Holdet 2022 DA/s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Y - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Olivia Voldby, Suzanne Holm-Petersen
Hold 2022 DA/s (1s DA, 2s DA, 3s DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Reklame og kampagneanalyse
Titel 2 Diskursanalyse
Titel 3 'Døgnkioskmennesket' værklæsning, senmodernitet
Titel 4 Litterære grundbegreber
Titel 5 Kronologiforløb - fra dmg til 60'erne
Titel 6 Krig
Titel 7 Barbiefilmen
Titel 8 Medier og digital dannelse
Titel 9 Skriftlighed og den debatterende artikel
Titel 10 Værklæsning: "Sommerfugledalen - et requiem"
Titel 11 Naturen i litteraturen
Titel 12 Skriftlighed
Titel 13 Hævn
Titel 14 Ondskab
Titel 15 Litterære metoder
Titel 16 Teksthistorie
Titel 17 Eksistentialisme
Titel 18 Teksthistorie og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Reklame og kampagneanalyse

Vi arbejder med analyse af reklamer - trykte og levende - og med hvordan en kampagne er bygget op.

Eleverne introduceres til reklameanalyse - og filmanalysens begreber fra grundforløbet repeteres.
Vi bruger filmanalysen, ideen om fremstillingskoncepter og AIDA-modellen som udgangspunkt for en række fælles analyser i klassen.
Herefter får eleverne lov til selv at vælge en af deres 'yndlingsreklamer', som de analyserer individuelt eller i grupper.
Analysen præsenteres for klassen i en powerpoint. Eleverne skal begrunde deres valg af reklamefilm, og kunne vurdere, hvad der gør reklamen god.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Diskursanalyse

Diskursanalyse - Blik for køn
Vi arbejder med diskursanalysens grundlæggende begreber og har fokus på kønsdiskurser.
Med udgangspunkt i bogen 'Blik for køn' introduceres socialkonstruktivistisk teori - herunder begreberne:
Naturforklaring/naturalisering
Kulturel/social/historisk kontekst
Før-kulturel
Kønskonstruktion
Kønskomponent
Kønslig genkendelighed
Citeringer
Kropstegn
Kønsperformance
Poststrukturalisme
Sproghandling
Performativ/illokutionær talehandling
Perlokutionær atlehandling
Boying/girling


Vi arbejder med de centrale drskusanalysebegreber:
Diskurs
Hegemonisk diskurs
Moddiskurs
Nodalpunkt
Ækvivalent/ækvivalenskæde
Antagonisme
Flydende betegner
Norm
Kønsdiskurs Normalitet og ikke-normalitet
Asymetrisk magtforhold
Eksklusion/diskursiv udgrænsning

Vi arbejder med hate speech og begreberne:
Hate speech
Injurious speech
Virkelighedskonstituering
interpellation
Historicitet
genkendelse
Interpellation bagom ryggen
Diskursiv magt
Diskursiv eksistens
Kønnede krydsbindinger
Ikke-genkendeligt køn
reproduktion af hadefuld diskurs
Subjektskonstituering

Vi læser en række tekster, billeder og reklamer, og anvender diskursanalysen på disse tekster.
Eleverne finder også selv tekster og reklamer, der iscensætter køn- og kønsdiskurser.
Vi analyserer tekster fælles i klassen, i par og i grupper.
Forløbet afsluttes med, at eleverne i grupper finder en tekst/en reklame, som de analyserer og fremlægger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 'Døgnkioskmennesket' værklæsning, senmodernitet

Vi læser 'Døgnkioskmennesket' som værk.
Vi Laver traditionel romananalyse og har fokus på det senmoderne menneske, på normalitetsbegrebet, forholdet mellem kønnene som de skildres i romanen, og på hovedpersonens identitetsarbejde.

Vi arbejder med, hvordan man skriver en anmeldelse, og på baggrund af analysen, skrives en anmeldelse i et modul.

Efterfølgende arbejder vi med forskellige former for remediering, hvor eleverne arbejder i grupper på baggrund af Gardners teori om de 7/9 intelligenser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Litterære grundbegreber

Lidt repetition af litterære grundbegreber.
Fortæller og upålidelige fortællere, genre og genretræk. Hvordan formidler man i hhv. epik og lyrik.

Vi læser Sonnergårds 'Sex' og 'Taarer' og 'Børnene' af Ditlevsen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kronologiforløb - fra dmg til 60'erne

Som optakt til DHO har vi fokus på litteraturhistorien fra Det moderne gennembrud til 1960'erne.

Vi arbejder med mentalitetshistorie, gennemgår litteraturhistorien i store træk, introducerer til socialhistorisk læsning (overfor nykritisk og biografisk), og anvender den socialhistoriske læsning på centrale tekster fra de forskellige perioder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Krig

Vi arbejder med temaet KRIG i litteratur og film
Før krig, under krig og efter krig

Et tematisk forløb om krig

Vi arbejder med krig i kunst, film og litteratur, men arbejder også med hvervevideoer, breve og beretninger fra krig.

I delen, der handler om før krig analyserer vi bevæggrunde for at drage i krig. Vi analyserer hvervevideoer i grupper, fremlægger deres virkemidler og deres syn på militæret. Her genopfriskes filmanalysens virkemidler, og reklameanalysens AIDAmodel.
Vi læser uddrag af Herman Bangs 'Tine' fælles.
Herefter arbejder klassen med Holbergs 'Krigen mellem tigre og løver', Bønnelyckes: 'Spartanerne, gustav munch petersen: 'til mine forældre' og 'det underste land', Morten Nielsen: 'Det hellige mod' og Ole Wivels 'Vrede unde mænd'.

Under krig arbejder vi med film og tekster og billeder der behandler det at være i krig.

Efter krig arbejder vi med film og tekster, der tematiserer (nogle af) de problematikker, der følger med, når man HAR været i krig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Barbiefilmen

Vi ser Barbiefilmen og forholder os til dens fremstilling af køn og dens kritik og/eller citering af kønsstereotyper.

Vi læser anmeldelser af filmen, samt podcast om den.

Vi analyserer filmens fremstilling og diskuterer (i forlængelse af vores tidligere forløb om kønsdiskurser og fremstilling af køn og forventninger til køn), hvordan filmen placerer sig i dette spektrum. Herudover analyserer vi anmeldelsernes holdning til filmen.


Forløbet er et medieforløb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Medier og digital dannelse

Med udgangspunkt i bogen 'Dig og digital dannelse i dansk' arbejder vi med medier og digital dannelse.

Forløbet introducerer til:

web 2.0
det polyfaktuelle samfund og filterbobler
ansigtsløs kommunikation - ødelæggende eller frugtbar?

Journalistik på nettet
influencere som gatekeepers
hvordan sociale medier ændrer nyhedskriterierne
fiktionaliserede og manipulerede nyhedsartikler
analyse af falsumartikler, oponionsartikler og manipulerde nyheder

Onlineidentiteters performance på de sociale medier
autenticiteten under pres
onlineidentiteter er de nye realitystjerne
frontstage, backstage og middleregion
kønsperformance på de sociale medier
politikernes performance på de sociale medier

Vi gennemgår hvordan man analyser multimodale  tekster fra social medier.

Forløbet afsluttes med at eleverne i grupper vælger en onlineidentitet (en influencer eller en politiker) efter egent valg, som de laver en analyse af - de analyserer profilen på et af de sociale medier, og udvælger herudover 1-2 konkrete opslag, som de analyserer. Analyserne formidles til klassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Skriftlighed og den debatterende artikel

Skriftlighed med særligt fokus på den debatterende artikel.
Vi arbejder med skriftlighed og den debatterende artikel som genre.
Med udgangspunkt i tidligere afleveringer og rettelser, arbejder eleverne mere med deres skriftlighed.
Den debatterende artikel introduceres, og eleverne får lov til at lave 'skelettet' til deres debatterende artikel.
Vi arbejder med
indledning
tekstpræsentation
pro et contra
hvordan man bygger en stærk argumentation op
det konkrete eksempels magt
den gode afslutning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Værklæsning: "Sommerfugledalen - et requiem"

Arbejde med "Sommerfugledalen" som værk (digt).

Eleverne har arbejdet fokuseret med sonetterne med særligt fokus på:
• Sonettens rim og rytme
• En karakteristik af substantiverne og deres konnotationer
• En semantisk feltanalyse
• En karakteristik af verberne og deres tider
• Konkrete og overførte stedsangivelser.
• Sproglige billeder.
• Fortællerstemmen i sonetten.
• Sommerfuglene - både konkret og i overført betydning.
• Tematik.
• Sonetten i forhold til sonetgenren

Vi har arbejdet med Chrstiensen som forfatter, systemdigtning og kort berørt modernisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Skriftlighed

Med udgangspunkt i læsning af egen årsprøvestil fra 2.g arbejder vi videre med de 3 eksamensgenerer og med formidlingsbevidsthed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Hævn

Et forløb om hævn.
Vi arbejder tematisk med hævn som motiv, og tager udgangspunkt i nyere eksempler på tekster, der handler om hævn.
Vi introducerer til begreber ære og hævn fra folkeviser (med perspektivering til sagaer).
Vi læser folkevisen Hr. Ebbes døtre
Robert Zola Christensen: Hævnen som kunstnerisk motor
Citater om hævn
DR1: Fred til lands (klip fra film)
(Michelangelo Merisi da) Caravaggio: Johannes Døberens henrettelse

Herudover arbejder vi med hhv. det gamle og det nye testamentes syn på hævn (hhv. øje-for-øje og om at vende den anden kind til.

Vi ser Susanne Biers film 'Hævnen' - arbejder med filmens tematik ud fra traditionel filmanalyse og de synspunkter på hævn som vi har set fra vores tekstlæsning.

Forløbet lægger op til en skriftlig aflevering, hvor der skal skrives en reflekterende artikel om hævn som kunstnerisk motiv.

Forløbet er litterær, sprogligt og mediemæssigt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Ondskab

Vi arbejder med temaet ondskab.

Eleverne finder selv på eksempler på ondskab, som de i par/grupper skal forsøge at systematisere.

Der introduceres til Svendsens Ondskabens filosofi, skellet mellem den naturlige og den moralske ondskab og de fire ondskabstyper: Den dæmoniske ondskab, den instrumentelle, den idealistiske og den dumme ondskab.

Vi læser det lille værk: 'Den dag Leopold blev ond' og med udgangspunkt heri analyseres, hvordan konflikterne udspilles. Her inddrages teori om, hvordan børn bruger fortællinger (bøger, film mv.) til at gennemspille potentielt traumatiske oplevelser i forskudt form i kunsten(fortællingen).

Herefter læses en række tekster, hvor temaet ondskab udspille på forskellig vis.
Der læses både skøn- og faglitterære tekster med fokus på, hvilken slags ondskab, der præsenteres, samt, hvilken holdning til ondskaben, der kommer til udtryk.

Forløbet er litterært, sprogligt og mediemæssigt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Litterære metoder

Vi læser H.C. Andersens 'Tepotten' og arbejder med forskellige læsninger: Nykritisk, Biografisk, ideologikritisk/socialhistoriks, strukturalistisk og psykoanalytisk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Teksthistorie

Kort teksthistorisk forløb med fokus på de litterære 'bølger', hvor vi ser på, hvordan en periode afløses af en modsatrettet periode. Vi arbejder med paradigmeskift og praktiserer socialhistorisk læsning.
Her introduceres kort til sagaer.
Vi har om Middelalderen og folkeviser.
Kigger kort på Renæssancens menneskesyn og humanisme.
Arbejder med Barokkens dualisme, læser Kingo.
Har om Oplysningstidens fornuft, læser Holberg.
Repeterer Romantik og Romantisme.
Dykker ned i naturalismen og det moderne gennembrud.
Har om mellemkrigstiden og læser BLOD som værk.
Forløbet lægger op til det efterfølgende forløb om eksistentialisme og efterkrigstid.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Eksistentialisme

Eksistentialisme
Forløbet er en introduktion til eksistentialismen som filosofisk retning Og som læsemetode.

Vi arbejder med de eksistentialistiske filosoffer:
Kierkegaard
Nietzsche
Sartre
Camus
Giddens og Meyrowich

Vi sætter filosofferne ind i deres samtidshistoriske kontekst, og ser hvordan de kan bruges i tekstanalysen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer