Holdet 2022 HI/u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Y - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christoffer Truelsen Hegner, Claus Enochsen, Malthe Ibsen Sørensen
Hold 2022 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Opdagelsernes tid: den tidlige globalisering
Titel 2 #2 Osmannerriget
Titel 3 #3 DHO-optakt: Kolonialisme og De Vestindiske Øer
Titel 4 #4 Oplysningstidens revolutioner
Titel 5 #5 Europæisk imperialisme
Titel 6 #6 Den kristne og muslimske verden i Middelalderen
Titel 7 #7 Kriminalitet og straf
Titel 8 #8 Det moderne Kina
Titel 9 #9 Holocaust
Titel 10 #10 Sovjetunionen og Rusland i Den kolde krig
Titel 11 #11 Antikkens Romerrige
Titel 12 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Opdagelsernes tid: den tidlige globalisering

Forløbet har centreret sig omkring den europæiske ekspansion i Mellem - og Sydamerika og årsagerne bag denne ekspansion. Derudover har forløbet set på fremstillingerne af en aktør som Christoffer Columbus og begreber som eurocentrisme og etnocentrisme. Forløbet har også haft et særligt fokus på Aztekerriget, den spanske erobring af dette og de langsigtede virkninger af erobringen.

Særlige problemstillinger
- Hvilke interesser lå bag den europæiske ekspansion?
- Hvordan kan man karakterisere det europæiske syn på omverdenen i forbindelse med de europæiske opdagelser?
- Hvordan er Christoffer Columbus blevet fremstillet kunstnerisk i historiske billeder og i populærkulturen eksemplificeret ved filmen "1492" (1992)?
- Hvordan kan man karakterisere Aztekerriget som stat og samfund før den spanske erobring?
- Hvordan foregik den spanske erobring af Aztekerriget?
- Hvilket syn havde spanierne på den indfødte befolkning i Syd - og Mellemamerika?
- Hvilke eftervirkninger af den spanske erobring kan man se i nutidens Mexico?
- Hvad betyder de teoretiske begreber eurocentrisme og etnocentrisme for arbejdet med den europæiske ekspansion?

Kernestof
- Periodisering
- Globalisering
- Historiesyn
- Kulturmøder
- Historiebrug
- Menneskerettigheder
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Forløbet har centreret sig omkring den europæiske ekspansion i Mellem - og Sydamerika og årsagerne bag denne ekspansion. Derudover har forløbet set på fremstillingerne af en aktør som Christoffer Columbus og begreber som eurocentrisme og etnocentrisme. Forløbet har også haft et særligt fokus på Aztekerriget, den spanske erobring af dette og de langsigtede virkninger af erobringen.

Særlige problemstillinger
- Hvilke interesser lå bag den europæiske ekspansion?
- Hvordan kan man karakterisere det europæiske syn på omverdenen i forbindelse med de europæiske opdagelser?
- Hvordan er Christoffer Columbus blevet fremstillet kunstnerisk i historiske billeder?
- Hvordan kan man karakterisere Aztekerriget som stat og samfund før den spanske erobring?
- Hvordan foregik den spanske erobring af Aztekerriget?
- Hvilket syn havde spanierne på den indfødte befolkning i Syd - og Mellemamerika?
- Hvilke eftervirkninger af den spanske erobring kan man se i nutidens Mexico?
- Hvad betyder de teoretiske begreber eurocentrisme og etnocentrisme for arbejdet med den europæiske ekspansion?

Kernestof til inddragelse fra læreplanen:
- Periodisering
- Globalisering
- Historiesyn
- Kulturmøder
- Historiebrug
- Menneskerettigheder
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion

Faglige mål til inddragelse fra læreplanen:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Baggrundsstof til forløbet:
- Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021 1.udg.; sider: 14-27, 32-60
- Dokumentar: Kristendommens historie (4) Reformationen, den enkelte og Gud, DR Kultur, 2010


Analytisk bearbejdet kildemateriale:
- Kilde 1: Marco Polos beretning, s.19 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021 1.udg.
- Kilde 2: Guinea-krøniken, s.22 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021 1.udg.
- Kilde 3: Handlen i Kalikut, s.24 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021 1.udg.
- Kilde 6: Columbus' logbog, s. 33
- Kilde 7: Columbus om mødet med "de vilde", s. 34
- Kilde 8: Columbus om mødet med de fremmede, s. 36
- Kilde 9: De spanske krav til den indianske befolkning, 1513, s.38
- Dioscoco Pueblos billede af Columbus landgang, 1862, s.40
- Theodore de Brys billede af Columbus landgang, 1594, s.40
- Kilde 11: Sahagun om mødet med spanierne, s.43
- Kilde 12: Bernal Diaz del Castillo om aztekernes religion, s.44
- Kilde 13: Aztekisk digt om erobringen, s.46
- Kilde 14: Cortés om erobringen, s.46
- Kilde 15: Bartolomé de las Casas om indianernes karakter, s. 49
- Kilde 16: Juan Ginés de Sepúlveda om indianernes karakter, s. 49
- Film: Ridley Scott, 1492, 1992
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2 Osmannerriget

Forløbet har været centreret om Osmannerriget som stat og samfund med særligt fokus på centrale strukturer såsom magtforhold og kønsroller. Derudover har et fokus været på den vesteuropæiske opfattelse af Osmannerriget og dets samfund og forklaringerne på Osmannerrigets gradvise sammenbrud efter år 1700. I forlængelse heraf har forløbet inddraget de osmanniske forsøg på at reformere staten.

Særlige problemstillinger
- Hvad karakteriserede Osmannerriget som stat?
- Hvordan var Osmannerrigets forhold til de kristne, central - og vesteuropæiske stater?
- Hvordan kan man karakterisere Osmannerriget som samfund?
- Hvordan så vesteuropæere på Osmannerriget som samfund?
- Hvorfor oplevede Osmannerriget en tilbagegang i forhold til sin magtposition efter ca. år 1700?
- Hvordan forsøgte de osmanniske magthavere at reformere riget?
- Hvorfor gik Osmannerriget i opløsning?


Kernestof
- Hovedlinjer i Europa og verdens historie
- Globalisering
- Periodisering
- Nationale og regionale konflikter
- Kulturer og Kulturmøder i Europas og verdenshistorie
- Historiesyn og historieteori
- Fagets centrale begreber: statsdannelse, samfundsorganisering, magt og revolution
- Historiebrug
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Baggrundsstof til forløbet:
- Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021 1.udg.; sider: 128-160
- Dokumentar: Osmannerne (3), Europas muslimske kejsere, DR Kultur, 2014, første 30 min.
- Dokumentar: Hellig krig (3) Tyrkere ved Wiens porte, DRKultur, 2013, 45 min.

Analytisk bearbejdet kildemateriale:
- Kilde 41: Rekrutteringen af janitsharerne, s.135, i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 42: Janitsharkorpset, s.136, i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 43: Sultanens udvælgelse af embedsmænd, s.138, i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 44: Kvindens ærbarhed, s.140, i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 45: Hustruen og konkubiner, s.140, i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 46: Skilsmisse, s.141, i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 48, Sir William Eton om det osmanniske imperium, s.145, i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 49: Gülhane-dekretet, s.149, i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 50: Forfatningen, s.151, i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 52: Orientalisme, i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 #4 Oplysningstidens revolutioner

Forløbet har fokuseret på den franske enevælde som statsform og ideologi. Herefter har den industrielle revolution været inddraget med fokus på de teknologiske udviklinger og samfundsmæssige konsekvenser. Dernæst har forløbet haft fokus på den fransk-engelske rivalisering i Nordamerika og dens forbindelse til den amerikanske revolution. Endeligt har forløbet fokuseret på den franske revolution i 1789 og dens årsager i oplysningstidens filosofi og spændingerne i det franske samfund. Endeligt har forløbet behandlet ideen om menneskerettigheders opståen i forbindelse med revolutionen og kvindekønnets rolle i revolutionen.

Særlige problemstillinger
- Hvilke ideologiske forestillinger lå bag den franske enevælde?
- Hvordan kan man karakterisere det franske samfund under enevælden?
- Hvorfor opstod den industrielle revolution i netop England?
- Hvilke opfindelser var essentielle for den industrielle revolutions opståen?
- Hvordan udviklede magtforholdene sig mellem de europæiske kolonimagter i Nordamerika i 1700-tallet?
- Hvorfor var kolonisterne i de britiske kolonier utilfredse med det britiske styre?
- Hvilke tanker lå bag modstanden mod det britiske kolonistyre?
- Hvilke årsager kan forklare Den franske revolutions udbrud i 1789?
- Hvilke filosofiske tanker opstod i opposition til den franske enevælde i løbet af 1700-tallet?
- Hvilken rolle spillede kvinder i Den franske revolution?

Kernestof
- Hovedlinjer i Europa og verdens historie
- Globalisering
- Periodisering
- Historiesyn og historieteori
- Fagets centrale begreber: statsdannelse, samfundsorganisering, magt og revolution
- Historiebrug
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Baggrundsstof til forløbet:
- Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021 1.udg.; sider: 62-107
- Dokumentar: Den industrielle revolution: en ny verden skabes (1), Den materialistiske verden, DR Kultur, 2010, 30 min.

Analytisk bearbejdet kildemateriale:
- Kilde 19: Gud skaber konger, s.67 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 20: Bekendtgørelse om afskaffelsen af religionsfriheden, s.68 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 21: Kongens brevspioner, s.69 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 22: Louis de Rouroys om kongens morgenkur, s.70 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Statistik over udviklingen i det industrielle England, i Jensen & Kledal, Den industrielle revolution i England 1780-1850, Gjellerup 1980, s.117-118.pdf
- Kilde 23: Fabriksregler fra Whittaker & Sons, Waterfoof Mills, s.79 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 25: Brev fra Boston borgerkomité, s.86 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 26: Kongens bekendtgørelse om at undertrykke oprør, s.87 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 27: Uafhængighedserklæringen, s.88 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 29: Om Lovenes Ånd, s.92 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Det franske statsbudget 1788, Bjørn, Leve Revolutionen - det revolutionære Frankrig 1789-1799, Columbus 1999, s.20.pdf
- Kilde 30: Uddrag af Menneskerettighedserklæringen, s.97 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 31: Vi bønfalder Deres Majestæt, s.99 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 32: Erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder, s.100 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021  
- Kilde 33: Rousseau om kvinden, s.101 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 34: Mary Wollstonecraft om kvinders rettigheder, s.101 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #5 Europæisk imperialisme

Forløbet har centreret sig om britisk imperialisme og dens rødder i dannelsen af Storbritannien i 16 - og 1700-tallet. Forløbet har derudover haft fokus på det britiske syn på de koloniserede folk i Afrika og den britiske kolonisering af Indien. Forløbet har i forlængelse heraf haft et særligt fokus opdelingen af Afrika mellem de europæiske kolonimagter og forskellige vurderinger af den europæiske imperialisme som fænomen.

Særlige problemstillinger:
- Hvordan opstod den britiske imperialisme, og hvad karakteriserede dens tankesæt?
- Hvilket fremmedsyn havde den britiske kolonimagt på de koloniserede folk i særligt Afrika?
- Hvordan foregik den britiske kolonisering af Indien?
- Hvorfor blev Indien en afgørende koloni i Det britiske imperium, og hvilken rolle spillede Sepoy-opstanden i 1857 i denne position?
- Hvordan forløb "kapløbet om Afrika", og hvorfor opstod der en konkurrence om kontinentet mellem flere europæiske kolonimagter?
- Hvordan har man vurderet den moderne europæiske imperialisme som fænomen?

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Faglige mål
- Forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

Baggrundsstof til forløbet:
- Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021 1.udg.; sider: 164-175, 178-207
-Fremmedsyn, i Rostgaard & Schou, Kulturmøder i dansk kolonishistorie, Gyldendal, 2014, s.20-21.pdf

Analytisk bearbejdet kildemateriale:
- Kilde 55: Rule Britannia, s.169 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Rule Britannia - Last Night of the Proms 2009
- Kilde 56: Spørgsmålet om udvidelsen af imperiet, s.175 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 57: Rudyard Kipling, Den Hvide Mands Byrde, s.179 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 58: Afrika, s.180 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 59: Lad kineserne få Afrika, s.182 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 60: Cecil Rhodes om den engelske race, s.183 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Billede, Robert Clive og Mir Jaffar efter slaget ved Plassey, 1757
- Podcast: Verdens Værste År - Afsnit 7: 1857 - Et imperie fødes i blodbad, Nationalmuseet
Verdens Værste År, 7. 1857 - Et imperie fødes i blodbad, transskription.pdf
- Kilde 63: Behøver Tyskland kolonier? i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 64:Aftalen med Lobengula, s.200 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 65: Lobengulas klage til dronning Victoria, s. 201 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 66: Dronning Victorias svar til Lobengula, s.201 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 67: Livet i Vestafrika, s. 202 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 68: Storbritanniens imperialistiske skæbne, s.203 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 69: Myten om det humane Danmark, s.204 Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Podcast: Verdens Værste År - 9. 1884 - Blodstreger over Afrika, Nationalmuseet, 2021
Jules Ferry, Forsvar for fransk imperialisme, 1879.docx
- Traktat med kongen af Benin, 1892.docx
- Kilde 70: Storbritannien skabte den moderne verden, s. 205 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 #6 Den kristne og muslimske verden i Middelalderen

Forløbet har centreret sig om Det Byzantinske Rige som en fortsættelse af antikkens Romerrige og betoningen af kristendommens betydning for rigets identitet og ideologi. Derudover har den islamiske ekspansion været behandlet med fokus på årsagerne bag denne. I forlængelse af heraf har der været et særligt fokus på vilkårene for ikke-muslimer i det muslimske kalifat og spørgsmålet om kulturmøde eller kultursammenstød mellem kristne og muslimske riger. Det samme fokus har været rettet mod Den Iberiske Halvø i middelalderen og den såkaldte Reconquista. Endeligt har forløbet behandlet den osmanniske ekspansion og Konstantinopels fald med fokus på brugen af denne historie i det moderne Tyrkiet.

Særlige fokuspunkter:
- Hvad karakteriserede Det Byzantinske Rige som en fortsættelse af Romerriget?
- Hvordan kan man forklare den islamiske ekspansion?
- Hvordan kan man forklare korstogene som historisk fænomen?
- Hvordan kan man forklare, at mennesker fra Vesteuropa deltog i korstog?
- Hvad karakteriserer den populærhistoriske fremstilling af korstogene eksemplificeret ved filmen "Kingdom of Heaven" (2005)?
- Hvordan bruges korstogsbegrebet i nutiden, og hvad drejer debatten om begrebet blandt historikere sig om?
- Hvordan foregik den osmanniske ekspansion i Mellemøsten og Sydøsteruopa?
- Hvad var Reconquistaen i Spanien, og hvordan kan man se den muslimske kulturs historiske tilstedeværelse i Spanien?

Kernestof til inddragelse
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
- historiebrug og -formidling.

Faglige mål til opfyldelse
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Spredningskrav kronologisk
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca.1500.

Baggrundsstof til forløbet:
- Baggrundsmateriale, Den kristne og muslimske verden i Middelalderen.pdf
-- Frederiksen, Vores verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s.86-117
-- Bryld, Verden før 1914 – i dansk perspektiv, Systime, 2015, s.107-110, 112-115,
117-120
-- Pihl og Rosenløv, Korstogene - islams ekspansion og kristen modoffensiv, Frydenlund, 2016, s.151-153 & 158-160, 204-209
- Dokumentar; Korstog til Jerusalem, Hellig krig (2), DR Kultur, 2013, 47 min
- Hassing & Vollmond, Fra fortid til historie, Columbus 2017, s.56-59, 61-63, 65-68, 70-71, Populærhistoriske fremstillinger.pdf
- Historiebrug, i Hassing & Vollmond, Fra fortid til historie - historiefagets identitet og metoder, Columbus 2017, s.11-12.pdf


Analytisk bearbejdet kildemateriale:
- Kilde 16: Kejser Justinians lov fra 538 §1, s.10 i kompendiet
- Kilde 17: Kejser Justinians lov fra 538 §4, s.11 i kompendiet
- Kilde: Umarpagten, s.18 i kompendiet.
- Nicolas I Mysticus_ brevvekslinger med arabiske autoriteter, 900-tallet.docx
- Kjeld Mazanti Sørensen, Mødet mellem kristen og muslimsk kultur, 2009.docx
- Anders Zorn, De radikale dhimmier, 2009.docx
- Motiver til korstogene, Guibert af Nogent.docx
- Motiver til korstogene, korstogssang 1.docx
- Motiver til korstogene, Skøder fra 1100-tallet.docx
- Motiver til korstogene, Stefan af Blois m.fl..docx
- Motiver til korstogene, Godfred Malaterra og Ekkehard af Aurach.docx
- Motiver til korstogene, Bernard af Clairvaux.docx
- Pave Urban 2.s tale i Clermont i 1095 ifølge Gesta Francorum, forkortet.docx
- Usama ibn Munqidhs syn på frankerne, 1175, del 1.docx
- Usama ibn Munqidhs syn på frankerne, 1175, del 2.docx
- Vurdering af korstogene, Kurt Villads Jensen, Politikens bog om korstogene, s.244-245.pdf
- Historikere - korstogene var ikke en uprovokeret aggression, Kristeligt Dagblad 23.3. 2016.docx
- - TRT World: What you need to know about the Turkish 'Game of Thrones', https://www.youtube.com/watch?v=HRr8vN6JlM0
- Kilde 21: Dukas om Konstantinopels fald, s.48 i kompendiet
- Den syvdelte lov om jøder og muslimer, Spanien, 1300-tallet, afsnit om maurere.pdf
- Den syvdelte lov om jøder og muslimer, Spanien, 1300-tallet, afsnit om jøder.pdf
- The building | Web Oficial - Mezquita-Catedral de Córdoba
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 7 #7 Kriminalitet og straf

Forløbet har været centreret omkring de generelle udviklinger i strafferetssystemet og legitimeringen af straf i Danmark fra middelalderen samfund og frem til det moderne Danmark. Herunder har der været et fokus på straffefænomener såsom skamstraf, frihedsstraf og dødsstraf på tværs af tid. I forlængelse heraf har forløbet behandlet oplysningstidens kritik af dødsstraf og principperne bag det moderne fængselsvæsens opståen.

Særlige fokuspunkter:
- Hvordan kan man karakterisere middelalderens retssystem i Danmark?
- Hvordan foregik hekseforfølgelser i renæssancens Danmark og Europa, og hvordan kan man forklare dem som fænomen?
- Hvad karakteriserede enevældens retssystem i Danmark?
- Hvad drejede oplysningstidens kritik af dødsstraf sig om?
- Hvordan opstod det moderne retssystem?
- Hvilke tanker og principper lå bag det moderne fængselsvæsen?
- Hvilken udvikling i fænomenerne skamstraf, frihedsstraf og dødsstraf har man kunnet se over længere tid i Danmark?

Kernestof til inddragelse
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.

Faglige mål til opfyldelse
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kronologisk spredningskrav
- Ét forløb mellem 1500 og 1900

Baggrundsstof til forløbet:
- Kompendium:
-- Thiedecke, Er vi alle forbrydere -historien om kriminalitet og straf i Danmark, Pantheon,
1996, s.7-12, 29-30, 78-79, 91-95
-- Tamm, Juraens 100 bedste historier, Gyldendal, 2016, s.251-258
-- Østergaard, Enevældens tid, Systime, 2018, s.52-57
-- Forman, De kristnes religion, Systime, 2010, s.121-124
-- Giersing & Boritz, Ret og rimeligt under enevælden, Nationalmuseet, 2003, s.7-9, 11-13
-- Tamm, Juraens 100 bedste historier, Gyldendal, 2016, s.11-13, s.337-344
- Dokumentar: Heksejagt (3), Forfulgt af folket, DR2, 2006
- Dokumentar: Straffens rædsler (3), Skamstraf, DR K, 2016, 30 min.
- Dokumentar: Historien om Danmark, Enevælde og oplysningstid (7), DR1, 2017, 23.-40. minut
- Dokumentar: Straffens rædsler (4), Fængslet, DR K, 2016, 29 min.
- Dokumentar: Straffens rædsler (1), Dødsstraffen, DR Kultur, 2016, 29 min.
- Niels Ebdrub, Danskere begik mord for at blive henrettet, Videnskab.dk, 5.3. 2012, https://videnskab.dk/kultur-samfund/danskere-begik-mord-for-at-blive-henrettet/

Analytisk bearbejdet kildemateriale:
- Stadsret for Ribe, 1443, i Carstensen, Middelalderliv, Gyldendal, 1992, s.119-121
- Retssager fra 1700-tallets Danmark
- Danske Lov om straffe for forbrydelser
- Benjamin Rush om Dødsstraf 1792
- Montesquieu om straffe, 1757
- Henrettelsen af Damiens, 1757, i Frederiksen mfl., Grundbog til historie – verdenshistorien indtil 1750, Systime, 2000
- Hekseforhør i Viborg, i Thiedecke, Vredens tid - kvindesyn og heksejagt i renæssancen i Danmark, Pantheon, s.102-104
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 #8 Det moderne Kina

Forløbet centreret sig om den politiske og samfundsmæssige udvikling i Kina fra slutningen af 1700-tallet og frem til 1990'erne. Forløbet har inddraget den kinesiske selvopfattelse og mødet med konkurrencen fra europæiske magter i 1800-tallet. I forlængelse heraf har forløbet fokuseret på diskurser omkring kinesere blandt europæere og sammenbruddet af det kinesiske kejserrige omkring år 1900. Herefter har forløbet beskæftiget sig med dannelsen af det kommunistisk styre i Kina under Mao og påvirkningen af det kinesiske samfund under Kulturrevolutionen. Endeligt har forløbet fokuseret på den økonomiske udvikling i Kina efter Mao og spørgsmålet om politisk liberalisering i 1980'erne.  

Særlige problemstillinger:
- Hvordan kan man karakterisere den kinesiske selvopfattelse i den sidste kejsertid?
- Hvorfor tabte Kina magtmæssigt terræn til de europæiske stormagter i løbet af 1800-tallet?
- Hvilke diskurser omkring kinesere kan man påvise blandt europæere omkring år 1900?
- Hvorfor ophørte kejserriget i Kina med at eksistere?
- Hvilke visioner for et moderne Kina havde modstanderne af kejserriget?
- Hvordan er Den lange march blevet erindret i det moderne Kina?
- Hvad karakteriserede Kina under Maos styre?
- Hvad var Kulturrevolutionen, og hvordan har den påvirket det kinesiske samfund?
- Hvilken økonomisk udviklingen gennemgik Kina efter 1980, og hvilke konsekvenser har den haft for det kinesiske samfund?
- Hvorfor udbrød der uroligheder i Beijing i Kina i 1989, og hvordan erindres denne begivenhed i nutidens Kina?

Kernestof:
- Globalisering
- Historiefaglige teorier og metoder
- Kulturmøder
- Historiebrug
- Menneskerettigheder
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
- Forskellige styreformer og samfundsorganisering
- Stats- og nationsdannelse

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Baggrundsstof til forløbet:
- Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021 1.udg.; sider: 210-228
- Frederiksen, Vores Verdenshistorie 3, Tilbage til Riget i midten, 1945-1989, Columbus, 2020, s.232-252.pdf
- Kina mellem triumf og kaos (2), Maostalgi, DR2, 2012, første 38 min.
- Beijing 1989, DR2, 2015, 39 min.

Analytisk bearbejdet kildemateriale:
- Kilde 71: Den kinesiske kejsers brev til George 3., s.217 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 73: Nanjing-traktaten, s.221 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- DEN GULE FARE - Vores verdenshistorie 2, https://voresverdenshistorie.dk/bind-2/6-kinas-sidste-kejserdynasti/kilder/den-gule-fare/
- Den revolutionære alliances program, 1905.pdf
Kejserrigets sammenbrud, i Vores Verdenshistorie 2.pdf
- Kilde 55: Det nye Kina, s. 238 i Frederiksen, Vores Verdenshistorie 3, Tilbage til Riget i midten, 1945-1989, Columbus, 2020,
- Kilde 56: De 23 forbud, s.240, i Frederiksen, Vores Verdenshistorie 3, Tilbage til Riget i midten, 1945-1989, Columbus, 2020,
- Kilde 57: Rødgardist under kulturrevolutionen, s.241 i Frederiksen, Vores Verdenshistorie 3, Tilbage til Riget i midten, 1945-1989, Columbus, 2020,
- Kilde 59: Kinas socialistiske modernisering, s.248 i Frederiksen, Vores Verdenshistorie 3, Tilbage til Riget i midten, 1945-1989, Columbus, 2020,
- Graf for Kinas BNP-vækst 1960'erne til 2010'erne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 #9 Holocaust

Forløbet har været bygget op om Stantons teori om folkedrabets stadier og med udgangspunkt i undervisningsbogen "Vejen til folkedrab" (Berlau, Thuge, 2023). Forløbet har inddraget antisemitisme som et centralt begreb og dets forbindelse til nazismen som ideologi. Forløbet har derudover fokuseret på nazisternes magtovertagelse og propagandavirksomhed i Tyskland, samt den gradvist eskalerende diskrimination og eksklusion af de tyske jøder. Endeligt har forløbet fokuseret på selve udførelsen af Holocaust både i udryddelseslejrene og ved krigsfronterne under 2. Verdenskrig. Herunder har der været et særligt fokus på gerningsmændene og forskellige forklaringsmodeller for deres adfærd. Afslutningsvis har der været et fokus på erindringen af Holocaust.

Særlige problemstillinger:
- Hvad kendetegner Gregory Stantons teori om folkedrabets stadier?
- Hvordan kan man forklare nazistpartiets magtovertagelse i Tyskland?
- Hvordan er begrebet antisemitisme opstået i Europa, og hvordan kom begrebet til udtryk i nazismen som ideologi?
- Hvilken rolle spillede propaganda i den nazistiske revolution i Tyskland?
- Hvordan blev propaganda brugt af de krigsførende parter under 2. Verdenskrig?
- Hvordan foregik den gradvise diskrimination og eksklusion af de tyske jøder under naziregimet?
- Hvorfor fandt Krystalnatten sted?
- Hvilken rolle spillede de tyske Einsatzgrupper i Holocaust?
- Hvad var Wannseekonferencen, og hvilken rolle spillede den i Holocaust?
- Hvordan kan man kildemæssigt dokumentere Holocaust og særligt deportationen af jøder til udryddelseslejrene?
- Hvordan kan man forklare gerningsmændenes handlinger i forbindelse med Holocaust?
- Hvad kendetegner Holocaustbenægtelse?
- Hvordan er Holocaust blevet erindret i eftertiden, og hvilke problemstillinger har været knyttet til denne erindring?

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- ”Holocaust og andre folkedrab”

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Baggrundsstof til forløbet:
- Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023; sider: 6-11, 30-57, 66-83, 94-123, 166-193
- Nat over Tyskland, ARD, 2013, 29 min.
- Einsatzgruppen, https://www.youtube.com/watch?v=YoElznkTado&list=PLWQC3P4psZP44TamqzwnHMFxt6-AcVlhp&index=7
- United States Holocaust Memorial Museum
- Documentary of mass murder of the Jews from Liepaja, https://www.youtube.com/watch?v=mroRsZ5ygUY
- The Auschwitz Album- Visual Evidence of the Process Leading to the Mass Murder at Auschwitz-Birkenau, https://www.youtube.com/watch?v=ATQp8rFXRkg

Analytisk bearbejdet kildemateriale:
-World War II And The Holocaust
- Billede: Kvinderne fra Mizocz, s.6-7. Opgave på s.11.
www.ushmm.org
- Kilde 4: Zion Vises protokoller, s.45 i Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023
- Kilde 5: Den sorthårede jødedreng lurer i timevis, s.46 i Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023
- Books burn as Goebbels speaks, https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/film/books-burn-as-goebbels-speaks
- Donald Duck Nazi Episode with Prologue Speech (der Fuehrer's Face 1943), https://www.youtube.com/watch?v=L90smU0SOcQ
- Kilde 6. "Tyskland er ved at vågne!", s.52 i Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023
- Kilde 7: "Der Ewige Jude", s.55 i Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023
- Kilde 8: "Jøder var monstre og ikke mennesker", s.55 i Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023
- Foto på s.66-67 i Vejen til folkedrab: Adele Edelmann og Oskar Dankner, i Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023
- Kilde 16: "Jødelov fulgte efter jødelov", s.72 i Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023
- Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, https://unric.org/da/verdenserklaeringen-om-menneskerettighederne/
- Billede fra morgenen efter Krystalnatten, 1938, s.76-77 i Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023
- The Voyage Of The St  Louis, https://www.youtube.com/watch?v=Fxjjvrwgq0Q&list=PLWQC3P4psZP44TamqzwnHMFxt6-AcVlhp&index=6
- Stærk reaktion mod jødehad | Skive Folkeblad, https://www.skivefolkeblad.dk/artikel/7E6FF5F1-672D-4064-925F-443AFCBC939A/
- Einsatzgrupper skyder ofre ved massegrav, Sovjetunionen 1941, s.94-95 i Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023
- Kilde 25: Jeg kan stadig huske jødernes fuldstændige frygt, s.99 i Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023
- Kilde 26: Et mindeværdigt blad i vor historie (...) som aldrig vil blive skrevet, s.101 i Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023
- Kilde 27: Wannseprotokollens overblik over jøder i Europa, s.107 i Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023
- Kilde 28: "Disse elementer vil blive behandlet på passende vis", s.108 i Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023
- The Auschwitz Album, https://wwv.yadvashem.org/yv/en/exhibitions/album_auschwitz/arrival.asp
- Kilde 51: "Formålet med Auschwitz-dag er at bevare mindet om ofrene", s. 191 i Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023,
- Kilde 52: "Vejen til at undgå fortidens grusomme fejl", s.191 i Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023,
-Drengen i den stribede pyjamas – filmens muligheder og faldgruber, https://folkedrab.dk/laererforum/film-undervisningen/drengen-stribede-pyjamas-filmens-muligheder-faldgruber
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 #10 Sovjetunionen og Rusland i Den kolde krig

Forløbet har behandlet 2. Verdeskrig ud fra et sovjetisk/russisk perspektiv og særligt erindringen om krigen gennem russiske erindringssteder i og udenfor Rusland. Et fokus har også været Den Kolde Krig fra et sovjetisk perspektiv og sammenhængen med Sovjetunionens opløsning. Endeligt har forløbet behandlet Den Russiske Føderations udvikling i 1990'erne og den udenrigspolitiske udvikling under Putins ledelse.

Særlige problemstillinger:
- Hvordan forløb 2. Verdenskrig for Sovjetunionen, og hvordan man kan karakterisere nutidens russiske forståelse af 2. Verdenskrig?
- Hvordan kan man karakterisere Den kolde krig ud fra et sovjetisk perspektiv?
- Hvorfor brød Sovjetunionen sammen?
- Hvordan opstod og udviklede Det føderale Rusland sig i 1990’erne?
- Hvordan kan man karakterisere Putins Rusland i forhold til udenrigspolitik og statsopbygning?
- Hvordan bruges fortiden i nutidens Rusland?

Kernestof
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Baggrundsstof til forløbet:
-Om erindringssteder, i Hassing & Vollmond, Fra fortid til historie - historiefagets identitet og metoder, Columbus 2017, s.133-137.pdf
Baggrundsmateriale, Rusland i Den kolde krig i fortid og nutid.pdf
-- Møenbak m.fl., Flere sider af Rusland, Frydenlund, 2020, s.32-44
-- Bryld, Verden efter 1914, Systime, 2015, Kommunismen – sammenbrud eller afvikling, s.275-294
-- Olsen, Grundbog til historie - fra kold krig til globalisering, Systime, 2010, s.220-225
-- Jensen, Rusland - nye og gamle fortællinger, Systime, 2021, Putin og den nye fortælling om Rusland, s.44-49, Putin igen - Den nye fortælling, s.56-64
- Dokumentar: De russiske oligarkers storhed og fald, DR2, 2007, første 30 min.
- Dokumentar: Rusland i krig (3), Den Russiske Føderation, DR2, 2023

Analytisk bearbejdet materiale:
- Ambassadør Novikovs analyse af USA's udenrigspolitik, 1946.docx
- Warszawapagtens erklæring 13.8. 1961
- Leonid Brezjnev på det polske kommunistpartis kongres, 1968
- Uddrag af slutaftale, Helsinki-processen, 1975.docx
- Økonomiske nøgletal for Rusland i Jeltsin-perioden.docx
- Putins tale ved sikkerhedskonferencen i München, 10.2. 2007, Tidsskriftet Udenrigs, forkortet.docx
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 #11 Antikkens Romerrige

Forløbet har beskæftiget sig med antikkens Romerrige med fokus på skabelsen af imperiet og den romerske opfattelse af krig, republikkens opbygning og overgangen fra republik til kejserdømme. Derudover har forløbet haft fokus på slavernes funktion i Romerriget og centrale forklaringer på Romerrigets sammenbrud. Endeligt har forløbet haft fokus på historiebrug i forhold til Romerriget eksemplificeret i arkitektur, populærkultur og identitet.

Særlige problemstillinger:
- Hvordan foregik den territoriale ekspansion under den romerske republik?
- Hvad kendetegnede den romerske republik, og hvordan kan man karakterisere den som styreform?
- Hvordan foregik skiftet fra republik til kejserrige?
- Hvordan blev imperiet styret?
- Hvordan var synet på slaveri i Romerriget, og hvilken funktion havde slaverne i det romerske samfund?
- Hvordan kan man forklare Romerrigets fald?
- Hvordan er Romerriget blevet brugt i eftertiden i forskellige sammenhænge?
Hvordan er Romerriget blevet fremstillet i populærkulturen?

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Baggrundsstof til forløbet:
- Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021 1.udg.; sider: 50-84

Analytisk bearbejdet kildemateriale:
- Il Canto degli Italiani - Wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/Il_Canto_degli_Italiani#cite_note-82
- Kilde 9: Polyb om Roms forfatning, s.59 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021
- Kilde 10: Livius om retfærdig krig, s.61 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021
- Kilde 12: Dio Cassius om mordet på Cæsar, s.65 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021
- Kilde 11: Josefus om den romerske hær, s.64 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021
- Kilde 14: To romerske forfattere om slaven i det romerske landbrug, s.74 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021
- Kilde 15: Augustin om gladiatorkamp, s.76  i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021
- Vittoriano/Fædrelandets Alter, Rom
- Trajansøjlen, Rom
- Trafalgar Square, London
- Titusbuen, Rom
- Arc de Triomphe, Paris
- Marcus Aurelius-rytterstatuen, Rom
- Salys' rytterstatue af Frederik 5., København
- Edward Gibbon: Det Romerske Riges fald og undergang, 1781
- Peter Fibiger Bang: Imperiets undergang, 2017
- TV-serie: Rome, sæson 1, afsnit 1, The Stolen Eagle, Max
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer