Holdet G2024 ke/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Niels Steensens Gymnasium
Fag og niveau Kemi C
Lærer(e) Mattias Lange Nielsen
Hold G2024 ke/d (1d ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Varme i hverdagen - opvarmning og afkøling NV-kemi
Titel 2 Repetition og introduktion
Titel 3 Olie og energi
Titel 4 Kager
Titel 5 Surt og basisk
Titel 6 Redoxreaktioner og korrosion
Titel 7 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Varme i hverdagen - opvarmning og afkøling NV-kemi

I dette forløb arbejder vi med Kemi som et naturvidenskabeligt fag.

Vi laver undersøgelser og øvelser i laboratoriet, og vi træner naturvidenskabelig tankegang og metode.

Forløbet er et fællesfagligt forløb i samarbejde med fysik og omhandler hvad temperatur er, og hvordan kemiske reaktioner afgiver eller optager varme/energi, samt hvad man kan bruge det til.
I løbet af forløbet kommer vi ind på ioner og kemiske forbindelser, endoterme og exoterme reaktioner, det periodiske system, Bohrs atommodel, oktetreglen samt titrering.

Opgaver til portfolio:
- Tegning af Bohrs atommodel - dannelse af Magnesium-ioner
- Tegning af modeller på submikroskopisk niveau af salte og ioner

Øvelser til portfolio:
- Fældningsforsøg
- Titrering af sved

Dækket kernestof fra kemi C:
- grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
- ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder titrering
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Magnesium (i timen) 20-08-2024
Mættet og umættet opløsning (i timen) 22-08-2024
Fældningsreaktioner 03-09-2024
Titrering 16-09-2024
Omfang Estimeret: 9,50 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Repetition og introduktion

I dette forløb repeterer vi lidt fra NV og gennemgår atomets opbygning herunder Bohrs atom-model.
Desuden gennemgås ioner og kemiske forbindelser, det periodiske system samt oktetreglen.

Øvelser:
- Flammefarver

Dækket kernestof fra kemi C:
- grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
- ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- simple kvalitative eksperimentelle metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Olie og energi

I dette forløb bygges videre på hvad eleverne har lært om atomer og kemiske bindinger i grundforløbet, idet der nu introduceres molekylforbindelser, herunder simple organiske forbindelser. Forløbets tema er olie og energi, og der er derfor især fokus på alkanerne – deres forekomst, opbygning, udvinding og anvendelse, samt på forbrændingsreaktioner. Vi begynder dog med helt grundlæggende begreber som kovalent binding, polaritet og kemiske reaktionsskemaer.
Vi taler om kemisk energi og olie som energikilde, samt relaterede miljøproblematikker.
Samtidig introduceres eleverne til det praktiske arbejde i kemi. Eleverne stifter bekendtskab med almindeligt laboratorieudstyr samt kemikaliemærkning og sikkerhed, og så arbejder vi med journal- og rapportskrivning.

Emner: Atomer; det periodiske system; oktetreglen; bindingstyper; molekylers opbygning og navngivning; polaritet og blandbarhed; kemiske reaktioner; reaktionsskemaer; tilstandsformer; forbrænding; laboratorieudstyr; carbonhydriders opbygning, navngivning og egenskaber, samt deres forekomst og anvendelse; fossile brændstoffer og energi; olieudvinding og -raffinering; eksempler på andre organiske forbindelser.

Faglige mål:
- Redegøre for opbygningen af atomer og molekyler, og anvende oktetreglen til at forklare dannelsen af kemiske bindinger.
- Anvende elektronegativitetsbegrebet til at skelne mellem bindingstyper og forudsige og forklare stoffers blandbarhedsforhold under anvendelse af polaritetsbegrebet.
- Anvende systematisk navngivning for simple uorganiske og organiske molekyler.
- Redegøre for carbonhydriders opbygning, navngivning og fysiske og kemiske egenskaber, og sammenligne dem med andre organiske stofklasser.
- Beskrive simple kemiske reaktioner både makroskopisk og submikroskopisk og relatere beskrivelserne til hinanden.
- Opskrive og afstemme simple reaktionsskemaer.
- Diskutere fordele og ulemper ved anvendelsen af olie og olieprodukter i hverdagen og industrien.
- Forholde sig fornuftigt og reflekteret til begrebet ”kemi” og diskutere dets anvendelse i den offentlige debat.
- Genkende, navngive og anvende grundlæggende kemisk laboratorieudstyr.
- Udføre simple kemieksperimenter i laboratoriet under hensyntagen til sikkerhed, både efter udførlige instrukser og på egen hånd (under vejledning).

Demonstrationseksperimenter:
- Volumenmåling
- Afbøjning af vandstråle
- opløselighed af diiod (YouTube)

Elevøvelser:
- Laboratorieorientering;
- Opløselighed og blandbarhed;
- Forbrænding af fyrfadslys – IBSE
- Substitution
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Screencast: Substitution 02-02-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kager

I dette forløb ser vi på kemien i bagning. Fokus er på kemiske hævemidler, herunder deres kemiske opbygning, systematiske navngivning, virkemåde og beregninger på denne. Dette bruges som afsæt til en gennemgang af ionforbindelsers opbygning og egenskaber, samt kemisk mængdeberegning ud fra formler for densitet, molar masse og stofmængdekoncentration.


Emner: Ionforbindelsers opbygning, navngivning & egenskaber; opløselighed & fældning; størrelser & enheder; densitet; stofmængde & molar masse; betydende cifre; kemiske hævemidler; stofmængdekoncentration


Faglige mål:
- Redegøre for opbygningen af et salt, og for hvad der sker når det opløses i vand.
- Anvende ædelgasreglen til at forudsige hvilke simple ioner hovedgruppegrundstofferne danner.
- Navngive ioner og salte systematisk.
- Opskrive og afstemme reaktionsskemaer for fældningsreaktioner.
- Udføre simple mængdeberegninger på faste stoffer og opløsninger, samt på kemiske reaktioner.
- Skelne mellem størrelse, symbol og enhed, anvende enheder ved beregninger og runde passende af på kvantitative resultater (betydende cifre).
- Redegøre for begreber relateret til mængdeberegning, herunder stofmængde, molar masse, formel og aktuel stofmængdekoncentration, ækvivalens, begrænsende faktor og titrering.
- Give eksempler på kemiske hævemidler og redegøre for deres virkning under anvendelse af kemiske fagtermer.
- Formidle et eksperimentelt arbejde skriftligt efter almindelig rapportstruktur, med redegørelse for metode og resultater og en systematisk databehandling med korrekt anvendelse af formler og enheder.

Demonstrationseksperimenter:
- Demonstration af titreringsopstilling

Elevøvelser:
- Fældningsreaktioner
- Hævemidler
- Natron,
- Kemikage
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fældningsreaktioner 09-03-2025
Rapport: Natron 23-03-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Surt og basisk

Formålet med dette forløb er at eleverne lærer grundlæggende syre-baseteori, herunder beherskelse af de centrale fagbegreber og simple pH-beregninger. Der inddrages en del hverdagseksempler i forløbet så kemiens relevans i hverdagen understreges, og så er der i dette forløb fokus på det eksperimentelle – bl.a. skal eleverne øve syre-basetitrering.

Emner: Brøndsteds syre-basedefinition; Korresponderende syre-basepar; Vand som amfolyt; pH-begrebet; Måling af pH; Syre-basetitrering og bestemmelse af stofmængdekoncentration.


Faglige mål:
- Definere stofklasserne syrer og baser, og give eksempler herpå – også fra hverdagen.
- Opskrive reaktionsskemaer for syre-basereaktioner.
- Redegøre for hvad der forstås ved et korresponderende syre-basepar.
- Redegøre for hvad der forstås ved vands selvionisering/autohydronolyse og begrebet amfolyt.
- Redegøre for størrelsen pH, hvordan man kan måle den og fordele og ulemper ved de forskellige metoder.
- Anvende begrebet stofmængdekoncentration i samtaler om sure og basiske opløsninger.
- Udføre en kolorimetrisk syre-basetitrering og fortolke data herfra.
- Behandle kvantitative data i en skriftlig rapport med korrekt angivelse af enheder og betydende cifre.


Elevøvelser:
- pH i dagligvarer
- Titrering af lagereddike
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport: Titrering af eddike 04-05-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Redoxreaktioner og korrosion

Formålet med dette forløb er at eleverne skal lære at genkende, redegøre for, og afstemme redoxreaktioner, samt kunne give relevante eksempler herpå. I den forbindelse skal eleverne lære at anvende spændingsrækken og oxidationstal. Der inddrages løbende eksempler på redoxprocesser fra hverdagen, særligt ift. metaller og korrosion.


Emner: Oxidation og reduktion; spændingsrækken; oxidationstal; afstemning af simple redoxreaktioner; korrosion, udvinding af metaller og andre redoxreaktioner med metaller i hverdagen og industrien.


Faglige mål:
- Definere en redoxreaktion, genkende sådanne og give eksempler herpå fra hverdagen såvel som i laboratoriet, herunder korrosionsprocesser og forbrænding.
- Afgøre hvilke grundstoffer der hhv. oxideres og reduceres i en kemisk reaktion, og angive deres oxidationstal.
- Afstemme simple redoxreaktioner med metaller og deres ioner.
- Anvende oxidationstal til afstemning af mere avancerede redoxreaktioner.
- Give eksempler på hhv. ædle og uædle metaller med henvisning til deres placering i spændingsrækken.
- Give eksempler på vigtige anvendelser af metaller i hverdagen.
- Anvende spændingsrækken til at afgøre forløbet af en redoxreaktion.
- Anvende korrekt fagsprog og systematisk navngivning for ioner og molekyler ifm. samtaler om redoxreaktioner.
- Føre en overskuelig og fyldestgørende laboratoriejournal.
- Argumentere sammenhængende for fortolkningen af et simpelt eksperiment.


Demonstrationseksperimenter:
- Natrium i vand
- Alkalimetaller i vand (Youtube)
- Spændingsrækken på mikroskopisk skala (Metal displacement - Youtube)
- Skrigende vingummibamse
- Termit (Youtube)

Elevøvelser:
- Spændingsrækken
- Redoxtitrering
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Spændingsrækken 08-05-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer