Holdet 2022 DA/k - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Y - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Nina Christensen
Hold 2022 DA/k (1k DA, 2k DA, 3k DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Fristelse og fordærv
Titel 2 Forløb#2 Ekspressionisme 1905-1925
Titel 3 GHG læser
Titel 4 Dokumentaren som genre
Titel 5 Forløb#4 DHO - Det moderne gennembrud
Titel 6 Forløb#6 Lyst - om at læse erotisk litteratur
Titel 7 Forløb#7 Romantikken 1800-1870
Titel 8 Forløb#8 Rap - Rim Rytme Reaktion
Titel 9 Forløb#9 Oplysning og fornuft
Titel 10 Forløb#10 Ondskabens ansigter
Titel 11 Forløb#11 Eksistentialisme
Titel 12 Forløb#12 Den medierede virkelighed
Titel 13 Forløb#14 Taler
Titel 14 Eksamensforberedelse - Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Fristelse og fordærv

Syndefaldet i litteraturen - overgangen fra barn til voksen

I dette forløb om fristelse og fordærv har vi beskæftiget os med et til alle tider yndet motiv i litteraturen og kunsten, nemlig syndefaldet, som vi oprindeligt kender fra Biblens fortælling om Adam og Eva og det skambidte æble. Syndefaldet, tabet af paradiset, skildres i litteraturen ofte som tabet af barndommen der igen opleves som et uskyldstab. Og netop overgangen fra barn til voksen, fra en livsfase til en anden, har gennem tiden kaldt på kunstnerisk fremstilling og har i dette forløb været omdrejningspunktet og fællesnævneren for det læste materiale. Fælles for de læste tekster er det, at overgangen fra barn til voksen skildres som et eksistentielt grundvilkår; som en fælles almenmenneskelig skæbne. Alle skal vi en dag plukke af den forbudne frugt fra kundskabens træ. Alle skal vi lære at skelne mellem godt og ondt, mand og kvinde og liv og død. I dette forløb er det som udgangspunkt den seksuelle vækkelse og med den skammen som eksistentielt grundvilkår, der har optaget os. Alle teksterne - på nær Frk. Escobar - kredser om den seksuelle vækkelse og menneskets uundgåelige møde med denne. Vi har set, hvordan nogen fuldbyrder overgangen fra barn til voksen gennem den seksuelle vækkelse, mens andre mislykkes i deres forsøg, eller mangel på samme.  

Tekster læst i undervisningen:

Kernestof:

1) Syndefaldsmyten. Første Mosebog kap. 3. Bibelselskabet
2) L.O.C: Frk. Escobar. Cassiopeia, 2005
3) Bodelsen, Anders: Drivhuset. Drivhuset, 1965
4) Harpens Kraft. Højskolesangbogen
5) Nabokov, Vladimir: Lolita kap. 13. Lolita, 1955
6) Aronofsky, Darren: Black Swan. 2011

Supplerende stof:

https://altomstoffer.dk/leksikon/kokain
Oplæg ved lærer om syndefaldsmyten  
Oplæg ved lærer om folkeviser
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Drivhuset 13-12-2022
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Ekspressionisme 1905-1925

I dette værklæsningsforløb har eleverne fået lov til at tage livtag med Rud Broby Johansens skrækekspressionistiske, antilyrisk larmede digtsamling, BLOD, fra 1922, der med sin sprængte form og sit ”usædelige” og tabukrænkende indhold sendte en chokbølge gennem sin samtid og afstedkom intet mindre end en pornografisag.
Formålet med forløbet har været at præsentere eleverne for ekspressionismen som form og indhold. De ekspressionistiske forfattere skrev deres værker i kølvandet på 1. verdenskrig, hvor civilisationen var på sammenbruddets rand. Kendetegnende for den ekspressionistiske litteratur var det derfor, at forfatterne med udgangspunkt i værdisammenbruddet i mellemkrigsårene afsøgte nye virkeligheder. Digtsamlingen BLOD er i høj grad gennemsyret af en oprørsk, vild og mareridtsagtig undergangsstemning. Men gennem digtsamlingens afgrundsdybe mørke anes alligevel en bagvedliggende søgen efter kosmisk samhørighed og ren kærlighed, der glimtvist kommer til syne midt i afsløringen af den borgerlige verdens horisontløse kaos; et spinkelt håb om en anden virkelighed.

Eleverne har desuden læst, remedieret og holdt oplæg om Tom Kristensens digte.

Tekster læst i undervisningen:

Kernestof:

1) Broby-Johansen, Rudolf: BLOD. 1922 (VÆRK)
2) Kristensen, Tom: Angst. 1920. Hærværk, 1930.
3) Kristensen, Tom: Det blomstrende Slagsmål. Fribytterdrømme, 1920.
4) Kristensen, Tom: Fribytterdrømme. Fribytterdrømme, 1920.
5) Kristensen, Tom: Nat i Berlin. 1921. Verdslige Sange, 1927.

Supplerende stof:

The Minds of 99: Det er Knud, som er død. 2014
Oplæg ved lærer om ekspressionisme
Prøve i sproglige virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 GHG læser

Selvvalgt værk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dokumentaren som genre

Dokumentarfilmen er et komplekst og interessant fænomen. På den ene side er den via en underlæggende faktakontrakt forpligtiget over for det, vi kalder virkeligheden. På den anden side ligger der oftest en personlig vision og ide bag. I dag ser vi konstant dokumentarfilm, som overskrider grænser og aktivt bruger fiktionens virkemidler. Man kan tale om genreblandinger, hybrider, faktion osv. Én ting er sikkert: skellet mellem fiktion og virkelighed er ikke klart.
Vi arbejder med at opbygge en forståelse for netop dette. Vi præsenteres for en række forskellige definitioner af, hvad en dokumentarfilm er. Desuden taler vi om, hvad fakta i det hele taget er, og om man nogensinde kan være objektiv, når man undersøger verden. Vi gør brug af følgende tre overordnede dokumentarformer: den observerende, den autoritative og den deltagende.

1) Granild, Dorthe og Mette Wolfhagen: DOX - Forløb i medier, 2016, s. 8-17 (intro til og definition af dokumentargenren), s. 32-43 (de tre klassiske genrer: den observerende, den autoritative og den deltagende dokumentar).
2) Thorsboe, Peter m.fl.: Rejseholdet. Sæson 4. episode 1. 2003. Danmarks Radio. (00:00-05:35)
3) Isager-Nielsen, Bent m.fl.: Danske mord. Sæson 2. episode 4. Jagten på nazi-mordere. 2021. Danmarks Radio. (00:00-03:56)
4) Lorentzen, Thora: Efterskolen. Sæson 1. episode 1. Noget er på vej. 2021. Danmarks Radio. (00:00-06:00)
5) Vilde vidunderlige Danmark. Sæson 1. episode 1. Skoven. 2020 Danmarks Radio. (00:00-02:10)
6) Moore, Micheal: Bowling for Columbine. 2002 (00:00-06:23)
7) Operation X: “Narret til porno”. TV2. 2006
8) Rødbro, Eva Marie: Prinsesser fra blokken. Sæson 1. episode 1. + sæson 1. episode 2. Danmarks Radio. 2016. (VÆRK)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 5 Forløb#4 DHO - Det moderne gennembrud


I nærværende dansk-historieforløb har vi beskæftiget os med perioden, det moderne gennembrud. Vi har arbejdet med en realistisk og kritisk litteratur i opbrud, hvis eksistensberettigelse bestod i ”at den satte problemer under debat”.  Som de fleste andre litterære perioder var det moderne gennembrud et opgør med den forrige litterære periodes tankegods. Således var det moderne gennembruds realistiske og samfundskritiske litteratur et opgør med romantikkens indadvendte og idealistiske litteratur. Alle de problemer, der af romantikerne var blevet fejet ind under gulvtæppet, blev af det moderne gennembruds forfattere så at sige fejet ud igen. Især tre emner blev med det moderne gennembrud gjort til genstand for den overophedede, offentlige debat; nemlig kirke, klasse og køn. I dette forløb er kernestoffet altså valgt ud fra ønsket om, at kernestoffet repræsenterer den litterære behandling af netop disse tre emner.
Som en fortsættelse af det moderne gennembruds litterære ideal om realisme, fulgte det folkelige gennembrud i begyndelsen af 1900-tallet. Af denne grund har vi i undervisningen også læst litteratur skrevet af det folkelige gennembruds forfattere; en litteratur, der var kendetegnet ved, at den var skrevet "fra folket til folket".

Udover at forbedre elevernes kendskab til perioden har vi i dette DHO-forløb arbejdet hen mod en kultivering af elevernes studieforberedende kompetencer. Især det videre arbejde med udviklingen af de studieforberedende skrivekompetencer har været vægtet højt. Eleverne har øvet sig i at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt såvel som skriftligt. De er herunder blevet trænet i at anvende centrale mundtlige og skriftlige fremstillingsformer. I arbejdet med de mundtlige fremstillingsformer har eleverne holdt faglige oplæg, samt trænet, hvordan man på fagligt velfunderet vis argumenterer for egne synspunkter.  I arbejdet med de skriftlige fremstillingsformer har eleverne udvidet deres forståelse af, hvordan man redegør, diskuterer, analyserer, fortolker og vurderer. Derudover har vi arbejdet målrettet mod at styrke elevernes viden om og evne til at udarbejde problemformuleringer med tilhørende problemstillinger. Sidst men ikke mindst har eleverne fået en grundlæggende introduktion til dansk- og historiefagets identitet og metode, samt en forståelse af, hvordan fagene anvendes i samspil. Eleverne har i forlængelse heraf opnået indsigt i, hvordan den historiske samtid kan præge litteraturen og vice versa.

Kernestof:

Primærlitteratur:

Aakjær, Jeppe: Jens Vejmand. 1905
Bang, Hermann: Skøgens juleaften. 1878
Jacobsen, I. P.: Fru Marie Grubbe - indledningen. 1876
Nexø, Martin Andersen: Lønningsdag – en idyl. 1900
Pontoppidan, Henrik: Fra hytterne. 1887 (VÆRK)
Skram, Amalie: Uddrag af Lucie (s. 175-177). 1888

Sekundærlitteratur:

Bødtcher-Hansen, Maja og Susan Mose: Det moderne gennembrud: #Metoo (s. 37-41). Systime. 2019
Fibiger, Johannes mfl.: Litteraturens veje. Det folkelige gennembrud (s. 256-256). Systime. 2012
Kjær-Hansen, Barbara mfl.: Litteraturhistorien på langs og på tværs (s. 1-5). Systime. 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6 Lyst - om at læse erotisk litteratur

Lyst - om at læse erotisk litteratur

Seksualundervisning i dansk.

Læsningen af erotisk litteratur er en utrolig interessant indgangsvinkel til at samtale om nærværende og relevante emner så som: lyst, normer for lystudfoldelse, kønsroller, samtykke, grænsesætning, seksualitet, kropsaccept og meget andet. Derfor skal vi i dette forløb læse, nyde, analysere, fortolke, reflektere over og samtale om erotisk litteratur.   
                                                                                                                             

Den erotiske lyst er, for næsten alle mennesker, et eksistentielt grundvilkår og fylder meget især i ungdomsårene. Det er i teenageårene, at de fleste unge gør sig deres første seksuelle erfaringer. Sex er for mange en dejlig og lystfuld oplevelse, men sex er samtidig også noget, der for mange unge er forbundet med stor usikkerhed og uvidenhed. På nuværende tidspunkt søger de unge især efter informationer om sex på nettet, og pornoindustrien er på den måde utilsigtet endt med at stå i spidsen for de unges seksuelle dannelse, hvilket der ligger en række problemstillinger i.  I dette forløb vender vi derfor blikket væk fra pornografien og stiller i stedet skarpt på den erotiske litteratur, der netop tilbyder et alternativ til pornografiens fremstilling af lyst, nydelse og sex m.m.

I forløbet vil vi have fokus på 4 forskellige facetter af lysten:

1) Den dejlige lyst
2) Den komplicerede lyst
3) Den farlige lyst
4) Lyst i en digital tidsalder



Litteraturliste:
1) Andersen, Vita: "Fortæl en vittighed", i Tryghedsnarkomaner, Gyldendal, 1977
2) Brøgger, Suzanne: Creme Fraiche, Forlaget Rhodos, 1978.
3) Christensen, Jeppe Krogsgaard: “Lore”, i: M - erotiske noveller af mænd, Byens Forlag, 2014.
4) Ekman, Kerstin : Händelser vid vatten. Albert Bonniers Fölag, 1993.
5) Espedal, Tomas: Imot naturen (notatbøkene), Gyldendal, 2011.
6) Leth, Jørgen: "Kokkens datter", i: Det uperfekte menneske - director´s cut, Gyldendal, 2005.
7) Lind, Cecilie: Pigedyr, Gyldendal, 2022.
8) Nin, Anaïs: "Marcel", i: Venusdeltaet - erotiske noveller, Lindhardt & Ringhof, 1978 (opr. udg. 1977).
9) Nordbrandt, Henrik: “Figen”, i: Forsvar for vinden under døren, Forlaget Brøndum, 1980.
10) Nousville, Marguerite: Kvindelig nydelsescirkel, Forlaget Lust, 2020.
11) Rasmussen, Bjørn: Huden er det elastiske hylster, som omgiver hele legemet, Gyldendal, 2011.
12) Srinivasan, Amia: Retten til sex, Gutkind, 2022 (opr. udg. 2021)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7 Romantikken 1800-1870

Romantikken 1800-1870

Formålet med denne periodelæsning er at give eleverne et overblik over centrale litterære og kulturelle strømninger under romantikken i Danmark. Af denne grund vil eleverne ikke blive præsenteret for nyplatonismen.

Romantikken var et opgør med oplysningstidens fornuftsvælde, der havde skrevet alle følelser ud af litteraturen. Som reaktion på dette begyndte de romantiske forfattere at skrive indadvendt og følelsesladet litteratur, for man ville hellere være underlagt ”følelsernes vold, end fornuftens kontrol”. Denne dyrkelse af følelseslivet var netop fællesnævneren for de mange forskelligartede romantiske strømninger, med undtagelse af biedermeierromantikken, hvor lidenskaben og de store følelsesudbrud pænt blev holdt inde.

Derfor vil vi i dette forløb undersøge hvilke følelser, der optog litteraturen og kunsten under romantikken, hvordan de kom til udtryk og hvorfor. Vi vil have særligt fokus på tre aspekter af romantikken:

1) Først vil vi undersøge universalromantikken (1800-1807), hvor forfatterne søgte tilbage til naturen med en følelse af at være en del af en større helhed, hvor ”ånden slumrede i stenen, drømte i planten, vågnede i dyret og kom til bevidsthed i mennesket”. Under universalromantikken, hvor alt var besjælet og forbundet af denne samme ånd, var litteraturen præget af en dyb følelse af samhørighed og harmoni.

2) Dernæst vil vi beskæftige os med nationalromantikken (1807-1850) og den svulmende nationalfølelse, der i disse år for alvor begyndte at banke i danskernes bryst. Litteraturen i denne periode blev skrevet i lyset af de historiske begivenheder, af forfattere, der forsøgte at vende nederlagsfølelsen til national stolthed og fædrelandskærlighed med afsæt i slagordene: ”Hvad udadtil tabes, skal indadtil vindes”.

3) Afslutningsvist vil vi udforske romantismen (1830-1850/70) i periodens egenskab af både at være en udløber af og et opgør med romantikken. I modsætning til romantikkens harmonisøgende forfattere, dyrkede forfatterne nu disharmonien og splittelsen, som de opfattede som ”det interessante”. Det menneskelige sind blev underkastet litterære undersøgelser, og man var især interesseret i menneskets skyggesider, herunder de forbudte og fortrængte følelser. Også fascinationen af ”det uhyggelige” og uhyggefølelsen fik stor betydning for litteraturen i perioden og inspirerede senere hen den østrigske psykolog, Sigmund Freud, til sit lille skriv om ”Das Unheimliche”.  

Primærlitteratur:

1) Andersen, H.C.: Danmark mit fædreland. 1850. Højskolesangbogen
2) Andersen, H.C.: Den grimme ælling. Nye Eventyr. Første Bind. Første Samling. 1843
3) Andersen, H.C.: Prinsessen på ærten.  Eventyr, fortalte for Børn. 1835
4) Blicher, Steen Steensen: Sig nærmer tiden. Trækfuglene - En Naturkoncert. 1838
5) Grundtvig, N:F.S: Danmarks trøst. 1820. Højskolesangbogen
6) Hoffmann; E.T.A: Sandmanden. 1816
7) Oehlenschläger, Adam: Guldhornene. Digte 1803. 1803
8) Oehlenschläger, Adam: Der er et yndigt land. 1819 Højskolesangbogen
9) Oehlenschläger, Adam: Raad til unge Ægtemænd. Før 1850. Kalliope
10) Winther, Christian: Skriftestolen. Fire Noveller. 1843
11) Aarestrup, Emil: Angst. Digte - Erotiske Situationer. 1838


Sekundærlitteratur:

1) Andersen, Tony og Steen Beck: Ind i sjælen - ud i verden. Afsnit 22: Prinsessen på ærten. 2022
2) Blaksteen, Vibeke og Kirsten Møller: Eventyr i dansk. Systime. 2005. s. 8-11
3) Christesen, Søren Vrist: Nationalromantikken - dansk litteratur
https://www.youtube.com/watch?v=OB4tZm7hIp0&t=9s
4) Christensen, Søren Vrist: Romantikken og universalromantikken - dansk litteratur
https://www.youtube.com/watch?v=Dc0lD6CxFnc
5) Christensen, Søren Vrist: Romantisme - dansk litteratur
https://www.youtube.com/watch?v=1iVxpqKSObs&t=92s
6) Filmcentralen: Aktantmodellen: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/aktantmodellen
7) Thomsen, Liv: Guld, hor og romatik - 1800-1814. 1800-tallet vendt på vrangen. DR2. 2007

Oplæg ved lærer om Freuds personlighedsmodel (ægget) og “Das Unheimliche”.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8 Rap - Rim Rytme Reaktion

Rap - Rim, Rytme, Reaktion

I dette lyrikforløb har vi lagt det danske sprog under luppen. Vi har beskæftiget os med rapmusikken, hvis identitet ligger i at være legende lyrik med en lydside.

Det danske sprog er levende og i konstant bevægelse, og et af de steder, hvor denne udvikling allertydeligst kommer til udtryk, er inden for rapmusikken, hvor kravet om sproglig fornyelse og originalitet kickstarter sproget og giver det nyt liv. Rapperne søger med deres eksperimenterende lyrik væk fra sproglig konformitet og klichéer, for det ligger i rapmusikkens DNA at være hårdtslående, banebrydende og nyskabende. Rapmusikken er derfor ofte leveringsdygtig, når det kommer til ordekvilibrisme og sprogkunst, da dette er en måde, en rapper kan skaffe sig selv lyttere og gadekredit på.

I dette forløb har det således været nærliggende at arbejde med den sproglige analyse. Vi har derfor især nørdet sproglige virkemidler, og eleverne har i deres arbejde med teksterne haft hele den lyriske redskabskasse i spil. Vi har også debatteret sprogbrugen og den hårde tone i dansk rap, med særligt henblik på måden kvinder portrætteres på i et mandsdomineret univers. Vi har i den sammenhæng også lyttet til en af de kvindestemmer, der for nylig er dukket op på den danske rapscene, nemlig Tessa.

Sidst men ikke mindst skal det nævnes, at vi med dette forløb har haft fokus på at arbejde både receptivt og produktivt med danskfaget. Forløbet har nemlig været tilrettelagt med henblik på at give eleverne et rum til kreativ og kunstnerisk udfoldelse. Forløbet har, helt i rapmusikkens ånd, været målrettet det videre arbejde med at dyrke og styrke elevernes personlige stemme gennem eksperimenterende og kreative øvelser.

Elevernes alteregoer har i rapgrupper skrevet og fremført deres eget rapudsagn

Eleverne har lavet en metaforfyldt slangordbog til deres lærer, for at holde hende oppe på beatet

Eleverne har arbejdet med forskellige former for remediering, lavet en rablende rimstafet, allitterationsremser, memes og malet graffiti

Eleverne har individuelt og gruppevist præsenteret analyser af et selvvalgt rapudsagn


KERNESTOF:

Hanne Vibeke Holst: Du er fucking sexistisk, Niarn. Politiken. 2004
Niarn: Jeg er fucking realistisk, Hanne. Politiken. 2004
Overby, Anja Pil: Tessas Hævn. DR3. 2020 (VÆRK)
Riisager, Magnus: Rap - Rim Rytme Reaktion. Dansklærerforeningens Forlag. 2019 (Indledning, Guldkædemodellen, Dansk raps spændingsfelter, Formålet med rapudsagnet, Rapundergenre og stil, Iscenesættelsesstil, Modpolen, Virkemidler - sproglige, musiske og visuelle)
Tessa Okay: Ben. 2019 (single)
Trepac: Kamæleon. Fra albummet: Kamæleon. 2018
Trepac: Såret dyr. Fra albummet: Kamæleon. 2018
Hanson, Curtis: 8 Mile. 2003

SUPPLERENDE TEKSTER:

1) Granild, Dorthe og Mette Wolfhagen: DOX - Forløb i medier. 2016, s. 8-17 (intro til og definition af dokumentargenren), s. 32-43 (de tre klassiske genrer: den observerende, den autoritative og den deltagende dokumentar)
2) Malk de Koijn: Pige Girl. Fra albummet: Toback to the Fromtime. 2011
3) Jokeren: Kvinde din. Fra albummet: Alpha Han. 2003
4) Szhirley: Kvinde din. 2011 (single)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#9 Oplysning og fornuft

Miniforløb om oplysningstiden (ca. 1700 - ca.1800)

Forløbet ”Oplysning og fornuft” er en kort introduktion til oplysningstiden og periodens idealer.

Først og fremmest vil vi sammen med Kant reflektere over spørgsmålet: ”Hvad er oplysning?” Kant mente ikke, at han levede i en oplyst tidsalder, men i oplysningens tidsalder – spørgsmålet er, om vi i dag er kommet tættere på at leve i en oplyst tidsalder?

Forløbet vil også kort introducere eleverne til den moderne moralfilosofis to grundpositioner, nemlig pligtetik og nytteetik. Vi vil sammen med Kant og Bentham reflektere over, hvad vi forstår ved den moralsk gode handling og den moralsk onde handling.

Det er vigtigt at nævne, at forløbet vil fungere som en optakt til vores to næste forløb om hhv. ondskab og eksistentialisme.


KERNESTOF:

1) Holberg, Ludvig: Epistola 390. 1749
2) Kant, Immanuel: Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning? 1784. På dansk ved Kurt Jensen og Carsten F. Nielsen. Gyldendal. 2023

SUPPLERENDE STOF:

1) Aben er ond: https://www.youtube.com/watch?v=irDwxjUQnEc
2) Christoffersen, René A. og Camilla Aaquist: Den reflekterende artikel. I: Så skrivefrøene. Dansklærerforeningens Forlag. 2021
3) Skriveøvelse: Efter at have læst Holbergs epistel ”Epistola nr. 390”, hvori Holberg reflekterer over, hvad det vil sige at være en god lærer, skal eleverne selv skrive deres egen lille epistel om at være en god elev. Skriveøvelsen er tænkt som en opvarmningsøvelse inden den reflekterende artikel, som eleverne bliver præsenteret for i næste forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#10 Ondskabens ansigter

Ondskabens ansigter

Hvad er ondskab? Tænkere har gennem årtusinder søgt efter svar på dette spørgsmål, der blot åbner for en bred vifte af endnu flere komplekse spørgsmål:

Hvorfor eksisterer der ondskab i verden? Hvorfor begår nogle mennesker onde handlinger, og er det kun mennesker, der kan handle ondt og siges at være onde? Er ondskaben forbeholdt en særlig ond type menneske, eller er alle mennesker i stand til at begå onde handlinger? Er ondskaben så at sige medfødt, eller er den situationsbestemt, altså fremprovokeret af ydre omstændigheder? Er ondskab altid ubegribelig, eller kan ondskab til tider være forståelig, måske endda nødvendig? Og skal det onde altid bekæmpes, eller kan det i særlige tilfælde forsvares, at man begår onde handlinger?

Med dette forløb vil vi forsøge at nærme os begrebet ondskab. Vi vil undersøge, hvordan ondskab fremstilles i litteraturen. Vi vil tage udgangspunkt i antagelsen om, at der ikke kun findes én form for ondskab. Ondskaben har mange ansigter, og det giver som sådan ikke mening at tale om ondskabEN. I stedet vil vi arbejde ud fra antagelsen om, at der findes flere forskellige former for ondskab.

Vi vil arbejde med den svenske filosof Lars Svendsens ondskabstypologi, der vil fungere som teorigrundlaget i dette forløb. Svendsen inddeler overordnet set ondskab i to hovedkategorier, hhv. den naturlige og den moralske ondskab, hvoraf den sidstnævnte kategori inddeles i yderligere 4 typer:

1) Den dæmoniske ondskab
2) Den idealistiske ondskab
3) Den instrumentelle ondskab
4) Den dumme ondskab

I dette forløb vil vi undersøge, hvilke ansigter litteraturen giver forskellige former for ondskab.

KERNESTOF:

1) Bukowski, Charles: Tag din kærlighed med dig. Fra novellesamlingen: Kærlighed & showbusiness. Fahrenheit. 2018
2) Gehrt-Bendixen og Uffe Agergaard-Hansen: Tanker om ondskab – en temabog I filosofi. Systime. 2018 s. 133-142 (Lars Fr. H. Svendsen: Ondskabens filosofi)
3) Guillou, Jan: Ondskaben. 1981 (VÆRK)
4) Håfström, Mikael: Ondskab. 2003. Efter Jan Guillous roman ”Ondskab” fra 1981 (VÆRK)
5) Steinbeck, John: Mus og mænd. 1937 (kap. 5 + 6)
6) Sørensen, Villy: Blot en drengestreg. Fra novellesamlingen: Sære historier. Gyldendal. 1953
7) Hassan, Yahya: BARNDOM. Fra digtsamlingen: YAHYA HASSAN. Gyldendal. 2013

SUPPLERENDE STOF:

Analysemodeller: https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/analysemodeller
Kontraktmodellen: https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/kontraktmodellen
Berettermodellen: https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/berettermodellen
Aktantmodellen: https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/aktantmodellen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#11 Eksistentialisme

Eksistentialisme

KERNESTOF:

Blixen, Karen: "Det ubeskrevne Blad", i: Sidste Fortællinger. 1957
Hansen, Martin A.: "Agerhønen", i: Agerhønen. 1947
Jensen, Johannes V.: "Interferens", i: Digte. 1906
Rifbjerg, Klaus: "Kamfer", i: Sommer. 1974
Rødbro, Eva Marie: "Prinsesser fra blokken - otte år senere". DR. 2024 (VÆRK)
Seeberg, Peter: "Patienten", i: Eftersøgningen og andre noveller. 1962


SUPPLERENDE STOF:
Henriksen, Liselotte: "Søren Kierkegaard: Eksistentialisme er at blive sig selv og så give slip", i:  Eksistentialisme i dansk. Systime. 2017 s. 14- 27.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#12 Den medierede virkelighed

Den medierede virkelighed

Et journalistisk forløb om nyhedsformidling med fokus på de klassiske nyhedskriterier (AVISK) og diskussion af nye fx konstruktive nyheder og engagement. Fokus er på tre dominerende områder i øjeblikket i mediebilledet: katastrofe, klima og krig.

1) Katastrofejournalistik: Branden af Herman Bang med perspektivering til dækningen af katastrofer i dag og herunder en diskussion af medieetik.

2) Klimajournalistik: #RydFladenForKlimaet om Iben Zeuthens klimaaktivistiske tilgang til journalistik samt Øjvind Hesselagers indlæg om bothsideism og Jesper Thermansen opsamling om, at klimajournalistik enten kan være klima-aktivt el. klima-refleksivt.

3) Krigsjournalistik: Kort om Jan Grarups fyring (objektiv vs subjektiv i rollen som krigsfotograf) samt skriftlig analyse af krigsreportage fra Heartbeats, marts 2022

Materiale:

Jørgen Asmussen og Johannes Fibiger: Den medierede virkelighed, Lindhart og Ringhof, 2013, side 23-24
Henrik Poulsen: News – En grundbog til journalistik og medier, Gyldendal, 2015, side 10-12
Herman Bang: Branden, 1884
Barbara Illum, Rune Kastberg Søndergaard:  Textur: Tekstarbejde i dansk, 2020 (Uddrag om den nøgne og påklædte journalist)
Medierne hoppede i med begge ben, da Christiansborg valgte Ukraines side (Fagbladet Journalisten, april, 2022)
https://journalisten.dk/medierne-hoppede-i-med-begge-ben-da-christiansborg-valgte-ukraines-side/
Michael Jarlner: Israel er vågnet op til en ny virkelighed, Politiken, 8.okt. 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 14 Eksamensforberedelse - Repetition

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer