Holdet 2022 HI/f - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Y - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Kim Frøslev Frandsen
Hold 2022 HI/f (1f HI, 2f HI, 3f HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikkens Samfund. Romerriget
Titel 2 Europæisk middelalder og Danmarks tilblivelse
Titel 3 Verden uden for Europa (korstogene)
Titel 4 Renæssance, Reformation, Kolonisering (Opdagelser)
Titel 5 Oplysningstid, revolutioner og menneskerettigheder
Titel 6 Nat. identitet, da. demokrati, multikulturelt samf
Titel 7 Industrialisering og imperialisme
Titel 8 Velfærdsstaten
Titel 9 Ideologiernes kamp. Afkolonisering og Murens fald
Titel 10 Dk´s internationale placering. Eur. intergration
Titel 11 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikkens Samfund. Romerriget

1. Peter Frederiksen: Vores Verden Historie Bd. 1, Columbus, 2019, 1. udg.
    Romerriget Kap. 3. Pax Romana (500 fvt.-500)
    Den romerske republik s 50-67
    Det romerske kejserdømme s. 68-85
2. Filmen Gladiator
3. Anmeldelse af filmen Gladiator af Maria Helleberg 09.07.2018
    https://pov.international/gladiator-filmfejl-med-mening/ (Besøgt d.
    7.1.2020)
4. Linda Corfitz Jensen: Historiske film skævvrider vores syn på den
    virkelige historie. Kristeligt Dagblad 10.01.2019

Særlige problemstillinger:
Hvordan fungerede det politiske system i den romerske republiks tid - set i forhold til kejsertiden? Og i forhold til i dag? Redegør for  Romerrigets samfundsstruktur – undersøg herunder slavernes forhold. Vurder forklaringer på Romerrigets fald.

Faglige mål:
1. Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
2. Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
3. Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
4. Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
5. Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Europæisk middelalder og Danmarks tilblivelse

1. Flemming Schmidt m.fl.: Portal - Danmarkshistorie (2008), s.38-49 (kopi)
Notat om vikingetogter.  Kort over Trelleborgene m.m.
2. Sciencenordic.com: Prof. Søren M. Sindbæk: Danish Viking fortresses were designed to fend off other Vikings (besøgt 21. aug. 2018). Vurdering af kvalitet af hjemmesider. Fokus på skelnen mellem forskellige historiske teorier og metoder.
3. Knud Helles m.fl.: "Store linjer i verdenshistorien", s. 74-89

Kernestof: 29 sider
Supplerende stof: 11 sider

Særlige problemstillinger:
Undersøg forholdene omkring Harald Blåtands tid - kom herunder ind på Jellingmonumenterne og runesten. Hvilke forklaringer er der på, at Danmark blev kristnet Vurder disse. Hvilke teorier er der om "Trelleborgene" (cirkelborgene), hvordan vil du vurdere disse? Hvilke kilder har vi til at beskrive vikingetiden - vurder disse. Perspektivering til hvordan vikingeidealet er anvendt i senere tider (nazismen, fodboldkampe mm)

Faglige mål:
1. Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
2. Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
3. Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
4.Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
5. Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes/kursisternes egen tid
Supplerende stof: 9 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Verden uden for Europa (korstogene)

1. Knud Helles m.fl.: "Store linjer i verdenshistorien", s. 80-81, s. 60-63 og s. 239-247
2.  Johnny Thiedecke: "Europa i støbeskeen", 2005, side 138-139, s. 150-151,
s. 154-161, s. 170-177 og s. 182-189
(tekst 66,67,68,69,72,73,74,76).
3. Video: "Kingdom of Heaven", (2005).

Kernestof: 29
Supplerende stof: 12

Særlige problemstillinger:
Hvad var baggrunden for, forløbet og konsekvenserne af korstogene?
Undersøg hvordan eftertiden har vurderet korstogenes betydning forskelligt (Islam og Vesten i dag: Konfrontation eller sameksistens?)

Faglige mål:
1. Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
2. Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
3. Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
4. Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
5. Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
6. Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes/kursisternes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Renæssance, Reformation, Kolonisering (Opdagelser)

1. Peter Frederiksen. Vores Verdens Historie 2. Columbus 1. udg. (2019) ss. 14-61. Opdagelsernes tid 1300-1700.
2. Arbejdsspørgsmål med taksonomiske niveauer til hele kapitlet (både fremstillingsstof og kilder).

Kernestof: 30
Supplerende stof: 16

Særlige problemstillinger:
Hvilke opdagelsesrejser fandt sted i perioden og med hvilke konsekvenser? Undersøg forholdene omkring spaniernes og portugisernes rivalisering - og den katolske kirkes betydning. Hvem er Christoffer Columbus, hvilke opdagelser foretog han - og hvad var forudsætningerne for disse? Vurder forskellige syn på koloniseringen (opdagelserne). Dengang og i eftertiden ( kulturmøde/kultursammenstød)? Vurder kilderne og fremstillingsstoffet til perioden. Hvordan skelner man mellem det forskellige materiale?

Faglige mål:
1. Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
2. Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
3. Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
4. Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
5. Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes/kursisternes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Oplysningstid, revolutioner og menneskerettigheder

Oplysningstid, revolutioner og menneskerettigheder

Arbejdet sigter mod en dybere forståelse af revolutionsbegrebet, drivkræfterne i revolutioner og forskelle og ligheder mellem de behandlede revolutioner. Ligeledes arbejdes med kernen i de dominerende ideologier.

1. Store linjer i verdenshistorien (Grundbog). Følgende sider er læst:
a. Den amerikanske revolution (Store linjer.. s.120-125, 129)
b. Den franske revolution (Store linjer.. s.120-123, 126-129, 148)
c. Den russiske revolution (Store linjer.., s.157-158,180-181, 198-201)
d. Den kinesiske revolution (Store linjer.. s. 139-140,164-165,196-198, 217-218)
e. Den iranske revolution (Store linjer.. s. 239-247)
f. Revolutionerne i Østeuropa 1979-1990 (Store linjer.. s.254-265)

Arbejde med følgende dele:
Årsager/optakt til den enkelte revolution
Forløb af den enkelte revolution
Konsekvenser af og reaktioner på den enkelte revolution
Ideologisk fundament for den enkelte revolution

2. Et lille antal udleverede centraltekster til hver revolution (Kilderne er SAMLET i ét dokument: Kilder. Oplysningstid, revolutioner, menneskerettigheder. Eksamenspensum) (Kopi)
a. John Locke om naturtilstanden og friheden
b. Montesquieu om magtdeling
c. Den amerikanske uafhængighedserklæring 1776
d. Erklæring om menneskets og borgerens rettigheder, vedtaget af den franske
nationalforsamling 26. august 1789
e. Erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder (af Olympe de Gouges) 1791
f. Vladimir Lenin: Hvad må der gøres, 1902?
g. Lenins aprilteser, d. 4. april 1917
h. Mao om det folkedemokratiske diktatur 1949
i. Tale af Ayatolla Khomeini: Guds regerings første dag
j.. Stasi om situationen i DDR august 1989
k. Tiden er moden. Aufbruch 89. Opråb fra neues Forum, den 13. september 198
l. "Charta 77 angriber nærsynet og dekadent pacifisme i Vest",
         Trykt i Information 25. juli 1984

Kernestof: 28
Supplerende stof: 30


Den nazistiske revolution – Det Tredie Rige:

1. Peter Frederiksen: Det tredie Rige. Systime. 1. udgave, 1998.
Kap. 1 (Det tyske kejserrige), s. 7-13
Kap. 2-10 (s. 14- 87).
Tekster hertil (tekst 1-4, 5-6, 7-8, 9-11, 14-15, 16,  20, 23, 27-28, 30). Fremlagt gruppevis vha PowerPoint.
3. Gennemgang af Statistisk materiale fra Peter Fredriksen: Det tredje Rige (Tabelmateriale: 1-13)
4. Film: "Hitlers Elite - NAPOLA", 2004

Kernestof: 75
Supplerende stof: 38

Særlige problemstillinger:
a. Ideologier: Hvad var baggrunden for, forløbet og konsekvenserne af den russiske revolution? Hvad var baggrunden for, forløbet og konsekvenserne af den kinesiske revolution?
b. Nazismen: Hvad var baggrunden for, indholdet og konsekvenserne af Weimarforfatningen? Undersøg forholdene omkring tilslutningen til NSDAP (nazistpartiet) i Weimarrepublikken. Kom herunder ind på den væbnede og politiske kamp i mellemkrigstidens Tyskland (SAs rolle). Hvordan forgik den nazistiske magtovertagelse i 1933? Undersøg forholdene omkring jødeforfølgelserne og Holocaust? Hvilket syn havde nazisterne på kunst? Hvilke kilder har vi til perioden, og hvordan vil du vurdere disse?

Faglige mål:
1. Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
2. Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
3. Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
4. Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
5. Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
6. Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
7. Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes/kursisternes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Nat. identitet, da. demokrati, multikulturelt samf

1. Ebbe Foged, Kim Mølgaard Nielsen, Palle Roslyng-Jensen: Danmark i nyeste tid. Gyldendal. 1. udgave 2001. Kap. Debatten om det multikulturelle samfund s. 106-112 (fremstillingsstof) + tekst 26 (s. 112-115), tekst 27 (s.115-117), tekst 28 (s. 117-120), tekst 31 (s.122-125). Spørgsmål til teksterne s.180-181) (Kopi)
2. Weekendavisen d. 28. okt. 2022: H. Dørge: Minoriteternes indtog
3. Politiken, Kronik, 17. april 2014: Svenskerne tør ikke debattere indvandring. Ved: Sandelin og Karl--Olov Arnstberg

Kernestof: 20
Supplerende stof: 1

Særlige problemstillinger:
Diskuter hvad det er at være dansk. Hvilken forskel har der været på den tidlige indvandring til Danmark og på indvandringen i dag? Hvad er danske værdier? Hvad er forskellen på indvandrere og flygtninge? Hvordan skelner man mellem de forskellige begreber: Assimilation, segregation og pluralistisk integration? Præsenter forskellige holdninger til indvandrer- og flygtningedebatten og vurder disse. Hvordan har synet på indvandre- og flygtninge udviklet sig forskelligt i Danmark- og Sverige?

Faglige mål:
1. Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
2. Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
3. Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
4. Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
5. Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes/kursisternes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Industrialisering og imperialisme


1. . Knud Helles m.fl.: Store linjer i verdenshistorien. Gyldendal 2005. Kapitel: Det industrielle gennembrud, s. 132-137 + 153-158 (Grundbog)
2. Erik Jensen og Birger Kledal: Den industrielle revolution i England 1780-1850, Gjellerup 1979, spalte 195-197 (Børnearbejde) + spalte 220-224 (Fabriksregler) (Kopi)
3. Karl Marx´  teori om samfundet - kritik, styrker og mangler. Historisk materialisme (Eget skema 1 side)
4. Industriens lokaliseringsfaktorer (model). Fra: Naturgeografi - Jorden og mennesket. Geografiforlaget, årstal?)
5. Knud Helles m.fl.: Store linjer i Verdenshistorien, Gyldendal 2002: Imperialismen (Afrika - Asien), s. 164-171 (Grundbog)
6. Hjemmesiden: Danmarkshistorien.dk - Rubrik: Det unge demokrati 1848-1901 - Tema: Arbejderbevægelsen 1872-1940. Artikler + Kilder (Anvendt som informationssøgning)
7. Film. Den industrielle revolution - med start i Storbritannien. Ved prof. Jeremy Black. BBC, 2013

Kernestof: 20 sider
Supplerende stof: 4 sider

Særlige problemstillinger:
England: Hvad er baggrunden for, at den industrielle revolution først brød igennem i England? Hvilke specielle forudsætninger var der i England (industrialiseringsfaktorerne)? Hvilken betydning fik revolutionen for de forskellige samfundsklasser (på landet og i byerne)?  Inden for hvilke industrier brød industrialiseringen først igennem? Hvorfor? Hvilken betydning får industrialiseringen for børnearbejdet?
Danmark:
Hvornår og hvordan kommer industrialiseringen til Danmark? Inden for hvilke industrier?
På hvilken måde adskilte den tidlige industrialisering i Danmark sig fra den i England?


Faglige mål:
1. Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
2. Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
3. Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
4. Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
5. Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
6. Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
7. Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes/kursisternes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Velfærdsstaten

1. Lars Andersen m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd, Fokus 2006, s. 50-62
+ følgende tekster er anvendt fra bogen (Alt i én kopi):
a. Jakob Knudsen "Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden" (s.63-)
b. K.K. Steincke "En demokratisk forsørgelseslovgivning" (64-65)
c. Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930´erne (s.65-66)
d. Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften (s. 66-67)
e. Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat (s.67-68)
f. Jytte Hilden m.fl.:Velfærdsydelser kan også produceres af private (s.69)
g. Anders Fogs Rasmussen: Et samfund med tryghed,dynamik og fleksibilitet (s. 70-71)
h. Velfærdskommissionen: Fremtidens velfærd - vores valg (s.71-73)
i. Den danske velfærdsstat i verden. Med de 3 velfærdsmodeller, Overblik og Tidslinje (s.73-75)
j. Fra dagbladet Information: Ove K. Pedersen: I verdensklasse (Information 29. august 2006)
k. Fra dagbladet Information: Ove K. Pedersen: Den nye velfærdsstat (Information 4. september 2006)
2. Helles, Thomsen, Andersen: Store linjer i verdenshistorien. Gyldendal 2003, 1. udgave: Det globale klassesamfund s. 281-283 (Grundbog)
3. www.Danmarkshistorien.dk. Eleverne har besøgt og orienteret sig på hjemmesiden og set miniforedraget om: Velfærdsstaten

Kernestof: 27 sider
Supplerende stof: 6 sider

Særlige problemstillinger:
Hvornår og hvordan opstår velfærdsstaten i Danmark?
På hvilken måde udvikler velfærdsstaten sig frem til i dag?
Hvem argumenterer for og imod velfærdsstaten? Skal vi have mere eller mindre stat?
Ligger ”pengene bedst i befolkningens egne lommer”.
Hvilken problemer er der for velfærdsstaten i fremtiden (tænk på demografi og finansiering)?

Faglige mål:
1. Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
2. Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket
3. Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
4. Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
5. Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes/kursisternes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Ideologiernes kamp. Afkolonisering og Murens fald

Vi har især arbejdet med følgende temaer:

Fra fred til kold krig 1945-1953, Afkolonisering, Kold krig og fredelig sameksistens 1953-1962 (Cubakrisen 1962),Ustabil balance 1962-1970 (Vietnamkrigen), Østblokkens sammenbrud, Vestens sejr, Europæiske markedsdannelser, Mellemøsten, Krigen mod terror samt Efter den kolde krig.

Materiale:

1. Grundbog til historie - Fra kold krig til globalisering (Systime 2009), side 15-37 (Fra fred til kold krig 1945-1953), 38-49 (tekster til Fra fred til kold krig 1945-1953), 51-61 (Afkolonisering. Herunder Vietnamkrig), 62-67 (tekster til Afkolonisering - herunder Vietnam), 95-111 (Ustabil balance 1962-1970 - herunder Vietnam), s. 112-125 (tekster til Ustabil balance 1962-1970 - herunder Vietnam),  267-272 (Mellemøsten. Herunder Krigen om Kuwait 1990-1991), 277-281 (tekster til Mellemøsten. Herunder Krigen om Kuwait), 283-290 (Krigen mod terror. Herunder Irakkrigen 2003), 291-295 (tekster til Krigen mod terror. Herunder Irakkrigen 2003).
2.. Karl Marx. Historisk materialisme. Basis-Overbygning (Kopi)
3. Staten og partiets opbygning i Sovjetunionen (Kopi)
4.  DR2 2000 – klip vedrørende Tonkinbugtepisoden (ca. 15 min.)
5.. Video: ”Fire timer i My Lai”, produceret 1989 (ca. 60 min.)
6. https://www.altinget.dk/artikel/rapport-fogh-regeringen-tilbageholdt-centrale-oplysninger-foer-irak-krigen
7.  Anna Libak: Fri os fra frelstheden. Weekend Avisen 26. Dec. 2024

Kernestof: 57
Supplerende stof: 39

Særlige problemstillinger:
Hvordan og hvorfor opstår Den kolde krig (Trumandoktrin - Marshallhjælp)?
Hvilken forskel er der på planøkonomi (centraldirigeret økonomi) og kapitalistisk økonomi og på styreform i Vesten og i Sovjetunionen (det østeuropæiske lande)?
På hvilken måde deles Europa/Verden under den kolde krig? Hvordan manifesterer den kolde krig sig militært (Nato - Warszawapagten)?
Undersøg den kolde krig som baggrund for Vietnamkrigen (Dominoteori – Inddæmningspolitik)?
Vietnamkrigen: Undersøg baggrund, forløb og konsekvenser af Vietnamkrigen?
Vurder forskellige holdninger til Vietnamkrigen. Redegør for forløbet og konsekvenser af My Lai-massakren (Film: Fire timer i My-Lai).

Faglige mål:
1. Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
2. Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
3. Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
4. Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
5. Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
6. Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
7. Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes/kursisternes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Dk´s internationale placering. Eur. intergration

1. Hans Branner "Danmarks internationale placering 1914 til i dag" i "Fra Verdenskrig til Velfærd", Fokus 2006, s. 135-150 + følgende tekster fra bogen:
a. Erik Scavenius (1948), b.Per Hækkerup (1965), c. Per Stig Møller (2003), d.. Optagelsen i NATO.Statsminister e. Hans Hedtofts tale til Socialdemokratiets hovedbestyrelse (1949), f..USA´s syn på Danmark under den kolde krig (1968), g. Folketingets dagsorden 3. maj 1984, h.. Anders Fogh Rasmussen: Hvad skal det nytte (2003), i. Mogens Lykketoft: Fogh dyrker falsk aktivisme (2003)
(Alt i kopi).
2. Danmark og NATO. Forsvarsministeriets hjemmeside
3. Danmark og NATO..Faktalink.
4. Irak-krigen og den danske deltagelse. Den Store Danske (lex.dk).

Kernestof: 27 sider
Supplerende stof: 11 sider

Særlige problemstillinger:

Undersøg Danmarks internationale placering fra 1. verdenskrig til i dag (småstat mellem stormagter)? Hvilke overvejelser har Danmark i forhold til sikkerheds- og udenrigspolitik i samme periode? Hvorfor oprettes NATO efter 2. verdenskrig, og hvornår og hvorfor tilslutter Danmark sig Atlantpagten? Hvem er for og hvem er imod? Hvad var hovedformålet med NATO under den kolde krig, hvilket formål er der i dag? Hvilke konflikter har NATO været inddraget i efter Murens Fald? Hvad er baggrunden for, forløbet og konsekvenserne af Krigen om Kuwait (1990) og Irak-krigen (2003). Vurder forskellige holdninger til Irak-krigen (2003) (Synspunkter for og imod krig og dansk deltagelse) Perspektiver dansk sikkerheds- og udenrigspolitik til verden af i dag.

Faglige mål:
1. Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
2. Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
3. Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
4. Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
5. Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
6. Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes/kursisternes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer