Holdet 2022 Id/i - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Y - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Andreas Redkjær Hansen, Mads Tranberg, Thomas Lyng Andersen
Hold 2022 Id/i (1i Id, 2i Id, 3i Id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Rytmisk opvarmningsprogram
Titel 2 Kropsbasis og springgymnastik
Titel 3 Boldbasis
Titel 4 Orienteringsløb
Titel 5 Fodbold
Titel 6 Pardanse - krop og udtryk
Titel 7 Kickboksning
Titel 8 Pickleball
Titel 9 Rytmisk gymnastik og hiphop
Titel 10 Træningsprojekt og arbejdsfysiologi
Titel 11 Idrættens organisering og danskernes idrætsvaner
Titel 12 Volleyball -  teamudvikling/ idrætspsykologi
Titel 13 Performancedans og anatomi og bevægelseslære
Titel 14 Badminton og sport og politk
Titel 15 Forløb#2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Rytmisk opvarmningsprogram

Formål:
Formålet med forløbet rytmisk opvarmningsprogrammer er, at eleverne bliver i stand til at planlægge og udføre et generelt opvarmningsprogram til musik, som varmer kroppen op og gør udøverene klar til at dyrke idræt bagefter. Eleverne skal have en teoretisk og praktisk indsigt i, hvad et opvarmnings-program til musik indeholder, hvordan det bygges op, og hvordan man bruger musikken aktivt.

Eleverne deles i grupper á 4-5 elever og ved hvert modul gennemføres 1-2 opvarmningsprogrammer. Efter hvert opvarmningsprogram evaluerer gruppen selv programmet og får efterfølgende feedback fra klassen og fra underviseren.

Med udgangspunkt i forevisning af lærer-opvarmningsprogram, arbejdes der frem mod et selvproduceret opvarmningsprogram, der bliver bedømt på ud fra 4 overordnede elementer:
1. Progression (har programmet en god struktur, hvor belastningen stiger gradvist)
2. Øvelsesvalg (har programmet nogle gode øvelser, der sikrer at hele kroppen kan blive opvarmet)
3. Bevægelseskvalitet (har elevens bevægelser en god kvalitet, eks. om et fejesving udføres med strakt arm og med fuld rotation).
4. Brug af musik (passer musikken til de pågældende øvelser og om elevens bevægelser foregår i takt til musikken


Faglige mål
• Høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag i musikken
• Holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken
• Planlægge øvelserne til et opvarmningsprogram til musik på ca. 15 min
• Sammensætte de ønskede øvelser til den valgte musik
• Udføre eget opvarmningsprogram og instruere andre
• Argumentere for opbygningen af programmet, øvelserne og musikvalget
• Demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg
• Koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt
• Reflektere og kommentere på andre gruppers opvarmningsprogrammer
• Vise teoretisk forståelse for, hvorfor man varmer op

Produktkrav:
- Gruppevis aflevering med en udfyldt skabelon over selve programmet (opgaveaflevering i Lectio)
- Alle gruppemedlemmer skal kunne mestre hele programmet - selvom én er syg, kan gruppen stadig fremvise programmet
- Gruppen skal tilpasse musikken til deres opvarmningsprogram.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kropsbasis og springgymnastik

Indhold:
At eleverne får indsigt i og forståelse for redskabsgymnastikkens basiselementer:
- Tillid, tryghed og samarbejde
- Kropsspænding
- Afsæt – svæv – landing
- Vægt på armene/armafsæt
- Rotation
- Balance

Læringsmål
At I øger jeres kropsbevidsthed, kropsspænding, balance og samarbejde.

At I kan anvende ovennævnte kompetencer i de spring og akrobatik øvelser vi har arbejdet med:
- forlæns og baglæns rulle, hånd og hovedstand, vejrmøller, håndstand rulle og kraftspring eller deløvelser til kraftspring

At I kan hjælpe hinanden i modtagning ved de ovenfor nævnte spring.

Som afslutning på kropsbasisforløbet skal eleverne i grupper sammensatte en gulvserie med de spring og akrobatikøvelser der er har arbejdet med i forløbet samt individuelt vise et kraftspring eller en forøvelse til kraftspring.
Gulvserien samt den individuelle del filmes.

Alle I gruppen skal som minimum vise:
- En forlæns og en baglæns rulle
- En vejrmølle
- En hovedstand eller en håndstand evt. håndstandrulle (der må gerne være modtagning).
- 2 balance/akrobatik kombinationer:
       - minimum 1 kombination hvor alle i gruppen arbejder sammen.
       - minimum 1 kombination hvor 2-3 personer arbejder sammen.

Individuelt skal man vise (airtrack og blødmåtte til rådighed)
- Et kraftspring eller en forøvelse til kraftspring (op i håndstand, holde spændt krop og lade sig falde bagover i blød madras). Der må gerne være modtagning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Boldbasis

Indhold:
Forløbet starter med en gennemgang af spilhjulet og forskellene ved de 4 boldspilstyper: kaosspil, netspil/vægspil, slagspil og træfspil.  

Faglige mål:  
Eleverne:
• Kan redegøre for kaosspil, netspil/vægspil, slagspil og træfspil
•     Skal opnå gode individuelle boldkundskaber og kunne indgå i både kendte og nye holdspil.
•     Skal opnå kendskab til og forståelse for forskellige boldtyper, herunder fortrolighed med at kaste, gribe og drible forskellige boldtyper.
•     Opnå teoretisk og praktisk forståelse for grundlæggende boldspilsbegreber såsom bredde-dybde, frie rum, “gøre sig fri”, kommunikation og samarbejde.  
•     Kunne redegøre for elementerne i spilhjulet.
•     Kunne analysere betydningen for evt. justeringer i forskellige spil med udgangspunkt i spilhjulet.

Ved forløbets afslutning deles eleverne i grupper hvor de konstruerer deres eget boldspil ved hjælp af spilhjulet. Afslutningsvis præsenteres og afprøves gruppernes spil, samt der diskuteres mulige justeringer i spillet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Orienteringsløb

Indhold:
Eleverne præsenteres indledningsvis til O-løbs teori, så som: signaturer, højdekurver, farvernes betydning på kortet, målestoksforhold og retvending af kortet.
Afprøvning af forskellige o-løbs baner i Charlottenlund Skov. Eleverne har løbet sammen i grupper á 2 og tiderne for de gennemførte ruter er registreret.

Formål:
At eleverne:
• Kender til basal kortlæsning herunder signaturernes betydning, målestoksforhold og retvending af kortet.
• Bruge kompasset (i deres telefon) til at retvende kortet
• Vælge den rigtige rute under forskellige former for løb.
• Finde de rigtige poster
• Kan løbe forholdsvis langt i et rimeligt tempo.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fodbold

Følgende tekniske elementer er blevet omtalt/instrueret (anvendelse, beskrivelse, nøglepunkter):
Spark: Indersidespark, ydersidespark, lodret vristspark, halvtliggende vristspark.
Tæmninger: Fodsålstæmning, indersidetæmning, tæmning af høj bold, lårtæmning, brysttæmning
Dribling: Ydersidedribling, yderside-inderside dribling
Finter: Sparkefinten, Fristefinten. Laudrupfinten, skudfinten.
Tackling: fodtackling, skuldertackling

Følgende taktiske elementer er blevet omtalt/instrueret:
Angrebsspil: Bredde i angreb, dybde i angreb
Angrebsprincipper: Skabe og udnytte frit rum, bandespil, boldovertagelse, overlap.
Forsvarsspil: Områdeopdækning, personopdækning
Forsvarsstil: Presspil, push up
Forsvarsprincipper: Opdækning/markering, opbakning, bestemme modstanderens retning.

Følgende fysiske elementer er blevet omtalt/instrueret:
Aerobe og anaerobe træningsøvelser i fodbold.

Eleverne er blevet introduceret til nogle af de tekniske og taktiske elementer ved småspil/lille bane, da gymnasiet ikke har mulighed for brug af stor bane.

Anvendt materiale: Jens Bangsbo: Fodbold. Træning og undervisning. 1. udgave. 2007
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Pardanse - krop og udtryk

Indhold:
Der er blevet undervist i 2 pardanse, med et blik primært på ligheder og forskelle i rytme, stil og føring i de 2 danse (se nedenfor under 'Indhold' for de relevante sider fra 'Idræt C - praksis og teori). Der undervises i grundtrin og et antal variationer i dansene (se nedenfor). Ligeledes er grundtrin og variationer tilgængelige for eleverne i de opgivne videoer (se nedenfor under 'Indhold' for hvilke videoer der er tale om).
Ved forløbsafslutning viser eleverne begge danse.

Cha-cha-cha:
Rytme: 4/4
Stil: tyngdepunkt konstant, men med vuggende hofter, solid gulvkontakt (godt grounded).
Føring: åben dansefatning, men også med én hånd af og til..

Grundtrin og variationer:
- New Yorker
- New-yorker med spin
- Omvendt New Yorker
- Damen under armen (inkl. ét grundtrin mellem hver damedrejning)
- Chase
- 3 cha cha chas

Jive:
Rytme: 4/4
Stil: tyngdepunkt samme højde men dansetrin altid hoppende, konstant oppe på fodballerne, glade bevægelser
Føring: åben dansefatning, men også med én hånd af og til..

Grundtrin og variationer:
- Rockstep og chasssé (grundtrin)
- Damen under armen
- Hip bump
- Skrivemaskine
- Omvendt New-yorker
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kickboksning

Fokus:

At have en korrekt udgangsposition og derfra kunne slå, sparke og undvige, og hele tiden at vende tilbage til udgangspositionen. At kunne demonstrere slag, spark og undvigelser enkeltvis med et tydeligt fokus på korrekt teknik (se kernestof). At kunne vise serier med slag, spark og undvigelser hvor fokus i højere grad er på flow, og i lidt mindre grad på den helt korrekte teknik.

Praktisk indhold:
Slag (inkl. fokuspunkter):  

Centralbevægelse: Evne til at bruge centralbevægelsen til udvikling af kraft i kryds og uppercut, lidt mindre i hook. Derudover så skal der være en bevidsthed om, hvor kraften i jab kommer fra.

Slag (inkl. fokuspunkter):
Jab: forreste arm (den svage), fuld udstrækning med håndryg opad, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, eksplosiv udstrækning, hurtig tilbagetrækning (tilbage samme vej), vægt på forreste fod.
Kryds: bagerste arm (den stærke), fuld udstrækning, håndryg opad, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, eksplosiv udstrækning, hurtig tilbagetrækning (tilbage samme vej), krop bag slaget (bagerste bens hæl løftes fra gulvet/inklusiv. centralbevægelse).
Hook (med jab-arm): vægt og drejning på forreste fod, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, 90o vinkel i albueleddet, håndryg opad, krop bag slaget (inklusiv en smule kraft fra centralbevægelse), hurtig tilbagetrækning, fortsæt ikke slaget på den anden side af modstander
Hook (med kryds-arm):  vægt på forreste fod og bagerste hæl løftes fra gulvet, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, 90o vinkel i albueleddet, håndryg opad, krop bag slaget (inklusiv en smule kraft fra centralbevægelse), hurtig tilbagetrækning, fortsæt ikke slaget på den anden side af modstander (korteste vej retur til udgangspositionen).
Uppercut: let sænkning af tyngdepunkt/mere bøjede knæ, bøjet slagarm (men spændt!), krop bag slaget/kompakt og tæt krop (inklusiv centralbevægelse) , korteste vej retur til udgangspositionen.

Undvigelser (inkl. fokuspunkter):
Rulning under modstanders slagarm: tæt/kompakt krop, ansigt og krop pegende fremad, cirkulær bevægelse set bagfra, ikke cirkulær bevægelse fra siden men derimod en sænkning/løftelse af tyngdepunktet, vægt på begge ben, parader oppe.
Yderside af modstanders slagarm: en meget lille drejning og bøjning af overkroppen (skrå mavemuskler trækker sig sammen) så hoved og krop kommer på yderside af modstanders slagarm, vægt på forreste ben, parader oppe.
Bagud/for enden af modstanders slagarm: vægt på bagerste ben så hoved og krop kommer for enden af modstanders slagarm, parader oppe.

Spark (inkl. fokuspunkter):
Frontspark (begge ben): fuld udstrækning i modstanders mave, god balance (ikke bagvægt), træfpunkt med fodsålen, retur til udgangsposition hvis modstander ikke flytter sig – ellers et skridt fremad og finde udgangspositionen igen.  
Cirkelspark (bagerste ben): vægt og drejning på forreste fod, åben vinkel i hofteled/overkrop holder balance, udstrækning af knæled, træfpunkt med nederste del af skinnebenet, retur til udgangspositionen.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Pickleball

Formål:
Formålet med forløbet er en introduktion til Pickleball med fokus på dets særlige regler og karakteristika i sammenligning med andre ketcherspil. Samtidig sigtes der mod at opnå nedenstående tekniske og taktiske mål.

Tekniske mål
Eleverne skal til i rimelig grad og med korrekt greb og sving kunne udføre forskellige slag såsom
- serv
- returnering (grundslag)
- drop (3.bolden)
- lob
- flugtninger
- dinke-spil.
Der lægges særlig vægt på korrekt vægtoverførsel, svingbevægelsen og benpositioneringen herunder åben og lukket benstilling (henholdsvis for- og baghånd).

Taktiske mål:
Eleverne skal i rimelig grad kunne positionere sig hensigtsmæssigt på banen og i forhold til bolden. Derudover sigtes der mod at opnå en rimelig sikkerhed i at angribe nettet (at opnå magten over nettet), når muligheden byder sig, samt i rimelig grad at beherske enkle slagserier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Rytmisk gymnastik og hiphop

Formålet med forløbet er, at eleverne udvikler deres kropsbevidsthed og bliver bekendt med hiphoppens og rytmisk gymnastiks udtryk og stil.

Der er i forløbet arbejdet med 2 forskellige dansegenre, rytmisk gymnastik og hip hop.
Klassen har haft 3 moduler med hip hop og 3 moduler med rytmisk gymnastik. Eleverne har lært en koreografi og har efterfølgende selv udviklet videre på denne (6 x 8 takter). Udover de 3 moduler til hver dansegenre har eleverne haft 1 modul til at øve og finpudse deres koreografi inden forløbsafslutningen (1 modul).  I alt 8 moduler.

Fokuspunkter
- Musikforståelse og musikoptælling  
- Bevægelseskvaliteter indenfor hip hop (bounce, slideing, isolerede bevægelser af forskellige kropsdele) og rytmisk gymnastik (kropsholdning, bløde svingende bevægelser, strakte arme, arme føres højt forbi ørerne, vægtoverførsel).
- Hip hoppens historiske baggrund og hip hop kulturens fire kunstneriske udtryksformer (DJ'ing, breakdance, graffiti og rap).

Faglige mål:
- Være i stand til at tælle og bevæge sig i takt til musikken, herunder at begynde på 1-takten.
- Kunne huske og udføre den lærte samt egen koreografi i rytmisk gymnastik og hip hop med tydelig bevægelseskvalitet (se ovenfor).
- Kunne redegøre for hip hop kulturens kunstneriske udtryksformer samt dens historiske baggrund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Træningsprojekt og arbejdsfysiologi

Dette forløb er opdelt i en praksis del og en teoretisk del.

Eleverne lærer at udforme og analysere et realistisk personligt træningsprogram, som kan inspirere til fortsat fysisk aktivitet og give indsigt i centrale områder af den træning og teori, der knytter sig til træningslæren. Eleverne undervises i, hvad der sker i kroppen rent fysiologisk, når man træner aerob og anaerob træning.

Praktisk præsenteres eleverne for forskellige former former for aerob og anaerob træning herunder forskelige, intervaltræningsformer (lange og korte intervaller, 10-20-30, fartleg) samt længere kontinuerlige træningspas.


Teori: .
Fokuspunkter ved aerobt arbejde er
- opbygning af hjerte,
- lunger og kredsløb,
- iltens vej fra atmosfærisk luft til de arbejdende muskler,
- iltoptagelse,
- ventilationen
- substratvalg (herunder rq-værdi),
- kredsløbs- og stofskiftekondition (udholdenhed),
- adaptationerne efter aerob træning

Fokuspunkter ved anaerobt arbejde
- de forskellige anaerobe processer (KP-spaltning og glykolyse)
- kombinationen af anaerobt
- aerobt arbejde i de forskellige faser af arbejdet.

Læringsmål:
- At eleverne tilegner sig viden om energiomsætning og arbejdsfysiologi, således at de kan anvende viden om kredsløbet under arbejde.
- Herunder at kunne skelne mellem hvad forskellen er på: aerob og anaerob arbejde, maximal iltoptagelse og udholdenhed, anaerob kapacitet og anaerob effekt samt hvordan den aerobe og anaerobe arbejdsevne trænes.
- Ligeledes skal eleverne tilegne sig viden om hvilken effekt den aerobe træning har centralt og perifert på kredsløbet.
- At eleverne kan analysere hvilke fysiske krav der stilles i udvalgte idrætsgrene
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Idrættens organisering og danskernes idrætsvaner

Idrættens organisering i Danmark:
Læringsmål:
- Idrættens udvikling i Danmark --> tilbageblik på hvordan den var organiseret og frem til nu
- Hvordan idrætten er organiseret i Danmark --> DIF og specialforbund, DGI, og landsdelsforeninger samt DFIF.  Fokus på DIF og DGI og hvilke ligheder og forskellige der.
- Foreningslivet i Danmark --> hvad er en forening?
- Udlodningsloven og folkeoplysningsloven

Danskernes idrætsvaner:
- Hvordan ser danskernes idrætsvaner ud --> forskelle på unge og ældre.
- Hvilke tendenser kan man se?
- Fokus på trivsel og idrætsvaner.
- Diskussion af hvordan man kan ændre danskernes idrætsvaner --> hvordan kan man få flere aktive.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Volleyball - teamudvikling/ idrætspsykologi

Faglige mål
Praktisk:
Fingerslag hvor bolden spilles over panden, armene går fra bøjet til strakt, fingrene går fra “skål til plade” og bolden får en fart, retning og bane som gør det muligt at spille videre på en fornuftig måde.
Baggerslag med en god stabil spilleplade, som gør det muligt efterfølgende at spille videre på slaget på en fornuftig måde.
Angreb med fokus på to-bens-afsæt, og at bolden slås over nettet med en hånd.
Underhåndsserv med strakt arm, der bevidst kan placeres fornuftigt på modstanderes bane.
Kendskab til og forståelse for de basale regler og rotationssystemet.
Generel evne til at placere sig selv og bolden fornuftigt på banen.
Være en god holdspiller der kommunikerer med holdkammeraterne på en konstruktiv måde både taktisk og emotionelt jf. teori om teamudvikling og roller.

Teoretisk:
Teamudvikling:
- At kunne redegøre for og analysere spillet og holdet med teamudviklingsteori. Særligt fokus på begreberne:
- Formelle og uformelle roller (på et volleyballhold). ° Social og opgavekohæsion.
- Synergieffekt (procesgevinst og procestab). ° Relationelle færdigheder.
- Målsætning (resultat og proces).

Idrætspsykologi:
- Motivation og selvbestemmelsesteorien
- Det motiverende idrætsmiljø (DIF undersøgelse af motiverende idrætsmiljø for unge)
- Malshows behovspyramide
- Målorientering, træningsklima, målsætning og spændingsregulering (den omvendte U-kurve).



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Træningsprojekt 31-10-2024
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Performancedans og anatomi og bevægelseslære

Perfomancedans:
Formål:
• Temaet performance – et forløb med musik, bevægelse og udtryk er tilrettelagt som et projektarbejde hvor eleverne i de enkelte moduler præsenteres for en række redskaber og arbejder aktivt og viser for hinanden.
• Eleverne arbejder med Labans bevægelsesprincipper og kontaktimprovisation i forhold til at kunne skabe deres egen performance.
• I slutfasen af forløbet arbejder eleverne i deres eksamensgrupper hvor de anvender og videreudvikler ideer fra modulerne. Forløbet afsluttes med selvstændig gruppe performance.

Læringsmål:
At eleverne:
• Udvikler kropsbevidsthed gennem arbejdet med forskellige bevægelsessekvenser.
• Får kendskab til Labans bevægelsesprincipper og kan anvende disse i praksis.
• Kan anvende og videreudvikle ideer og bevægelsessekvenser fra de enkelte moduler i en færdig performance

Teoretisk: Anatomi og bevægelselære
Eleverne har fået kendskab til følgende:
- Kroppens anatomi
- Knogletyper
- Musklens opbygning
- Lærer om leddene (Skulderled, albueled, skulderblad, hofteled, knæled, ankelled)
- Bevægelsesanalyse
- Muskelarbejde
- Muskelstyrke (forskellige faktorer)
- Muskelfibresammensætning

Generelt har kroppen været i fokus i dette forløb. Hensigten har været, at kunne bruge termer og begreber til at analysere bevægelser, og give eleven kendskab og forståelse af kroppens forskellige muskel- og ledgrupper.

Der er primært brugt danske navne på muskler i undervisningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Badminton og sport og politk

Badminton:
Der er arbejdet med følgende:
1. De basale forhånds- og baghåndsgreb.
2. Svingsløjer (lang forhåndsserv og clear)
3. Benarbejdet til nettet (forspændingshop og udfald) og benarbejdet til baglinjen i forhåndssiden (chassé og sakse) også fokus på at komme tilbage til spillecentrum og lave forspænding i ben inden bevægelsen.
4. Kort baghåndsserv
5. Netdrop fra primært forhånd
6. Lang forhåndsserv
7. Clear og drop med slagsekvensen: clear, drop, lob
8. Oplæg og smash


Teoretisk: Sport og politik
De faglige mål:
Forståelse af sportens rolle i forskellige tidsperioder. Herunder:  
- 2. Verdenskrig
- Den Kolde Krig
- Nutidens samfund

Emneområder og gennemgået begreber:
- Det dansk-tyske idrætsamarbejde
- Storpolitik i sportsarenaen
- VM i Qatar
- Atletaktivisme
- Boykot/ikke-boykot
- Sportswashing
- Blød magt (hård magt og klog magt)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer