Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Niels Steensens Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
Lærer(e)
|
Ditte Solsø Kristensen
|
Hold
|
G2024 sa/d (1d sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
#1 Ulighed og velfærd (grundforløb)
Formål:
Formålet med forløbet har været at give jer indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Vi har særlig fokuseret på måling af ulighed samt årsager til ulighed og de politiske ideologiers syn på spørgsmålet om ulighed. Herefter vendte vi blikket mod velfærd og den universelle velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. I kom med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed. I løbet af forløbet er i blevet præsenteret for artikler, dokumentar, podcast og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der har været didaktisk fokus på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd.
De faglige mål:
At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Sociale og kulturelle forskelle
Politiske ideologier
Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Materiale:
Under ”Kernestof” er indsat link til de afsnit fra iBøger, som har været anvendt i forløbet. Under ”Supplerende stof” er indsat link til yderligere materiale, primært empiri, som har været anvendt i forløbet.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
1.1: Samfundet og samfundsfag (1,1 ns)
-
1.6: Samfundsfagets byggesten (2,1 ns)
-
1.1: Hvad er ulighed? (0,5 ns)
-
1.1.1: Formel lighed, chancelighed og resultatlighed (0,9 ns)
-
1.1.2: Ulighed og fattigdom er ikke det samme (1,5 ns)
-
1.2: Hvordan måler vi økonomisk ulighed, og hvorfor stiger uligheden i det danske samfund? (0,2 ns)
-
1.2.1: Økonomisk ulighed (0,3 ns)
-
1.2.2: Stigende ulighed (0,9 ns)
-
1.4: Hvorfor er der ulighed? (0,2 ns)
-
1.4.1: Funktionalismen – ulighed er en helt naturlig ting i vores samfund (0,9 ns)
-
1.4.2: Pierre Bourdieus teori – ulighed bør reduceres (3,8)
-
1.3: Hvordan ser uligheden ud i de sociale klasser? (1,9 ns)
-
1.3.1: Ressourcebeholderne (1,8 ns)
-
1.3.2: Social mobilitet og social arv (1,4 ns)
-
1.6: Hvordan ser de politiske ideologier på spørgsmålet om ulighed? (0,6 ns)
-
1.6.1: Liberalismen (2,4 ns)
-
1.6.2: Konservatismen (2,6 ns)
-
1.6.3: Socialismen (3,8 ns)
-
1.6.4: Ideologier i forandring (3 ns)
-
1.7: Hvad betyder velfærd, og hvad er en velfærdsstat? (1,3 ns)
-
1.7.1: De tre forskellige velfærdsmodeller (6,3 ns)
-
1.9: Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for? (4,1 ns)
-
1.10: Hvilke løsninger er der på velfærdsstatens udfordringer – og vil de mindske eller øge uligheden? (0,4 ns)
-
1.10.1: Opstramnings- og opkvalificeringsstrategien (4 ns)
-
1.10.2: Løsninger på velfærdsstatens udfordringer og konsekvenser for uligheden (0,8 ns)
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
#2 Ungdomsliv - muligheder eller mistrivsel?
Formål:
Omdrejningspunktet for forløbet har været at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af muligheder. Forløbet blev afrundet med en mistrivselskonference, hvor I repræsenterede teoriernes bud på den stigende mistrivsel og i fællesskab opstillede en model over de forklaringer, som forløbet har kredset om. I stiftede den forbindelse blandt andet bekendtskab med teoretikerne Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund.
Undervejs i forløbet har jeres egen livsverden spillet en meget central rolle. Allerede i første lektion skulle I medbringe en ting hjemmefra, som sagde noget om, hvem I er. Senere skulle I jagte resonansfølelsen udenfor samt fremvise egne billeder, som eksempler på situationer, hvor I var frontstage, backstage og middle region. Derudover reflekterede (og diskuterede) I løbende over forskellige spørgsmål i relation til ungdomslivet fx om vi skal afskaffe karakterer i gymnasiet.
De faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå̊.
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering
Kvalitativ og kvantitativ metode
Materiale:
Under ”Kernestof” er indsat link til de afsnit fra iBøger, som har været anvendt i forløbet. Under ”Supplerende stof” er indsat link til yderligere materiale, primært empiri, som har været anvendt i forløbet.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
2.1: Hvordan dannes vores identitet? (2 ns)
-
2.0: Ungdomsliv: Muligheder eller mistrivsel? (2,2 ns)
-
2.3: Hvad er en livsstil, og hvad siger den om os? – Minervamodellen (2,1 ns)
-
2.2: Hvordan lærer vi at indgå i sociale fællesskaber? (1,9 ns)
-
2.2.1: Normer (2,2 ns)
-
2.2.2: Sociale roller (2 ns)
-
2.4: Hvordan påvirker samfundet individernes identitet? (0,2 ns)
-
2.4.1: Det traditionelle samfund (0,5 ns)
-
2.4.2: Det moderne samfund (1 ns)
-
2.4.3: Det senmoderne samfund (0,3 ns)
-
2.5.1: Anthony Giddens - aftraditionalisering og individualisering (3,9 ns)
-
2.5.2: Hartmut Rosa – accelerationssamfundet (4,2 ns)
-
2.5.4: Præstation og køn (0,6 ns)
-
2.5.5: Andreas Reckwitz og Jean Twenge – SoMe og præstationssamfundet (2,2 ns)
-
2.5.5: Andreas Reckwitz og Jean Twenge – SoMe og præstationssamfundet (1,8 ns)
-
Tekstboks 2.4 Hvad er kvantitativ metode?
-
Tekstboks 2.5. Hvad er kvalitativ metode?
-
2.5.3: Byung-Chul Han - præstationssamfund og perfekthedskultur (3,7 ns)
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
#3 Demokrati og magt
#3 Demokrati og magt
Formål:
Formålet med dette undervisningsforløb har været at øge jeres indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet har I arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), og hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder hvordan den politiske beslutningsproces er.
Vi har også berørt spørgsmålet om, hvad magt er og hvem der besidder magt, og I har arbejdet med hvordan I som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på jer.
Endelig har vi arbejde med, hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan. I den forbindelse har I særligt arbejde med at styrke jeres argumentation i forhold til, hvad der kan tale for og imod at demokratiet er udfordret.
Som en del af forløbet har vi været en tur i Folketinget, hvor vi foruden at få en rundvisning har overværet et møde i Folketingssalen.
De faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder, formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier.
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng.
Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Materiale:
Under ”Kernestof” er indsat link til de afsnit fra iBøger/n, som har været anvendt i forløbet. Under ”Supplerende stof” er indsat link til yderligere materiale, primært empiri, som har været anvendt i forløbet.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
3.1.1: Repræsentativt demokrati (1,2 ns)
-
3: Demokrati og magt: Er demokratiet udfordret? (1,6 ns)
-
3.1: Hvad handler den politiske styreform demokrati om? (0,2 ns)
-
3.1.2: Konkurrence- eller deltagelsesdemokrati (0,7 ns)
-
3.1.3: Medborgerskab (1,3 ns)
-
3.1.4: Demokratiets modsætninger – autokratiet og teokratiet (0,7 ns)
-
3.2: Hvem er de politiske partier og hvad mener de? (0,3 ns)
-
3.2.1: Partiernes politik - værdi- og fordelingspolitik (3,1 ns)
-
3.2.2: Partityper (1,1 ns)
-
3.3: Hvordan fordeles den politiske magt i det danske samfund? (0,5 ns)
-
3.3.1: Vælgertyper og vælgeradfærd (3,5 ns)
-
3.3.2: Folketinget – lovgivning og partiadfærd (4,5 ns)
-
3.3.2.1. Lovgivningsprocessen (3 ns)
-
3.3.3: Regeringen – parlamentarisme og regeringstyper (1,1 ns)
-
3.3.4: Forvaltningen – implementering (0,5 s)
-
3.3.5: Tredeling af magten (0,8 ns)
-
3.4: Hvordan ’forstyrres’ den formelle parlamentariske styringskæde? (0,3 ns)
-
3.4.1: Mediernes rolle – debat, medialisering og vagthund (4,3 ns)
-
3.4.2: Græsrodsbevægelser og interesseorganisationer (1,3 ns)
-
3.4.3: EU (1,1 ns)
-
3.5: Hvordan kan vi få et overblik over politik? (1,2 ns)
-
3.6: Hvem har magten? (0,2 ns)
-
3.6.1: Definitionsmagten (0,5 ns)
-
3.6.2: Forhandlingsmagten (0,4 ns)
-
3.6.3: Beslutningsmagten (0,4 ns)
-
3.6.4: Magt som empowerment (0,6 ns)
-
3.8: Hvordan styrkes demokratiet i Danmark? (0,1 ns)
-
3.8.1: Styrkelse af borgernes deltagelse (0,9 ns)
-
3.8.2: Mediernes rolle i den demokratiske samtale (0,5 ns)
-
3.7: Hvilke udfordringer står det danske demokrati overfor? (0,1 ns)
-
3.7.1: Borgere og politikere (5 ns)
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
#4 Økonomi og klimakrise
Formål:
I dette forløb har I arbejdet med det økonomiske fagområde, herunder hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbunden. I løbet af forløbet er I blevet klogere på, hvad der kendetegner økonomi og forskellen på mikro- og makroøkonomi. I er blevet introduceret til centrale økonomiske begreber og modeller såsom det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål (og målkonflikter), økonomiske konjunkturer og økonomisk politik.
Viden om det økonomiske fagområde er blevet suppleret med fokus på de udfordringer, klimaet står over for. Vi har talt om, hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund, men samtidig har bidraget til den klimakrise, som vi befinder os.
I forbindelse med forløbets afslutning har I kort arbejdet med et mindre projektarbejde, som dels sætter jeres viden i spil, både den teoretiske og empiriske og som forhåbentlig også bidrager til at give jer en tro på, at det er muligt at skabe forandringer i samfundet som kan bidrage til at løse klimakrisen.
Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere samt anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter med et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Kernestof:
- Politiske ideologier
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- Kvantitativ og kvalitativ metode
Materiale:
Under ”Kernestof” er indsat link til de afsnit fra iBøger/n, som har været anvendt i forløbet. Under ”Supplerende stof” er indsat link til yderligere materiale, primært empiri, som har været anvendt i forløbet.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
4.5: Hvordan hænger samfundsøkonomien sammen med klimakrisen? (2,5 ns)
-
4.1: Hvad handler økonomi om? (1,5 ns)
-
4.4: Hvordan hænger den store samfundsøkonomi sammen? (makroøkonomi) (0,3 ns)
-
4.4.1: Det økonomiske kredsløb (2,5 ns)
-
4.3: Hvad er markedet og markedsmekanismen for noget? (1,4 ns)
-
4.3.1: Vores økonomiske adfærd (1,7 ns)
-
4.3.2: Når markedet fejler(1,4 ns)
-
4.3.3: Politisk regulering ved markedsfejl – afgift og kvoter kan gøre noget for klimaet (0,9 ns)
-
4.3.4: Forskellige økonomiske systemer (1,3 ns)
-
4.4.2. Samfundsøkonomiens temperatur (ca. 4,5 ns)
-
4.4.2.1. Grøn og bæredygtig økonomi (0,8 ns)
-
4.4.3: Målkonflikter i økonomien (0,8 ns)
-
4.4.4: Økonomien bevæger sig op og ned (1,6 ns)
-
4.4.5: Økonomisk politik (4,3 ns)
-
4.6: Hvordan kan vi finde vej til et bæredygtigt samfund (0,6 ns)
-
4.6.1: Vejen til bæredygtighed er gennem markedet (1,8 ns)
-
4.6.2: Vejen til bæredygtighed er gennem grøn vækst (2,5 ns)
-
4.6.3: Vejen til bæredygtighed sker ved at være vækstkritisk (2,4 ns)
-
Flashcards til forløb - ulighed og velfærd
-
Bonusopgave
-
Begrebsliste (demokrati og magt).docx
-
Svarlister til gåsespil
-
Repetition af forløbet økonomi og klimakrise (#4)
-
Gåse-spil
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/20/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66282377647",
"T": "/lectio/20/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66282377647",
"H": "/lectio/20/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66282377647"
}