Holdet 2022 DA/e - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Y - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Anne Marie Schultz-Lorentzen
Hold 2022 DA/e (1e DA, 2e DA, 3e DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til tekstlæsning                   30
Titel 2 Argumentation Medier                            50
Titel 3 Optakt til DHO  Værk                      200
Titel 4 Folkeviser                                   40
Titel 5 Romanntikken Romantismen  Medier Værk 95
Titel 6 Det moderne gennembrud  Værk                  230
Titel 7 DMG Symbolisme Ekspressionisme Kriger (tema)    80
Titel 8 60´ Modernismen Værk                   300
Titel 9 Postmodernismen Værk            85
Titel 10 Sprogteori 2000-tallets litteratur 40
Titel 11 New Journalism Repetition                  35
Titel 12 Repetition New journalism

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til tekstlæsning 30

Områder i 1g
Introduktion til tekstlæsning (genre) (Litterære perspektiv)
Skrivekursus
Argumentationsanalyse (sproglige perspektiv)
Medier (mediemæssige perspektiv)
Værk
Optakt til DHO
DHO

INTRODUKTION TIL TEKSTLÆSNING
Litterære perspektiv og sproglige perspektiv
Repetition af analysebegreber til prosa og poesi fra Grundforløbet.
Introduktion  til analyseskemaer til prosa og poesi
Introduktion til genre
Introduktion til litteraturhistorisk læsning herunder den fantastiske fortælling og realismen
Introduktion til at kunne analysere og fortolke brug af sproglige virkemidler
Introduktion til fortællemåde: jeg-fortælleren med henblik på troværdighed og forfatterens syn på denne.
Introduktion til minimalisme og reception
Introduktion til psykologisk analyse af tekster; brug af freudiansk analyse i personkarakteristikken.
Introduktion til at kunne at demonstrere viden om litteratur og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.

Baggrund
Værktøjskassen til dansk
Litteraturportalen
LH1, s.365-366, Den fantastiske prosa
LH2, Realisme


Leif Panduro, Uro i forstæderne (novelle)

Dan Turell, I ismejeriet ( digt)

Simon Fruerlund, Borgerligt tusmørke (roman)

Iben Krogsdal, PER 2 (novelle)


Dansk stil: Litterær artikel.
Introduktion til genren.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Argumentation Medier 50

ARGUMENTATION
Sproglige perspektiv

Baggrund
Annette Hauer og Birgitte Bech, Tal og skriv, s.42-44, Argumentation.
Charlotte Jørgensen, Praktisk argumentation, Teknisk forlag, s. 62-66, Appelformer.
Eva Heltberg og Christian Koch (red), Skrivehåndbogen, 1997

Introduktion til argumentationsanalyse herunder begreberne påstand, belæg, hjemmel og appelformerne: etos logos og patos.

Tekstanalyse og skriftlig aflevering

Tekst:
Politiken, 7-7-12, Thomas Korsgaard, Halballir

Dansk stil
Politiken, 7-7-12, Thomas Korsgaard, Halballir

MEDIER
Nyhedsformidling
Kommunikationsanalyse, informationsforløb (afsender - medium kanal, tekst - adressat, modtager; feedback)
Nyhedsgenrer, nyhedskriterier og fremstillingsform
De klassiske nyhedsgenre; De udvidede nyhedsgenre: oplevelsesjournalistik og New journalismen i historisk perspektiv (Herman Bang og Cavling)
Nyhedstrekanten, Hey, You, See, So; lay out
Analyse af artikler med fokus på nyhedsgenre, opbygning (referat, interview, faktabokse) og argumentation.


Fokus på at kunne demonstrere kendskab til mediebilledet og kunne forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i medier.

Fokus på dokumentargenren og filmiske virkemidler

Ryd forsiden, s.70-79ø
Ryd forsiden, s.96-99n, Nyhedstrekanten
Berl.   3-11-17 Tiger løs i Paris,
Berl. 22-11-17 København skal være fri farlig trafik
Berl, 22.11.2917, Da danskerne gjorde deres Borgerpligt
Henrik Cavling, Donse Krudtmølle
New Journalism, Borker og Brøndgaard, s.10-12, Bruddet med objektiviteten - læses i 3g
Morten Sabroe, Et svin i Berlin - læses i 3g


Processkrivning
Dansk stil
Øvelse i opgaveskrivning og feedback
Klimaministeriet, 2008, Hallo Jeg er vejret, Morten Søndergaard, Bourdieu i køkkenhaven
Indledning til af Conni Hedegaard til Hallo Jeg er vejret
Værktøjskassen til Dansk, Skema til poesi

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Optakt til DHO Værk 200


VÆRKLÆSNING
Baggrund:
Oplysningstiden. Rationalismen
Litteraturhåndbogen bind 1( LH 1), s.119-120, Oplysningen.
Litteraturhåndbogen bind 2 (LH2), Komedien
LH1, Holbergs komedier

Værk, Ludvig  Holberg, Erasmus Montanus

Introduktion til idegrundlaget i rationalismen herunder deismen.
Det oplyste enevælde og synet på underklassen herunder Voltaires syn på denne.

Oplysningstankerne således som de kommer til udtryk i Erasmus Montanus.
Holbergs syn på oplysningstankerne.

Holbergs karakterkomedier, komediegenren

OPTAKT TIL DHO

Forfatningskampen og systemskiftet
Tekstlæsning i litteraturhistorisk sammenhæng
Fokus på at litteraturen sætter aktuelle problemer til debat og modsat kan påvirke samtidens aktuelle debatter.


Fokus på definition af problemlitteratur
Fokus på arbejderbevægelsen;  Kvindefrigørelsen og sædelighedsfejden;
Frederik og Mathilde Bajer, om kvindens valgret.
Introduktion til Det moderne gennembruds og naturalismens idegrundlag og realismen. Definition af determinismen - hvordan skal begrebet forstås i litterær sammenhæng
Perspektivering til romantikken og modstilling af romatikkens idegrundlag med idegrundlaget i DMG.
Introduktion til Darwin, Freud og Nietzsche

Baggrund:
LH1, 214-215, Problemlitteratur
LH1, s.224-225, af Den politiske udvikling (Nexø)
LH1, s.219-221, Kvindefrigørelse og sædelighedsfejden
Herman Bang, Lidt om dansk realisme
Tekst:
Henrik Pontoppidan, Et Grundskud
Henrik Pontoppidan, Lykke-Per
Casper David Friedrich, Morgen i Riesengebirge

Besøg på Arbejdermuseet - fous på arbejderbevægelsen
Opgave på Arbejdermuseet
Lille byvandring med fokus på Kartoffelrækkerne og arbejderboliger


MEDIER
Filmanalyse
Baggrund:
Værktøjskassen til dansk stil
DOX filmiske virkemidler

Fokus på film perspektivering til dokumentargenren og filmiske virkemidler
Film:
Kysset (Kinopalæet - Lyngby)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Folkeviser 40

2g

Optakt til dansk stil
De skriftlige genre: Om dansk stil og Nye genre (kopi)

FOLKEVISER
Litterære perspektiver
Realisme.
Fremstillingsformen i folkeviser - sproglige perspektiv

Baggrund:
LH bind 1: 81-86, Folkeviser.
LH2: Folkeviser. LH2: Realisme
Fokus på fremstillingsformen (formelsproget, syrebadsteknikken, den adfærdsbeskrivende stil, (dansen)) i analysen og fortolkning af folkeviser.

Fokus på sproglig analyse af symboler og  overnaturlige væsner/fænomener

Temaer i folkeviser: slægt/individ; det normale liv og folkevisernes konflikttyper (fx første hjem; overgang fra første til andet hjem;  forførelse, slægtsfejde; hævn)

Tema: overgang.
Tekster:
Harpens kraft
Jomfruen i Fugleham.
Germand Gladensvend
Elverskud

Slægtsfejde/hævn
tekst:
Torbens datter

Folkeeventyr- Perspektivering
LH2, Eventyr
Kong Lindorm


Dansk stil
De skriftlige genre: Om dansk stil og Nye genre (kopi)

Dansk stil: Svømmestjerner – under overfladen
Baggrund:
Se undervisningsforløb 3 og
Fat om dokumentaren, s.6-11; DOX, s.21 og FilmX, s.2-10m.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romanntikken Romantismen Medier Værk 95

Romantikken og romantismen. Biedermeier.
Litterære perspektiver
Realisme/ikke realisme.
Sproglig analyse, stilistik. Sproglige og litterære perspektiver


Tekstlæsning i litteraturhistorisk sammenhæng
Analyse og fortolkning af tekster med fokus på litteraturhistorie, idegrundlag og sproglige virkemidler .

Romantikkens idegrundlag (organismetanken, universalromantikken, nyplatonismen) og brug af realismen.
Perspektivering til rationalismen og modstilling af romatikkens idegrundlag med idegrundlaget i rationalismen.

Sproglige virkemidler herunder personificering, besjæling, metaforer o.a. anvendt i tekstlæsningen. Sammenhæng mellem sproglige virkemidler og idegrundlag.

Digterens rolle som formidler af det romantiske idegrundlag (kunstnerrollen).

Romantismen og menneskesynet i romantismen: jeget som spaltet person, dobbeltvæsen - ikke romantikkens hele karakter.

Værklæsning, St. St. Blicher, Sildig opvågnen med fokus på fortællemåde (herunder forholdet mellem fortæller og forfatter) og sproglige virkemidler, dobbeltgængermotivet og romantikkens/romantismens idegrundlag og opfattelse af jeget.
(I repetition i 3g: Romantikkens syn på det splittede jeg  herunder inddragelse af Rimbaud. Se 3g under Grundvig Dagbog fra Egelycke. Om Rimbaud se også  Strunge).

Fokus på at demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund.



Baggrund:
LH1, s.157-164ø, Romantikken.
LH1, Biedermeier, 164-171
LH2, Romantikken
LH2, Romantismen

Tekster:
Schack Staffeldt, Indvielsen
H C Andersen, Klokken
Oehlenschlæger: Guldhornene, Poul Reumert oplæsning, 1954
                            Simon Peder,
                            
Romantismen
St. St. Blicher, Sildig opvågnen. Fokus på dobbeltgængermotivet. Værk 2

Force Majeure, Film (2014), perspektiv på romantisme og dobbeltgængermotivet

Eksistentialisme
LH1, s.333-336, Eksistentialisme. Den eksistentielle litteratur.
LH 2. Eksistentialisme
LH 2, Søren Kierkegaard


Medier
Optakt til dansk stil
Fokus på filmiske virkemidler, genre og fortællemåder
Baggrund:
FilmX
Kampagnefilm, Tv-reklamer, Kortfilm - filmiske virkemidler
DOX
Dokumentar -en genre med mange facetter.pdf
Dokumentarfilm - nøglebegreber.pdf
Fat om dokumentaren s.6-11.pdf

Materiale: Svømmestjerner, DR,  dokumentar

Remediering
Fra tekst og til film
Tekst: Ida Jessen,  Kaptajnen og Ann Barbara, s.276-278, Skelforretning
Film: Bastarden, film, Lyngby, Kinopalæet

Fokus: Hvordan romaner kan filmatiseres med særligt henblik på fremstillingen af miljøer, personer og konflikt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det moderne gennembrud Værk 230

DET MODERNE GENNEMBRUD
Litterære perspektiver
Periode
Naturvidenskabelig tænkemåse. Naturalismen.
Sproglig analyse, stilistik. Sproglige perspektiver

Problemlitteratur
Sædelighedsfejden
Psykoanalyse

Impressionisme. Sproglig analyse, stilistik. Sproglige perspektiver

Tekstlæsning i litteraturhistorisk sammenhæng
Analyse og fortolkning af tekster med fokus på sproglige virkemidler og  litteraturhistorie. Herunder problemlitteratur (litteraturen skal sætte problemer til debat). Fokus på at litteraturen sætter aktuelle problemer til debat og modsat kan påvirke samtidens aktuelle debatter.

Det moderne gennembruds og naturalismens idegrundlag (naturalismens program) og realismen. Definition af determinismen - hvordan skal begrebet forstås i litterær sammenhæng.
Perspektivering til romantikken og modstilling af romatikkens idegrundlag med idegrundlaget i DMG.

Fortællemåde og sproglige virkemidler i naturalismen og impressionismen.

Fokus på klassekampen;  Kvindefrigørelsen og sædelighedsfejden;

Værklæsning, Herman Bang, Ved vejen (læst i 3g) med fokus på sproglige virkemidler, impressionistiske stil, ligestillingsdebatten, sædelighedsfejden og naturalismens idegrundlag.

Fokus på at demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund.


Baggrund
LH1, s.205-207, af Naturvidenskabelig tænkemåde: Brandes og naturvidenskaben; Positivisme
LH1, s. 208-209m af Litteraturen 1870-1890: Naturalisme,  Definition af naturalismen. Den naturalistiske udviklingsroman.
LH1, s.213-214, af Litteraturen 1870-1890:  Brandes´samfundskritik
LH2, Naturalisme
LH1, s. 214-215, Problemlitteratur
LH2, Realisme
LH1, s.210-211, Naturalismens psykologi
LH1, s.220-221, Sædelighedsfejden
Herman Bang, Lidt om dansk realisme
LH1, s. 252-255, Nietzsche

Impressionisme (kopi) og LH 1, s.212-213m

Tekster:
Henrik Pontoppidan, Nådsensbrød, Ørneflugt
Herman Bang, Irene Holm
Herman Bang, Branden
I.P. Jacobsen, Mogens
Holger Drachmann, Engelske socialister

Dansk stil: Lykke-Per og Morgen i Riesengebirge

Litteraturens dag
Stine Askov, Nøjsomheden (uddrag)
Benedicte Huang , Døtreskolen (uddrag)

Perspektivering:
Besøg på Ordrupgaard
Dialogbaseret rundvisning i
IMPRESSIONISMEN OG DENS OVERSETE KVINDER

Tranen, Gentofte Bibliotek

Studieretningsdag med udgangspunkt i Ærømanifestet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 DMG Symbolisme Ekspressionisme Kriger (tema) 80

3g
DMG, fortsat fra 2g
Herman Bang, Ved vejen, værklæsning
Fokus på sproglige virkemidler, impressionistiske stil, ligestillingsdebatten, sædelighedsfejden og naturalismens idegrundlag. Se undervisningsforløb 6 om fokuspunkter i DMG


SYMBOLISMEN
Symbolisme
Modernisme
Litterære perspektiver
Sproglige perspektiver
Eksistentialisme

Tema: Kriger (Danmarksrejse til Århus)

Tekstlæsning i litteraturhistorisk sammenhæng
Analyse og fortolkning af tekster med fokus på litteraturhistorie, verdensopfattelse og sproglige virkemidler .

Symbolisternes verdensopfattelse (opfattelse af det sjælelig og den sjælelige realitet i modsætning til DMG´s realisme) Perspektivering til DMG og modstilling af symbolismens virkelighedsopfattelse med idegrundlaget i  DMG. Reaktion mod naturalismens fornuftsmæssige og empirisk korrekte.
Inspirationen fra Frankrig, Rimbaud;  perspektivering til romantikkens syn på den materielle verden, der skjuler den egentlige dybere og virkeligere tilværelse, den symbolisterne vil finde og udtrykke.


Analyse og fortolkning af sproglige virkemidler herunder personificering, besjæling, metaforer. Sammenhæng mellem sproglige virkemidler, symbolsk sprog  og verdensopfattelse, herunder søgen efter mystiske sammenhænge.
Inspirationen fra Frankrig, Rimbaud.

Drømmens og poesiens betydning for erkendelsen af den menneskelig eksistens. Digterens rolle som formidler af ukendte sammenhænge og drømme (kunstnerrollen).

At kunne anvende eksistentialisme og Freud i tekstanalyse og fortolkning

Fokus på at demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund.



Baggrund:
LH1, S. 258, Fransk symbolisme, s.261-263, Dansk symbolisme og  Andre litterære tendenser
LH 2 (Leksikon) om Symbolisme
LH2 (Forfatterbiografier) Sophus Claussen (ekstensivt)
LH1, s.256-258ø, Af Borgerlig litteratur og kunst 1890-1920 (ekstensivt)
LH1, s.260-261, Auguste Renoir, Place Pigalle. Edvard Munch, Våraften på Karl Johan.

Tekster:
Sophus Claussen: Verbena LH s.261.
Sophus Claussen, Ekbatana
Johannes Jørgensen, Confiteor

EKSISTENTIALISME
Baggrund:
LH1, s.333-336, Eksistentialisme. Den eksistentielle litteratur.

Tekster
Martin A. Hansen, Agerhønen.
Peter Seeberg, Hjulet

EKSPRESSIONISMEN
Ekspressionisme. Modernisme.
Realisme
Litterære perspektiver
Sproglige perspektiver
Eksistentialisme

Tekstlæsning i litteraturhistorisk sammenhæng
Analyse og fortolkning af tekster med fokus på litteraturhistorie, verdensopfattelse og sproglige virkemidler .

Ekspressionisternes  kunstsyn.  Perspektivering til DMG og modstilling af ekspressionisternes virkelighedsopfattelse med idegrundlaget i  DMG. Reaktion mod naturalismens fornuftsmæssige og empirisk korrekte.
Inspirationen fra Edvard Munch (norsk maler) og Der blaue Reiter (Tyskland);  
I tekstlæsningen perspektivering til symbolisternes syn på den materielle verden, der skjuler den egentlige dybere og virkeligere tilværelse, den ekspressionisterne vil finde og udtrykke. Det sjælelige udtryk, udtrykket for de sjælelige tilstand, træder i stedet for den realistiske gengivelse i ekspressionismen.

Kunstnerrens subjektive opfattelse af virkeligheden (ekspression).
Det splittede verdensbillede - efter første verdenskrig. En ny sproglig form der bedre gengiver det splittede verdensbillede


Analyse og fortolkning af sproglige virkemidler herunder personificering, besjæling, metaforer o.a. Sammenhæng mellem sproglige virkemidler, ekspressionistiske virkemidler  og verdensopfattelse.

Kunstens betydning for erkendelsen af den menneskelig eksistens. Digterens rolle som formidler af ukendte sammenhænge og drømme (kunstnerrollen).

At kunne anvende eksistentialisme og Freud i tekstanalyse og fortolkning

Fokus på at demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund.


LH2 (L) Ekspressionismen
LH2 (B) Johs. V. Jensen (ekstensivt)
LH1, af Modernistisk litteratur, s. 289-292, Ekspressionisme og lyriske formeksperimenter
LH2 (L) Surrealisme
LH 1, s. 292, Surrealisme

Tekster:
Dansk læsebog: Johs. V. Jensen, Manhattan
Dansk læsebog: Johs. V. Jensen, På Memphis station
Dansk Læsebog: Tom Kristensen, Middag
Emil Bønnelycke, Århundredet

Dansk stil
Tekster:
Emil Bønnelycke, Hymne, perspektivering til Nordahl Grieg, Til ungdommen

Tema om krig
Opfølgning på besøg på Moesgaard Museum i forbindelse med studietur til Århus.

Tekster:
Emil Bønnelycke, Hymne, perspektivering til Nordahl Grieg, Til ungdommen!
Berlingske, 5.9.2024, 1. sektion,  Ronja Pilgaard, Efter 10 års fejlslagen veteranpolitik skal det være lettere at få erstatning som ptsd-ramt
DR-dokumentar, Præster i krig, 2024
Uddrag af katalog fra Moesgaard om udstillingen "Kriger"

Fokus på krig i litteratur, aviser og dokumentar
Fokus på nyhedsformidling af krig
Fokus på avisgenre, nyhedskriterier og fremstillingsform; Repetition af medier, se 1g.
Fokus på dokumentargenren og filmiske virkemidler. Se øvrigt  gennemgået pensum og baggrundsstof.

Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag, navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i medier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 60´ Modernismen Værk 300

60´ER MODERNISMEN
Sprogbrug og stilistik .
Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
Litterære perspektiver og sproglige perspektiver
Perspektivering til minimalisme

Analyse og fortolkning af tekster med fokus på sproglige virkemidler og  litteraturhistorie
Fokus på at demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund.

Analyse af tekster fra modernismen med fokus på opfattelsen af fremmedgørelse af individet herunder brug af sproglige virkemidler (metaforpoesi), der demonstrerer fremmedgørelsen.

Ombrydningen af sproget; fremmedgørelsen og konfrontationen. Lyrikken  som bekendende (konfrontationsbestræbelse)
Afsløring af de traditionelle udhulede værdier

Baggrund:
LH1, af 60´ernes litteratur, s. 356-359 og LH2 (Modernisme)
LH2, Realisme

Tekster
Klaus Rifbjerg, Dansk læsebog, Teknik,
Klaus Rifbjerg, Frihavnen; perspektivering til Natten, fra Scener fra det daglige liv (1973) og LH2 Realismen. Se DMG.


Værklæsning af Rifbjerg, Den kroniske uskyld.
Romangenren/ungdomsromanen; brug af freudiansk analyse i personkarakteristikken og uskyldstemaet.
Fortællemåde: jeg-fortælleren med henblik på troværdighed og forfatterens syn på denne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Postmodernismen Værk 85

POSTMODERNISMEN
Sprogbrug og stilistik .
Det litterære perspektiv og sproglige perspektiv

Analyse og fortolkning af tekster med fokus på sproglige virkemidler og  litteraturhistorie
Fokus på at demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund.

Analyse af tekster fra postmodernismen med fokus på opfattelsen af fremmedgørelse af individet herunder brug af sproglige virkemidler, der demonstrerer fremmedgørelsen.

Perspektivering til romantikkens/romantismens syn på det splittede jeg (individet/dividet), herunder inddragelse af Rimbaud.

Perspektivering til romantikkens syn på den  borgerlige tilværelse, der skjuler den egentlige dybere og virkeligere tilværelse, den postmodernisterne vil finde og udtrykke i opgøret med velfærdstaten

Drømmens og poesiens betydning for erkendelsen af den menneskelig eksistens. Digterens rolle som formidler af ukendte sammenhænge og drømme (kunstnerrollen).

At kunne anvende eksistentialisme og Freud i tekstanalyse og fortolkning

Perspektivering til modernismen og senmodernismen, herunder Rifbjerg med fokus på opfattelsen af fremmedgørelse.

Perspektivering til realisme ikke realisme

Baggrund
Af Længe siden lige før, Jeget, kopi
LH2, Michael Strunge ekstensivt
Tekster
Michael Strunge, Vi folder drømmens faner ud, Livets hastighed og Den hæslige by
Dan Turéll, I Ismejeriet, perspektiverende tekst læst i 1g
LH2, Dan Turéll (ekstensivt)
Perspektivering til realisme ikke realisme

Værklæsning  - "Vi folder Drømmens faner ud". Samlede Strunge s.261-316  (værk 6)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Sprogteori 2000-tallets litteratur 40



SPROGTEORI                                                                                                                                                 
SPROGHANDLINGER
Sproghandlinger. Kommunikative handlinger
Sproglige perspektiv

Baggrund:
Pia Quist og Jimmy Zander Hagen, Sprogforløb i dansk, Gyldendal, 2007, Sprog og Handling, s.112-126, Sproghandlinger. Kommunikative handlinger
Tekst.
Helle Helle, "Venlige fremmede"
Helle Helle af "de"

Sprogforløb - kommunikative handlinger og samtalens gyldighed
Gennemgang af sproghandlinger, herunder indirekte sproghandlinger, samtaleregler og regler for samtalens gyldighed.

Tekstanalyse med fokus på refleksion over vellykket kommunikation i litteratur.
Kommunikativ analyse som del af personkarakteristik


2000-TALLETS LITTERATUR                                                                                    
Litterære og sproglige perspektiver
Minimalisme og ”rittersport”
Baggrund:
Erik Skyum Nielsen, Mod nul, s.11-12 og 18-21.
ESN om 2000-tallets litteratur Herunder gennemgang eksemplerne på rittersport
Ole Ravn om 2000-tallets litteratur            
Tekst.
Helle Helle, "Venlige fremmede"
Helle Helle af "de"
Kathrine Marie Guldager, Kaffeselskab mfl i  baggrund (Ritterport)
Norsk, Novelle Marie Aubert, Du burde skamme dig (2016)

Litteraturhistorisk læsning herunder inddragelse af sproglige virkemidler
Fokus på fortællemåde med henblik på forfatterens syn på fortæller og personer.
Introduktion til minimalisme og reception; Rittersport og mærkværdiggørelse;
begrebet "tomme pladser" i tekstfortolkning
Psykologisk analyse af tekster; brug af freudiansk analyse i personkarakteristikken.
Perspektivering til impressionismen



SIDSTE FEM ÅR
Tekst:                                                                                                                                            
Thomas Korsgaard, Tyverier, s.7-12, Tyverier og s.13-20, I bor da pænt.
Anna Møller, På vej til skoven
Baggrund: Se 2000-tallets litteratur
Perspektivering til  impressionismen

Litteraturhistorisk læsning herunder inddragelse af sproglige virkemidler
Fokus på fortællemåde med henblik på forfatterens syn på fortæller og personer.
Autofiktion og Thomas Korsgaard
Inddragelse af minimalisme og reception; begrebet "tomme pladser" i tekstfortolkning
Psykologisk analyse af tekster; brug af freudiansk analyse i personkarakteristikken.
Perspektivering til impressionismen

Perspektiv: Ida Jessen, Kaptajnen og Ann Barbara, s.276-278, Skelforretning – læst i 2g
Perspektiver til 2000-tallets litteratur herunder litteraturens dag, 2g:
Stine Askov, Nøjsomheden (uddrag)
Benedicte Huang , Døtreskolen (uddrag)


At demonstrere viden om litteratur og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 New Journalism Repetition 35

REPETITION
Romantikken og romantismen. Se læst baggrund og tekster under forløb 5
Inddragelse af nye tekster herunder kanonforfattere fra perioden og/eller forløbet
Litterære og sproglige perspektiv
Adam Oehlenschläger, Der er et yndigt land
NFS Grundtvig, Dagbog fra Egelycke
Repetition af romantikkens idegrundlag og nationalromantikken.
Perspektivering til senmodernitetens individopfattelse og tilværelsesopfattelse                                                                                            Perspektivering til romantikkens syn på det splittede jeg (individet/dividet), herunder inddragelse af Rimbaud.

Realisme
Dansk læsebog, Martin Andersen Nexø, Lønningsdag
Perspektivering til DHO.   
LH 2 af Realisme.pdf  
LH2, Realisme.
Forfatningskampen og systemskiftet
Tekstlæsning i litteraturhistorisk sammenhæng
Fokus på at litteraturen sætter aktuelle problemer til debat og modsat kan påvirke samtidens aktuelle debatter.

Fokus på definition af problemlitteratur; Fokus på arbejderbevægelsen
Realismen, determinismen - hvordan skal begreberne forstås i litterær sammenhæng.
Se også forløb 6


Eksistentialismen
Baggrund: Se om eksistentialisme i øvrige læste forløb, fx forløb 6 og 7,
Inddragelse af nye tekster herunder kanonforfattere
Tekst:
Den afrikanske farm af Karen Blixen, "To dag efter Denys død"                           
Supplerende baggrund: LH1, s.252-254, Nietzsche, Nihilisme og Herremoral og slavemoral. (Er læst i under område 6)
Tekst:
Pär Lagerkvist, Hvem gick forbi mit barndomsvindu (svensk)   
Marie Aubert, Du burde skamme dig (norsk)   

NEW JORNALISMEN - MEDIER
New Journalism

Baggrund:
New Journalism, Borker og Brøndgaard, s.10-12, Bruddet med objektiviteten
Ryd forsiden, De grafiske invitation, s. 92-95,
Tekst:
Morten Sabroe, Et svin i Berlin
Perspektiverende materiale:
Herman Bang, Branden
Henrik Cavling, Donse Krudtmølle
Berlingske, Da Danskerne gjorde deres borgepligt (1g)

Repetition af
Nyhedsgenrer, nyhedskriterier og fremstillingsform
De klassiske nyhedsgenre; De udvidede nyhedsgenre: oplevelsesjournalistik og New journalismen i historisk perspektiv (Herman Bang og Cavling)
Se også Medier læst i 1g.

New Journalism og bruddet med objektiviteten
Fokus på  fortællemåde (vinkling, objektiv/subjektiv formidling, valg/fravalg); fakta, refleksion og fiktionalisering i New Journalism; selviscenesættelse; formidling af et splittet verdensbillede i overensstemmelse med en modernistisk  tilværelsesforståelse.


VÆRK
Afslutning på:
Klaus Rifbjerg, Den kroniske uskyld                                                           
Romangenren/ungdomsromanen; brug af freudiansk analyse i personkarakteristikken og uskyldstemaet.
Fortællemåde: jeg-fortælleren med henblik på troværdighed og forfatterens syn på denne.

                                       





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Repetition New journalism

REPETITION
Romantikken og romantismen. Se læst baggrund og tekster under forløb 5
Inddragelse af nye tekster herunder kanonforfattere fra perioden og/eller forløbet
Litterære og sproglige perspektiv
Adam Oehlenschläger, Der er et yndigt land
NFS Grundtvig, Dagbog fra Egelycke
Repetition af romantikkens idegrundlag og nationalromantikken.
Perspektivering til senmodernitetens individopfattelse og tilværelsesopfattelse                                                                                            Perspektivering til romantikkens syn på det splittede jeg (individet/dividet), herunder inddragelse af Rimbaud.

Realisme
Dansk læsebog, Martin Andersen Nexø, Lønningsdag, perspektivering til DHO.   
LH 2 af Realisme.pdf  
LH2, Realisme.
Forfatningskampen og systemskiftet
Tekstlæsning i litteraturhistorisk sammenhæng
Fokus på at litteraturen sætter aktuelle problemer til debat og modsat kan påvirke samtidens aktuelle debatter.

Fokus på definition af problemlitteratur; Fokus på arbejderbevægelsen
Realismen, determinismen - hvordan skal begreberne forstås i litterær sammenhæng.
Se også forløb 6


Eksistentialismen
Baggrund: Se om eksistentialisme i øvrige læste forløb, fx forløb 6 og 7,
Inddragelse af nye tekster herunder kanonforfattere
Tekst:
Den afrikanske farm af Karen Blixen, "To dag efter Denys død"                           
Supplerende baggrund: LH1, s.252-254, Nietzsche, Nihilisme og Herremoral og slavemoral. (Er læst i under område 6)
Tekst:
Pär Lagerkvist, Hvem gick forbi mit barndomsvindu (svensk)   
Marie Aubert, Du burde skamme dig (norsk)   

NEW JORNALISMEN - MEDIER
New Journalism

Baggrund:
New Journalism, Borker og Brøndgaard, s.10-12, Bruddet med objektiviteten
Ryd forsiden, De grafiske invitation, s. 92-95,
Tekst:
Morten Sabroe, Et svin i Berlin
Perspektiverende materiale:
Herman Bang, Branden
Henrik Cavling, Donse Krudtmølle
Berlingske, Da Danskerne gjorde deres borgepligt (1g)

Repetition af
Nyhedsgenrer, nyhedskriterier og fremstillingsform
De klassiske nyhedsgenre; De udvidede nyhedsgenre: oplevelsesjournalistik og New journalismen i historisk perspektiv (Herman Bang og Cavling)
Se også Medier læst i 1g.

New Journalism og bruddet med objektiviteten
Fokus på  fortællemåde (vinkling, objektiv/subjektiv formidling, valg/fravalg); fakta, refleksion og fiktionalisering i New Journalism; selviscenesættelse; formidling af et splittet verdensbillede i overensstemmelse med en modernistisk  tilværelsesforståelse.


VÆRK
Afslutning på:
Klaus Rifbjerg, Den kroniske uskyld                                                           
Romangenren/ungdomsromanen; brug af freudiansk analyse i personkarakteristikken og uskyldstemaet.
Fortællemåde: jeg-fortælleren med henblik på troværdighed og forfatterens syn på denne.

                                       







Særlige fokuspunkter:
Arbejdsformer:
Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsfrist
Dansk stil 22-04-2025
Kopier indhold til lektion

fr 28/2 3. modul - 3e DA • SL • 05 -
MEDBRING DEN KRONISKE USKYLD
Lektier
Kopier indhold til lektion
Lektie:

Lektie:

Rifbjerg: alle læser forordet til romanen

I modulet:

1.

Gennemgang af forord med fokus på s.7m-8 om "uskyldstabet".
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer