Holdet G2024 sa/a - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet G2024 sa/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Niels Steensens Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Alexander Jarlkov Mogensen, Lars Christian Asp Christensen
Hold	G2024 sa/a (1a sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Ulighed og velfærd i Danmark
Titel 2	Sociologi og Ungdomsliv
Titel 3	Demokrati og magt
Titel 4	Økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Ulighed og velfærd i Danmark Grundforløb: Ulighed i Danmark Formål: Eleverne skal tilegne sig viden om emnet ulighed fra hhv. et sociologisk, økonomisk og politologisk perspektiv. Eleverne skal introduceres til at bruge teoretiske begreber fra de tre hovedområder i samfundsfag C til at analysere forskellige typer af empiri. Indhold Introduktion til samfundsfag • Samfundsfaglige begreber, teori og empiri. • Kvantitativ og kvalitativ metode. • Aktuel viden Ulighed i et sociologisk perspektiv • Levevilkår • Social stratificering • Inddelingskriterier for social stratifikationsanalyse • Pierre Bourdieus begreber: habitus, kapitaler og felt • Minervamodellen • Social mobilitet og social arv • Økonomisk ulighed og andre former for ulighed • Relativ og absolut fattigdom Ulighed i et økonomisk perspektiv • Velstand og velfærd • Allardts tre velfærdsbehov • Velfærdstrekanten (stat, marked og civilsamfund) • Forskellige velfærdsmodeller (universelle, residuale og korporative velfærdsmodel) • Gini-koefficient • Sammenhæng mellem velfærdsmodeller og Gini-koefficient • Velfærdsstatens interne udfordringer (OBS: ikke eksterne udfordringer) o Demografisk udvikling, nye familiemønstre, forventninger til det offentlige og forandringer på arbejdsmarkedet (herunder flexicurity-modellen). • Løsninger til velfærdsstatens udfordringer o Nedskæringsstrategi, udvidelsesstrategi og omprioriteringsstrategi Ulighed i et politologisk perspektiv • Politisk ideologi • De klassiske ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme) • Klasseparti og catch all parti • Forskellige vælgertyper (kernevælgere, marginalvælgere og issue-voter). • Den fordelingspolitiske akse og den værdipolitiske akse. Materialer • Brøndum, P. & Banke Hansen, T. (2022). Luk samfundet op! København: Columbus. Adgang som ibog. Kapitel 4: Forskellige liv i Danmark • 4.2: Livsstile • 4.3: Pierre Bourdieu • 4.5: Levevilkår • 4.6: Social mobilitet, social arv og ulighed • 4.7: Ulighed ja, men er der også fattigdom i Danmark? Kapitel 9: Velfærdsstat eller konkurrencestat • 9.1: Velstand og velfærd • 9.2: Velfærdstrekanten – borgernes forskellige veje til velfærd • 9.3: Velfærdsstatens udfordringer • 9.4: Velfærdsstatens interne udfordringer • 9.6: Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriterings-strategien • 9.7: Fra velfærdsstat til konkurrencestat? Kapitel 5: Politiske ideologier • 5.1: De tre klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme • 5.2: Liberalisme • 5.3: Konservatisme • 5.4: Socialisme • 5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik Faglige mål for de enkelte områder Ulighed i et sociologisk perspektiv Eleven skal kunne: • Redegøre for levevilkår og social stratificering. • Redegøre for inddelingskriterier for social stratifikationsanalyse samt analysere kvantitativt materiale med disse kriterier. • Redegøre for Pierre Bourdieus begreber: habitus, kapitaler (økonomisk-, kulturel- og social kapital) og felt samt analysere simpel empiri (både kvantitativt og kvalitativt) ud fra disse. • Redegøre for social mobilitet og social arv samt diskutere betydning af social arv. • Redegøre for relativ og absolut fattigdom. Ulighed i et økonomisk perspektiv Eleven skal kunne: • Redegøre for begreberne velstand og velfærd. • Redegøre for velfærdstrekanten og komme med eksempler på borgernes velfærdsbehov, der kan opfyldes i de forskellige dele af velfærdstrekanten. • Analysere forskelle og ligheder mellem den universelle, residuale og korporative velfærdsmodel. • Redegøre i simple træk for Gini-koefficienten. • Analysere sammenhænge mellem velfærdsmodeller og Gini-koefficient. • Redegøre for velfærdsstatens interne udfordringer og analysere empiri der omhandler disse. • Diskutere løsninger til velfærdsstatens udfordringer. Ulighed i et politologisk perspektiv Eleven skal kunne: • Redegøre for begrebet politisk ideologi. • Redegøre for kerneværdien, menneskesynet, samfundsopfattelsen og synet på statens rolle for de tre klassiske politiske ideologier liberalismen, konservatismen og socialismen. • Analysere aktuelt empiri og identificere aftryk fra de klassiske politiske ideologier. • Redegøre for begreberne klasseparti, catch all parti samt forskellige vælgertyper. • Forklare betydningen af den fordelingspolitiske akse og den værdipolitiske akse. • Analysere partiers placering på den fordelingspolitiske akse og den værdipolitiske akse. • Diskutere hvorvidt ulighed i et samfund er et problem ud fra forskellige politiske ideologier.
Indhold	Kernestof: 1.1: Samfundet og samfundsfag 1.6: Samfundsfagets byggesten 4.5: Levevilkår Opgaveark (lektion 2) Bourdieus begreber.docx 4.3: Pierre Bourdieu 4.2: Livsstile Opgaveark (lektion 3) Social mobilitet og social arv.docx 4.6: Social mobilitet, social arv og ulighed Former for ulighed Ungdommens Folkemøde 2024 (1.a).docx 4a. Opgaveark (lektion 4) Fattigdom.docx Partier og ulighed 4.7: Ulighed ja, men er der også fattigdom i Danmark? Absolut og relativ fattigdom 9.1: Velstand og velfærd 9.2: Velfærdstrekanten - borgernes forskellige veje til velfærd 9.3: Velfærdsstatens udfordringer 9.4: Velfærdsstatens interne udfordringer 7a. Eksamensspørgsmål 2020 (velfærdsmodeller).docx 9.6: Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien 9.7: Fra velfærdsstat til konkurrencestat? Kapitel 5: Politiske ideologier 5.1: De tre klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme 5.2: Liberalisme 5.3: Konservatisme 5.4: Socialisme 5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik 9. Opgaveark med ideologier (ELEV).docx 10a. Søren Papes landsrådstale 2023.pdf 10b. Begrebsliste fra ulighedsforløbet.docx
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Sociologi og Ungdomsliv Forløbstitel: Ungdomsliv Materialer: • Brøndum, P. & Berg Carlsen, M. (2024). Vores samfund. København: Columbus. Adgang som ibog. https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=55 • Tema 2: Ungdomsliv Ungdomsliv: Muligheder og mistrivsel? 2.1: Hvordan dannes vores identitet? 2.2: Hvordan lærer vi at indgå i sociale fællesskaber? 2.3: Hvad er en livsstil, og hvad siger den om os? – Minervamodelle 2.4: Hvordan påvirker samfundet individernes identitet? 2.5: Hvordan påvirker senmoderniteten vores liv? Supplerende stof: • Forskellige kvalitative og kvantitative materialer (se de enkelte moduler). Faglige mål fra lærerplanen, som er dækket i forløbet Eleverne skal kunne: • anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer (her: stigende mistrivsel blandt unge) og diskutere løsninger herpå. • anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer (her: stigende mistrivsel blandt unge). • undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre (eks. sammenhæng mellem køn og mistrivsel, sammenhængen mellem senmoderniteten og mistrivsel). • demonstrere viden om fagets identitet og metoder • formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge • formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber • argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Kernestof fra lærerplanen, som er dækket i forløbet Sociologi • identitetsdannelse og socialisering • sociale og kulturelle forskelle. Metode • Kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold	Kernestof: Ungdomsliv 1 (elev).docx Ungdomsliv: Muligheder eller mistrivsel? \| VORES SAMFUND 2.1: Hvordan dannes vores identitet? \| VORES SAMFUND 2.2: Hvordan lærer vi at indgå i sociale fællesskaber? \| VORES SAMFUND Ungdomsliv 2 (elev).docx 2.2.2: Sociale roller \| VORES SAMFUND 2.2.1: Normer \| VORES SAMFUND 3. Socialisering, normer og sociale roller II.docx 2.3: Hvad er en livsstil, og hvad siger den om os? – Minervamodellen \| VORES SAMFUND I skal udover at læse lektierne medbringe tre billeder. Et hvor I er frontstage, backstage og i middle region. 2.4: Hvordan påvirker samfundet individernes identitet? \| VORES SAMFUND 2.4.1: Det traditionelle samfund \| VORES SAMFUND 2.4.2: Det moderne samfund \| VORES SAMFUND 2.4.3: Det senmoderne samfund \| VORES SAMFUND 4a. Giddens skema til tekst og billeder.docx 2.5.1: Anthony Giddens - aftraditionalisering og individualisering \| VORES SAMFUND 19-årig træt af nedladende kommentarer - Vi knokler også 2.5.2: Hartmut Rosa – accelerationssamfundet \| VORES SAMFUND Få organiseret jeres noter fra forløbet! 2.5.3: Byung-Chul Han - præstationssamfund og perfekthedskultur \| VORES SAMFUND 2.6: Hvad kan vi konkludere om at være ung i dag? \| VORES SAMFUND 2.5.5: Andreas Reckwitz og Jean Twenge – SoMe og præstationssamfundet \| VORES SAMFUND
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Demokrati og magt I dette forløb gennemgår vi demokratiformer herunder konkurrence- og deltagerdemokrati, magtformer, partitypologier, parlamentarisme, den parlamentariske styringskæde, massemedier og tilsidst en kort gennemgang af EU. Faglige mål: - undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer Kernestof: ̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier ̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng ̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Indhold	Kernestof: 3.1: Hvad handler den politiske styreform demokrati om? \| VORES SAMFUND Læs hele afsnit 3.1 og besvar "Forstå det du læser" spørgsmålene, som jeg kommer til at spørge ind til i undervisningen. Meningsmåling \| Få seneste meningsmåling Danmark \| Politik \| DR 3.2: Hvem er de politiske partier og hvad mener de? \| VORES SAMFUND Husk at besvare "forstå det du læser" spørgsmål til gennemgang i lektion 3.3: Hvordan fordeles den politiske magt i det danske samfund? \| VORES SAMFUND Kønsskifte m/u forældresamtykke 3.3.2: Folketinget – lovgivning og partiadfærd \| VORES SAMFUND Husk at besvare "Forstå det du læser" spørgsmål til gennemgang i lektion Diskussion om demokrati og danskere.docx 3.3.3: Regeringen – parlamentarisme og regeringstyper \| VORES SAMFUND Læs afsnit 3.3.3, 3.3.4 og 3.3.5 og husk at besvare spørgsmål til gennemgang i lektion Top15StatsstoettedeMedier.jpg 3.4: Hvordan ’forstyrres’ den formelle parlamentariske styringskæde? \| VORES SAMFUND Læs afsnit 3.4 OG 3.4.1 og besvar "Forstå det du læser" spørgsmål til gennemgang i lektion 3.5: Hvordan kan vi få et overblik over politik? \| VORES SAMFUND Læs både afsnit 3.5 besvar tilknyttede spørgsmål til gennemgang i modulet Danske partiers holdning til EU 3.4.2: Græsrodsbevægelser og interesseorganisationer \| VORES SAMFUND Læs afsnit 3.4.2 og 3.4.3 + besvar tilknyttede fokusspørgsmål
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Økonomi I dette forløb ser vi nærmere på udbud/efterspørgsel, økonomiske systemer herunder planøkonomi, blandingsøkonomi og frit marked, konjunkturer, det økonomiske kredsløb, økonomisk politik herunder penge- og finanspolitik og kigger i forbindelse hermed nærmere på penge som teknologi igennem tiden. Faglige mål: - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer ̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold - ̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler Kernstof: ̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
Indhold	Kernestof: 4.1: Hvad handler økonomi om? \| VORES SAMFUND Husk at besvare spørgsmål knyttet til afsnittet Udbud/efterspørgsel padlet 4.2: Hvad er vigtigt i en privatøkonomi? \| VORES SAMFUND Læs afsnit 4.2 og 4.3 (kun om markedsmekanismen) 4.3.4: Forskellige økonomiske systemer \| VORES SAMFUND 4.4: Hvordan hænger den store samfundsøkonomi sammen? (makroøkonomi) \| VORES SAMFUND Læs 4.4 og 4.4.1 samt besvar spørgmål tilknyttet 4.4.2. Samfundsøkonomiens temperatur \| VORES SAMFUND DK-Spillet - Startside 4.4.4: Økonomien bevæger sig op og ned \| VORES SAMFUND 4.4.5: Økonomisk politik \| VORES SAMFUND Penge - funktion og gode egenskaber.docx Fængselspenge - What? Denar til daler - Danmarks mønthistorie indtil 1550.pdf Skriv 2 spørgsmål til lektien vi kan bruge i modulet Penge i et historisk perspektiv.pdf
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb