Holdet 2022 HI/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Y - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Annemarie Sandoval, Christoffer Truelsen Hegner
Hold 2022 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Besættelsen 1940-1945
Titel 2 #2 Epidemihistorie
Titel 3 #3 DHO-optakt: Grønland og Danmark
Titel 4 #4 Antikkens Romerrige
Titel 5 #5 Byzans og de muslimske imperier
Titel 6 #6 Middelalderens Europa
Titel 7 #7 Kriminalitet og straf
Titel 8 #8 Opdagelsernes tid: den tidlige globalisering
Titel 9 #9 Osmannerriget
Titel 10 #10 Rusland mellem zar, kommunisme og Putin
Titel 11 #11 Holocaust
Titel 12 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Besættelsen 1940-1945

Forløbet har været centreret om Danmark under tysk besættelse 1940-1945 med fokus op indføring i historiefagets metoder, centrale begreber og arbejdsformer. Forløbet har særligt haft et fokus på historiebrug i forhold til fremstillingen af Besættelsen i populærkulturen og erindringen om Besættelsens nøglebegivenheder såsom 9. april 1940, redningen af de danske jøder og 4. maj 1945. Derudover har forløbet behandlet fænomenet "tyskerpiger" og bevæggrundene for at deltage i modstandskamp.

Særlige problemstillinger
- Hvad er grundlæggende historisk metode, herunder kildekritik af forskelligt historisk kildemateriale?
- Hvordan kommer begrebet historiebrug til syne i populærhistorie om Besættelsen i fx spillefilmen "Under Sandet" (Martin Zandvliet, 2015) og fiktionsserier som "Matador"?
- Hvordan kan man se begrebet historiebrug i erindringshistorien og erindringspolitikken omkring Besættelsen?
- Hvilke overvejelser lå bag den danske neutralitetspolitik i 1930'erne?
- Hvordan huskes 9. april 1940 i nutidens erindring, og hvordan er begivenheden blevet brugt i eftertiden?
- Hvad karakteriserede samarbejdspolitikken, og hvorfor ophørte den?
- Hvordan foregik "Jødeaktionen" i 1943, og hvordan erindres denne?
- Hvem var "tyskerpigerne", og hvordan kan man forklare behandlingen af dem?
- Hvordan foregik modstanden mod Besættelsen?
- Hvordan foregik befrielsen i 1945, og hvordan bruges begivenheden i nutiden?

Kronologisk spredning: fokus efter 1900.
Geografrisk spredning: fokus på Danmarks historie.

Kernestof til inddragelse fra læreplanen:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
- historiebrug og -formidling.
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål til opfyldelse fra læreplanen:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Baggrundsstof til forløbet:
Peter Frederiksen: Danmark besat og befriet, Systime; sider: 6-16, 22-41, 100-119, 162-170 (samlet 56 sider)

Analytisk bearbejdet kildemateriale:
- Thorvald Stauning, Lænkehundstalen i Frederiksen, Danmark - besat og befriet, Systime, 2000, s.17-18
- Peter Munchs erindringer, i Frederiksen, Danmark - besat og befriet, Systime, 2000, s.56-57
- Modstandskampens sidste vidner (1), Klavs Becker-Larsen, DR Kultur, 2013, 30 min.
- Interview med Karen, i Frederiksen, Danmark - besat og befriet, Systime, 2000, s.139-141
- Tøserne og tyskerne, i Frederiksen, Danmark - besat og befriet, Systime, 2000, s.142-143
- Statsminister Mette Frederiksens tale ved fejring af 75-året for Danmarks befrielse den 4. maj 2020, Statsministeriet
- Film: Martin Zandvliet, Under Sandet, 2015
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2 Epidemihistorie

Forløbet centrerer sig om en række af de store epidemier, som har ramt Europa og Danmark i perioden fra middelalderen til det moderne samfund i det 20. århundrede. Forløbet har særligt haft fokus på pestepidemier og måderne at håndtere sådanne epidemier på. Herunder har forløbet behandlet middelalderens lægekunst og behandlingsmetoder. Herefter har forløbet haft et særligt fokus på koppevirus og bekæmpelsen af denne sygdom. Den moderne lægevidenskabs gennembrud har også været behandlet. Endeligt har forløbet haft fokus på en epidemi såsom polio i Danmark og forekomsten af AIDS i slutningen af 1900-tallet.


Særlige fokuspunkter/problemstillinger:
- Hvad karakteriserede middelalderens lægekunst?
- Hvilken indflydelse havde pestepidemierne i middelalderens samfund, renæssancen og det tidligt moderne samfund med fokus på Danmark?
- Hvordan håndterede den tidligt moderne danske stats epidemier?  
- Hvilken sygdom var kopper, og hvordan lykkedes det at bekæmpe sygdommen på verdensplan?
- Hvad kendetegnede den moderne sygepleje og det lægevidenskabelige gennembrud i 1800 - og 1900-tallet?
- Hvad karakeriserede polioepidemien i Danmark 1952-53?
- Hvordan opstod AIDS som sygdom i den vestlige verden, og hvordan blev den håndteret i Danmark?
- Hvordan har man i forskellige historiske perioder håndteret, forebygget og behandlet epidemiske sygdomme i Europa og Danmark?

Kernestof til inddragelse fra læreplanen:
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- globalisering

Faglige mål til inddragelse fra læreplanen:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.

Baggrundsstof til forløbet:
- Brøndum, Pestens tid - sygdom, samfund og behandling 1100-1711,
Columbus, 2021, s.37-44 & 46
- Frederiksen, Vores danmarkshistorie, Columbus, 2021, s.74-77, s. 101-105
- Kanthavanam, Pest - pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, Systime, 2022, s.41-45
- Eberhardt, Verdenshistoriens største epidemier, FADLs Forlag, 2016, s. 61-67
- Dansk Sygeplejehistorisk Museum, Døden skifterårsag – fra de store
epidemier til de nye folkesygdomme, https://dsr.dk/dshm/publikationer
- Dansk Sygeplejehistorisk Museum, Polioepidemien på Blegdamshospitalet 1952-53,
https://dsr.dk/dshm/historiskeglimt/krigens-og-krisenshelte/polioepidemienpaablegdamshospitalet-1952-53
- Varberg, Jeanette & Duedahl, Poul, Bøssepesten, i Den fjerde rytter -10.000 års epidemihistorie, Gads Forlag, 2020, s.217-226
- Dokumentar: Mysterierne om Danmarks dræbersygdomme (4), DR2, 30 min
- Podcast: Død og diagnose, afsnit om kopper, 2019, https://www.buzzsprout.com/217923?client_source=large_player&iframe=true&referrer=https://www.buzzsprout.com/217923.js?player=large#
- Dokumentar: Pest over Europa (1), Det første angreb, DR Kultur, 2011, 37 min.
- Dokumentar: Medicinens historie (1), Medicinens pionerer, DR2, 27 min.
- Dokumentar: Store danske videnskabsfolk, Peter Panum, DR Kultur, 2016, 29 min.
- Dokumentar: Rengbuen over København, Aids og bryllup (5:6), TV2 Kosmopol, https://www.tv2kosmopol.dk/regnbuen-over-kobenhavn/aids-bryllup-56
- Podcst: Død og diagnose - en dødsyg podcast, afsnit om Covid-19, https://www.museion.ku.dk/en-dodsyg-podcast/

Analytisk bearbejdet kildemateriale:
- Henrik Harpestreng om urter, 1200-tallet
- Pesten i Firenze og Rochester, i Frederiksen, Vores danmarkshistorie, Columbus, 2021, s.75
- Morsing om pesten, 1552, i Frederiksen, Vores danmarkshistorie, Columbus, 2021, s.102
- Johan Warwich om gode og onde tegn, 1577,  i Frederiksen, Vores danmarkshistorie, Columbus, 2021, s.103
- Christian 4.'s pestforordning, 1625,  i Frederiksen, Vores danmarkshistorie, Columbus, 2021, s. 104
- Peter Møller, Bør man lade sig vaccinere mod coronavirus? En 120 år gammel udfordring kan rumme svaret, https://nyheder.tv2.dk/udland/2021-01-17-boer-man-lade-sig-vaccinere-mod-coronavirus-en-120-aar-gammel-udfordring-kan-rumme-svaret
- Film: Erlin Wolter, Polio, 1957, https://www.danmarkpaafilm.dk/film/polio
- En kvindelig medicinstuderende fortæller om sin ventilatørtid , https://dsr.dk/dshm/historiskeglimt/krigens-og-krisenshelte/polioepidemien-paablegdamshospitalet-1952-53
- Rigsarkivet, Gallup-måling 1987 og 1988: Hvordan vil du forholde dig hvis…[situationer med AIDS-ramte]?
- Anders Fogh Jensen, Coronanedlukningen er slet ikke så ekstraordinær set i et historisk perspektiv, Information 11.3. 2021
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3 DHO-optakt: Grønland og Danmark

Særlige fokuspunkter/problemstillinger:
- Hvordan kan man forstå begrebet kultur?
- Hvorfor og hvordan begyndte den danske kolonisering af Grønland?
- Hvordan udviklede det grønlandske kolonisamfund sig?
- Hvordan kan man karakterisere den danske fremstilling af grønlændere, og hvilken form for fremmedsyn har været på spil?
- Hvilke syn på fortiden som koloni kan man støde på blandt nutidens grønlændere?
- Hvordan blev Grønland moderniseret, og hvilken proces har ledt til Grønlands nuværende status i Rigsfællesskabet?

Kernestof:

Faglige mål:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4 Antikkens Romerrige

Forløbet har beskæftiget sig med antikkens Romerrige med fokus på skabelsen af imperiet og den romerske opfattelse af krig, republikkens opbygning og overgangen fra republik til kejserdømme. Derudover har forløbet haft fokus på slavernes funktion i Romerriget og centrale forklaringer på Romerrigets sammenbrud. Endeligt har forløbet haft fokus på historiebrug i forhold til Romerriget eksemplificeret i arkitektur, populærkultur og identitet.

Særlige fokuspunkter/problemstillinger:
- Hvordan foregik den territoriale ekspansion under den romerske republik?
- Hvad kendetegnede den romerske republik, og hvordan kan man karakterisere den som styreform?
- Hvordan foregik skiftet fra republik til kejserrige?
- Hvordan blev imperiet styret?
- Hvordan var synet på slaveri i Romerriget, og hvilken funktion havde slaverne i det romerske samfund?
- Hvordan kan man forklare Romerrigets fald?
- Hvordan er Romerriget blevet brugt i eftertiden i forskellige sammenhænge?
Hvordan er Romerriget blevet fremstillet i populærkulturen?

Kernestof til inddragelse fra læreplanen:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål til inddragelse fra læreplanen:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Baggrundsstof til forløbet:
- Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021 1.udg.; sider: 50-84

Analytisk bearbejdet kildemateriale:
- Il Canto degli Italiani - Wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/Il_Canto_degli_Italiani#cite_note-82
- Kilde 9: Polyb om Roms forfatning, s.59 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021
- Kilde 10: Livius om retfærdig krig, s.61 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021
- Kilde 12: Dio Cassius om mordet på Cæsar, s.65 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021
- Kilde 11: Josefus om den romerske hær, s.64 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021
- Kilde 14: To romerske forfattere om slaven i det romerske landbrug, s.74 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021
- Kilde 15: Augustin om gladiatorkamp, s.76  i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021
- Vittoriano/Fædrelandets Alter, Rom
- Trajansøjlen, Rom
- Trafalgar Square, London
- Titusbuen, Rom
- Arc de Triomphe, Paris
- Marcus Aurelius-rytterstatuen, Rom
- Salys' rytterstatue af Frederik 5., København
- Edward Gibbon: Det Romerske Riges fald og undergang, 1781
- Peter Fibiger Bang: Imperiets undergang, 2017
- TV-serie: Rome, sæson 1, afsnit 1, The Stolen Eagle, Max
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #5 Byzans og de muslimske imperier

Forløbet har centreret sig om Det Byzantinske Rige som en fortsættelse af antikkens Romerrige og betoningen af kristendommens betydning for rigets identitet og ideologi. Derudover har den islamiske ekspansion været behandlet med fokus på årsagerne bag denne. I forlængelse af heraf har der været et særligt fokus på vilkårene for ikke-muslimer i det muslimske kalifat og spørgsmålet om kulturmøde eller kultursammenstød mellem kristne og muslimske riger. Det samme fokus har været rettet mod Den Iberiske Halvø i middelalderen og den såkaldte Reconquista. Endeligt har forløbet behandlet den osmanniske ekspansion og Konstantinopels fald med fokus på brugen af denne historie i det moderne Tyrkiet.

Særlige fokuspunkter/problemstillinger:
- Hvad karakteriserede Det Byzantinske Rige som en fortsættelse af Romerriget?
- Hvordan kan man forklare den islamiske ekspansion?
- Hvordan foregik den osmanniske ekspansion i Mellemøsten og Sydøsteruopa?
- Hvad var Reconquistaen i Spanien, og hvordan kan man se den muslimske kulturs historiske tilstedeværelse i Spanien?

Kernestof til inddragelse fra læreplanen:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
- historiebrug og -formidling.

Faglige mål til inddragelse fra læreplanen:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Spredningskrav kronologisk
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca.1500.

Baggrundsstof til forløbet:
- Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021 1.udg.; sider: 86-104, 106-116
- Pihl, Korstogene - islams ekspansion og kristen modoffensiv, Frydenlund 2016, s.204-209

Analytisk bearbejdet kildemateriale:
-  Eusebius af Cæsarea, Guds stedfortræder, 336
- Kilde 16: Kejser Justinians lov fra 538, §1, s.95 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021
- Kilde 17: Kejser Justinians lov fra 538, §4, s.96 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021
- Kilde 18: Umarpagten, s.103 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021
- Kilde 20: Traktat mellem en muslimsk og en kristen fyrste fra år 713, s. 109 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021
- Nicolas Mysticus breve til arabisk-muslimske autoriteter, 900-tallet.
- Kjeld Mazanti Sørensens artikel om kulturmødet, 2009.
- Anders Zorns indlæg i Frederiksbergbladet, 2009.
- Den syvdelte lov om jøder og muslimer, Spanien, 1300-tallet, afsnit om jøder
- Den syvdelte lov om jøder og muslimer, Spanien, 1300-tallet, afsnit om maurere
- Kilde 21: Dukas om Konstantinopels fald, s.114 i i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021
- TRT World: What you need to know about the Turkish 'Game of Thrones', https://www.youtube.com/watch?v=HRr8vN6JlM0
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 #6 Middelalderens Europa

Forløbet har haft det europæiske middelaldersamfund som hovedtema med særligt fokus på kristendommens indflydelser på normer og magtmæssige og sociale strukturer. Derudover har forløbet fokuseret på korstogene som historiske fænomen med særligt fokus på forklaringerne på disse og fremstillingen af fænomenet i den nutidige populærhistorie.

Særlige fokuspunkter/problemstillinger:
- Hvilken rolle spillede kirken som institution i middelalderens samfund?
- Hvordan var middelalderens samfund organiseret ud fra begreberne lens - og feudalsystem?
- Hvordan kan man karakterisere middelalderens familiestrukturer og kønsroller?
- Hvad var korstogene som historisk fænomen, og hvilke perspektiver har historikere inddraget i forsøget på at forklare korstogene som historisk fænomen?
- Hvilke motiver havde middelalderens mennesker for at tage på korstog?
- Hvordan er korstogene blevet fremstillet i populærhistorien eksemplificeret ved filmen "Kingdom og Heaven" (2005)?


Kernestof til inddragelse fra læreplanen:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Faglige mål til inddragelse fra læreplanen:
- Forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

Baggrundsstof til forløbet:
- Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021 1.udg.; sider: 118-147
- Dokumentar: Europa i middelalderen (2), Munke og kættere
- Dokumentar: Hellig krig (2), Korstog til Jerusalem, DR Kultur, 2013, 47 minutter
- Hassing & Vollmond, Fra fortid til historie, Columbus 2017, s.56-59, 61-63, 65-68, 70-71, Populærhistoriske fremstillinger
- Bryld, Verden før 1914, Korstogsbegrebet i eftertiden, Systime, 2015, s.117-120

Analytisk bearbejdet kildemateriale:
- ​​​Kilde 22: Gregor om kirkens fritagelse af skat, s.123 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021
- Kilde 24: Benedikts klosterregel, s.133 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021
- Kilde 26: Munkeberetning om ægteskab, s.137 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021
- Kilde 27: Ærbarhed og at pleje sin mand, s.138 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021
- Motiver til korstogene:
-- Guibert af Nogent
-- Skøder fra 1100-tallet
-- korstogssange
-- Stefan af Blois m.fl.
-- Godfred Malaterra og Ekkehard af Aurach
-- Bernard af Clairvaux
-- Pave Urban 2.s tale i Clermont i 1095 ifølge Gesta Francorum, forkortet.
- Kilde 30: Skøder og testamenter efterladt af korsfarere, s.146  i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021
- Kurt Villads Jensen, Politikens bog om korstogene, Var korstogene en synd?, s.244-245.
- Kristeligt Dagblad 23.3. 2016, Historikere - korstogene var ikke en uprovokeret aggression
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 #7 Kriminalitet og straf

Forløbet har været centreret omkring de generelle udviklinger i strafferetssystemet og legitimeringen af straf i Danmark fra middelalderen samfund og frem til det moderne Danmark. Herunder har der været et fokus på straffefænomener såsom skamstraf, frihedsstraf og dødsstraf på tværs af tid. I forlængelse heraf har forløbet behandlet oplysningstidens kritik af dødsstraf og principperne bag det moderne fængselsvæsens opståen.

Særlige fokuspunkter/problemstillinger:
- Hvordan kan man karakterisere middelalderens retssystem i Danmark?
- Hvordan foregik hekseforfølgelser i renæssancens Danmark og Europa, og hvordan kan man forklare dem som fænomen?
- Hvad karakteriserede enevældens retssystem i Danmark?
- Hvad drejede oplysningstidens kritik af dødsstraf sig om?
- Hvordan opstod det moderne retssystem?
- Hvilke tanker og principper lå bag det moderne fængselsvæsen?
- Hvilken udvikling i fænomenerne skamstraf, frihedsstraf og dødsstraf har man kunnet se over længere tid i Danmark?

Kernestof til inddragelse fra læreplanen:
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.

Faglige mål til opfyldelse fra læreplanen:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kronologisk spredningskrav
- Ét forløb mellem 1500 og 1900

Baggrundsstof til forløbet:
- Kompendium:
-- Thiedecke, Er vi alle forbrydere -historien om kriminalitet og straf i Danmark, Pantheon,
1996, s.7-12, 29-30, 78-79, 91-95
-- Tamm, Juraens 100 bedste historier, Gyldendal, 2016, s.251-258
-- Østergaard, Enevældens tid, Systime, 2018, s.52-57
-- Forman, De kristnes religion, Systime, 2010, s.121-124
-- Giersing & Boritz, Ret og rimeligt under enevælden, Nationalmuseet, 2003, s.7-9, 11-13
-- Tamm, Juraens 100 bedste historier, Gyldendal, 2016, s.11-13, s.337-344
- Dokumentar: Heksejagt (3), Forfulgt af folket, DR2, 2006
- Dokumentar: Straffens rædsler (3), Skamstraf, DR K, 2016, 30 min.
- Dokumentar: Historien om Danmark, Enevælde og oplysningstid (7), DR1, 2017, 23.-40. minut
- Dokumentar: Straffens rædsler (4), Fængslet, DR K, 2016, 29 min.
- Dokumentar: Straffens rædsler (1), Dødsstraffen, DR Kultur, 2016, 29 min.
- Niels Ebdrub, Danskere begik mord for at blive henrettet, Videnskab.dk, 5.3. 2012, https://videnskab.dk/kultur-samfund/danskere-begik-mord-for-at-blive-henrettet/

Analytisk bearbejdet kildemateriale:
- Stadsret for Ribe, 1443, i Carstensen, Middelalderliv, Gyldendal, 1992, s.119-121
- Retssager fra 1700-tallets Danmark
- Danske Lov om straffe for forbrydelser
- Benjamin Rush om Dødsstraf 1792
- Montesquieu om straffe, 1757
- Henrettelsen af Damiens, 1757, i Frederiksen mfl., Grundbog til historie – verdenshistorien indtil 1750, Systime, 2000
- Hekseforhør i Viborg, i Thiedecke, Vredens tid - kvindesyn og heksejagt i renæssancen i Danmark, Pantheon, s.102-104
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 #8 Opdagelsernes tid: den tidlige globalisering

Forløbet har centreret sig omkring den europæiske ekspansion i Mellem - og Sydamerika og årsagerne bag denne ekspansion. Derudover har forløbet set på fremstillingerne af en aktør som Christoffer Columbus og begreber som eurocentrisme og etnocentrisme. Forløbet har også haft et særligt fokus på Aztekerriget, den spanske erobring af dette og de langsigtede virkninger af erobringen.

Særlige problemstillinger
- Hvilke interesser lå bag den europæiske ekspansion?
- Hvordan kan man karakterisere det europæiske syn på omverdenen i forbindelse med de europæiske opdagelser?
- Hvordan er Christoffer Columbus blevet fremstillet kunstnerisk i historiske billeder?
- Hvordan kan man karakterisere Aztekerriget som stat og samfund før den spanske erobring?
- Hvordan foregik den spanske erobring af Aztekerriget?
- Hvilket syn havde spanierne på den indfødte befolkning i Syd - og Mellemamerika?
- Hvilke eftervirkninger af den spanske erobring kan man se i nutidens Mexico?
- Hvad betyder de teoretiske begreber eurocentrisme og etnocentrisme for arbejdet med den europæiske ekspansion?

Kernestof til inddragelse fra læreplanen:
- Periodisering
- Globalisering
- Historiesyn
- Kulturmøder
- Historiebrug
- Menneskerettigheder
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion

Faglige mål til inddragelse fra læreplanen:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Baggrundsstof til forløbet:
- Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021 1.udg.; sider: 14-27, 32-60
- Dokumentar: Conquistadorernes storhed og fald (1): En ny verden, DR2, 2023
- Dokumentar: Conquistadorernes storhed og fald (3),Aztekerne, DR2, 2023
- The Columbian Exchange, i Meier og Østergaard, Din historie, Columbus, 2024

Analytisk bearbejdet kildemateriale:
- Kilde 1: Marco Polos beretning, s.19 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021 1.udg.
- Kilde 2: Guinea-krøniken, s.22 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021 1.udg.
- Kilde 3: Handlen i Kalikut, s.24 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021 1.udg.
- Kilde 6: Columbus' logbog, s. 33
- Kilde 7: Columbus om mødet med "de vilde", s. 34
- Kilde 8: Columbus om mødet med de fremmede, s. 36
- Kilde 9: De spanske krav til den indianske befolkning, 1513, s.38
- Dioscoco Pueblos billede af Columbus landgang, 1862, s.40
- Theodore de Brys billede af Columbus landgang, 1594, s.40
- Kilde 11: Sahagun om mødet med spanierne, s.43
- Kilde 12: Bernal Diaz del Castillo om aztekernes religion, s.44
- Kilde 13: Aztekisk digt om erobringen, s.46
- Kilde 14: Cortés om erobringen, s.46
- Kilde 15: Bartolomé de las Casas om indianernes karakter, s. 49
- Kilde 16: Juan Ginés de Sepúlveda om indianernes karakter, s. 49
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 #9 Osmannerriget

Forløbet har været centreret om Osmannerriget som stat og samfund med særligt fokus på centrale strukturer såsom magtforhold og kønsroller. Derudover har et fokus været på den vesteuropæiske opfattelse af Osmannerriget og dets samfund og forklaringerne på Osmannerrigets gradvise sammenbrud efter år 1700. I forlængelse heraf har forløbet inddraget de osmanniske forsøg på at reformere staten. Endelig har forløbet inddraget begrebet historiebevidsthed i forhold til det moderne Tyrkiets opfattelse af Osmannerrigets sammenhæng med den moderne tyrkiske stat.

Særlige problemstillinger
- Hvad karakteriserede Osmannerriget som stat?
- Hvordan var Osmannerrigets forhold til de kristne, central - og vesteuropæiske stater?
- Hvordan kan man karakterisere Osmannerriget som samfund?
- Hvordan så vesteuropæere på Osmannerriget som samfund?
- Hvorfor oplevede Osmannerriget en tilbagegang i forhold til sin magtposition efter ca. år 1700?
- Hvordan forsøgte de osmanniske magthavere at reformere riget?
- Hvorfor gik Osmannerriget i opløsning?


Kernestof til inddragelse fra læreplanen:
- Hovedlinjer i Europa og verdens historie
- Globalisering
- Periodisering
- Nationale og regionale konflikter
- Kulturer og Kulturmøder i Europas og verdenshistorie
- Historiesyn og historieteori
- Fagets centrale begreber: statsdannelse, samfundsorganisering, magt og revolution
- Historiebrug
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion

Faglige mål til inddragelse fra læreplanen:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 #10 Rusland mellem zar, kommunisme og Putin

Forløbet har centreret sig om de brede politiske og samfundsmæssige ændringer i Rusland fra Zarriget til den nutidige Russiske Føderation. Forløbet har taget udgangspunkt sammenbruddet af Zarriget og Oktoberrevolutionen i 1917 og skabelsen af Sovjetunionen under Lenin og Stalin. Derudover har forløbet behandlet 2. Verdeskrig ud fra et sovjetisk/russisk perspektiv og særligt erindringen om krigen gennem russiske erindringssteder i og udenfor Rusland. Et fokus har også været Den Kolde Krig fra et sovjetisk perspektiv og sammenhængen med Sovjetunionens opløsning. Endeligt har forløbet behandlet Den Russiske Føderations udvikling i 1990'erne og den udenrigspolitiske udvikling under Putins ledelse.

Særlige fokuspunkter
- Hvad karakteriserede Rusland før 1917?
- Hvordan forløb revolutionen i 1917, borgerkrigen og etableringen af Sovjetunionen?
- Hvad var stalinismen som politisk ideologi?
- Hvordan forløb 2. Verdenskrig for Sovjetunionen, og hvordan man kan karakterisere nutidens russiske forståelse af 2. Verdenskrig?
- Hvordan kan man karakterisere Den kolde krig ud fra et sovjetisk perspektiv?
- Hvorfor brød Sovjetunionen sammen?
- Hvordan opstod og udviklede Det føderale Rusland sig i 1990’erne?
- Hvordan kan man karakterisere Putins Rusland i forhold til udenrigspolitik og statsopbygning?
- Hvordan bruges fortiden i nutidens Rusland?

Kernestof til inddragelse fra læreplanen:
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks


Faglige mål til inddragelse fra læreplanen:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 #11 Holocaust

Forløbet har været bygget op om Stantons teori om folkedrabets stadier og med udgangspunkt i undervisningsbogen "Vejen til folkedrab" (Berlau, Thuge, 2023). Forløbet har inddraget antisemitisme som et centralt begreb og dets forbindelse til nazismen som ideologi. Forløbet har derudover fokuseret på nazisternes magtovertagelse og propagandavirksomhed i Tyskland, samt den gradvist eskalerende diskrimination og eksklusion af de tyske jøder. Endeligt har forløbet fokuseret på selve udførelsen af Holocaust både i udryddelseslejrene og ved krigsfronterne under 2. Verdenskrig. Herunder har der været et særligt fokus på gerningsmændene og forskellige forklaringsmodeller for deres adfærd. Afslutningsvis har der været et fokus på erindringen af Holocaust.

Særlige problemstillinger:
- Hvad kendetegner Gregory Stantons teori om folkedrabets stadier?
- Hvordan kan man forklare nazistpartiets magtovertagelse i Tyskland?
- Hvordan er begrebet antisemitisme opstået i Europa, og hvordan kom begrebet til udtryk i nazismen som ideologi?
- Hvilken rolle spillede propaganda i den nazistiske revolution i Tyskland?
- Hvordan blev propaganda brugt af de krigsførende parter under 2. Verdenskrig?
- Hvordan foregik den gradvise diskrimination og eksklusion af de tyske jøder under naziregimet?
- Hvorfor fandt Krystalnatten sted?
- Hvilken rolle spillede de tyske Einsatzgrupper i Holocaust?
- Hvad var Wannseekonferencen, og hvilken rolle spillede den i Holocaust?
- Hvordan kan man kildemæssigt dokumentere Holocaust og særligt deportationen af jøder til udryddelseslejrene?
- Hvordan kan man forklare gerningsmændenes handlinger i forbindelse med Holocaust?
- Hvad kendetegner Holocaustbenægtelse?
- Hvordan er Holocaust blevet erindret i eftertiden, og hvilke problemstillinger har været knyttet til denne erindring?

Kernestof til inddragelse fra læreplanen:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- ”Holocaust og andre folkedrab”

Faglige mål til inddragelse fra læreplanen:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer