Holdet 3bc HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Niels Steensens Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Sannie Engberg Arnhild
Hold G2023 HI/bc (1bc HI, 2bc HI, 3bc HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Introduktion til Historie
Titel 2 Forløb 2: Vikingetid og Danmarks tilblivelse
Titel 3 Forløb 3:Modstandsbevægelsen under/efter besættels
Titel 4 Forløb 4. Den Kolde Krig
Titel 5 Forløb 4. Den Kolde Krig
Titel 6 Forløb 5 Demokratiet i det antikke Grækenland
Titel 7 Forløb 6: Europæisk ekspansion gennem 500 år
Titel 8 Forløb 7: (Holocaust) og Folkemordet i Rwanda
Titel 9 Forløb 8: Renæssancen og Reformationen
Titel 10 Forløb 9: Israel-Palæstina konflikten
Titel 11 Forløb 10: Den franske revolution
Titel 12 Forløb 11: Kronologi- og repetitionsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Introduktion til Historie

Forløbsbeskrivelse - Introduktion til historie

Dette forløb er en kort introduktion til væsentlige dele af historiefaget. Eleverne har med udgangspunkt i første kapitel af bogen "Fra fortid til historie" (2. udg.) arbejdet med særligt erindringshistoriske begreber, såsom historiebrug, historiesyn, kollektiv erindring, national identitet og erindringspolitik. Ud fra disse begreber har eleverne undersøgt aktuelle diskussioner og konflikter.

Forløbets introducerende karakter gør, at det ikke egner sig som eksamensforløb og vil derfor ikke kunne trækkes af eleverne til eksamen.

Materiale:

- Kapitel 1 i "Fra fortid til historie" (2. udg.), som findes på systime.dk

- Artikel fra Jyllandsposten 17/2-2001: ”kan vi lære af historien?”

- Klippet "Christmas Turce of 1914, World War 1 - For sharing, for Peace", som findes på youtube.com

- De første 5 Min. filmklip af ”Historie på middagsbordet”. Udarbejdet af HistorieLab. Youtube: 6 juni 2017

- Facebook-opslag fra folketingspolitiker Henrik Dahl om minkskandalens ligheder med Titanic.

- Citat om filmen "Skyggen i mit øje"

- Citat fra artiklen "Enhedslistens fremgang er udtryk for historieløshed"

- DR Explainer ”hvem er Hamas”, 17 okt. 2023

- Podcast ”erindringen om Holocaust” fra programmet ”Kampen om Historien”. På DRlyd, P1. 17 aug. 2021
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Modul 3.Arbejdselv. Arbejdsark 14-11-2023
Holocaust erindring 08-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Vikingetid og Danmarks tilblivelse

Emne: Vikingetid og Danmarks tilblivelse

Beskrivelse af forløb:

Vi har beskæftiget os med ”Vikingetid og Danmarks tilblivelse” ca. 800-1050. Vikingetiden er en central og omdiskuteret periode i Danmarkshistorien, også set i forhold til eftertidens forståelse af perioden. Spørgsmålet om Danmarks tilblivelse har været heftig debatteret internt mellem historikere og arkæologer.

Faglige mål fra bekendtgørelsen:

- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks (primært)
- Sammenhænge mellem den nationale og globale udvikling (primært)
- Analysere eksempler på samspil mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne (sekundært)
- Skelne mellem typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper (sekundært)
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder brug af historie (primært)

Kernestof fra bekendtgørelsen:

- Hovedlinjer i Danmarks historie fra Antikken til i dag
- Forskellige samfundsorganiseringer
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder
- Forløb i tiden 500-1500 evt.
- Forløb med udgangspunkt i dansk historie

Andre læreplansaspekter, som vi har berørt:

- Fag- og populærhistorie
- Forhåndsviden og progression: Jeg regner med, at eleverne har haft om dette emne i et større eller mindre omfang i folkeskolen. Vi starter dermed et sted i historieundervisningen, som de forhåbentlig har en forhåndsforståelse for.

Helt konkret går vi ind i disse problemstillinger (følger lektionsplanen):

Hvilken viden om – forforståelse – har du?
Hvorfor er dette emne overhovedet relevant?
Hvilke forudsætninger /årsager var der til vikingetid og vikingeekspansion?
Hvordan og hvorfor blev kristendommen indført?
I hvilket omfang kan man tale om kongemagt/stat i Danmark?
Hvor drog vikingerne hen og hvorfor? Hvilke forskelle var der på togterne? Hvilke spor har togterne sat?
Hvordan er vikinger og vikingetid blevet brugt senere i historien og i dag?
Og hvorfor kan man tale om, at vikingetiden blev opfundet i 1800-tallet?

Kernelitteratur:

Bogen: ”Fra fortid til historie” (Forlaget Columbus) af forfatterne Anders Hassing og Christian Vollmond, 2019, kapitlerne:
Faghistorie - historie som videnskab | Fra fortid til historie (forlagetcolumbus.dk)
Populærhistorie - historie som underholdning | Fra fortid til historie (forlagetcolumbus.dk)

Videouddrag: ”Vikingetiden - vikingerne og deres verden”, Nationalmuseet 2009
Videouddrag: ”Battle Scenes - Vikings”, (uddrag) Serien Vikings, History/HBO
Videouddrag: ”Alfred den store” (uddrag), Clive Donner 1969.

Podcast: Episode ”Vikingetiden” fra Vores Danmarkshistorie. Columbus. 15. August, 2022 (34 min.): Vikingetiden (buzzsprout.com)

Bogen ”Grundbogen til Danmarkshistorien” af forfatterne Poul Steiner Jensen m.fl., Forlaget System, 2022 kapitlerne:
”vikingetogterne”: Vikingetogterne | Grundbog til Danmarkshistorien (systime.dk)
”Harald Blåtand”:Harald Blåtand | Grundbog til Danmarkshistorien (systime.dk)
”trosskifte”: Trosskifte | Grundbog til Danmarkshistorien (systime.dk)
Kilde 2.1: 2.1 Kristendommen – Widukind om Haralds overgang til kristendommen (o. 968) | Grundbog til Danmarkshistorien (systime.dk)
Kilde 2.2: 2.2 Kristendommen – Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen (o. 1075) | Grundbog til Danmarkshistorien (systime.dk)

Bogen ”Vores Danmarkshistorie” af Peter Frederiksen, forlaget Columbus, 2021, kapitlet:
”vikingetogter”: Vikingetogter | Vores Danmarkshistorie (forlagetcolumbus.dk)

Hæfte fra Nationalmuseet, 2013: ”Vinkler på Vikingetiden”. Disse artikler er blevet brugt: Anders S. Dobat “Fællesskab og kongemagt i vikingetidens Danmark” side 59-70 og Niels Hybel “Det danske riges tilblivelse” side 71-77 samt ”Vikingerne og deres togter” af Maria Panum Baastrup, side 29-37.

TV-udsendelse ”Historien om Danmark”. DR TV, 16 april, 2017, 59 min: Historien om Danmark: Sæson 1 – Vikingetiden | DRTV

Læserbrev af Knud Sørensen “Hvornår blev Danmark en nation?” Kristeligt Dagblad 02.05.2017: Historien om Danmark: Hvornår blev Danmark en nation? | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk)

Fra Danmarkshistorien: Historiebrug af vikingetiden (danmarkshistorien.dk)

Artikel:  “Forskeren der opfandt vikingetiden”, Morten Mikkelsen, Kristeligt Dagblad 21.09.2018.: Forskeren der opfandt vikingetiden | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk)


Supplerende litteratur:

Video: ”Horrible Histories (BBC) - Attack on Lindisfarne” 1 Juni, 2011. (1,30 min)
Video: “Trosskiftet - da vikingerne blev kristne” Nationalmuseet 2013. 6 min.

Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vikingetid og Danmarks tilblivelse. Aflevering 25-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3:Modstandsbevægelsen under/efter besættels

Emne: Modstandsbevægelsen under og efter besættelsen (DHO-emne)

Fokus:
At introducere jer for faget gennem et tema, som de fleste af jer har et kendskab til. Udover kendskab til besættelsen og modstandsbevægelsen bliver I introduceret for mange historiefaglige begreber, som vi hele tiden vender tilbage til:

Historiefaglige begreber i forløbet:
- Historiebevidsthed (1. modul)
- Forskellen på fremstillinger og kilder (1. modul)
- Kronologi (2. modul)
- Brud (og kontinuitet) (2. modul)
- Historiebrug og historiebrugsformer (5. modul)
- Kollektiv erindring (6. modul)
- National identitet (6. modul)
- Begreber til kildebehandling
- Præsentation af en kilde (1. modul)
- Fokus på afsenderens baggrund (1. og 5. modul)
- Den historiske kontekst (3. og 5. modul)
- Beretning (4. modul)
- Førstehåndskilde (4. modul)
- Tendens (5. modul)

Hvad bør jeg lære af dette forløb?:
- At få et kendskab til modstandsbevægelsen og besættelsen i Danmark og hvorfor dette er vigtigt for den danske identitet  - dermed hvorfor emnet er relevant i dag
- At få en ide om, hvordan det er, at have historie i gymnasiet
- At blive introduceret til historiefaglige begreber, som vi hele tiden vender tilbage til
- Begyndende kildekritik
- tværfagligt samarbejde med dansk, da dette er DHO-emnet

Anvendt litteratur:
- Fremstilling: ”Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel” s. 97-107
- Fremstilling: ”Fra fortid til historie” s. 15, 17-19
- Fremstilling: ”Historielærernes øvelsesbog” om forskellen på fremstillinger og kilder. Handout
- Kilde: Uddrag af interviewartikel med Jørgen Kieler skrevet af journalist og historiker Bent Blüdnikow. Udgivet i 2004 i Berlingske Tidende. ”Europa betalte prisen for vores egoisme”
- Link1: https://modstandsbevaegelsen.systime.dk/index.php?id=135
(kap. 7 om den illegale presse og industrisabotage)
- Kildesamling med satiretegninger fra den illegale presse. Fundet på: http://www.illegalpresse.dk/articles/show/id/21
- Link2: https://modstandsbevaegelsen.systime.dk/index.php?id=136
(Kap. 8 om stikkerlikvideringer og jernbanesabotage)
- Link3: https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/med-ret-til-draebe
(Filmklip: De første 20 min. og 35 sekunder af Med ret til at dræbe)
- Kilde: Uddrag af Aage Trommers bog ”Disse fem år” om Jernbanesabotagen
- Kilde: Uddrag fra artiklen ”Modstandsbevægelsens sejr og nederlag” af Sven Ove Gade, 2015
- Fremstilling: Kapitlet ”Modstandskampens betydning” i Jacob Sørensens bog Modstandsbevægelsen, 2019
- Link4: https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/index.php?id=144 & https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/index.php?id=186
- Trailer fra Hvidstensgruppen: https://www.youtube.com/watch?v=aYkiSjAZSlA
- Citat fra Foghs tale i 2003 i forbindelse med fejringen af 60-året for ophøret af samarbejdspolitikken, en tale på Søværnets Officersskole den 29. august 2003.. Fundet på www.danmarkshistorien.dk
- Kilde: ”Modstandsbevægelsens sejr og nederlag” af Sven Ove Gade, 30. januar 2015
- Link5: https://www.information.dk/indland/2015/05/usselhed-erstattet-heltemod-vores-forstaaelse-besaettelsen
- Kilder: Afskedsbreve (DHO). Fra bogen "de sidste timer. Afskedsbreve fra frihedskæmperne1943-45". Kristeligt Dagblads Forlag og Frihedsmuseets Venners Forlag. Gælder brevene fra "Svend Otto Nielsen", "Lars Bager Svane", "Arne Lützen Hansen" og "Christian Ulrik Hansen" samt "Lennart Greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatindlæg 23-04-2024
Omlagt skriftelighed. Lydfil 30-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4. Den Kolde Krig

Beskrivelse af forløbet: Den Kolde Krig

Vi beskæftiger os med den Kolde Krig med fokus på tiden efter Den Anden Verdenskrig til Berlinmurens opførsel. Hovedfokus har været på:
- hvorfor opstod den Kolde Krig? Årsagerne
- Periodisering - hvornår kan man sige, at den begynder (og slutter)?
- Hovedkonflikten - de ideologiske forskelle mellem Østblokken og Vestblokken. Ideologiernes kamp.
- Berlin som brændpunkt

Derudover har vi beskæftiget os med kampen om hjerter og sind i den Kolde Krig samt haft nogle perspektiver på, i hvor høj grad man kan tale om Kold Krig eller tendenser deraf i dagens krig mellem Ukraine/Rusland og på Taiwan/Kina/USA/handelskrig.

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid (studietursprojekt med at undre sig og lave det om til en problemstilling)

Kernestof i forhold til bekendtgørelsen:

- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

- historiebrug og -formidling

Kernetekster:
Bogen "Den Kolde Krigs Verden" af Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge. 2022. Kapitlerne:
1. "et overblik"
1.1. "Begyndelsen på den Kolde Krig"
5.1. "Khrustsjov fremsætter ultimatum"
Hele kap 5. "kampen om hjerter og sind"
Hele kap. 8 "Den kolde krig i dag"


Bogen "Fra oplysningstiden til europæisk integration 2" af Inge Adriansen m.fl. 2019. Kapitlet "ideologiernes epoke"

Bogen "Verden efter 1914 i dansk perspektiv" af Carl-Johan Bryld, 2019. Kapitlerne;
"Fra samarbejde til konfrontation 1945-47"
"folkedemokratisering af Østeuropa"
"Tysklandsspørgsmålet og Berlin"
"Berlinblokaden 1948-49"
"Berlin og flugtproblemet" (ikke kilderne nederst)

Om Potsdam konferencen på Wikipedia, downloadet 20 aug. 2024: https://da.wikipedia.org/wiki/Potsdamkonferencen

Kilder:
Fra bogen "Den Kolde Krigs Verden" (nævnt ovenfor):
Kilde 1a : George Kennans syn på Sovjetunionen (1946)
Kilde 1b: Nikolai Novikovs syn på USA (1946)
Kilde 4.1: Ernst Reuters tale i Berlin (1948)
Kilde 4.2: Situationen i Berlin (1948)
Kilde: Francis Fukuyama: Historien er slut, 1989
Kilde 8a: Uddrag fra hhv. vesttysk og østtysk historiebog (1971)
Kilde 8b: To historikere om årsagerne til Den Kolde Krig (1994, 1997)

Engelsk tale på film:
Report to the Nation - Berlin Crisis, 25 July 1961: https://www.jfklibrary.org/asset-viewer/archives/tnc-258

Film: "Den kolde krig". Lavet af lærer Zeki Laurent Sadic, 14 feb. 2017: https://www.youtube.com/watch?v=BdW9BQgo0xE

Supplerende litteratur:
Worddokument med billeder til at lave vor kronologilinje, udleveret af læreren.
Explainer fra DR TV: "derfor er Ukraine vigtig for Rusland", S2022, Episode 10: https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-derfor-er-ukraine-vigtig-for-rusland_303209
Studietur til Berlin med diverse indslag
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 4. Den Kolde Krig

Beskrivelse af forløbet: Den Kolde Krig

Vi beskæftiger os med den Kolde Krig med fokus på tiden efter Den Anden Verdenskrig til Berlinmurens opførsel. Hovedfokus har været på:
- hvorfor opstod den Kolde Krig? Årsagerne
- Periodisering - hvornår kan man sige, at den begynder (og slutter)?
- Hovedkonflikten - de ideologiske forskelle mellem Østblokken og Vestblokken. Ideologiernes kamp.
- Berlin som brændpunkt

Derudover har vi beskæftiget os med kampen om hjerter og sind i den Kolde Krig samt haft nogle perspektiver på, i hvor høj grad man kan tale om Kold Krig eller tendenser deraf i dagens krig mellem Ukraine/Rusland og på Taiwan/Kina/USA/handelskrig.

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid (studietursprojekt med at undre sig og lave det om til en problemstilling)

Kernestof i forhold til bekendtgørelsen:

- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

- historiebrug og -formidling

Kernetekster:
Bogen "Den Kolde Krigs Verden" af Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge. 2022. Kapitlerne:
1. "et overblik"
1.1. "Begyndelsen på den Kolde Krig"
5.1. "Khrustsjov fremsætter ultimatum"
Hele kap 5. "kampen om hjerter og sind"
Hele kap. 8 "Den kolde krig i dag"


Bogen "Fra oplysningstiden til europæisk integration 2" af Inge Adriansen m.fl. 2019. Kapitlet "ideologiernes epoke"

Bogen "Verden efter 1914 i dansk perspektiv" af Carl-Johan Bryld, 2019. Kapitlerne;
"Fra samarbejde til konfrontation 1945-47"
"folkedemokratisering af Østeuropa"
"Tysklandsspørgsmålet og Berlin"
"Berlinblokaden 1948-49"
"Berlin og flugtproblemet" (ikke kilderne nederst)

Om Potsdam konferencen på Wikipedia, downloadet 20 aug. 2024: https://da.wikipedia.org/wiki/Potsdamkonferencen

Kilder:
Fra bogen "Den Kolde Krigs Verden" (nævnt ovenfor):
Kilde 1a : George Kennans syn på Sovjetunionen (1946)
Kilde 1b: Nikolai Novikovs syn på USA (1946)
Kilde 4.1: Ernst Reuters tale i Berlin (1948)
Kilde 4.2: Situationen i Berlin (1948)
Kilde: Francis Fukuyama: Historien er slut, 1989
Kilde 8a: Uddrag fra hhv. vesttysk og østtysk historiebog (1971)
Kilde 8b: To historikere om årsagerne til Den Kolde Krig (1994, 1997)

Engelsk tale på film:
Report to the Nation - Berlin Crisis, 25 July 1961: https://www.jfklibrary.org/asset-viewer/archives/tnc-258

Film: "Den kolde krig". Lavet af lærer Zeki Laurent Sadic, 14 feb. 2017: https://www.youtube.com/watch?v=BdW9BQgo0xE

Supplerende litteratur:
Worddokument med billeder til at lave vor kronologilinje, udleveret af læreren.
Explainer fra DR TV: "derfor er Ukraine vigtig for Rusland", S2022, Episode 10: https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-derfor-er-ukraine-vigtig-for-rusland_303209
Studietur til Berlin med diverse indslag
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 5 Demokratiet i det antikke Grækenland

Forløbsbeskrivelse – Demokratiet i det antikke Grækenland

Dette forløb har handlet om styreformer i antikkens Grækenland med særlig fokus på det athenske demokrati.
Eleverne har indledningsvist lært om det antikke samfund, herunder kvinder og slavers position i samfundet samt hvorfor Athen blev en magtfaktor.

Derefter har eleverne lært om, hvad der kendetegner den græske bystat samt hvordan Athens demokrati har fungeret med fokus på de forskellige demokratiske institutioner.
I forlængelse heraf har eleverne stiftet bekendtskab med forskellige styreformer og analyseret en længere kilde omhandlende samtidens debat om hvilken styreform, der bør foretrækkes.
Eleverne har også arbejdet med at sammenligne og diskutere det athenske demokrati op imod det moderne demokrati, vi kender fra i dag. Diskussionen har taget udgangspunkt i Mogens Herman Hansens synspunkter.
Afslutningsvis har eleverne arbejdet med begrebshistorie og analyseret begrebet ”Democracy” og dets omskiftelige betydning i forskellige kilder og kontekster.

Anvendt litteratur:
Kernetekster:
Grundbog: ”Vores Verden kap 2.: Antikken Grækenland. Demokratiets vugge”: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=137

-Link 1: “Antikkens Grækenland. Demokratiets vugge”: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=137
-Link 2: “indledning”: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=138
-Link 3: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/brinkmann-genopliver-den-romerske-stoicisme
-Link 4: “den græske kolonitid”: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=139
-Link 5: ”Fokuspunkt: historiske problemstillinger” https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=139#c285
-Link 6: ”krigene mod perserne”: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=140
-Link 7: ”demokratiets vugge”: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=141
-Link 8: Interview med Mogens Hansen ”om bystaten”, 4 Min.: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=497#c1099
-Link 9: Interview med Mogens Hansen ”borger i bystaten”, 3 Min: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=497#c1611
-Link 10: ”Perikles og det athenske demokrati”: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=187
-Link 12: “Modstand mod demokratiet og den Peloponnesiske krig” (minus kilde 6): https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=188
-Link 14: Artikel ”Interview med Mogens Herman Hansen: Vi skal ikke være så bange for folket – det er klogere, end man tror | Information ” fra Information, 28 okt 2017
-Link 15: Interview med Mogens Hansen ”det direkte demokrati”: 9 Min. https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=497#c1612
-Link 16: Interview med Mogens Hansen ”Om det græske demokrati og det moderne demokrati”: 5 Min. https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=497#c1614
-Link 17: Artikel ” Hvorfor har vi ikke direkte demokrati som i oldtidens Athen?” fra Videnskab.dk fra d. 3 juni 2013 (separat word-dok, 3 sider)
-Link 18: Miniklip om ”styreformer” fra Folketingets hjemmeside, 3 Min.: https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
-Link 19: Miniklip om “demokratiformer” fra Folketingets hjemmeside, 4 Min.: https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
-Link 20: Begrebshistorie (uddrag fra På sporet af historien – opslagsbog til historiefagets teori og metode) (separat word-dok.)
-Link 21: Uddrag af artiklen: ‘Democracy’ i forskellige udgaver af Encyclopedia Britannica (Et leksikon) (separat word-dok)
-Tekst s. 9 i fremstillingen ”Antikkens styreformer til debat”. Nemlig: ”Indledning – de tre styreformer”

Kilder:
- KILDE 2: ”Xenofon om kvinden”. Fra grundbogen: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=141#c300
- KILDE 4: Perikles’ gravtale. Fra grundbogen: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=187#c311
- KILDE 5: Athenernes statsforfatning. Fra grundbogen: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=188#c314
- Kilden ”Herodot: Forfatningsdebatten mellem de tre persiske stormænd” (pdf) Fra bogen ”kilder til Demokratiet i Athen” af Mogens H. Hansen, 2007.


Supplerende litteratur:
- film 58 min ”Kampen om historien”, afsnittet ”grundloven, folket og magten”: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_474372 (Vi så ikke det hele)
-Temahæfte fra Nationalmuseet: ”Da demokratiet blev opfundet og genopfundet” af Anders Hassing: https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/dokumenter/Europa/da_demokratiet_02.pdf
-Om demokratiopfattelser, Hal Koch, Alf Ross: https://hoenggymsamfa.blogspot.com/2016/08/demokratiformer-ross-og-koch.html

Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 6: Europæisk ekspansion gennem 500 år

Emne: Europæiske ekspansioner gennem 500 år

Beskrivelse af forløbet:

I dette forløb har eleverne arbejdet med europæisk ekspansion fra starten af kolonitiden i 1400-tallet til afkoloniseringen 500 år senere. Udover at skabe et historisk overblik over kolonimagternes ekspansion og de skiftende globale magtforhold i perioden har fokus særlig været på at årsagsforklare store makrohistoriske spørgsmål samt at undersøge nogle forskellige europæiske menneskesyn, der kom til udtryk i perioden.

Af de makrohistoriske spørgsmål har eleverne undersøgt hvorfor den europæiske ekspansion startede, hvorfor det var spanierne der erobrede inkaerne og ikke omvendt, hvorfor slaveriet ophørte, hvorfor den industrielle revolution først fandt sted i Storbritannien, hvorfor imperialismen startede, hvorfor det britiske imperium svandt hen samt hvorfor afkoloniseringen fandt sted. Eleverne har både arbejdet med kilder og historiske fremstillinger, herunder også dokumentarudsendelse. I forlængelse heraf har eleverne særligt trænet besvarelsen af problemstillinger ved hjælp af en række kilder, fremstillingsudklip og teorier.

Forløbet har særligt fokus på to sideløbende fokusområder:
1) årsagsforklaringer på makrohistoriske spørgsmål
2) Skiftende menneskesyn hos europæerne.

Faglige mål:
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur
        og samfund gennem tiderne
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks,
        Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale,
        europæiske og globale udvikling

Kernestof:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i
        dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• politiske og sociale revolutioner
• globalisering (begyndelsen)

Forløb: Hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 e.v.t. – 1900 e.v.t.

Materiale:

Grundbog til forløbet: ”Verden før 1914 – i dansk perspektiv” af Carl-Johan Bryld, Systime, 2020. Afsnittene:
- “Europa opdager verden” https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=402
- ”søvejen til Indien”: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=409
- ”opdagelsen af Amerika”: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=471
- ”spanierne erobrer Syd- og Mellemamerika”: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=472
- ”England og Frankrig i Nordamerika”: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=405
- ”Nordamerika – den store europæiske indvandring”: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=408
- “Industrialismen og arbejderbevægelsen”: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=68
- ”den industrielle revolution i England”: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=435
- ”befolkningsvækst og landbrugsrevolution”: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=443
- ”Hvorfor industriel revolution og hvorfor England?”: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=438
- ” Flaskehalse, teknologi og foretagsomhed”: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=444
- ”Marxismen – skabelsen af kapitalister og proletarer”: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=445
- ” En mentalitetshistorisk forklaring – 'den kapitalistiske ånd'”: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=446

Bog: ”Opdagelserne – kulturmøder eller kultursammenstød?”, af Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl. 1995. Side 12-16, 32-52

Bog: ”Fra fortid til historie” af Anders Hassing og Christian Vollmund, Columbus 2019:
”Historisk metode er mere end kildekritik”: https://frafortidtilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=154
”økohistorie”: https://frafortidtilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=182

Bog: ”Fokus – kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration” af Inge Adriansen m.fl, Systime, 2019:
“kolonisternes revolution”: https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.ibog.gyldendal.dk/index.php?id=165
”imperialismen”: https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=136
”Teknologi og moral”: https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=220
”Imperialistiske mål og strategier”: https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=221
”Indien – imperiets juvel”: https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=222


Bog: ”Den europæiske koncert” af Mikkel Thrane Lassen, 2019, på Systime.dk:
’A civilizing mission’: https://deneuropaeiskekoncert.systime.dk/?id=205
Racisme og imperialisme: https://deneuropaeiskekoncert.systime.dk/?id=206
Racisme og socialdarwinisme: https://deneuropaeiskekoncert.systime.dk/?id=207

Bog: ”Globalisering 1850-1914 – da verden blev mindre” af Martin A. Husted på Systime, 2015:
"Storbritannien som verdens politiske magtcenter 1850-1880": https://globalisering1850-1914.systime.dk/?id=427
"Storbritannien 1880-1914. Den trætte kæmpe": https://globalisering1850-1914.systime.dk/?id=423


Artikel: Kristeligt Dagblad ”De 10 vigtigste ting at vide om aztekerne”, 4/7-2013: https://www.religion.dk/viden/de-ti-vigtigste-ting-vide-om-aztekerne  

Video/kortfilm på Youtube: Aztecs: Arrival of Cortes and the Conquistadors, 11 okt. 2018: https://www.youtube.com/watch?v=suRAVIndO4Y (15 min på engelsk)

Dokumentarudsendelsen: ”Guns Germs And Steel Part”, 22/7-2013 (på engelsk): https://www.youtube.com/watch?v=dCBod2jFFyQ

Tegnefilm: ”Liberty’s Kids 101” (2003) fra youtube.com: https://www.youtube.com/watch?v=S7qRZmHLobQ&list=PLHeaIWvdbER3Ic90BzhPsH2aJ5KI3UtmM&index=2a

Artikel ”Debat: Guldkysten dyrker en hvid frelserfortælling”, 20/7-2015.

Artikel: ” Nyt menneskesyn spændte ben for slavehandlen”, fra Kristeligt Dagblad, 29/6-2015: https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/nyt-menneskesyn-spaendte-ben-slavehandlen

Kilder:
Kilde 2. Kong Manuel d. 1. af Portugal til kong Ferdinand og dronning Isabella af Spanien, juli 1499: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=409#c1062
Kilde: ”John Locke om naturretten”(1690)
Kilde: ” Indledning til den amerikanske uafhængighedserklæring 4. juli 1776”
Kilde: ”Jules Ferry: Forsvar for den franske imperialisme” fra bogen Fokus 2, side 187-188
Kildesamling (”menneskesynet under imperialismen” - særskilt upload)
Kildesamling om det britiske imperiums nedgang  (særskilt upload)
Film som kilde: "Guldkysten", 2016 (kan lånes via bibliotek.dk.)

Supplerende litteratur:
- ”Værktøjskasse til årsags- og motivforklaringer (årsagsskema)”: https://xn--denlillehjlpertilhistorie-cgc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=163
- Fra grundbogen ”Danmark før 1914 – i dansk perspektiv”, afsnittene: ”banebrydende industrier”: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=458 og https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=459
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Testresultater Det Antikke Grækenland 21-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 7: (Holocaust) og Folkemordet i Rwanda

Forløbsbeskrivelse – (Holocaust) og Folkedrabet i Rwanda

Dette forløb har primært handlet om folkedrabet i Rwanda i 1994.

Først er eleverne blevet præsenteret for FN’s definition af et folkedrab samt termen ”folkedrabets århundrede” (20. århundrede). Holocaust og frygten for den stigende antisemitisme har vi undersøgt i den forbindelse.

Dernæst har eleverne læst om, hvad der skete under og op til folkedrabet og undersøgt forskellige årsagsforklaringer på at folkedrabet fandt sted. I forlængelse heraf har eleverne arbejdet med Gregory Stantons teori om, at folkedrab falder i ti stadier. Denne teori har eleverne også mødt i små film fra aldrigmere.dk, hvor folkedrabet i Rwanda er blevet analyseret.

Eleverne har set filmen Hotel Rwanda fra 2004. Efterfølgende har eleverne reflekteret over populærhistories styrker og svagheder, samt hvordan filmen har bidraget til erindringen af folkedrabet. Derudover har eleverne også forholdt sig til filmens værdi som kilde i forhold til at besvare forskellige problemstillinger.

Afslutningsvist har fokus været på tiden efter folkedrabet. Eleverne har undersøgt og analyseret almindelige borgeres erindring af folkedrabet, samt den ledende politiske elites erindringspolitik i forhold til hvordan folkedrabet i deres optik bør erindres. I den forbindelse har eleverne reflekteret over hvordan et land og dets befolkning kommer videre efter et folkedrab.

Materiale:
Link 1: “Hvad er et folkedrab?” https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab
Små kortfilm fra www.aldrigmere.dk: ”vidnesbyrd” og ”Gaskamre og krematorier i Birkenau”

Link 2: “Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud”: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud

Link 3: ”Stanton: Folkedrab som stadier”: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
Kilde: 3 små film fra www.aldrigmere.dk: ”Et folkedrab under optræk”, ”Medier og propaganda” og ”Diskrimination i skolesystemet i Rwanda”

Link 4: Attentat, hadekampagne og massakrer: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/attentat-hadekampagne-massakrer
Kolonihistoriske årsager: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/myter-fjendebilleder-propaganda/kolonihistoriske-aarsager
Krav om magtdeling: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/myter-fjendebilleder-propaganda/krav-om-magtdeling

Link 5: Økonomisk nedtur: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/myter-fjendebilleder-propaganda/oekonomisk-nedtur
Flygtninge: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/myter-fjendebilleder-propaganda/flygtninge
Mediernes rolle i Rwanda: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/myter-fjendebilleder-propaganda/mediernes-rolle-rwanda

Link 6: ”Hvem stoppede folkedrabet?” på https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/ofre-gerningsmaend-tilskuere-beskyttere-redningsmaend/tilskuere-beskyttere-redningsmaend/hvem-stoppede-folkedrabet

Link 7: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/dilemmaspillet-folkedrabet-paa-bantikka

Film som kilde: ”Hotel Rwanda” (2004). https://fjernleje.filmstriben.dk/film/2596624400/hotel-rwanda

Link 8: Artikel: ”Projekt ny nation: ”I dag er vi alle Rwandere”: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/efterspil-projekt-ny-nation/projekt-ny-nation-dag-er-vi-alle-rwandere

Kilder: Små film fra Aldrigmere.dk: ”Folkedrabet i Rwanda: Gerningsmand og offer bor i samme landsby”. Jan 2, 2019. Kan ses på: https://www.youtube.com/watch?v=7laipdBH4QM
”Folkedrabet i Rwanda: To ofre om tiden efter”. Jan 2, 2019. Kan ses på: https://www.youtube.com/watch?v=d35buX29FaE
”Rwanda 24 år efter folkedrabet”. Jan 2, 2019. Kan ses på: https://www.youtube.com/watch?v=D7TnQTEY2Vw

Link 9: ”Glem din fortid som hutu eller tutsi” fra Kristeligt Dagblad 23 feb., 2007:  https://www.kristeligt-dagblad.dk/den-tredje-verden/glem-din-fortid-som-hutu-eller-tutsi

Podcast: "Rwandas Folkemord" i "Bakspejl" på DRlyd, 9 nov. 2020. 32 min.: Link: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2021/rwandas-folkemord-11162111004

Supplerende litteratur:
Uddrag fra FN’s Folkedrabskonvention: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention
Kilde: Uddrag på tysk fra bogen ”Mein Kampf” af Adolf Hitler om dennes syn på race, 1925.

Faglige mål:
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Holocaust og andre folkedrab

Spredning:
- Sprog: Andet-sproget materiale: Tysk
- forløb efter 1900
- geografisk spredning: Fokus primært udenfor Vesten og EU

Andre faglige perspektiver:
- aktør- og strukturforklaringer i forhold til årsagsforklaringer
- erindringshistoriske begreber: kollektiv erindring, erindringspolitik, erindringsfællesskab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 8: Renæssancen og Reformationen

Beskrivelse af forløbet:

I denne periode ændrede verden sig, så nogle grundtræk til vores moderne verden blev grundlagt.

Vi undersøger renæssancens begyndelse i Norditalien og dermed hvorfor, det lige præcis er i Norditalien, at vi kan tale om Renæssancens begyndelse. Vi undersøger Renæssance som begreb og som periode, da renæssancen egner sig til diskussioner om periodisering og navngivelsen af perioder.

Vi har fokus på humanismen, Medici-familien, det nye menneskesyn, naturvidenskaben som ændrede verdensbilledet på denne tid og dermed det begyndende opgør med kirken.  Særligt fokus på, at én af periodens afgørende ændringer er, at mennesket bliver løsrevet fra kristendommen og fremstår som et individ, der kan fortolke verden selv.

Fra Italien springer vi til Danmark, hvor vi med udgangspunkt i en TV-serie og i bogtrykkerkunstens opfindelse og Luthers teser undersøger splittelsen i kirken – Reformationen – som er afgørende for, at befolkningen i Danmark primært er protestanter i dag.
Slutteligt kigger vi på Renæssancens betydning og relevans i dag. Vi diskuterer herunder synspunkter på Renæssancen.

Vi har ”en bro” til danskfaget, da vi både behandler malerkunsten og tager på en studietur til Firenze sammen med danskfaget.

Metodisk arbejder vi hovedsageligt med problemstillinger: Spørgeordene og hvad de lægger op til i taksonomisk niveau, at kunne formulere problemstillinger selv og at kunne forbedre dem efter feedback, at kunne besvare problemstillinger og at kunne diskutere andres problemstillinger.
I den forbindelse arbejder vi naturligvis meget med kildeanalyse.

Litteratur:
• Fra bogen ”Renæssancen – da mennesket kom i centrum” af Kim Beck Danielsen og Sanne stemann Knudsen. Systime, 2016. Fået som PDF’er. Kapitlerne og siderne):
o Supplerende litteratur: Kapitel ”Firenze – blomsterbyen” side 31-49
o Kilden: Marchione di Coppo Stefani: Fiorentiensk krønike
o Kapitel ”sociale forhold” side 73-80
o Kapitel ”Naturvidenskaben og det ændrede verdensbillede” side 169-187
o Kapitelindledning ”synspunkter på renæssancen” side 195-196

• Fra bogen ”vores verdenshistorie” af Peter Frederiksen. Systime, 2019.
o Kapitel 8: Renæssancen og tidlig moderne tid: Mennesket i centrum (hele kapitlet med undtagelsen af ”malerkunsten” og ”arkitektur” minus kilder.) Forside: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=169
o Kilden: KILDE 46: Mirandola „Om menneskets værdighed“: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=171#c686
o Kilden: KILDE 47: Købmanden Rucellais erindringer: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=171#c690
o Kilden ”Galileis erklæring”: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=174#c791
o

• Fra Nationalmuseet: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/renaessance-1536-1660/renaessance-i-europa-og-danmark/

• Billedfil (powerpoint) med billeder fra den italienske renæssance (Udarbejdet af lærer)

• Podcast: ”Renæssancen – verdenshistorie” (ca. 14 min.) udarbejdet af lærer Søren Vrist Christensen, 24. nov. 2018: https://www.youtube.com/watch?v=QWKpuz2kSGo

• Handout fra bogen ”Historielærerens øvelsesbog - 86 opskrifter til varieret undervisning” af Anders Troelsen m.fl. Columbus, 2020. Afsnittet ”Den gode problemstilling”, side 68-70

• TV-Serie. ”Historien om Danmark”. Afsnit 6: Reformation og renæssance. 59 min. DR1, 2017:  https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?idnr=TV0000108011&cfuid=5

• Fra bogen ”Fokus – kernestof i historie 1. Fra Antikken til europæisk ekspansion”, siden med “overblik”: https://fraantikkentileuropaeiskekspansion.systime.dk/?id=214

Faglige mål:

o redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
o analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
o skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
o reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
o formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
o behandle problemstillinger i samspil med andre fag (studietur)

Kernestof:

o hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
o forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
o historiefaglige teorier og metoder

Spredning:
- Forløb primært ml. ca. 500 e.v.t. – ca. 1500 e.v.t.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb 9: Israel-Palæstina konflikten

Israel-Palæstina-konflikten:

Dette skulle eleverne gerne kunne svare på efter endt forløb:
- Hvorfor opstod denne konflikt? (årsagerne til konfliktens udspring)
- Hvori består ”knasterne” i denne konflikt?
- Hvorfor skændes de så stadigvæk i dag? (nuværende knaster og alliancer)
- Er der blevet gjort forsøg på fred før? Og refleksion over, hvad der skulle til for at få fred i dag? (løsningsforslag og innovation i historieundervisningen)

Kernelitteratur:
- Ibogen: ”Om Israel – En stat i Mellemøsten” af Henrik Wiwe Mortensen og Systime A/S. Første udgivelsesår 2017. Hele kapitel 1(minus kilder), hele kapitel 2(inkl. Kilder), hele kap 3 (minus kilder), hele kap. 4 (inkl. Kilder), hele kap. 12(minus kilder)

- "Holocaust-benægtelse i Mellemøsten" fra Folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/hvad-er-holocaust-benaegtelse/holocaust-benaegtelse-mellemoesten

Kilder:
- Kilde 3: Hussein McMahon-brevveksling, 1915–1916: https://israel.systime.dk/?id=258
- Kilde 4: Sykes-Picot aftalen, 1916: https://israel.systime.dk/?id=259
- Kilde 7: Israels uafhængighedserklæring, 14. maj 1948: https://israel.systime.dk/?id=264
- Kilde 8: Den Arabiske Ligas erklæring, 15. maj 1948: https://israel.systime.dk/?id=265

Film:
- P3 Essensen-explainer: "Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina", 10 okt. 2023: https://www.dr.dk/skole/samfundsfag/udskoling/p3-essensen-explainer-forstaa-konflikten-mellem-israel-og-palaestina

- Explainer: "Hvordan er livet i Gaza?" DR. 8. Nov 2023 | 12m: https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvordan-er-livet-i-gaza_418389

- DR TV ”Jerusalem – kampen om den hellige by”. Afsnit 4: ”Moderne by – gammel konflikt” (30 dec. 2023): https://www.dr.dk/drtv/se/jerusalem-_-kampen-om-den-hellige-by_-moderne-by-_-gammel-konflikt_423801

- DR TV ”Jerusalem – kampen om den hellige by”. Afsnit 5: https://www.dr.dk/drtv/se/jerusalem-_-kampen-om-den-hellige-by_-selvstaendighed-og-katastrofe_423804

- DR Explainer: Hvem er Hamas? 17. Okt 2023 | 10m: https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvem-er-hamas_413090

- DR Horisont: "Massakren på musikfestivalen"
27. Feb 2024 | Eleverne har set de første 24 min. deraf: https://www.dr.dk/drtv/se/horisont_-massakren-paa-musikfestivalen_440239

Supplerende litteratur:
- Analyse af hjemmesider: Supplerende litteratur (hjemmesideanalyse): http://www.palaestina-info.dk/ og https://israelinfo.dk/
- Fra ibogen disse kapitler (minus kilder): kap. 5-11 (elevoplæg, fløjet lettere hen derover)
- Besøg i den Jødiske Synagoge med fokus på "jøder i dag i dagens Danmark"
- Grand Bio, vi så filmen "Hinjabs stemme" (om en pige i gaza og redningsarbejdet)
- små korte filmklip: https://www.dr.dk/studie/samfundsfag/fem-krige-pa-35-ar
- Hvad er i grunden forskellen på PLO og Hamas? (6 min.) https://israel.systime.dk/?id=229#c639
- Hvad er forskellen på Hamas og Hizbollah?: (3 min.): https://israel.systime.dk/?id=229#c640
-læreroplæg "hvorfor strander Fredsprocessen?" (I PowerPoint)
- "Her er den fulde tekst af Trumps plan for fred i Gaza", 30 sept. 2025: https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-09-30-her-er-den-fulde-tekst-af-trumps-plan-for-fred-i-gaza
- "Præst: Hamas' terrorisme kan aldrig retfærdiggøres. Men vi skal forholde os til
volden fra begge parter", KIRKELIGT SET 13.10.23 KL. 19:00. Kristeligt Dagblad.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Fagligt kernestof:
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling

Spredning:
- Forløb efter ca. 1900
- geografisk udenfor Europa og USA
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøveeksamen i Israel-Palæstinakonflikten 10-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18,4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb 10: Den franske revolution

Den Franske revolution

I dette forløb undersøger vi, hvad en revolution er/kan være med udgangspunkt i den Franske revolution. Vi har et særligt fokus på de bagvedliggende og de udløsende årsager til revolutionen. I mindre grad perspektiveres der også til hvilken betydning revolutionen fik for Frankrig og det øvrige Europa.

Vi har disse fokuspunkter:
- Introduktion: Hvad er en revolution? – og er de altid dårlige? Relevansen af vort emne. At få indblik i oplysningstidens tanker
- Samfundsgrupper før revolutionen: At få indblik i, hvordan det franske stændersamfund var organiseret
- At få indblik i de bagvedliggende årsager til udbruddet af den franske revolution
- at få et overblik over de politiske klubber i Frankrig: At få overblik over datidens fraktioner i Frankrig
- At få indblik i, hvordan og hvorfor den franske enevælde falder. Årsagerne til den franske revolution
- fra republik til terror: At få indblik i, hvordan det franske samfund udviklede sig efter enevældens fald
- den store terror: At give et indblik i, hvorfor Montagnarderne indførte den store terror, samt hvilken effekt den havde på datidens Frankrig
- de moderates revolution: At få indblik i, hvordan de nye magthavere efter Robespierre forvaltede og derefter mistede magten til Napoleon i 1799

MATERIALE:
Grundbogen, som vi benytter, er denne.: https://denfranskerevolution.systime.dk/?id=1
Vi har læst alle disse kapitler: 1, 2, 3, 7, 8, 9, 10, 12

Årsagsark: ”årsagerne til den franske revolution”: https://xn--denlillehjlpertilhistorie-cgc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=163#c375

Animationsvideo: Ten Minute History - The French Revolution and Napoleon (Short Documentary). 12 sept. 2016 på kanalen History Matters: https://www.youtube.com/watch?v=NeVJDd1XhIk

KILDER:
- Kilde 19: Tekst 19: Francois de la Rochefoucaulds erindringer om stormen på kongeslottet, efter 1792: https://denfranskerevolution.systime.dk/?id=182#c524
- Kilde 22: Tekst 22: Nicolas Ruault om dødsdømte på vej til henrettelse, 1793: https://denfranskerevolution.systime.dk/?id=191#c574
- Kilder: Analyse af diverse billeder og satire fra de kapitler, som vi har læst. Dvs. kapitel 1-3, 7-10 og 12. (se Powerpoint og kompendier)
- Kilde 6: Ludvig 15. om monarkiets grundprincipper, 1766: https://denfranskerevolution.systime.dk/?id=157#c344
- Kilde 7: Elisabeth Charlotte af Orléans om hoffets overdådighed, 1682:
https://denfranskerevolution.systime.dk/?id=157#c348
- Billede af "Spejlsalen i slottet Versailles uden for Paris": https://denfranskerevolution.systime.dk/?id=138
- billede af "Samfundsgrupper i Frankrig før revolutionen": https://denfranskerevolution.systime.dk/?id=137
- Kilde: "Den Franske Revolution og kampen for demokratiet" (2016). Interviewuddrag: Fra turbulens.net: Af Vanessa Bowns Poulsen. Interview 15.3.2016
- Billede af ”Ne Pour la Peine: Født til at lide”. Anonymt billede: Indgår i artiklen ”Samfundsnasserens revolutionære forhistorie” af Jonas Ross Kjærgård, 9. november 2014

Andre bøger, som man også må bruge til eksamen om historisk metode:

-"På sporet af historien - opslagsbog til historiefagets teori og metode" af Christian Lund og Brian Larsen, Systime, 2021:  https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=1


- "den lille hjælper til historie", af Søren Kauffeldt og Lasse Nielsen, Systime, 2026: https://xn--denlillehjlpertilhistorie-cgc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1


SUPPLERENDE MATERIALE:
- Video på 5 min.: https://youtu.be/tlcj5ktvMgo?si=itZoh_glg4QpNpQv
“How far was the French Revolution a product of the Enlightenment?” Af Dr. Robert Priest, History Hub, 18 marts 2022

- Trailer traileren til filmen Marie-Antoinette fra 2006 instrueret af Sofia Coppola. Traileren varer 2.26 min.

- filmklip: Ideology 101: Political Factions During the French Revolution. 18. Aug. 2023: https://www.youtube.com/watch?v=dRnShCZ7Wi0


Andre faglige perspektiver:
- Metode: kontinuitet og brud
- Metode: Hvad påvirker historiens gang? Aktør/ struktur og årsagsforklaringer
- Kønshistorie og diskursanalyse
- prøveeksamen + feedback

FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder

Forløb hovedvægt: ml. ca. 1500 e.v.t. – 1900 e.v.t.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøveeksamen uploades her. Den Franske revolution 21-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb 11: Kronologi- og repetitionsforløb

Kronologi- og repetitionsforløb (ikke eksamensemne)

I dette forløb repeteres vores 9 eksamensforløb kronologisk. Vi fokuserer på brud & kontinuitet, periodisering samt produktkravene til fremlæggelserne. Der arbejdes i grupper.

De 9 forløb (som alle opgives til eksamen):
1. Vikingetid og Danmarks tilblivelse (1g)
2. Modstandsbevægelsen under og efter besættelsen (DHO-emne) (1g)
3. Den Kolde Krig (2)
4. Demokratiet i det Antikke Grækenland (2g)
5. Europæiske ekspansioner gennem 500 år (2g)
6. (Holocaust) Folkemordet i Rwanda (2+3g)
7. Renæssancen og Reformationen (Firenzestudietur) (3g)
8. Israel-Palæstina konflikten (3g)
9. Den franske revolution (3g)

Produktkrav:
- Hver gruppe laver en fremlæggelse om deres emne/forløb, samt en ressourcepakke til en eventuel eksamen.
- Fremlæggelsen skal være på ca. 20-30 minutter!
- Fremlæggelsen skal rumme en gennemgang af den vigtigste kontekstviden.
- Fremlæggelsen skal rumme gennemgang og delvis analyse af de vigtigste kilder i forløbet.
- Fremlæg de væsentligste problemstillinger, I ser i emnet/forløbet.
- Fremlæggelsen skal rumme en perspektivering til andre forløb.
- Fremlæggelsen skal rumme faglige overvejelser over emnets periodisering.

Ressourcepakken skal indeholde:
- En tidslinje med de vigtigste begivenheder i forløbet.
- En oversigt med centrale og velformulerede problemstillinger der passer til emnet.
- Elevnoter til forløbet, både til fremstillingsstof og kilder.
- Et overbliksark med centrale begreber
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer