Holdet 2022 HI/m - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Y - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Elias Otto Monberg Jarløv, Janni la Cour
Hold 2022 HI/m (1m HI, 2m HI, 3m HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmark besat 1940-45 og intro til historiefaget
Titel 2 Den antikke verden
Titel 3 Danmark i 1800-tallet og DHO
Titel 4 Kina: Fra kejserrige til statskapitalisme
Titel 5 Folkedrab
Titel 6 Politiske og sociale revolutioner
Titel 7 Imperialisme og 1. verdenskrig
Titel 8 Vikinger mellem erindring og glemsel
Titel 9 Grønland - Danmarks sidste koloni
Titel 10 USA - amerikanske valg 2024
Titel 11 Danmarks internationale placering
Titel 12 Sygdomshistorie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmark besat 1940-45 og intro til historiefaget

Forløbet tager udgangspunkt i den tyske besættelse af Danmark i årene 1940-45. Dertil vil der i forløbet være fokus på en indføring i historiefagets metoder, centrale begreber og arbejdsformer.

Særlige fokuspunkter:
- Analyse af historiebrug i populærhistorie
- Analyse af historiebrug i erindringshistorie og erindringspolitik, herunder historiske erindringssteder såsom Mindelunden.
- Dansk neutralitetspolitik i 1930'erne.
- Hvordan er erindringshistorien om "9. april 1940" i dag?
- Hvad gik samarbejdspolitikken ud på, og hvordan hvordan fungerede?
- Hvad var konsekvenserne af samarbejdspolitikkens ophør?
- Hvorfor var der et dansk-tysk idrætssamarbejde?
- Hvordan foregik jødeaktionen i 1943 og hvad har begivenheden betydet for erindringen af Danmark efter 2. Verdenskrig?
- Hvad bidrog den danske modstandsbevægelse med?.
- Hvordan reagerede danskerne på befrielsesbudskabet?

Kronologisk spredning: fokus efter 1900.
Geografisk spredning: fokus på Danmarks historie.

Kernestof til inddragelse:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
- historiebrug og -formidling.
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål til opfyldelse:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Gennemgået kildemateriale:
- Thorvald Stauning, Lænkehundstalen, 1937.
- "Operation Weserübung", kort, 1940.
- ”Da Jyllands-Posten ikke kunne lide jøder”, artikel fra Information,  1938.
- Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003.

Kernestof: 56 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Den antikke verden

Forløbet har hovedvægt på antikkens Grækenland.

Særlige fokuspunkter:
- Hvordan var opbygningen af det antikke græske samfund (særligt Athen og Sparta)?
- Hvilke styreformer var der i Athen og Sparta?
- Hvilke rettigheder havde kvinder?
- Hvilken rolle spillede idræt og de olympiske lege?
- Hvad betød statusgrupper i antikkens samfund?
- Hvilke billeder gives der af antikkens Grækenland i populærkulturen (analyse af historiebrug i spillefilmen 300 (Zack Snyder))
- Hvilke spor fra antikken ses i dag (særligt arkitektur)?
- Hvorfor var borgerskabsbegrebet centralt for antikkens samfund?

Kronologisk spredning: fokus før 500.

Kernestof til inddragelse:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- historiebrug og -formidling.
- historiefaglige teorier og metoder.
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Faglige mål til opfyldelse:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.

Gennemgået kildemateriale:
- Uddrag af Perikles gravtale
- Euripides tragedie "Medea"
- Xenofon om opdragelse af drenge i Sparta
- Thukydid om alliancen mellem perserne og Sparta

Kernestof: 26 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark i 1800-tallet og DHO

Forløbet har haft to overordnede fokusområder: 1) Indføring i den historiske periode ca. 1800 og frem til starten af 1900-tallet og 2) optakt til- og arbejde med DHO. Centralt for forløbet har været et fokus på de sociale ændringer, der fulgte med de ændrede levevilkår i byerne.

Særlige fokuspunkter:
- Hvad karakteriserede forholdene for arbejderklassen i byerne?
- Hvilken rolle havde kvinden i samfundet?
- Hvordan kunne man se en begyndende seksuel frigørelse i samfundet?
- Hvordan spillede industrialiseringen sammen med tilflytningen til byerne?
- Hvad gik den danske ”revolution” ud på?
- Hvordan har udfaldet af Slesvig-krigene påvirket dansk selvforståelse?

Faglige mål:
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes/kursisternes egen tid
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestofområder:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Historiefaglige teorier og metoder
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Gennemgået kildemateriale:
- Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed' - tale af Johanne Meyer, 1888.
- Georg Brandes, brev 4. september 1887.
- Dansk Kvindesamfunds formålsparagraf, 1871.
- "Hvad vi vil", tidsskrift for Kvindelig Fremskridtsforening, 1890.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kina: Fra kejserrige til statskapitalisme

Forløbet har sit fokus på tiden efter 1945. For kontekstens skyld berøres kejsertiden indledningsvist.

Særlige fokuspunkter:

- Hvordan har forskellige kinesiske beslutningstagere anvendt historiebrug?
- Hvad betød udfaldet af opiumskrigene for Kina?
- Hvilke konsekvenser havde den kinesiske borgerkrig for Kina?
- Hvad gik "Det Store Spring Fremad" ud på?  
- Hvilke konsekvenser havde kulturrevolutionen - herunder internt i familier?
- Hvilken sammenhæng er der mellem hierarkier fra konfucianismen og hierarkier i nutidens Kina?
- Hvad gik splittelsen i kommunistpartiet mellem Mao Zedong vs. Deng Xiaoping ud på?
- Hvordan kan en socialistisk markedsøkonomi fungere?
- Hvad skete der på Den himmelske fredsplads i 1989?
- Hvordan kan Kina betragtes som imperialistisk magt både historisk og i dag?

Kronologisk spredning: tiden efter 1900.
Geografisk spredning: samfund og kulturer uden for Europa og USA.

Kernestof til inddragelse:
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
- Globalisering.
- Historiebrug og -formidling.
- Materiale på svensk (dokumentar om kulturrevolutionen).
- Grundlæggende historisk metode, herunder kildekritik af forskelligt historisk kildemateriale.

Faglige mål til opfyldelse:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- Formulere historiske problemstillinger.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Gennemgået kildemateriale:
- Beretning om Den Lange March.
- Nanjing-traktaten, 1842 (Frederiksen, Vores Verdenshistorie bd. 2, s. 221)
- Anders Bjerre Mikkelsen, ”USA’s kolde krig mod Kina”, 2022.
- "De 23 forbud" (rødgardisternes 23 forbud), (Frederiksen, Vores Verdenshistorie bd. 3, s. 240).
- Rødgardist under kulturrevolutionen, (Frederiksen, Vores Verdenshistorie bd. 3, s. 241).


Omfang: Ca. 30 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Folkedrab

Forløbet fokuserer primært på holocaust, men berører også andre folkedrab; både som perspektiver og for at undersøge, hvilke gennemgående karakteristika folkedrab har.

Særlige fokuspunkter:
- Hvordan er Holocaust blevet fremstillet, og hvordan bliver Holocaust fremstillet, i offentligheden?
- Hvad karakteriserer Gregory Stantons model over folkedrabs 10 stadier?
- Hvad gik Wannsee-konferencen ud på?
- Hvordan påvirkede beslutninger truffet på Wannsee-konferencen skæbnen for Europas jøder?
- Hvilke centrale aktører var tilstede ved Wannsee-konferencen?
- Hvilken rolle havde tvangsarbejde for det nazistiske regime?
- Hvordan kan Holocaust betragtes som et industrielt folkedrab?

Kernestof:
- Holocaust og andre folkedrab
- historiefaglige teorier og metoder
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Faglige mål:
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Politiske og sociale revolutioner

Forløbet tager udgangspunkt i tre politiske revolutioner; amerikansk, fransk og russisk, samt en teknologisk revolution i form af industrialiseringen. Undervejs er sociale revolutioner inddraget.

Kronologisk spredning: 1500-1900.

Særlige fokuspunkter:
Hvordan opstår en revolution og hvad kendetegner typisk revolutioner?
Hvilke sociale ændringer (levevilkår, produktionsmetoder, urbanisering) kan følge en politisk revolution?
Hvilke bemærkelsesværdige politiske ændringer har fulgt efter revolutioner?
Hvilke levn fra revolutioner har vi vores samfund i dag (herunder menneskerettigheder og styreformer)?

Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
Politiske og sociale revolutioner
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Gennemgået kildemateriale:
- Andel af den engelske befolkning beskæftiget i landbruget, statistik.
- Væksten i jernbanenettet, statistik.
- Fabriksregler fra Whittaker & Sons, Waterfoof Mills.
- Uafhængighedserklæringen, uddrag.
- Abigail Adams brev om kvindens ret.

Omfang: Ca. 36 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Imperialisme og 1. verdenskrig

Forløbet har sit fokus på den imperialisme, som særligt det afrikanske kontinent blev udsat for af europæiske statsmagter i anden halvdel af det 19. århundrede. Forløbet undersøger europæisk imperialisme som en årsagsforklaring på, hvorfor 1. Verdenskrig brød ud. Forløbet har primært fulgt Storbritanniens ståsted, med afstikkere til Tyskland og andre lande.  

Særlige fokuspunkter:
-     Hvordan kan europæiske landes imperialisme i anden halvdel af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, centreret omkring det afrikanske kontinent, siges at være en central del af grundlaget for udbruddet af 1. verdenskrig?
- Hvor aktiv en rolle havde Storbritannien som imperialistisk magt?
- Hvad var særligt ved 1. Verdenskrig?
- Hvad betyder "magtbalanceprincippet"?
- Hvordan kan "Hvid mands byrde" relateres til europæiske nationers adfærd i Afrika i slutningen af 1800-tallet?
- Hvilken betydning havde industrialiseringen for 1. Verdenskrig?
- Analyse af populærhistorie: Intet nyt fra Vestfronten (Edward Berger, 2022)

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Globalisering
- Historiebrug og -formidling

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes/kursisternes egen tid

Gennemgået kildemateriale:
- Rule Britannia (sang/ digt), 1740, Frederiksen, Vores Verdenshistorie, bd. 2. 2021, 169.
- Den Hvide Mands Byrde, Tom Kristensens oversættelse af Rudyard Kipling, Vores Verdenshistorie, bd. 2. 2021, 179.
- Behøver Tyskland kolonier? Friedrich Faber (Bedarf Deutschland Kolonien), Vores Verdenshistorie, bd. 2. 2021, 196.
- Aftalen med Lobengula, Vores Verdenshistorie, bd. 2. 2021, 200.
- Lobengulas klage til dronning Victoria, Vores Verdenshistorie, bd. 2. 2021, 201.
- Dronning Victorias svar til Lobengula, Vores Verdenshistorie, bd. 2. 2021, 201.

Omfang: Ca. 40 normalsider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Vikinger mellem erindring og glemsel

Forløbets fokus: Forløbet har erindringshistorie og historiebrug som sit primære omdrejningspunkt. Som gennemgående case har vi anvendt vikingetiden, hvorfor vi har indledt forløbet med en kort historisk indføring i vikingetiden, herunder brud og kontinuitet fra overgangen fra jernalderen og Danmarks tilblivelse.

Særlige fokuspunkter:
- Hvordan er vikinger og vikingetiden blevet anvendt kulturelt og politisk i sin eftertid?
- Hvad er det fængende ved vikingetiden?
- Hvordan så andre kulturer på vikingerne i deres samtid?
- Hvad karakteriserede de første vikingetogter?
- Hvorfor kalder vi vikingetiden for ”vikingetiden”?
- Hvad skete der i samme periode i resten af Europa?

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder
- Danmarks tilblivelse
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Fokus på perioden 500-1500.

Gennemgået kildemateriale:
- Ibn Fadlan om vikingerne, 921.
- Uddrag af første afsnit af "Vikings"
- DNSAP, plakat, 1938.
- SS værgekampagne, "For Danmark! Mod Bolchevismen" 1944.

Omfang: Ca. 32 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Grønland - Danmarks sidste koloni

Forløbet har sit fokus på Grønlands forhold til Danmark. Forløbet strækker sig kronologisk over ca. 300 år med start i 1721, hvor Hans Egede kommer til Grønland, og frem til i dag. Det er særligt anden halvdel af perioden, som er i fokus.

Særlige fokuspunkter:
- Hvorfor ønskede Danmark at bevare original grønlandsk kultur?
- Dualitet: Hvordan huskes Danmarks kolonisering af Grønland: Den gode koloniherre eller den undertrykkende kolonimagt?
- Hvad betyder Grønlands geostrategiske placering (for Grønland, USA, Danmark)?
- Hvordan fremstilles Grønlandsk historie i dramadokumentariske fremstillinger?
- Hvordan præges Grønland og grønlændere i dag af den danske tilstedeværelse i Grønland?
- Hvilken rolle havde den danske stat i sagerne om eksperimentbørnene og spiralsagen?

Faglige mål:
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestofområder:
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Globalisering
- Historiefaglige teorier og metoder

Gennemgået kildemateriale:
- Uddrag af 'Instrux for Grønland': "Om Giftermaal", 19. april 1782
- Augo Lynges tale i Folketinget, 1953
- Dansk syn på grundlovsændringer (statsminister Erik Eriksen), 1953
- Aki-Matilda Høegh-Dams tale ved Folketingets debat om rigsfællesskabet, 12. maj 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Danmarks internationale placering

Forløbet har sit fokus på Danmarks udenrigspolitik i det 20. og 21. århundrede. Nedslagspunkterne er tiden i og omkring 1. Verdenskrig, mellemkrigstiden, den tyske besættelse under 2. Verdenskrig, den Kolde Krig og tiden efter 1989.

Særlige fokuspunkter:
- Hvad karakteriserede Dansk udenrigspolitik efter 1. Verdenskrig(herunder aktivistisk udenrigspolitik og neutralitetspolitik)?
- Hvilke klare brud har der været i Danmarks tilgang til krige og konflikter efter den Kolde Krig?
- Hvordan argumenterede den danske regering for deltagelsen i krigene i Irak og Afghanistan?


Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes/kursisternes egen tid

Kernestof:
- Historiefaglige teorier og metoder
- Historiebrug og -formidling
- Globalisering
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

Gennemgået kildemateriale:
- Depeche fra K. Monrad-Hansen til Gustav Rasmussen, 1949
- Den radikale leder Bertel Dahlgaard om Danmarks sikkerhedspolitiske valg, 1949
- Udenrigsminister Gustav Rasmussen om den danske tilslutning
- Anne Knudsen, "Da krigen kom hjem til Serbien", 1999.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Sygdomshistorie

Forløbet har sit fokus på en række af de store epidemier, som har ramt Europa og Danmark i perioden fra antikken til det moderne samfund i det 20. århundrede.

Særlige fokuspunkter:
- Hvad karakteriserede Antikkens lægekunst?
- Hvordan har lægekunst tanker om kroppen fra Antikkens samfund overlevet?
- Hvordan hærgede Pesten i antikken og i middelalderens europæiske samfund?
- Hvordan håndterede den tidlige moderne danske stats epidemier?  
- Hvad ændrede sygdommen kopper og gennembruddet med vaccinationen mod den?
- Hvordan opstod moderne sygepleje og videnskabelige gennembrud?
- Hvordan forløb polioepidemien i Danmark 1952-53?
- Hvorfor var AIDS i den vestlige verden, herunder Danmark, en særlig epidemi?

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.

Kernestofområder:
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Globalisering

Gennemgået kildemateriale:
- Thukydid om pesten i Athen
- Boccacios Dekamaron
- Beretning om livet som sygeplejerske på et poliohospital
- Gallupundersøgeler om AIDS
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer