Holdet 2022 DA/f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Y - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Martha Maria Rewers Rahbek Hansen, Morten Bach Jensen, Suzanne Holm-Petersen
Hold 2022 DA/f (1f DA, 2f DA, 3f DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Reklame og kampagneanalyse - Innovation
Titel 2 Diskursanalyse og kønsdiskurser
Titel 3 Værklæsning 'Kunsten at græde i kor' - autofiktion
Titel 4 Kronologiforløb
Titel 5 Ravnkels saga
Titel 6 Barbiefilm
Titel 7 Islandsk litteratur, krimi, 'Under sneen*
Titel 8 Skriftlighed
Titel 9 Medier - digital dannelse
Titel 10 Forældre og børn i litteraturen
Titel 11 Naturen i litteraturen
Titel 12 Skriftlighed
Titel 13 Krig
Titel 14 Teksthistorien i store træk
Titel 15 Eksistentialisme
Titel 16 Teksthistorie og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Reklame og kampagneanalyse - Innovation

Vi analyserer enkeltreklamer - trykte og levende - og vi forholder os til opbygningen af en reklamekampagne.

Forløbet repeterer filmanalysebegreber fra grundforløbets dokumentarfilmforløb, og introducerer yderligere til reklameanalyse. Her anvendes AIDA-modellen, og der fokuseres på fremstillingskoncepter, blikretninger, fixpunkter mv.

Forløbet indeholder arbejde med innovation og innovative arbejdsprocesser.

Forløbet er primært et medieforløb, men der arbejdes også med sproglig analyse af trykte reklamer.

Vi arbejder fælles med udvalgte reklamer, hvorefter eleverne i grupper vælger deres egen reklame, som de laver en analyse af i grupper.  Analyserne fremlægges for resten af klassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Diskursanalyse og kønsdiskurser

Diskursanalyse - Blik for køn
Vi arbejder med diskursanalysens grundlæggende begreber og har fokus på kønsdiskurser.
Med udgangspunkt i bogen 'Blik for køn' introduceres socialkonstruktivistisk teori - herunder begreberne:
Naturforklaring/naturalisering
Kulturel/social/historisk kontekst
Før-kulturel
Kønskonstruktion
Kønskomponent
Kønslig genkendelighed
Citeringer
Kropstegn
Kønsperformance
Poststrukturalisme
Sproghandling
Performativ/illokutionær talehandling
Perlokutionær atlehandling
Boying/girling


Vi arbejder med de centrale drskusanalysebegreber:
Diskurs
Hegemonisk diskurs
Moddiskurs
Nodalpunkt
Ækvivalent/ækvivalenskæde
Antagonisme
Flydende betegner
Norm
Kønsdiskurs Normalitet og ikke-normalitet
Asymetrisk magtforhold
Eksklusion/diskursiv udgrænsning

Vi arbejder med hate speech og begreberne:
Hate speech
Injurious speech
Virkelighedskonstituering
interpellation
Historicitet
genkendelse
Interpellation bagom ryggen
Diskursiv magt
Diskursiv eksistens
Kønnede krydsbindinger
Ikke-genkendeligt køn
reproduktion af hadefuld diskurs
Subjektskonstituering

Vi læser en række tekster, billeder og reklamer, og anvender diskursanalysen på disse tekster.
Eleverne finder også selv tekster og reklamer, der iscensætter køn- og kønsdiskurser.
Vi analyserer tekster fælles i klassen, i par og i grupper.
Forløbet afsluttes med, at eleverne i grupper finder en tekst/en reklame, som de analyserer og fremlægger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Værklæsning 'Kunsten at græde i kor' - autofiktion

Vi læser 'Kunsten at græde i kor' som værk.
Der arbejdes med bogens anslag og dens første kapitler i klassen. Herefter læses hjemme.

Vi arbejder sideløbende med autofiktion som genre og læser andre nyere eksempler på autofiktion. Vi arbejder med autofiktionen fascinationskraft, dens aktualitet, brugen af rollerne offer, bøddel og medløber, samt kigger på, hvorfor forfatterne skriver autofiktion.
Vi beskæftiger os med, hvordan autofiktionen modtages og på hvordan den indplaceres i mediemøllen.

Forløbet beskæftiger sig endvidere med remediering, da vi også ser filmen 'Kunsten at græde i kor' og sammenligner de to værker.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kronologiforløb

Som optakt til DHO, der har fokus på 1968 og velfærdssamfundet, laver vi et kronologiforløb med fokus på tiden fra det moderne gennembrud til 1970'erne.

Vi arbejder med socialhistorisk læsning og eleverne får en introduktion til metoden, samt til nykritisk læsning og biologisk læsning.

Forløbet køres parallelt med historiefaget, og der introduceres til de teksthistoriske perioder og til centrale tekster fra de respektive perioder.

Det moderne gennembrud
Mellemkrigstid
Efterkrigstid
1960'erne
1970'erne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ravnkels saga

Vi læser Ravnkels saga som optakt til vores studietur til Island.

Vi arbejder med sagaen som genre, sagaens tilblivelsessituation og dens nedskrivning, det islandske samfunds opståen og udvikling, begreberne ære og hævn, samt ser på sammenstødet mellem de 'nye' persontype (kristen inspireret) fremstille i forhold til den 'traditionelle' persontype (den asa-troende).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Barbiefilm

Vi ser Barbiefilmen og forholder os til dens fremstilling af køn og dens kritik og/eller citering af kønsstereotyper.

Vi læser anmeldelser af filmen, samt podcast om den.

Vi analyserer filmens fremstilling og diskuterer (i forlængelse af vores tidligere forløb om kønsdiskurser og fremstilling af køn og forventninger til køn, hvordan filmen placerer sig i dette spektrum. Herudover analyserer vi anmeldelsernes holdning til filmen.


Forløbet er et medieforløb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Islandsk litteratur, krimi, 'Under sneen*

Værklæsning 'Under sneen'.
Vi læser krimien 'Under sneen' som værk.

Bogen sættes ind i et tema om islandsk litteratur, særlig krimi og den nordiske krimi.
Vi læser teorier om, hvorfor 'man' læser krimier, hvad krimigenren kan og ikke kan, og så arbejder vi med forskellen mellem krimien og thrilleren, og hvorfor/hvorfor ikke de to genrer appellerer til læseren
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Skriftlighed

Vi arbejder med skriftlighed og den debatterende artikel som genre.
Med udgangspunkt i tidligere afleveringer og rettelser, arbejder eleverne mere med deres skriftlighed.
Den debatterende artikel introduceres, og eleverne får lov til at lave 'skelettet' til deres debatterende artikel.
Vi arbejder med
indledning
tekstpræsentation
pro et contra
hvordan man bygger en stærk argumentation op
det konkrete eksempels magt
den gode afslutning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Medier - digital dannelse

Forløbet lægger delvist op til SRO sammen med samfundsfag.

Med udgangspunkt i bogen 'Dig og digital dannelse i dansk' arbejder vi med medier og digital dannelse.

Forløbet introducerer til:

web 2.0
det polyfaktuelle samfund og filterbobler
ansigtsløs kommunikation - ødelæggende eller frugtbar?

Journalistik på nettet
influencere som gatekeepers
hvordan sociale medier ændrer nyhedskriterierne
fiktionaliserede og manipulerede nyhedsartikler
analyse af falsumartikler, oponionsartikler og manipulerde nyheder

Onlineidentiteters performance på de sociale medier
autenticiteten under pres
onlineidentiteter er de nye realitystjerne
frontstage, backstage og middleregion
kønsperformance på de sociale medier
politikernes performance på de sociale medier

Vi gennemgår hvordan man analyser multimodale  tekster fra social medier.

Forløbet afsluttes med at eleverne i grupper vælger en onlineidentitet (en influencer eller en politiker) efter egent valg, som de laver en analyse af - de analyserer profilen på et af de sociale medier, og udvælger herudover 1-2 konkrete opslag, som de analyserer. Analyserne formidles til klassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forældre og børn i litteraturen

Et kort tematisk forløb, hvor vi læser eksempler på, hvordan litteraturen skildrer forholdet mellem forældre og børn.
Forløbet har ud over det tematisk fokus på at få genopfrisket tekstanalysens centrale begreber.

Genre
Fortæller, fortælleformer
Personkarakteristik
Miljøbeskrivelse
Sproglige og stilistiske virkemidler

Herudover gennemgås forskellene på nykritisk analyse, biografisk analyse og socialhistorisk analyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Naturen i litteraturen

Forløb om natursyn i litteraturen. Eleverne arbejder med digtanalyse og -fortolkning samt filmanalyse. Forløbet er har fokus på danskfagets litteraturhistoriske perspektiv og der arbejdes kronologisk med litteraturhistorien (romantikken, romantismen, i dag). Forløbet reflekterer løbende over begrebet "natursyn" med fokus på modsætningen mellem harmoni og dystopi. Derfor introduceres eleverne for de to kontrasterende natursyn, hhv. "det pastorale natursyn" og "mørk økologi".
Fokus på følgende litteraturhistoriske perioder: romantik, romantisme og klimafiktioner/det antropocæne.
Forløbet kulminerer med afleveringen af klassens første reflekterende artikel, hvori eleverne reflekterer over naturen som motiv i digte gennem tiden.


KERNESTOF OG DANSKFAGLIGE PERSPEKTIVER
(LITTERÆRE OG MEDIEMÆSSIGE PERSPEKTIVER):

- Tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra romantik og romantisme.
- Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
- Kanonforfattere: Adam Öehlenschlaeger, St. St. Blicher

Her arbejdes metodisk med:
– Litteraturanalyse og -fortolkning (digt- og filmanalyse (spillefilm)
– Anvendelse af relevante litterære metoder
– Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– Tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
– Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

BEGREBSPIXL:
natursyn
det pastorale natursyn
organismetanken
panteisme
kosmos
kaos
mørk økologi
diffus
the mesh
det antropocæne

TEKSTER:
"Guldhornene", digt af Adam Ôehlenschlaeger, 1803
"Marie. En erindring fra Vesterhavet.", novelle af St. St. Blicher, 1836
"Sort frekvens" suite af Theis Ørntoft, 2014
"QEDA", spillefilm af Max Kestner, 2017 (VÆRK)

SUPPLERENDE TEKSTER:
"Antropocæn: Mennesket den største miljøfaktor" (s. 24-36) i
"Naturhistorier – en litteraturhistorisk temabog" af Sidsel Toft Christensen og Ivar Lærkesen, 2016.
"Håndbog i filmiske virkemidler" af Skoletjenesten FILM-X og Det Danske Filminstitut, 2003
"Kanon14: St. St. Blicher" af Lydtid på: https://www.kanon14.dk/steen-steensen-blicher
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse: Hvad er natur for dig? 02-05-2024
Reflekterene artikel: Naturen som motiv i digte 15-05-2024
Filmanalyse: QEDA 16-05-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Skriftlighed

Vi arbejder med årsprøverne fra sidste år og introducerer til den reflekterende artikel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Krig

Et tematisk forløb om krig

Vi arbejder med krig i kunst, film og litteratur, men arbejder også med hvervevideoer, breve og beretninger fra.

Forløbet er delt i tekster om før-krig, tekster under krig og tekster efter krig.

I delen, der handler om før krig analyserer vi bevæggrunde for at drage i krig. Vi analyserer hvervevideoer i grupper, fremlægger deres virkemidler og deres syn på militæret. Her genopfriskes filmanalysens virkemidler, og reklameanalysens AIDAmodel.
Vi læser uddrag af Herman Bangs 'Tine' fælles.
Herefter arbejder klassen med Holbergs 'Krigen mellem tigre og løver', Bønnelyckes: 'Spartanerne, gustav munch petersen: 'til mine forældre' og 'det underste land', Morten Nielsen: 'Det hellige mod' og Ole Wivels 'Vrede unde mænd'.

Under krig arbejder vi med
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Teksthistorien i store træk

Vi tager fat på teksthistorien og arbejder med de litterære 'bølger', hvor vi ser på, hvordan en periode erstattes af en modsatrettet periode. Vi kigger på paradigmeskift og arbejder med den socialhistoriske læsning.
Vi introducerer kort til sagaer, dykker ned i Middelalder og folkeviser, undersøger lidt om Renæssancens menneskesyn, ser på Barokkens dualisme, læser lidt Kingo, undersøger Oplysningstidens fornuft og læser Holberg, repeterer Romantikken og Romantismen, og arbejder med naturalismen og det moderne gennembrud.
Vi ser på 1.verdenskrig og eksistentialismen. Her læser vi BLOD som værk.
Vi har om efterkrigstid, hvilket leder op til forløbet om eksistentialismen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Eksistentialisme

Eksistentialisme
Forløbet er en introduktion til eksistentialismen som filosofisk retning Og som læsemetode.

Vi arbejder med de eksistentialistiske filosoffer:
Kierkegaard
Nietzsche
Sartre
Camus
Giddens og Meyrowich

Vi sætter filosofferne ind i deres samtidshistoriske kontekst, og ser hvordan de kan bruges i tekstanalysen. Vi analyserer udvalgte tekster med et eksistentialistisk fokus.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer