Holdet 2022 HI/e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Y - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jacob Theis Holten Winther
Hold 2022 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Intro til historie
Titel 2 2. Danmarkshistorien
Titel 3 3. Den industrielle revolution
Titel 4 4. Optakt til DHO om DK i perioden 1870-1918
Titel 5 5. Sygdomshistorie
Titel 6 6. Projektforløb om opdagelser
Titel 7 7: Besættelsen
Titel 8 8. Narrativer og andre koncepter i historien 1
Titel 9 8. Narrativer og andre koncepter 2
Titel 10 9. Første verdenskrig
Titel 11 10. Hitlers vej til magten og holocaust
Titel 12 11. Kinsisk historiebevidsthed og historiebrug
Titel 13 12. Romerriget
Titel 14 13. Kronologi (og repetition og eksamenstræning)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Intro til historie

METODEFORLØB.

Eleverne er i dette korte forløb blevet introduceret til en række begreber, koncepter og metoder, som de skal bruge i historie fremover.

Eleverne har arbejdet med følgende:
- At analysere historien på dens egne præmisser
- Det funktionelle kildebegreb
- Historiebrug
- Historiebevidsthed
- Kildekritik
- Aktør- og strukturbaseret syn på historien

Kilder:

- Herodots beskrivelse af Indien

- Kilder om Danmark i perioden 2019-2022
1. GHGs skoleblad fra 2019
2. En hel sæson af Ex on the beach
3. Tobias Rahim - Feberdrømme i Dubai
4. Uddrag af Villabyerne, uge 41 2019
5. Arkæologisk fund – Waterfront (Her skal vi lade som om, I har fundet arkæologisk materiale om Waterfront, som har været begravet siden det store meteornedslag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 2. Danmarkshistorien

Undervist af barselsvikar.

En forløb om Danmarkshistorien, primært ud fra bogen "Vores Danmarkshistorie". Forløbet medtog følgende perioder: Vikingetiden, middelalder, renæssance, oplysningstid og demokratiseringsperioden.

I starten af forløbet blev det undersøgt, hvordan "Vikingetiden" opstod ud af nationalismen. Dette tema kom vi tilbage til i slutningen af forløbet, hvor der blev lagt vægt på nederlaget i 2. slesvigske krig, og hvordan dette påvirkede nationalismen, og synet på Danmarks historie.

Faglige mål:
- at kunne redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- diskussion af periodiseringsprincipper
- reflektion over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kilder:
Følgende kilder er fra "Vores Danmarkshistorie"
Kilde 5. "Vikingernes belejring af Paris"
Kilde 11. "Erobringen af Arkona"
Kilde 25. "Peder Palladius om troldkvinder"
Kilde 26. "Trolddomsforordningen"
Kilde 42. "Farvel Du Dyrebare Dannevirke"

Kilde fra Erik den rødes saga: "Beskrivelsen af Vølven Torbjørg og sejd-ritual"

Propagandaplakater med vægt på analyse af historiebrug: danske naziplakater

Undersøgelse af historiesyn ud fra følgende kilder: Sang: Kong Christian stod ved højen mast + billede af Chr. 4 på Trefoldigheden på side 94

Holberg om slaget ved Kolberger Heide i 1644: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/holberg-om-slaget-ved-kolberger-heide-i-1644

Baggrundsmateriale:
Vores Danmarkshistorie: 31-37, 50-61, 91-96, 98-100, 111-116, 150-157
Hassing og Vollmond. "Fra fortid til historie", kap. 3 (om historiske fremstillinger)
Historieportalen "Vikingetiden til diskussion" + ”Gamle og nye Guder” + ”Vikinger alle vegne”
Film: Arn: Tempelridderen
DRs Historien om Danmark: Reformation og renæssance
Nationalmuseets podcast "Obscuritas" E5. Trolddom og overtro i Helsingør: Barbara Heinzmann har særlige kræfter
Video om Maren Spliid. Historieselskabet. https://www.youtube.com/watch?v=EmzqCsFnVS4
Video om 1. Slesvigske krig. HistorieLab. https://www.youtube.com/watch?v=c5ZfF55Ca5A
Video om 1864: Fiktion og fakta. Syddansk Universitet. https://www.youtube.com/watch?v=dHyuIu4Xh4Q
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 3 3. Den industrielle revolution

Eleverne har i dette forløb arbejdet med følgende:

- Hvad var den industrielle revolution?
- Hvordan var udviklingen i Landbruget?
- Hvordan var overgangen fra håndværk til industri, og hvilke industrier voksede frem i England?
- Hvordan udviklede transportmidlerne sig?
- Hvorfor begyndte den industrielle revolution i England?
- Historiebrug
- Historiebevidsthed
- Hvilke sociale konsekvenser havde den industrielle revolution?
- Hvad er urbanisering, og hvorfor foregik dette i stor stil under den industrielle revolution?
- Hvordan ændrede den indsutrielle revolution menneskets forhold til naturen?
- Hvordan opstod liberalismen, og hvad er liberalisme
- Hvordan var Marx historiesyn
- Børnearbejde
- Bredeværket (Et sted - to verdener)
- Arbejderbevægelsen i Danmark
- Socialliberalisme
- Konservatisme
- Problemformuleringer

Kilder:
- Satiretegning om kapitalister gennem tiden
- Janet Cummings - engelsk rapport 1842 om forholdene i kulminerne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 4. Optakt til DHO om DK i perioden 1870-1918

Dette forløb bygger videre på det forrige om industrialiseringen, og fungerede desuden som introduktion til dansk-historieopgaven.

Eleverne har arbejdet med:
-  Groft overblik over dansk politik 1866-1901
- Arbejderbevægelsen i Danmark i slutningen af 1800-tallet
- Boligforhold og sygdomme i København i 1800-tallet
- Kampen for kvinders valgret
- Offentlige fruentimmere


Kilder:
- Gimleprogrammet 6.-8. juni 1876
- Uddrag fra Lov nr. 47 om Foranstaltninger til at modarbeide den veneriske Smittes Udbredelse, 10. april 1874
- Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 10. februar 1888
- 'Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed' - tale af Johanne Meyer, 1888
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 5. Sygdomshistorie

Eleverne har i dette forløb arbejdet med:

- Hvor kommer epidemier fra
- Hvordan forstod man sygdomme i vesten fra det antikke Grækenland til midt i 1800-tallet
- Var folk ubegavede i gamle dage? (at analysere historien på dens egne præmisser)
- Hvilke begrænsninger/problemer kan der være for læger i historien og i dag
- Hvordan ramte pesten Europa
- Hvilke konsekvenser fik det for samfundet
- Forstå de to hovedforklaringer bag pest
- Forstå hvordan man bekæmpede pesten
- Hvilken indflydelse har kopper haft på historien
- Hvad var den spanske syge?
- Epidemibekæmpelse i 2020 vs i tidligere tider
- Hvad er HIV og AIDS?
- Hvordan har Sygdommen ramt forskelligt i Afrika og vesten?
- Hvordan har synet på AIDS udviklet sig?
- Vacciner i dag
- Hvordan kan "fake news" have indflydelse på sundhed?
- Forskellige aspekter af moderne pandemibekæmpelse og Covid-19.
- Hvilke mennesker blev institutionaliseret i Danmark for 100 år siden, og hvordan blev de behandlet?

Vi har desuden set spillefilmen Contagion og besøgt Medicinsk Museion.



Kilder:
- Pesten i Paris
- Detaljerede dødstal fra London 1632
- Christian 4.s pestforordning, 15. januar 1625
- DR-artikel: Vaccinemodstand er en gammel idé: I 1885 demonstrerede tusinder for friheden til at lide en frygtelig død
- Den sorte død blev nedkæmpet med lovgivning - Peter Christensen
- BASKETBALL; Johnson's Return to League Isn't Welcomed by Some
- Vacciner har sejret ad helvede til. Artikel i JP.
- Det postfaktuelle samfund - Interview med direktør for Sundhedsstyrrelsen Søren Brostrøm
- 96 mio. indbyggere, nul bekræftede døde: Her har man fulgt WHOs råd til punkt of prikke. Artikel fra Berlingske.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 6. Projektforløb om opdagelser

PROJEKTFORLØB - Eleverne har arbejdet med vidt forskellige projekter, hvorfor forløbet ikke går igen 1 til 1 i et eksamenssæt.

Bemærk at Museionbesøget hører til for løb 5: Sygdomshistorie, men af parktiske årsager datomæssigt lå i dette forløb.

Eleverne har i forløbet trænet i at opstille deres egne problemformuleringer og besvare dem med historiefagets metoder. Eleverne har desuden arbejdet med remidering af kilder og formidling.

Der er i grupper arbejdet med følgende emner:

1. Korstog
2. Dansk Vestindien og trekantshandel
3. Spanierne og Inkaerne
4. Imperialisme
5. Congo
6. Kina
7. Dansk udvandring til Amerika
8. Grønland

Vi har som intro til projektforløbet kort arbejdet med:

- Et groft overblik over de tidlige opdagelsesrejser. Vi har fokus på portugiserne, spanierne og kineserne
- Trekantshandlen.
- Forskellige europæeres syn på indfødte.


Kilder som alle har læst:
- Las Casas om behandlingen af indianerne, 1542
- Erik Pontoppidans forord til Ludewig Ferdinand Rømers rejseberetning fra Guldkysten i Vestafrika. 1760
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 7 7: Besættelsen

Vi har i dette forløb arbejdet med:

- Hvorfor besatte Tyskland Danmark?
- Hvilke muligheder var der for dansk modstand?
- Hvad var samarbejdspolitikken?
- Hvordan varScavenius rolle under besættelsen og hvordan er historikeres syn på dette forskellige?
- Hvad var Samlingsregeringen?
- Hvorda gjorde danskerne passiv modstand?
- Hvad var telegramkrisen?
- Hvad var augustoprøret?
- Hvad var folkestrejken?
- Hvordan forløb redningsaktion/flugt ift. de danske jøder? (+ kollektiv erindring og historiebrug)
- Hvad karakteriserer den tidlige modstandskamp?
- Hvad karakteriserer den sene modstandskamp?
- Hvordan/hvorfor likviderede modstandsbevægelsen stikkere?
- Hvordan oplevede modstantsfolk at blive sendt i KZ-lejr?
- Hvordan foregik befrielsen af Danmark?
- Hvorfor udviklede retsopgøret efter besættelsen udviklede sig som det gjorde?
- Hvem var de danske krigssejlere, og hvordan har vi husket dem?
- Hvorfor er minerydning på vestkysten kotroversiel?
- Hvordan behandlede danskerne de tyske flygtninge, der kom til Danmark i krigens sidste og fredens første tid?
- Hvordan forløb retsopgøret efter besættelsen?


Arbejdsformer
- Forskellige former for lektiegennemgang (tavle, sneboldskamp speeddating)
- Kildelæsning og sammenligning af kilder
- Dokumentarfilm
- Udarbejdelse af playlister
- Udarbejdelse af memes
- Udarbejdelse af tegninger
- Hintspil


Forløbet har berørt følgende faglige mål:

- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder



Kilder:
- Scavenius om forholdet til Tyskland
- Mindet om oktober 1943 – når myten skygger for virkeligheden (Artikel fra folkedrab.dk).
- Eksperter: Fortiden er nutidens bedste våben. Artikel fra dr.dk
- Statsminister Vilhelm Buhls antisabotagetale, 2. september 1942
- John Christmas Møllers (K) radiotale fra London, 6. september 1942
- Jørgen Hæstrup, Kontakt med England, 1954
- Viggo Sjøqvist om Erik Scavenius, 1973
- Hans Kirchhoff, Erik Scavenius - landsforrædder eller patriot? 1996
-  Bo Lidegaard: Overleveren, 2003
- Frihedsrådet: Opråb angående hjælp til tyske flygtninge, 21. marts 1945
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 8. Narrativer og andre koncepter i historien 1

METODEFORLØB.

Forløbet afsluttes i 3.g.

Dette er et metodeforløb, og egner sig derfor ikke til et selvstændigt eksamenssæt.

Eleverne har i dette forløb arbejdet med følgende problemstillinger:

- Hvad er narrativer og mentalitetshistorie?
- Hvordan forstår vi historien på dens egne præmisser?
- Kan der være modstridende narrativer i et samfund?
- Hvilke dyr må man spise (narrativer)? Hvorfor?
- Hvordan er fællesskaber afhængige af myter?
- Hvordan fællesskaber har brug for myter for at fungere
=> Moderne myter
- Hvad er national identitet?
- Hvorfor har vi moderne mennesker den døgnrytme vi har? (Pointen er, at det er svært at få bugt med visse narrativer, selvom de er idiotiske)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 9 8. Narrativer og andre koncepter 2

Se beskrivelse under første halvdel af forløb fra inden ferien.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 10 9. Første verdenskrig

Vi har i dette forløb arbejdet med følgende problemstillinger:

- Hvilke konflikter var der i Europa op til første verdenskrig?
- Hvorfor begyndte første verdenskrig?
- Hvordan kan man perspektivere første vedenskrig til andre steder i historien?
- Hvordan var sønderjydernes oplevelser i første verdenskrig?
- Hvad var forventningerne til krigen?
- Hvordan hilste befolkningerne i de forskellige lande krigen velkommen?
- Hvilke forskellige holdninger var der til, hvordan fredsaftalen skulle se ud?
- Hvordan kom Versaillestraktaten til at se ud?
- Hvilke konsekvenser fik freden?
- Hvilke forskellige holdninger var der til freden?
- Hvordan mindes man første verdenskrig?



Kilder:
- Lloyd Georges tilbageblik på krigsudbruddet
- En sønderjydes øjenvidneskildring fra Somme-slaget 1916
- Kort uddrag af: John Foster Dulles, medlem af den amerikanske delgation i Versailles, 1940.
- Kort uddrag af: Ruth Henig "Versailels and after", 1984
- Kort uddrag af: R.J . Campton. Om Versaillestraktaten, 1997
- Folkesangen The green fields of France, 1976
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 11 10. Hitlers vej til magten og holocaust

Vi har i dette forløb arbejdet med følgende problemstillinger:

- Hvad er Stantonts 10 punkter for folkemord?
- Hvorfor ramte flere økonomiske kriser Tyskland i 20'erne og verden generelt i 1929?
- Hvordan fører økonomiske kriser til politisk polarisering (perspektivere historien til egen samtid)?
- Hvad er fascisme og nazisme?
- Hvad var det nazisterne ville?
- Hvordan så den nazistiske étpartistat ud?
- Hvordan var Hitlers vej til magten, og hvordan lykkedes det ham at afskaffe det tyske demokrati?
- Hvad var Holocaust?
- Hvordan Holocaust det udført?
- Hvem var ansvarlige for Holocaust?
- Hvordan var nazisternes menneskesyn?
- Hvordan fylder Holocaust i den tyske erindring
- Hvordan får man nogen til at trække i håndtaget til gaskammeret?
- Hvem har ansvaret for Holocaust?
- Hvem kendte til Holocaust?
- Hvad betyder de tyske begreber: - Holocaustbenægtelse, Vergangenheitsbewältigung, Kollektivschult og Sondermoral?
- Hvordan var det at være jøde i Tyskland i de sidste år inden krigen?



Kilder:
- Statistik om arbejdsløshed i Tyksland i mellemkrigstiden
- Nazistpartiets program 1920
- Forordning fra rigspræsidenten til beskyttelse af folk og stat, d. 28 feb, 1933.
- Lov til overvindelse af folkets og statens nød, d. 24. marts, 1933
- Nazisitsisk børnebilledbog
- Et hemmeligt dokument (Om gasbilerne i Chelmno)
- »Dem, der i dag siger, at de ville have givet nazisterne modstand. Tro mig, det ville de fleste af dem ikke have gjort« (Interview med Goebels sekretær)
- "Er Tyskland stadig styret af skam og skyld over fortiden?" (Artikel fra Kristlig Dagblad)


Hjemmeaflevering:
Eleverne har udarbejdet en aflevering hjemme, hvor de selv har opstiullet en problemformulering og besvaret den. Kilden til denne opgave var et uddrag af Rudolf Höss’ selvbiografi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 12 11. Kinsisk historiebevidsthed og historiebrug

Forløbet er et lidt anderledes forløb, hvor det primære fokus har været på historiebevidsthed og historiebrug.

I dette forløb har vi arbejdet med følgende problemstillinger:

- Hvilke centrale punkter i den kinesiske historie kan tænkes at påvirke den kinesiske historiebevidsthed ift. Kinas plads i verden (Civilisatorisk arv, konfuciansk arv, tributsystem, ydmygelsens århundrede, økonomisk fremgang siden 1978)?
- Hvad er socialisme med kinesiske træk?
- Hvordan foregik Japans angreb på Kina (som en del af anden verdenskrig), og hvordan påvirker denne stadig kinesisk-japanske forhold i dag?
- Hvad var 'det store spring fremad'?
- Hvad var kulturevolutionen?
- Hvordan har Kinas økonomiske udvikling været siden 1978?
- Hvordan bruger Kina sin nye magt internationalt? (Herunder strafdiplomati, den nye silkevej og konflikter i Det Sydkinesiske Hav")
- Hvordan vil Kineserne gerne ses af verden, og hvilke narrativer promoverer Beijing derfor?
- Hvorfor er det officielle Kina meget tyndhudede overfor kritik og latterliggørelse fra vesten?



Kilder:
- Feng Kuei-fen: Om overtagelse af vestlig viden, 1861
- En mandarin advarer mod vestlig lærdom, 1867
- Kina og Japan tager deres konflikt på verdensturné (artikel fra Information)
- Japan og Kina er på kollisionskurs (artikel fra Berlingske)
-  Rødgardisten Dai Xiaoai, der var 17 år og gik i gymnasiet, fortæller om kulturrevolutionen, 1966
- At opbygge socialismen med særlige kinesiske træk (Deng Xiaopeng tale fra 1984).

Derudover har vi haft to moduler, hvor eleverne har undersøgt en lang række links for at undersøge kinesisk historiebrug og historiebevidsthed, samt hvordan Kina i dag bruger sin øgede magt internationalt. (Det drejer sig om ca. 50 links, så jeg har ikke sat dem ind her - men jeg kan sagtens sende dem til evt. censor)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 13 12. Romerriget

I dette forløb har vi arbejdet med følgende problemstillinger:

- Hvorfor skal vi beskæftige os med romerriget
- Hvordan var den romerske statsdannelse?
- Hvordan var den romerske republik opbygget, og hvordan blev den styret?
- Hvad var Patron-klient-systemet?
- Hvordan afviklede August den romerske republik?
- Hvorfor udnævnte Augustus aldrig sig selv til kejser?
- Hvordan foregik slaveri i romerriget?
- Hvad har vi 'arvet' fra romerne?



Kilder:
- Polyb om den romerske forfatning
- Quintus Tullius Ciceros råd om valgkamp, år 64 fvt.
- Augustus' politiske testamente, år 14
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 14 13. Kronologi (og repetition og eksamenstræning)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer