Holdet 2022 DA/n - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Y - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Nina Christensen, Olivia Voldby, René A. Christoffersen
Hold 2022 DA/n (1n DA, 2n DA, 3n DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 0. Skriv og lev 💘
Titel 2 Flygtningkrisen 2015 (Grundforløb)
Titel 3 1. Fristelse og fordærv
Titel 4 Innovationsdag
Titel 5 2. Ekspressionisme 1905-1925
Titel 6 3. Dokumentaren som genre
Titel 7 4. DHO - Det moderne gennembrud
Titel 8 5. Forfatteren i fokus 🎯
Titel 9 6. Retten er sat 👨‍⚖️
Titel 10 7. Antropocæn litteratur
Titel 11 Litteraturens dag
Titel 12 8. Forbrydelse uden fortrydelse 🕵️‍♂️
Titel 13 9. Sprog er magt 👑
Titel 14 10. Læsehestens værktøjskasse 🔧🔨
Titel 15 11. Gud er død, og du er helt, helt alene
Titel 16 12. Gud lever
Titel 17 13. Tid til tale

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 0. Skriv og lev 💘

De moduler der siden 2.g har handlet om skriftlighed, er samlet i ét forløb.
Undervejs har der været fokuseret på anmeldelsen som optakt til den analyserende artikel, på essayet som optakt til den reflekterende artikel, og på kronikken som optakt til den debatterende artikel.
Alt sammen med udgangspunkt i bogserien "Dyrk din personlige stemme 2-3".

Begreber -
Sproglige virkemidler: Anafor, allitteration, hypo- og paratakse, neologisme, maju- og minuskel, semantiske skemaer, sanseskrivning og synæstesi...
Anmeldelsens fire hjørnesten: Oplevelsesrapport, karakterisering, perspektivering og vurdering
Essay: 1) Erkendelse - 2) Bevægelsen fra det konkrete til det abstrakte - og 3) En tydelig afsender
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1. Gemmeleg 09-11-2022
2. Drivhuset 13-12-2022
3. DIGT 05-02-2023
4. Stilleben - GHG læser 12-03-2023
5. Prinsesser fra blokken 16-04-2023
6. Anmeldelse 18-09-2023
7. Essay om engelske låneord 20-11-2023
8. Essay om anmeldelser 08-01-2024
10. Debatterende artikel #2 11-03-2024
10. Debatterende artikel 10-05-2024
11. På tirsdag skal jeg dø 23-09-2024
12. At læse skønlitteratur 14-11-2024
13. 01-12-2024
14. 19-01-2025
15. 24-02-2025
16. 24-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Flygtningkrisen 2015 (Grundforløb)

Det overordnede tema i grundforløbet er flygtningekrisen, som belyses ud fra forskellige genrer. Forløbets centrale spørgsmål er: Hvad gør den enkelte fortælling ved sit publikum? Skaber den fx sammenhæng, forståelse, tilknytning, opfordring til handling, frustration, afsky, undren, provokation? Det er selvfølgelig interessant hvad fortællingen gør ved den enkelte, men det afgørende er at kunne se fortællingen og dens kvaliteter i et perspektiv der rækker ud over en selv. Forud for en vurdering følger naturligt en analyse, hvor man sikrer kendskab til fortællingens redskaber og de enkelte genrers muligheder. Med temaet bliver centrale genrer og begreber introduceret, så man kan komme i gang med analysen og frem til en vurdering.


Fælles krav til afvikling af grundforløbet i dansk:
- Temaet flygtningekrisen 2015
- Fælles begreber og fælles fokus, herunder: introduktion til genrerne epik, lyrik og dokumentarfilm
- Analyse af dokumentarfilm (værklæsning)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 1. Fristelse og fordærv

Syndefaldet i litteraturen - overgangen fra barn til voksen

I dette forløb om fristelse og fordærv har vi beskæftiget os med et til alle tider yndet motiv i litteraturen og kunsten, nemlig syndefaldet, som vi oprindeligt kender fra Biblens fortælling om Adam og Eva og det skambidte æble. Syndefaldet, tabet af paradiset, skildres i litteraturen ofte som tabet af barndommen der igen opleves som et uskyldstab. Og netop overgangen fra barn til voksen, fra en livsfase til en anden, har gennem tiden kaldt på kunstnerisk fremstilling og har i dette forløb været omdrejningspunktet og fællesnævneren for det læste materiale. Fælles for de læste tekster er det, at overgangen fra barn til voksen skildres som et eksistentielt grundvilkår; som en fælles almenmenneskelig skæbne. Alle skal vi en dag plukke af den forbudne frugt fra kundskabens træ. Alle skal vi lære at skelne mellem godt og ondt, mand og kvinde og liv og død. I dette forløb er det som udgangspunkt den seksuelle vækkelse og med den skammen som eksistentielt grundvilkår, der har optaget os. Alle teksterne - på nær Frk. Escobar - kredser om den seksuelle vækkelse og menneskets uundgåelige møde med denne. Vi har set, hvordan nogen fuldbyrder overgangen fra barn til voksen gennem den seksuelle vækkelse, mens andre mislykkes i deres forsøg, eller mangel på samme.  

Kernestof:
1) Syndefaldsmyten. Første Mosebog kap. 3. Bibelselskabet
2) L.O.C: Frk. Escobar. Cassiopeia, 2005
3) Bodelsen, Anders: Drivhuset. Drivhuset, 1965
4) Harpens Kraft. Højskolesangbogen
5) Nabokov, Vladimir: Lolita kap. 13. Lolita, 1955
6) Aronofsky, Darren: Black Swan. 2011

Supplerende stof:
https://altomstoffer.dk/leksikon/kokain
Oplæg ved lærer om syndefaldsmyten  
Oplæg ved lærer om folkeviser
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Innovationsdag

Innovationsdag med fokus på bæredygtighed.  
2 moduler

Vi har læst og skrevet klimadigte.

Tekster læst i undervisningen:

1) Theis Ørntoft: Det er forvirrede tider. Digte 2014.
2) Rasmus Nikolajsen: Og regnen falder på mig. 2019.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 2. Ekspressionisme 1905-1925

I dette værklæsningsforløb har eleverne fået lov til at tage livtag med Rudolf Broby-Johansens skrækekspressionistiske, antilyrisk larmede digtsamling, BLOD, fra 1922, der med sin sprængte form og sit ”usædelige” og tabukrænkende indhold sendte en chokbølge gennem sin samtid og afstedkom intet mindre end en pornografisag.

Formålet med forløbet har været at præsentere eleverne for ekspressionismen som form og indhold. De ekspressionistiske forfattere skrev deres værker i kølvandet på 1. verdenskrig, hvor civilisationen var på sammenbruddets rand. Kendetegnende for den ekspressionistiske litteratur var det derfor, at forfatterne med udgangspunkt i værdisammenbruddet i mellemkrigsårene afsøgte nye virkeligheder. Digtsamlingen BLOD er i høj grad gennemsyret af en oprørsk, vild og mareridtsagtig undergangsstemning. Men gennem digtsamlingens afgrundsdybe mørke anes alligevel en bagvedliggende søgen efter kosmisk samhørighed og ren kærlighed, der glimtvist kommer til syne midt i afsløringen af den borgerlige verdens horisontløse kaos; et spinkelt håb om en anden virkelighed.

Eleverne har desuden læst, remedieret og holdt oplæg om Tom Kristensens digte.


Kernestof:
1) Broby-Johansen, Rudolf: BLOD (digtsamling, 1922)
2) Kristensen, Tom: Det blomstrende Slagsmål (1920), Angst (1920) og Hærværk (1930)

Supplerende stof:
The Minds of 99: Det er Knud, som er død. 2014
Oplæg ved lærer om ekspressionisme
Prøve i sproglige virkemidler
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 3. Dokumentaren som genre

Dokumentarfilmen er et komplekst og interessant fænomen. På den ene side er den via en underlæggende faktakontrakt forpligtiget over for det, vi kalder virkeligheden. På den anden side ligger der oftest en personlig vision og ide bag. I dag ser vi konstant dokumentarfilm, som overskrider grænser og aktivt bruger fiktionens virkemidler. Man kan tale om genreblandinger, hybrider, faktion osv. Én ting er sikkert: skellet mellem fiktion og virkelighed er ikke klart.
Vi arbejder med at opbygge en forståelse for netop dette. Vi præsenteres for en række forskellige definitioner af, hvad en dokumentarfilm er. Desuden taler vi om, hvad fakta i det hele taget er, og om man nogensinde kan være objektiv, når man undersøger verden. Vi gør brug af følgende tre overordnede dokumentarformer: den observerende, den autoritative og den deltagende.

1) Granild, Dorthe og Mette Wolfhagen: DOX - Forløb i medier. 2016, s. 8-17 (intro til og definition af dokumentargenren), s. 32-43 (de tre klassiske genrer: den observerende, den autoritative og den deltagende dokumentar).
2) Thorsboe, Peter m.fl.: Rejseholdet. Sæson 4. episode 1. 2003. Danmarks Radio. (00:00-05:35)
3) Isager-Nielsen, Bent m.fl.: Danske mord. Sæson 2. episode 4. Jagten på nazi-mordere. 2021. Danmarks Radio. (00:00-03:56)
4) Lorentzen, Thora: Efterskolen. Sæson 1. episode 1. Noget er på vej. 2021. Danmarks Radio. (00:00-06:00)
5) Vilde vidunderlige Danmark. Sæson 1. episode 1. Skoven. 2020. Danmarks Radio. (00:00-02:10)
6) Moore, Micheal: Bowling for Columbine. 2002 (00:00-06:23)
7) Operation X: “Narret til porno”. TV2. 2006
8) Rødbro, Eva Marie: Prinsesser fra blokken. Sæson 1. episode 1. + sæson 1. episode 2. Danmarks Radio. 2016. (VÆRK)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 4. DHO - Det moderne gennembrud

I nærværende dansk-historieforløb har vi beskæftiget os med perioden, det moderne gennembrud. Vi har arbejdet med en realistisk og kritisk litteratur i opbrud, hvis eksistensberettigelse bestod i ”at den satte problemer under debat”.  Som de fleste andre litterære perioder var det moderne gennembrud et opgør med den forrige litterære periodes tankegods. Således var det moderne gennembruds realistiske og samfundskritiske litteratur et opgør med romantikkens indadvendte og idealistiske litteratur. Alle de problemer, der af romantikerne var blevet fejet ind under gulvtæppet, blev af det moderne gennembruds forfattere så at sige fejet ud igen. Især tre emner blev med det moderne gennembrud gjort til genstand for den overophedede, offentlige debat; nemlig kirke, klasse og køn. I dette forløb er kernestoffet altså valgt ud fra ønsket om, at kernestoffet repræsenterer den litterære behandling af netop disse tre emner.
Som en fortsættelse af det moderne gennembruds litterære ideal om realisme, fulgte det folkelige gennembrud i begyndelsen af 1900-tallet. Af denne grund har vi i undervisningen også læst litteratur skrevet af det folkelige gennembruds forfattere; en litteratur, der var kendetegnet ved, at den var skrevet "fra folket til folket".

Udover at forbedre elevernes kendskab til perioden har vi i dette DHO-forløb arbejdet hen mod en kultivering af elevernes studieforberedende kompetencer. Især det videre arbejde med udviklingen af de studieforberedende skrivekompetencer har været vægtet højt. Eleverne har øvet sig i at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt såvel som skriftligt. De er herunder blevet trænet i at anvende centrale mundtlige og skriftlige fremstillingsformer. I arbejdet med de mundtlige fremstillingsformer har eleverne holdt faglige oplæg, samt trænet, hvordan man på fagligt velfunderet vis argumenterer for egne synspunkter.  I arbejdet med de skriftlige fremstillingsformer har eleverne udvidet deres forståelse af, hvordan man redegør, diskuterer, analyserer, fortolker og vurderer. Derudover har vi arbejdet målrettet mod at styrke elevernes viden om og evne til at udarbejde problemformuleringer med tilhørende problemstillinger. Sidst men ikke mindst har eleverne fået en grundlæggende introduktion til dansk- og historiefagets identitet og metode, samt en forståelse af, hvordan fagene anvendes i samspil. Eleverne har i forlængelse heraf opnået indsigt i, hvordan den historiske samtid kan præge litteraturen og vice versa.

Kernestof:

Primærlitteratur:

Aakjær, Jeppe: Jens Vejmand. 1905
Bang, Hermann: Skøgens juleaften. 1878
Jacobsen, I. P.: Fru Marie Grubbe - indledningen. 1876
Nexø, Martin Andersen: Lønningsdag – en idyl. 1900
Pontoppidan, Henrik: Fra hytterne. 1887 (VÆRK)
Skram, Amalie: Uddrag af Lucie (s. 175-177). 1888

Sekundærlitteratur:

Bødtcher-Hansen, Maja og Susan Mose: Det moderne gennembrud: #Metoo (s. 37-41). Systime. 2019
Fibiger, Johannes mfl.: Litteraturens veje. Det folkelige gennembrud (s. 256-256). Systime. 2012
Kjær-Hansen, Barbara mfl.: Litteraturhistorien på langs og på tværs (s. 1-5). Systime. 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 6. Retten er sat 👨‍⚖️

Klassen blev præsenteret for og arbejdede med Toulmins udvidede model, dvs. hjemmel, påstand, belæg, (op- og ned tonende) styrkemarkører, rygdækning og (empatisk og repressiv) gendrivelse .
Derudover blev appelformerne logos, patos og (forventnings- og situations-)etos.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 7. Antropocæn litteratur

Forløb om natur og klimakrise i dansk samtidslitteratur- og medier samt metoden økokritik. Forløbet har til hensigt at præsentere en specifik strømning i dansk samtidslitteratur for eleverne, nemlig klimakrisen herunder også opfattelsen af menneskets forhold til naturen.

Eleverne bliver introduceret til den økokritiske metode, som er en litterær metode, der har fokus på menneskets forhold til naturen. Metoden forholder sig kritisk til skildringer af naturen som noget adskilt fra mennesket, da dette fastholder os i et romantisk natursyn, hvor vi tror, at vi vender tilbage til naturen. Ud fra denne teori har vi læst en række danske forfatteres forsøg på at skildre mennesket som sammenvævet med naturen og ligeledes deres stigende fokus på klimakrisen og menneskets andel heri.
Vi arbejde med begreber som mørk økologi, antropocentrisme, biocentrisme, anti-antropocentrisme, the mesh, natur vs miljø m.fl.

Derudover har vi arbejdet kort med cli-fi som genre i en bredere kulturel kontekst bl.a. i film. Vi har arbejdet med klip fra filmen "The day after tomorrow" (2004) og set den danske film "QEDA" (2017) som et bud på en spekulativ cli-fi.

Tekster læst i forløbet:
- Reklame for Færøerne (Visit Faroe Islands)
- Conservation Internationa - "Mother Nature" / "Nature is speaking"
- Greenpeace - "Elegy for the Arctic"
- Eske Mathisen - "Det er ikke til ære for mig"
- Lea Løppenthin - ”nervernes bane” (uddrag)
- Theis Ørntoft - "Digte 2014" (udvalgte digte)
- Adam Oehlenschläger - "Simon Peder"
- Charlotte Weitze - "Den afskyelige" (romanuddrag)
- QEDA (film).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 8. Forbrydelse uden fortrydelse 🕵️‍♂️

Klassen læste i slutningen af 2g Emil Aarestrups Paa Sneen (1838) som en kort introduktion til værklæsningen af Steen Steensen Blichers Sildig Opvaagnen (1828)

I 3g vil romantismen blive uddybet med bl.a. litteraturhistorisk kontekst
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 9. Sprog er magt 👑

Klassen blev introduceret til og arbejdede med diskursanalyse med aktiv dødshjælp som hovedtema

Faglige fokuspunkter:
- Nodalpunkt, Hegemonisk diskurs, antagonistiske diskurser, ækvivalenskæder, diskursiv kamp, antagonismepar, flydende betegnere, konnotationer og Faircloughs tredimensionelle model
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 10. Læsehestens værktøjskasse 🔧🔨

Klassen blev introduceret for og arbejdede bredt med biografisk, nykritisk, strukturalistisk, ideologikritisk, psykoanalytisk og postkolonial læsning
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 16 12. Gud lever

Klassen blev introduceret for og arbejdede med forskellige former for romantik: Nationalromantik, universalromantik og nyplatonisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 13. Tid til tale

Eleverne blev introduceret for og arbejdede med talegenrerne: Deliberativ og epideiktisk

Faglige fokuspunkter: Det retoriske pentagram, det verbale, ekstraverbale og nonverbale sprog, forventningsetos + de fire p'er: power, pace, pause og pitch
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer