtegning af et vandløbsopland vha. MiljøGis
- Genkend glaciale landskabsformer
- Rapport om infiltrationshastighed i sand- og lerjord
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport om infiltrationshastighed 28-11-2024
Genkend glaciale landskabsformer 04-12-2024
Opmåling af et vandløbs opland 11-12-2024
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hvorfor bliver vejret mere ekstremt ved Ækvator?

Eleverne har arbejdet med følgende underproblemstillinger:
- Hvorfor har vi regnskove ved 0 graders bredde (ækvator) og ørkner ved ca. 30 graders bredde?
- Hvorfor regner det meget over Ækvator?
- Hvorfor bliver tropiske orkaner kraftigere?
- Hvorfor bliver vejret mere ekstremt i Kenya?
- Hvordan kan lokale bønder i Kenya (f.eks. Kisilu) modvirke klimaforandringers konsekvenser?

Følgende begreber, teori og modeller bliver gennemgået og trænet via. figurer, animationer og opgaver på GO Naturgeografi:
- Hvad skaber lufttryk?
- Hvad skaber forskelle i tryk?
- Dannelse af termisk lavtryk og -højtryk
- Hvordan opstår vinde?
- Søbrise og landbrise
- Corioliseffekten og afbøjning rundt om lavtryk og højtryk på hhv. den nordlige- og sydlige halvkugle.
- Det globale tryk- og vindsystem med fokus på de termiske lavtryk ved ækvator, de subtropiske dynamiske højtryk ved ca. 30 graders bredde, subtropisk jetstrøm, passatvinde og ITK.
- Vejret omkring Ækvator, ITK, tropiske orkaner og konvektionsnedbør

Kernestof:
- "Afsnit C.4., C.5., C.6., C.8. C.9. og C.10." i kernekapitel C. Vejr og klima på GO Naturgeografi, goforlag.dk.

- Temasider om - Kenyas skove og vandressourcer, fjernenaboer.dk

Supplerende materiale:
- Jordens kredsløb om Solen, Hældningen - ca. 15 minutters klip fra udsendelsen om hældning, BBC, 2012, der viser, hvordan Jordens hældning opstod, og hvordan den giver os vores årstider (solhvervene og jævndøgnene).

- Jordens kredsløb om Solen, Rotationen - ca. 20 minutters klip, BBC, 2012, der viser coriolis-effekten og det globale vind- og tryksystem.

- Dokumentarfilmen "Thank You For The Rain" (60 min) fra temapakken om Kenya fra "Fjerne naboer". Filmen handler om bonden Kisilu, der forsøger at få sit lokalsamfund af småbønder til at plante træer for at modvirke klimaforandringers påvirkning af deres marker.

Forsøg:
- Dannelse af et termisk lavtryk. Forsøg i et konvektionskammer (lukket klar plastikkasse med to skorstene) med et tændt stearinlys under den ene skorsten og cirkulerende røg fra rygende køkkenrulle.

Skriftlige opgaver:
- Rapport om dannelse af termisk lavtryk
- Gruppenote til oplæg om Kenya i krise
- Analyse af vejret omkring Ækvator (ITK-zonens bevægelse)

Empiri-, repræsentations-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikations-kompetencerne trænes i dette forløb.

I forløbet repeteres vandets kredsløb i forhold til træplantning i Kenya.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport om dannelse af termisk lavtryk 26-01-2025
Gruppenote til Kenya i krise 03-02-2025
Analyse af vejret ved Ækvator 06-02-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kan regnskoven dyrkes bæredygtigt?

Dette forløb handler om, hvad der karakteriserer en regnskov, hvad dens funktion er i forhold til klima og vandets kredsløb, hvad der truer den og hvad vi kan gøre ved det?

Kernestof:
- "Emnekapitel 5. Regnskoven" på GO Naturgeografi
- "Kernestofkapitel F. Bæredygtighed" på GO Naturgeografi.

Empiribaseret arbejde:
- Eleverne har lavet en øvelse om overvågning af tropiske regnskove via satellitbilleder, hvor de selv skal overvåge og analyse en regnskov via satellitbilleder. F.eks. årsager til skovbrande - er de naturlige eller menneskeskabte?

Skriftligt og mundtligt arbejde:
Eleverne har trænet opgaver på GO Naturgeografi om emnerne: "Hvad er en regnskov?". "Næringsstofcyklus" og "Hvilken betydning har regnskoven for klima og vandets kredsløb?".

Eleverne har i grupper fremlagt forskellige underemner indenfor regnskovs-emnet.

Perspektivering til forrige forløb om det tropiske vejr og påvirkning af den tropiske klimazonen pga. klimaforandringer med case i Kenya.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Mineralske råstoffer nok?

Titel: Er der mineralske råstoffer nok?  Sand til beton og REE til den grønne omstilling?

Forløbet handler om mineralske råstoffer, deres dannelse, anvendelse og betydning i forhold til den grønne omstilling af samfundet til vedvarende energi, og hvilke menneskelige konsekvenser minedrift har i specielt fattige lande/svage stater.

I dette forløb er følgende emner, begreber og modeller gennemgået:

- Det geologiske kredsløb, mineraler og bjergarter, magmatiske bjergarter
- Sammenhæng mellem pladegrænser (geologiske stormiljøer), vulkanform, magmatyper og mineralforekomster f.eks. sjældne jordarters metaller (REE).

- Hvad er sand, hvordan dannes sand og hvorfor kan man ikke anvende afrundede sandkorn i betonfremstilling?
- Hvorfor bliver der stjålet sand - ofte af fattige mennesker, der er styret af kriminelle.

- Hvad bruger vi råstoffer til, og hvilken betydning har de for den grønne omstilling (f.eks. sjældne jordarters metaller og lithium?
- Hvad er kritiske råstoffer?
- Forskellen mellem ressourcer og reserver

- Perspektivering (mundtligt) til handelskrig mellem USA og Kina, der har monopol på REE.

Kernestof:
- Mangelsen, J. m.fl. 2016: Afsnittene "A.0 - A.8.", GO Naturgeografi, naturgeografi.go.dk.
- Tema om sjældne jordarters metaller på Geoviden: https://www.geoviden.dk/sjaeldnejordarter
- Mineralske råstoffer, Geoviden, nr. 4, 2012.

Supplerende materiale:
- Film: "Sandkrigen", sendt på DR2, streames fra cfu.dk
- "Cement", Wikipedia.org
- Foldekort fra GEUS med DK´s geologi og med angivelse af de forskellige typer af kornstørrelser og afrundingsgrad.
- "Råstofferne - samfundets byggesten". Film fra MiMa om mineralske råstoffer og deres anvendelse, 20 min.
- "Skal vi åbne en mine?" Film fra MiMa, GEUS
- PowerPoint med figurer, der viser sammenhængen mellem geologiske stormiljøer (f.eks. pladegrænser), magmatype, mineralindhold, vulkantype, eksplosivitet og mineralforekomster.

Eksperimentelt/empirisk arbejde:
- Eleverne beskriver to sandprøver i mikroskop. En sandprøve A fra en dansk strand med afrundede mineralkorn, og en sandprøve B fra en færøsk strand med kantede mineralkorn. De efterfølgende vurderer, hvilken af prøverne, der kan anvendes til betonfremstilling. De skriver "Rapport om sand".
- Skitser af pladegrænser, hotspot, hvor vulkantyper, magmatyper og eksplosivitet kobles på.

Skriftligt arbejde:
- I grupper har eleverne besvaret og fremlagt arbejdsspørgsmål til forskellige artikler om:
- Sjældne jordarters metaller
- Mineralske råstoffer, hvad vi bruger dem til, hvor de dannes og om de er kritiske (ressourcer/reserve-begreb).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport om sand 03-04-2025
Skitser af pladegrænser + hotspot 03-04-2025
Svar til gruppespg. om mineralske råstoffer 24-04-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Hvordan er kalk dannet, og hvad bruges den til?

Undertitel: Kalken på Stevns Klint og i Faxe Kalkbrud - dannelsesmiljø og geologisk ressource.

Emner: Danmarks geologi, klima og havniveau i Kridt og Danien, geologiske perioder, epoker og etager, skrivekridt, bryozokalk og koralkalk, datering, dannelsesmiljø, reservoirbjergart, geologisk ressource, produktion, teknologi, Faxe kalk, kalkens rolle i kulstoffets kredsløb.

Formål med forløb: Eleverne skal prøve at anvende den naturvidenskabelige metode – observere og skitsere  – til at undersøge dannelsesmiljøet og klimaet, da kalken på Stevns og Faxe blev dannet i Danmark i Kridt og Palæogen vha. bestemmelse af bjergarter og evt. klassifikation af faunaen (fossiler) fra kalkprøver indsamlet på felttur i Faxe kalkbrud.

Derudover skal de tilegne sig viden om, hvilken betydning kalken har som geologisk ressource i Danmark.

De skal også arbejde med at forstå de metoder, teorier og faglige begreber, som forskere anvender for at undersøge og erkende geologisk tid og Jorden- og livets udviklingshistorie.

Faglige mål og kompetencer: Eleverne lærer gennem praktiske undersøgelser og teori at arbejde med et geofagligt emne og anvende geofaglige begreber og metoder. De træner både sociale- og samarbejdskompetencer, når de arbejder sammen i mindre grupper.

Kernestof:
- "Stevns Klint - ny dansk verdensarv", Geoviden nr. 3, 2014.
- Agergaard, J, m fl. 2007: Naturgeografi – Jorden og mennesket, GO Forlag, 2. udg. siderne: 30-31, 46-47, 50-51, 92-94, 98-102, 238-239 (indskannet eller fysisk bog).

Supplerende materiale:
- TV-udsendelsen: Klatretur på dødens klint, Viden om, dr.dk, 15 min.
- Fossilguide med de mest almindelige fossiler fra Maastrichtien og Danien

Felttur til Rødvig (Stevns Klint) og Faxe Kalkbrud:
- Lokalitet- og profilbeskrivelse af lagene ved Stevns Klint og prøvetagning af de forskellige lag
- Fossiljagt i Faxe Kalkbrud

Skriftligt arbejde:
- Grupperapport om Kalken ved Stevns Klint.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport om kalken ved Stevns Klint 14-05-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer