Holdet 2022 HI/n - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Y - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Juliane Marie Kuntz, Mikael Skou Hougaard Jørgensen
Hold 2022 HI/n (1n HI, 2n HI, 3n HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til teori + metode
Titel 2 Antikken
Titel 3 Danmarkshistorisk forløb
Titel 4 DHO
Titel 5 Middelalderen
Titel 6 Rejsen mod det antropocæne?
Titel 7 Straf og forbrydelse
Titel 8 Europæisk nationalisme og Den Store Krig
Titel 9 Depressionen, ideologierne og Anden Verdenskrig
Titel 10 Kina i centrum - før og nu
Titel 11 Danmark i en ny verdens(u)orden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til teori + metode

Teori og metode forløb
Eleverne er blevet introduceret til historiefaglig teori og metode herunder:
- Hvad der driver historien (5 forklaringsmodeller: Individet, Teknologien, Folket, menneskene, Religion og ideer, Økonomien)
- Periodiseringsprincipper
- Struktur/aktør
- Idiografisk/ nomotetisk
- Historiesyn (idealistisk/materialistisk)
- Klassisk kildekritik

Faglige mål:
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
Historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Antikken

Antikken
I forløbet har eleverne arbejdet med Antikken med fokus på Det gamle Grækenland og Romerriget.

Der har i forløbet været særligt fokus på styreformer i hhv.  Athen, Sparta og Rom, samt de forskellige årsager til Romerrigets fald. Forløbet har ligeledes koncentreret sig om synet på slaveri og slaver i antikken og deres position i samfundet (heloter, løsøreslaveri (Chattel)). Herunder er der perspektiveret til den transatlantiske slavehandel og slaveforhold i særligt Amerika, samt slaveri i nutiden.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Kilder:
- Perikles gravtale
- Quintus Tullius Cicero: Brev til broderen Marcus ( fra bogen På sporet af Romerriget, kap 4 republikken i krise)
- Aristoteles "Slaveredskabet og dets natur - ifølge Aristoteles" (fra bogen: Ansigt til ansigt med grækerne)
- Aristotle and slavery in Athens, af Paul Millett.  Taget fra: Greece and Rome, vol 54, no. 2., 2007.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmarkshistorisk forløb

Forløbet vil give et indblik i Danmarkshistorien, fra oldtiden til det moderne gennembrud. Forløbet har haft fokus på følgende: Vikingetiden, middelalder, renæssance, oplysningstid, Danmark som kolonimagt og demokratiseringsperioden.

Kernestof
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

Faglige mål
- At kunne redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- Diskussion af periodiseringsprincipper
- Reflektion over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kilder:
- Ibn Fadlan
- Ahmad al-tartushi
- Keld B. Jessen m.fl.: Fra sagatid til førromantik, s. 94-96, Systime 1998 ”Peder Palladius: Om troldkvinder (1541)” (PDF)
- Erobringen af Arkona (Fra Vores Danmarkshistorie kilde 11)
- Jyske lov (Fra Vores Danmarkshistorie kilde 12)
- Vedtagelsen på kirkemødet i vejle (Fra Vores Danmarkshistorie kilde 13)
- Erik Klippings håndfæstning (Fra Vores Danmarkshistorie kilde 14)
- Pavebrev til kong Menved (Fra Vores Danmarkshistorie kilde 15)
- Forordningen om neger-handelen (Vores Danmarkshistorie kilde 34)
- Peder Palladius om hekse og trolddom
- Danske Kvinders Adresse til Regering og Rigsdag, 5. Juni 1915
- Barndom på Christianshavn (fra Vores Danmarkshistorie kilde 45)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Middelalderen

- Det kristne Europa, det kristnede Danmark og kampen om Det hellige land. Hvordan så verden ud i middelalderen - og hvordan så man verden?
- Fokus på ”hvordan mennesker har levet under forskellige vilkår” og på udvikling af ”indsigt i egen kulturel baggrund”.
- Elevarbejde med ”kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet historisk materiale, herunder de mange former for historieformidling.”

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Læste kilder:
- Gregor om kirkens fritagelse af skat
- Eksempler på troskabseder
- Munkeberetning om ægteskab
- Ærbarhed og at pleje sin mand
- Det medicinske fakultet om pesten
- Skøder og testamenter efterladt af korsfarere
- Anonym beskrivelse af Jerusalems erobring
- Valdemar Atterdags forordning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Rejsen mod det antropocæne?

– opdagelser, oplysning og produktionskapitalisme

Et tematisk forløb, der rummer renæssance, opdagelserne, reformationen, oplysningstiden, industrialisering, kolonisering og et nutidigt perspektiv.

Lever vi i antropocæn og på hvilket historisk bagtæppe?

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Læste kilder:
- Mirandola om menneskets værdighed
- Columbus finder Cuba
- Manuel I’s brev til Ferdinand og Isabella
- Columbus’ logbog
- Columbus om mødet med ”de vilde”
- Columbus om mødet med det fremmede
- De spanske krav til den indianske befolkning
- Uddrag af ”Robinson Crusoe”
- Thomas Mun om udenrigshandlens betydning
- Erasmus: ”Dårskabens lovprisning”
- Uddrag af Luthers 95 teser
- Luther om bondeoprøret
- Boussuet: ”Gud skaber konger”
- Bekendtgørelse om afskaffelsen af religionsfriheden
- De Rouroys om kongens brevspioner
- De Rouroys om kongens morgenkur
- Fabriksregler fra Whittaker & Sons, Waterfoof Mills
- Rapport fra 1840 om børnearbejde
- Brev fra Bostons borgerkomité
- Montesquieu om lovens ånd
- Uddrag af Menneskerettighedserklæringen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Straf og forbrydelse

- magt og afmagt. Tematisk forløb m. danmarkshistorisk fokus.

For hvad, hvem og hvordan har man straffet fra middelalderen og frem? Og hvorfor?

Faglige mål
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Læste kilder:
- Stadsret for Ribe, 1443
- Forordning om trolddom, 1617
- Hekseforhør i Viborg
- Danske Lov om straffe for forbrydelser
- Reglement for Vridløselille
- Beretning fra Horsens Tugthus
- Henrettelsen af Anders Sjællænder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Europæisk nationalisme og Den Store Krig

- Introduktion til begrebet "Det korte 20. århundrede"

- Indføring i europæisk nationalisme, rivalisering og fremskridtstro samt Første Verdenskrigs forløb og afslutning.

- Hvad er europæisk nationalisme? Hvorfor brød 1. Verdenskrig ud – og hvorfor forløb den, som den gjorde?

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Læste kilder:
- Serbiske nationalister
- Krigens er mandens eventyr
- Soldaterbrev fra Vestfronten
- Synet på lokalbefolkningen
- Wilsons fredsmål
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Depressionen, ideologierne og Anden Verdenskrig

- Indblik i 30'ernes depression, ideologiernes kamp og Anden Verdenskrig. Herunder Holocaust som begivenhed og fænomen samt stalinismens folkemord.

Hvad førte til depressionen og hvilken rolle spillede den for den politisk-ideologiske udvikling i Europa, særligt i Tyskland? Hvad er Holocaust? Hvad er folkemord (genocide)? Og hvad er stalinisme?
- Herunder Holocaust og stalinismens forbrydelser.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Læste kilder:
- Eaton imod New Deal
- Derfor blev jeg nazist
- Bemyndigelsesloven
- Min tid i Hitler-Jugend
- Den store fædrelandskrig
- Atlanterhavserklæringen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kina i centrum - før og nu

- Overblik over Kinas historie fra det første kejserdynasti og frem til i dag. Fokus på de begivenhedsmæssige brud og ændringer i styreformer. Samtidig også på kontinuiteten i udviklingen – og på udviklingen i Kinas internationale rolle og selvforståelse.

- Hvilken rolle spiller konfucianismen? Hvad kendetegner de forskellige styreformer i Kina? Hvad kendetegner Kinas internationale rolle?

Faglige mål
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Læste kilder:
- Konfutze om forholdet mellem lærer og elev
- Yan-familiens husregler
- Song Ruozhao om kvindens rolle
- Marco Polos beretning
- Den kinesiske kejsers brev til George 3.
- Lin Zexus brev til dronning Victoria
- Nanjing-traktaten
- Bokserprotokollen
- Det nye Kina
- De 23 forbud
- Rødgardist under kulturrevolutionen
- Socialismens mål
- Kinas socialistiske modernisering
- Studenternes åbne erklæring
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Danmark i en ny verdens(u)orden

- Forløb om den kolde krig og tiden før og efter 9/11 i dansk perspektiv.

- Hvad var Danmarks rolle og position i NATO under Den kolde krig? Hvorfor bliver Danmark mere aktivistisk efter Den kolde krig? Hvordan ser Europas fremtid ud efter angrebet på Ukraine - og efter Trumps magtovertagelse?

- Herunder også opsummerende kronologiforløb. Eleverne udarbejder gruppevis "wikier" over forløbene i studieplanen samt præsenterer og deler dem med hinanden.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Læste kilder:
- Jalta-aftalen
- Potsdam-aftalen
- Jerntæppetalen
- Truman-doktrinen
- Anders Fogh Rasmussens nytårstale 1. januar 2002
- Soldat i Afghanistan
- Carsten Jensen: ”Den ubekvemme krig”
- Anders Fogh Rasmussen om Irakkrigen før og efter invasionen (to kilder)
- Søren Mørch om Libyen-krigen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer