Holdet G2024 me/2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Niels Steensens Gymnasium
Fag og niveau Mediefag C
Lærer(e) Maria Livbjerg
Hold G2024 me/2 (1g me2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb
Titel 2 Pilotproduktion
Titel 3 Tarantino
Titel 4 Dokumentar og blandingsformerne
Titel 5 Eksamensproduktion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introforløb

Formål
Introforløbet har til formål at introducere eleverne for filmsproget, og give dem redskaberne til at analysere audiovisuelle værker. Når vi er færdige med forløbet, er eleverne fortrolige med de vigtigste filmfagudtryk og begreber og kan anvende disse til at næranalysere filmklip.


Indhold
Efter introforløbet vil eleverne kende og kunne bruge filmfagudtryk som scene, sekvens, beskæring, perspektiv, dialog, kamerabevægelser, lys og farve, lyd, klip, filmisk tid, fortæller og dramaturgi (se en komplet liste https://closeup.systime.dk/?id=175).


Materialer
Vi anvender til forløbet grundbogen Close-Up kapitel  kapitel 1- 3
Herudover ser vi diverse filmklip fra både klassiske og nye filmværker.

Metoder
Ved hjælp af en både teoretisk og praktisk tilgang til faget, vil eleverne få mulighed for først at forstå den teoretiske tilgang til film og siden afprøve teorien i virkeligheden i form af små øvelser. Eleverne introduceres til shot-to-shot-analyse og næranalyse.

Evaluering
Hver praktisk øvelse evalueres på klassen efter eleverne selv har præsenteret deres film og kommenteret på deres tanker omkring teori og den praktiske proces. Løbende evaluering.

- Shot-to-shot-analyse af kortfilmen 'Black Hole'
- Opsamlende kahoot med fagudtryk.
- Prøve i filmiske virkemidler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Pilotproduktion


Formål og Indhold
I den første produktion begynder den praktiske del af mediefag for alvor, og eleverne får prøvet kræfter med de tre produktionsfaser og arbejde praktisk med optageprincipper.

- I præproduktionsfasen lærer de at planlægge, arbejde med pitch, , præmis, synopsis, stepoutline og produktionsplan samt at tilpasse filmens udtryksform til indhold, genre, kommunikationssituation og distributionskanal.

- I produktionsfasen lærer de at gennemføre en produktion og prøver kræfter med forskellige roller og følgende ansvarsområder.

- I postproduktionsfasen lærer eleverne at benytte DaVinci Resolve samt at distribuere en medieproduktion.

Materialer
Produktion, Close-Up,  Jette Meldgaard Harboe og Henrik Poulsen, Gyldendal 2020

Metoder
Gruppearbejde.

Evaluering
Løbende evaluering på klassen efter eleverne selv har præsenteret deres fremskridt og proces og kommenteret på deres tanker omkring teori og deres film.

Filmpremiere for klassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Tarantino


Formål og Indhold
Et forløb om en af de mest nyskabende og genkendelige filmskabere i de sidste 30 år, Quentin Tarantino. Vi starter med at afklare, hvad en auteur er, og fokuserer herefter på, hvilke særlige kendetegn, der er ved Tarantinos film i forhold til stil, temaer, karakterer, motiver, virkemidler etc.

Tematisk fokuserer vi på hævn-motivet, og Tarantinos iscenesættelse af skurken og analyserer her åbningsscenerne fra ’Inglorious Basterds’ og ’Once Upon a Time in the West’ af Sergio Leone. Vi fokuserer i forhold til Tarantinos første film også på produktionsforhold og udfordringer tidligt i hans karriere.

Metoder
Vi træner løbende næranalyse og auteuranalyse. Her stifter eleverne bekendtskab med særlige Tarantino-auteurtræk som blandt andre:
- Crashzooms og trunkshots
- Eye of God-shot
- Extreme close-ups
- Primærfarver og sorte jakkesæt
- Genbrug af (afdankede) skuespillere
- Skurkens monolog
- Æstetisk vold
- Ikonisk musik
- Diverse postmoderne træk som fragmentering af fortællingen, genreblandinger, ironisk distance, metafilm, intertekstualitet, intratekstualitet og MTV-æstetik.

Gruppearbejde, pararbejde, lærerforedrag, næranalyse, videoessay.

Materialer
Film:
- Pulp Fiction, Quentin Tarantino, 1994
- Inglorious Basterds, Quentin Tarantino, 2009

Desuden klip fra:
- Kill Bill 1, Vernita Green, 2003

Baggrund:
- Quentin Tarantino Filmography, Wikipedia
- Tarantino tager blodig affære, Flemming Kaspersen, Ekko, november 2003
- En scenes anatomi: Once upon a time in Nazi-occupied France, Lynge Agger Gemzøe, 16:9, april 2012
- How Tarantino Steals from Other Films, Open Culture http://www.openculture.com/2019/07/how-quentin-tarantino-steals-from-other-movies-a-video-essay.html
- Kendetegn ved postmoderne film, sydkystenmediefag.wordpress.com (bearbejdet af ML)
- Tarantinoesque, Infographic af Thomas Thorhauge.

Evaluering
- Par-videoessay med nærnalyse af to klip fra Inglorious Basterds ’Hugo Stiglitz’ og ’The Bear Jew’ med fokus på autertræk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Dokumentar og blandingsformerne

Formål og Indhold
Forløbet giver eleverne en bred forståelse for dokumentargenren og introducerer dem for fire af Bill Nichols dokumentargenrer. Vi arbejder med etik og manipulation og ser blandt andet Lars Engels tv-dokumentarer.
Herefter beskæftiger vi os med film, dokumentarer og reklamer i grænselandet mellem fakta og fiktion, og fokuserer særligt på tværmedialitet og immersive storytelliing.

Efter forløbet kan jeg
- definere forskellen på de fire forskellige dokumentarformer, den autoritative, den observerende, den poetiske og den deltagende samt identificere hvilken genre en given dokumentar hører hjemme i.
- diskutere etik i dokumentargenren og blandt andet overveje dokumentaristens forpligtelse over for medvirkende.
- Skelne mellem og anvende begreberne socialporno og samfundskritik.
- definere og identificere autenticitetsmarkører i både fakta og fiktion.
- vurdere og analysere eksempler på brug af tværmedialitet og immersive storytelling.

Materialer
- Dokumentargenrer, Levende billeder, Olsen og Schou, Systime, 2019
- Autenticitetsmarkører – Signaler om virkelighed, DOX, Granild og Wolfhagen, L&R, 2016
- Instruktørens behandling af de medvirkende Manipulation og Etik, Dokumentaren i undervisningen, Andersen og Mikkelsen, L&R, 2010
- Tværmedialitet, Levende billeder, Olsen og Schou, Systime, 2019

Værk
Muldvarpen - Undercover i Nordkorea, første afsnit -Metamfetamin og krydsermissiler, DR, 2020
Klip fra forskellige ældre og nyere dokumentarer.

Metoder
Pararbejde, gruppearbejde, gruppefremlæggelse, læreropsamling

Evaluering
Løbende evaluering i Klassen.
Videoessay over afsnit af 'Operation X - Selskabstømmerne'
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Eksamensproduktion


Formål og Indhold
I den anden produktion skal eleverne anvende den viden, de har suget til sig i løbet af året. Her får de igen arbejdet i de tre produktionsfaser.

- I præproduktionsfasen planlægger de projektet med Padlet som deres projektstyringsplatform. De arbejder med pitch, moodboard, præmis, synopsis, storyboard og produktionsplan og tilpasser filmens udtryksform til indhold, genre, kommunikationssituation og distributionskanal.

- I produktionsfasen lærer de at gennemføre en produktion og prøver kræfter med forskellige roller og medfølgende ansvarsområder. Her er krav om at prøve nye roller i forhold til pilotproduktionen.

- I postproduktionsfasen arbejder eleverne videre med DaVinci Resolve samt distribution af deres medieproduktion.

Materialer
- 'Produktion', fra Close-Up, Jette Meldgaard Harboe og Henrik Poulsen, Gyldendal 2020
- Desuden diverse planlægningsredskaber fra Filmlinjen.dk.

Metoder
Projektarbejde i gruppe. FEMO introduceres som et benspænd i præproduktionen.


Evaluering
Indledende pitch af idé og herefter løbende evaluering på klassen efter eleverne selv har præsenteret deres fremskridt og proces og kommenteret på deres tanker omkring teori og deres film.

Filmfremvisning for klassen og afsluttende filmpremiere, hvor eleverne giver hinanden feedback
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer