|
Titel
1
|
Hvorfor ændrer klimaet sig, og hvad kan vi gøre?
Forløbstitel: Hvorfor ændrer klimaet sig, hvad har vi målt og observeret, og hvad kan vi gøre (klimateknologi eller nedsætte forbrug)?
Følgende begreber, teori og modeller bliver gennemgået og trænet via. figurer, animationer og opgaver på GO Naturgeografi:
- Hvorfor er det vigtigt at kunne forudsige vejret? (aktualitet)
- Forskellen på vejr og klima (definition)
- Atmosfærens opbygning og egenskaber (Troposfæren, Tropopausen, stratosfære, drivhuseffekt, langbølget stråling, ozonlaget, kortbølget stråling)
- Forskellen mellem ozonlaget og drivhuseffekten
- Forskellen på naturlig og menneskeskabt drivhuseffekt
- Drivhusgasser (kuldioxid, vanddamp, metan, lattergas, CFC-gasser)
- Tilbagekoblingsmekanismer (positiv og negativ tilbagekobling f.eks. is-albedo)
- Konsekvenser af global opvarmning - f.eks. havniveaustigninger, ændrede klimatiske forhold (nedbør, temperatur og vind), optøning af permafrost og afsmeltning af havis og indlandsis.
- IPCC, klimapolitik, COP-møder, klimamodeller og scenarier
- Klimaløsninger - teknologi og/eller aftaler om CO2-reduktion?
- Naturlige klimaforandringer - målinger: proxydata, isborekerner, træringe - Årsager: solpletter og vulkanisme
- Hvordan reagerer oceanerne på klimaforandringer? Golfstrømmen og El Nino og La Nina.
- Hvordan anvender man klimatilpasningsværktøjet KAMP til at se, hvordan mere nedbør eller stormfloder kan påvirke den adresse, man bor på?
- Perspektivering til stormfloden d. 20. oktober 2023, hvor mange kyster i Sydøstdanmark blev ramt
Kernestof:
Nedenstående afsnit fra GO Naturgeografi, naturgeografi.goforlag.dk
- afsnit C.0. Indledning
- afsnit C.1. Hvad er vejr og klima?
- afsnit C.2. Atmosfæren
- afsnit 1.1. Global opvarmning
- afsnit 1.2. Menneskeskabte klimaændringer
- afsnit 1.3. Fremtidens klima
- afsnit 1.4. Klimapolitik
- afsnit 1.5. Klimaløsninger
- afsnit 1.6. Naturlige klimaændringer
- afsnit 1.7. Årsager til klimaændringer
- afsnit 1.8. Oceanerne og den globale temperatur
- afsnit 1.9. Oversigt over årsager
- Artiklerne: "Albedo" og "Havisen kan påvirke havstrømmene" fra portalen I klimaforskerens fodspor, ikff.dk
- KAMP - et klimatilpasningsværktøj og arealanvendelsesværktøj, kamp.klimatilpasning.dk, https://kamp.klimatilpasning.dk/frahavet/havvandpaaland?value=havvandpaaland_1_3
Supplerende materiale:
- "Vores atmosfæren", Planet Science, 2014, DR3, streames fra cfu.dk
- Artikel fra dmi.dk. Scharling, M. m.fl. 2021: "Vores klima har aldrig været varmere og vådere i dansk vejrhistorie", dmi.dk, https://www.dmi.dk/nyheder/2021/vores-klima-har-aldrig-vaeret-varmere-og-vaadere-i-dansk-vejrhistor/
- Artikel fra dr.dk: Behrendt, M. L. (25.11.24): "Tre korrespondenter fra tre verdenshjørner: Sådan bliver stor klimaaftale modtaget, dr.dk, https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/tre-korrespondenter-fra-tre-verdenshjoerner-saadan-bliver-stor-klimaaftale
- Artikel: Gravesen, N (22.02.24): Hvilke industrier udleder mest? - og hvad gør de ved det?, Greenmatch.dk, https://www.greenmatch.dk/blog/hvilke-industrier-udleder-mest-co2
- Lille video om proxydata på engelsk "Climate proxy - an introduction on ways to measure the atmosphere", YouTube,
- Små videoer om f.eks. albedo, drivhuseffekt, tipping-points, feedbackmekanismer og klimaforandringer på portalen. I klimaforskerens fodspor, ikff.dk
- TV-udsendelse fra dr.dk, Den grønne optur, "Fra benzinsluger til eltruck", 1. afsnit, 3. sæson.
- Podcast fra DR LYD: "Hvis strømmens går", Genstart, sendt d. 2. januar 2025, 21 min.
- Artikel: "Stormfloden d. 20. oktober 2023", Lex Danmarks Nationalleksikon, lex.dk
Øvelser:
Drivhuseffekt kontra ozonlag - to små øvelser
- Eleverne har skulle tegne en model af Jorden og atmosfæren, hvor både langbølget kortbølget stråling indtegnes med forskellige signaturer, og hvor drivhusgasser og ozon skrives på de rigtige steder. Deres modeltegninger er efterfølgende klistret op på væggen, og så har hele holdet skulle se på hinandens tegninger/modeller, og de har fået lærerfeedback
- Lille leg hvor en fjerdedel af klassen er langbølget stråling, en fjerdedel er kortbølget stråling, en fjerdedel er drivhusgasser og en fjerdedel er ozon. "Gas-eleverne" skal herefter gå hen til den strålingstype, som deres gas absorberer. Legen gentages med nye elever.
Eksperimentelt arbejde:
1. Eleverne har i grupper lavet et forsøg, der viser is-albedo-tilbagekoblingsmekanismen, og skrevet en rapport.
2. I klassen har vi lavet et demonstrationsforsøg, der viser den termohaline cirkulation, og eleverne har skrevet en rapport om Grønlandspumpen/Golfstrømmen.
Empiri-, repræsentations-, -modellerings, -perspektiverings- og kommunikations-kompetencerne trænes i dette forløb.
|