Holdet 2022 Id/z - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - Y

Holdet 2022 Id/z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Y - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau	Idræt B
Lærer(e)	Andreas Redkjær Hansen, Jane Brix Bech, Liselotte Bæk Theglev
Hold	2022 Id/z (1z Id, 2z Id, 3z Id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Rytmisk opvarmningsprogrammer
Titel 2	Kropsbasis og redskabsgymnastik
Titel 3	Boldbasis
Titel 4	O-løb
Titel 5	Pardanse - krop og udtryk
Titel 6	Flag football
Titel 7	Basket
Titel 8	Kickboksning
Titel 9	Rytmisk gymnstik og hip hop
Titel 10	Tema: Den optimale træning
Titel 11	Floorball og træning
Titel 12	Tematisk forløb: Krop, kultur og bevægelse
Titel 13	Anatomi og styrketræning
Titel 14	Pickleball og bevægelse
Titel 15	Doping
Titel 16	Forløb#10

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1

Rytmisk opvarmningsprogrammer

Formål:
Formålet med forløbet rytmisk opvarmningsprogrammer er, at eleverne bliver i stand til at planlægge og udføre et generelt opvarmningsprogram til musik, som varmer kroppen op og gør udøverene klar til at dyrke idræt bagefter. Eleverne skal have en teoretisk og praktisk indsigt i, hvad et opvarmnings-program til musik indeholder, hvordan det bygges op, og hvordan man bruger musikken aktivt.

Eleverne deles i grupper á 4-5 elever og ved hvert modul gennemføres 1-2 opvarmningsprogrammer. Efter hvert opvarmningsprogram evaluerer gruppen selv programmet og får efterfølgende feedback fra klassen og fra underviseren.

Med udgangspunkt i forevisning af lærer-opvarmningsprogram, arbejdes der frem mod et selvproduceret opvarmningsprogram, der bliver bedømt på ud fra 4 overordnede elementer:
1. Progression (har programmet en god struktur, hvor belastningen stiger gradvist)
2. Øvelsesvalg (har programmet nogle gode øvelser, der sikrer at hele kroppen kan blive opvarmet)
3. Bevægelseskvalitet (har elevens bevægelser en god kvalitet, eks. om et fejesving udføres med strakt arm og med fuld rotation).
4. Brug af musik (passer musikken til de pågældende øvelser og om elevens bevægelser foregår i takt til musikken

Faglige mål
• Høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag i musikken
• Holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken
• Planlægge øvelserne til et opvarmningsprogram til musik på ca. 15 min
• Sammensætte de ønskede øvelser til den valgte musik
• Udføre eget opvarmningsprogram og instruere andre
• Argumentere for opbygningen af programmet, øvelserne og musikvalget
• Demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg
• Koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt
• Reflektere og kommentere på andre gruppers opvarmningsprogrammer
• Vise teoretisk forståelse for, hvorfor man varmer op

Produktkrav:
- Gruppevis aflevering med en udfyldt skabelon over selve programmet (opgaveaflevering i Lectio)
- Alle gruppemedlemmer skal kunne mestre hele programmet - selvom én er syg, kan gruppen stadig fremvise programmet
- Gruppen skal tilpasse musikken til deres opvarmningsprogram.

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Opvarmningsprogram	29-11-2022

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Kropsbasis og redskabsgymnastik Indhold: At eleverne får indsigt i og forståelse for redskabsgymnastikkens basiselementer: - Tillid, tryghed og samarbejde - Kropsspænding - Afsæt – svæv – landing - Vægt på armene/armafsæt - Rotation - Balance Læringsmål At I øger jeres kropsbevidsthed, kropsspænding, balance og samarbejde. At I kan anvende ovennævnte kompetencer i de spring og akrobatik øvelser vi har arbejdet med: - forlæns og baglæns rulle, hånd og hovedstand, vejrmøller, håndstand rulle og kraftspring eller deløvelser til kraftspring At I kan hjælpe hinanden i modtagning ved de ovenfor nævnte spring. Som afslutning på kropsbasisforløbet skal eleverne i grupper sammensatte en gulvserie med de spring og akrobatikøvelser der er har arbejdet med i forløbet samt individuelt vise et kraftspring eller en forøvelse til kraftspring. Gulvserien samt den individuelle del filmes. Alle I gruppen skal som minimum vise: - En forlæns og en baglæns rulle - En vejrmølle - En hovedstand eller en håndstand evt. håndstandrulle (der må gerne være modtagning). - 2 balance/akrobatik kombinationer: - minimum 1 kombination hvor alle i gruppen arbejder sammen. - minimum 1 kombination hvor 2-3 personer arbejder sammen. Individuelt skal man vise (airtrack og blødmåtte til rådighed) - Et kraftspring eller en forøvelse til kraftspring (op i håndstand, holde spændt krop og lade sig falde bagover i blød madras). Der må gerne være modtagning.
Indhold	Kernestof: Gruppe 1 står for opvarmningen Jeppe Elmelund van EE m.fl.: Grundbog i idræt C - praksis og teori, Gyldendal 2018 1.udg.; sider: 68-75 Kap-4-Redskabsgymnastik.pdf Gruppe 3 står for opvarmningen Gruppe 5 står for opvarmningen Gruppe 4 står for opvarmningen Besøgselever 25.01.23 -1z og 1w.doc Gruppe 6 står for opvarmningen Gruppe 2 står for opvarmningen Akrobatik-1.pdf Akrobatik-2.pdf Akrobatik-3.pdf Afslutning på kropsbasis forløb.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Boldbasis Indhold: Forløbet starter med en gennemgang af spilhjulet og forskellene ved de 4 boldspilstyper: kaosspil, netspil/vægspil, slagspil og træfspil. Faglige mål: Eleverne: • Kan redegøre for kaosspil, netspil/vægspil, slagspil og træfspil • Skal opnå gode individuelle boldkundskaber og kunne indgå i både kendte og nye holdspil. • Skal opnå kendskab til og forståelse for forskellige boldtyper, herunder fortrolighed med at kaste, gribe og drible forskellige boldtyper. • Opnå teoretisk og praktisk forståelse for grundlæggende boldspilsbegreber såsom bredde-dybde, frie rum, “gøre sig fri”, kommunikation og samarbejde. • Kunne redegøre for elementerne i spilhjulet. • Kunne analysere betydningen for evt. justeringer i forskellige spil med udgangspunkt i spilhjulet. Ved forløbets afslutning deles eleverne i grupper hvor de konstruerer deres eget boldspil ved hjælp af spilhjulet. Afslutningsvis præsenteres og afprøves gruppernes spil, samt der diskuteres mulige justeringer i spillet.
Indhold	Kernestof: Jeppe Elmelund van EE m.fl.: Grundbog i idræt C - praksis og teori, Gyldendal 2018 1.udg.; sider: 42 Spilhjulet - spiljusteringer.pdf Spilbarhed og bredde-dybde.pdf Driblinger.pdf Angrebstaktik mod forskellige opdækningsformer.pdf Boldbasis- Sociale og psykiske elementer.pdf Opgave- Spil med spilhjulet.docx Gr. 2 og gr. 4 præsenterer deres boldspil
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	O-løb Indhold: Eleverne præsenteres indledningsvis til O-løbs teori, så som: signaturer, højdekurver, farvernes betydning på kortet, målestoksforhold og retvending af kortet. Afprøvning af forskellige o-løbs baner i Charlottenlund Skov. Eleverne har løbet sammen i grupper á 2 og tiderne for de gennemførte ruter er registreret. Formål: At eleverne: • Kender til basal kortlæsning herunder signaturernes betydning, målestoksforhold og retvending af kortet. • Bruge kompasset (i deres telefon) til at retvende kortet • Vælge den rigtige rute under forskellige former for løb. • Finde de rigtige poster • Kan løbe forholdsvis langt i et rimeligt tempo.
Indhold	Kernestof: Teori - Orienteringsløb.pdf Hvor mødes vi.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Pardanse - krop og udtryk Indhold: Der er blevet undervist i 3 pardanse, med et blik primært på ligheder og forskelle i rytme, stil og føring i de 3 danse (se nedenfor under 'Indhold' for de relevante sider fra 'Idræt C - praksis og teori). Der undervises i grundtrin og et antal variationer i dansene (se nedenfor). Ligeledes er grundtrin og variationer tilgængelige for eleverne i de opgivne videoer (se nedenfor under 'Indhold' for hvilke videoer der er tale om). Eleverne danser både den der fører og den der bliver ført. Ved forløbsafslutning viser eleverne alle 3 danse, og bestemmer selv hvorvidt de bliver ført eller er den som fører. Vals: Rytme: 3/4 Stil: tyngdepunkt relativt konstant, men opad/nedad bevægelse når der samles sammen i hjørnerne, rank holdning Føring: lukket dansefatning Grundtrin og variationer: - Fremad/tilbage - venstredrejninger - højredrejninger - S-form (3 højredrejninger efterfulgt af 3 venstredrejninger) Cha-cha-cha: Rytme: 4/4 Stil: tyngdepunkt konstant, men med vuggende hofter, solid gulvkontakt (godt grounded). Føring: åben dansefatning, men også med én hånd af og til.. Grundtrin og variationer: - New Yorker - New-yorker med spin - Omvendt New Yorker - Damen under armen (inkl. ét grundtrin mellem hver damedrejning) - Chase Jive: Rytme: 4/4 Stil: tyngdepunkt samme højde men dansetrin altid hoppende, konstant oppe på fodballerne, glade bevægelser Føring: åben dansefatning, men også med én hånd af og til.. Grundtrin og variationer: - Rockstep og chasssé (grundtrin) - Damen under armen - Hip bump - Skrivemaskine - Omvendt New-yorker
Indhold	Kernestof: Grundtrin cha-cha-cha.mov Fodarbejde Cha-cha-cha_bagfra.mov New Yorker.mov New Yorker med spin turn.mov Cha-cha-cha - damen under armen.mov Cha-cha-cha - Chase.mov Jeppe Elmelund van EE m.fl.: Grundbog i idræt C - praksis og teori, Gyldendal 2018 1.udg.; sider: 24-30, 32-33 Pardans - Chachacha.pdf Fodarbejde vals_bagfra.mov Fodarbejde vals_forfra.mov Grundtrin ligeud.mov Grundtrin vals.mov Grundtrin med fatning.mov Højredrejning.mov S-vals.mov Venstredrejning.mov Grundtrin_jive.mov Grundtrin jive_herre bagfra.mov Fodarbejde jive forfra.mov Fodarbejde jive_bagfra.mov Damen under armen.mov Hip bump.mov Skrivemaskine.mov Bagvendt New Yorker.mov Øvelsesark til forløbsafslutning med musik forslag.docx
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Flag football Eleverne er i forløbet inddelt i faste hold. Hvert hold er blevet præsenteret for 2 former for angrebs- og forsvarssystemer samt udarbejdet egne systemer (holdets playbook). Holdene har trænet systemerne og har afprøvet dem i praksis. Der har været fokus på meget spil for at få et godt kendsskab til reglerne, ruteløb/cuts og forsvarsspil. Læringsmål: Eleverne skal efter endt forløb: - kunne lave afleveringer med nogenlunde korrekt teknik og med en vis præcision og længde - kunne modtage bolden med tilfredsstillende sikkerhed - kunne lave relevante ruteløb/cuts - kunne tackle og opdække (ZONE/PERSONLIGT) - kunne overholde taktiske aftaler i henhold til holdets ”playbook”. - udvise en vis taktisk spilforståelse, både angrebs- og forsvarsmæssigt - have et tilfredsstillende kendskab til reglerne og centrale udtryk i flag football Anvendt materiale: Flagfootball kompendium side 1-10 Forskellige links med teknik
Indhold	Kernestof: Flag football - hvad er det? Flagfootball-kompendium.pdf Quarterback Kasteøvelser Gribeøvelser Forsvarsøvelser Husk at læs på reglerne og spillets gang. Grupper til flagfootball.pdf Læs i kompendium Flag Football - Receiver ruter
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Basket Formål: At eleverne opnår beherskelse af centrale færdigheder i basketball At eleverne kan indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige spilrelaterede samarbejdsrelationer At eleverne skal kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder i basketball Overordnede læringsmål: Eleverne skal opnå en generel forståelse for basketballspillets natur - de skal kunne udføre udvalgte tekniske elementer, vise taktisk forståelse, og være i stand til at indgå fornuftigt i spilsituationer Faglige læringsmål: Der er arbejdet med følgende tekniske og taktiske elementer: Teoretisk forståelse: - Regler og spilforståelse - Kaosboldspillets karakteristika Afleveringer: - 2-hånds brystaflevering, studsaflevering samt 1-hånds-aflevering (primær hånd) Driblinger: - hurtige driblinger, driblinger med retningsskift (cross-over evt bagom ryggen eller mellem benene dribling) Standsninger: - Jumpstop Skud og lay-up: - Teknisk korrekt udført en-hånds-skud og lay-up med elevens primær hånd Taktiske kompetencer: - Bredde-dybde - Triple-threat (skud, dribling eller aflevering) - Angrebsprincipper: V-cut, backdoor, "cut´n moove, Real Madrid) - Forsvarsprincipper (sliding med lavt tyngdepunkt, personlig opdækning, hensigtsmæssig placering som forsvarspiller
Indhold	Kernestof: Basket-afleveringer.pdf Skud-Basket.pdf Lay-up.pdf Regler i basketball.pdf Basketball_ABC kopi-2.pdf Instruktionsfilm Basketball Spacing - angrebsspil.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Kickboksning Kickboxing undervisningsbeskrivelse: Overordnede læringsmål: At opnå en bevidsthed om ens egen kropbeherskelse ift. et idealbillede (se kernestof for en beskrivelse af idealbillederne for slag, spark og undvigelser). At indgå i en samarbejdsrelation, hvor man har forståelse for som makker i et par motiverer, korrigerer og samarbejder om at nå det bedst mulige resultat for den enkelte udøver. At opnå en forståelse for arbejdskravene i kickboxing, herunder betydningen af koordinationstræning, bevægelighedstræning og muskeltræning. Faglige læringsmål: At have en korrekt udgangsposition og derfra kunne slå, sparke og undvige, og hele tiden at vende tilbage til udgangspositionen. At kunne demonstrere slag, spark og undvigelser enkeltvis med et tydeligt fokus på korrekt teknik (se kernestof). At kunne vise serier med slag, spark og undvigelser hvor fokus i højere grad er på flow, og i lidt mindre grad på den helt korrekte teknik. Kernestof (bevægelser): Udgangsposition (inkl. fokuspunkter): forskudte ben med let bøjede knæ, hoftebredde, fødderne pegende fremad, ligelig vægtfordeling på begge ben/forfoden, hænder i parade på siden af kindben, albuer ind til kroppen. Slag (inkl. fokuspunkter): Jab: forreste arm (den svage), fuld udstrækning med håndryg opad, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, eksplosiv udstrækning, hurtig tilbagetrækning (tilbage samme vej), vægt på forreste fod. Kryds: bagerste arm (den stærke), fuld udstrækning, håndryg opad, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, eksplosiv udstrækning, hurtig tilbagetrækning (tilbage samme vej), krop bag slaget (bagerste bens hæl løftes fra gulvet). Hook (med jab-arm): vægt og drejning på forreste fod, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, 90o vinkel i albueleddet, håndryg opad, krop bag slaget, hurtig tilbagetrækning, fortsæt ikke slaget på den anden side af modstander Hook (med kryds-arm): vægt på forreste fod og bagerste hæl løftes fra gulvet, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, 90o vinkel i albueleddet, håndryg opad, krop bag slaget, hurtig tilbagetrækning, fortsæt ikke slaget på den anden side af modstander (korteste vej retur til udgangspositionen). Uppercut: let sænkning af tyngdepunkt/mere bøjede knæ, bøjet slagarm (men spændt!), krop bag slaget/kompakt og tæt krop, korteste vej retur til udgangspositionen. Undvigelser (inkl. fokuspunkter): Rulning under modstanders slagarm: tæt/kompakt krop, ansigt og krop pegende fremad, cirkulær bevægelse set bagfra, ikke cirkulær bevægelse fra siden men derimod en sænkning/løftelse af tyngdepunktet, vægt på begge ben, parader oppe. Yderside af modstanders slagarm: en meget lille drejning og bøjning af overkroppen (skrå mavemuskler trækker sig sammen) så hoved og krop kommer på yderside af modstanders slagarm, vægt på forreste ben, parader oppe. Bagud/for enden af modstanders slagarm: vægt på bagerste ben så hoved og krop kommer for enden af modstanders slagarm, parader oppe. Spark (inkl. fokuspunkter): Frontspark/trykspark (begge ben): fuld udstrækning i modstanders mave, god balance (ikke bagvægt), træfpunkt med fodsålen, retur til udgangsposition hvis modstander ikke flytter sig – ellers et skridt fremad og finde udgangspositionen igen. Cirkelspark (bagerste ben): vægt og drejning på forreste fod, åben vinkel i hofteled/overkrop holder balance, udstrækning af knæled, træfpunkt med nederste del af skinnebenet, retur til udgangspositionen.
Indhold	Kernestof: How to Throw a Basic Jab How To Throw A Cross How To Throw A Lead Hook Parader (udgangsposition) How To Throw A Round House Kick \| Striking Basics Series \| Kickboxing How To Throw A Front Kick \| Striking Basics Series \| Kickboxing Hook Cirkelspark Undvigelser Se videoerne fra tidligere moduler Uppercut Genbesøg videoerne fra tidligere moduler og øv slagene hjemme foran spejlet
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Rytmisk gymnstik og hip hop Formål: Formålet med forløbet er, at eleverne udvikler deres kropsbevidsthed og bliver bekendt med hiphoppens og rytmisk gymnastiks udtryk og stil. Der er i forløbet arbejdet med 2 forskellige dansegenre, rytmisk gymnastik og hip hop. Klassen har haft 3 moduler med hip hop og 3 moduler med rytmisk gymnastik. Eleverne har lært en koreografi og har efterfølgende selv udviklet videre på denne (6 x 8 takter). Udover de 3 moduler til hver dansegenre har eleverne haft 1 modul til at øve og finpudse deres koreografi inden forløbsafslutningen (1 modul). I alt 8 moduler. Fokuspunkter - Musikforståelse og musikoptælling - Bevægelseskvaliteter indenfor hip hop (bounce, slideing, isolerede bevægelser af forskellige kropsdele) og rytmisk gymnastik (kropsholdning, bløde svingende bevægelser, strakte arme, arme føres højt forbi ørerne, vægtoverførsel). - Hip hoppens historiske baggrund og hip hop kulturens fire kunstneriske udtryksformer (DJ'ing, breakdance, graffiti og rap). Faglige mål: - Være i stand til at tælle og bevæge sig i takt til musikken, herunder at begynde på 1-takten. - Kunne huske og udføre den lærte samt egen koreografi i rytmisk gymnastik og hip hop med tydelig bevægelseskvalitet (se ovenfor). - Kunne redegøre for hip hop kulturens kunstneriske udtryksformer samt dens historiske baggrund. Anvendt materiale: Teori: Grundbog i idræt C - teori og praksis side 35-39.
Indhold	Kernestof: Grupper til rytmisk gymnastik og hip hop.docx Alle i gruppen finder øvelser til jeres serie Idræt C-praksis og teori side 35-40.pdf Tidsplan.png
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10

Tema: Den optimale træning

Vi arbejder i dette forløb med træningsprojektet med fokus på at kunne løbe 5 km så godt som muligt.

Eleverne lærer at udforme og analysere et realistisk personligt træningsprogram, som kan inspirere til fortsat fysisk aktivitet og give indsigt i centrale områder af den træning og teori, der knytter sig til træningslæren. Eleverne undervises i, hvad der sker i kroppen rent fysiologisk, når man træner aerob og anaerob træning.

Praktisk vil vi foretage forskellige former for aerob og anaerob træning og eleverne er blevet præsenteret for forskellige intervaltræningsformer (lange og korte intervaller, 10-20-30, fartleg).

Forløbet starter og slutter med en 5 km løbe test. Det afsluttende 5 km løb

Teoritimer:
Primært vil forløbet fokusere på det aerobe og arbejde. Fokuspunkter ved aerobt arbejde er opbygning af hjerte, lunger og kredsløb, iltens vej fra atmosfærisk luft til de arbejdende muskler, iltoptagelse, ventilationen, substratvalg (herunder rq-værdi), kredsløbs- og stofskiftekondition (udholdenhed), samt adaptationerne efter aerob og anaerob træning.

Fokuspunkter ved anaerobt arbejde er de forskellige anaerobe processer, kombinationen af anaerobt og aerobt arbejde i de forskellige faser af arbejdet.

Læringsmål:
- At eleverne tilegner sig viden om energiomsætning og arbejdsfysiologi, således at de kan anvende viden om kredsløbet under arbejde.
- Herunder at kunne skelne mellem hvad forskellen er på: aerob og anaerob arbejde, maximal iltoptagelse og udholdenhed, anaerob kapacitet og anaerob effekt samt hvordan den aerobe og anaerobe arbejdsevne trænes.
- Ligeledes skal eleverne tilegne sig viden om hvilken effekt den aerobe træning har centralt og perifert på kredsløbet.
- At eleverne kan analysere hvilke fysiske krav der stilles i udvalgte idrætsgrene