Holdet 2022 SA/e - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Y - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Andreas Redkjær Hansen
Hold 2022 SA/e (1e SA, 2e SA, 3e SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Folketingsvalget 2022 / politik og demokrati
Titel 2 Medierne i Danmark
Titel 3 En introduktion til økonomi
Titel 4 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 5 Et splittet Danmark
Titel 6 Køn og ligestilling
Titel 7 Statistik og skriftlighed i samfundsfag
Titel 8 SRO - ulighed
Titel 9 Dansk økonomi
Titel 10 Verden til valg og den nye verdensorden 1
Titel 11 Verden til valg og en ny verdensorden 2
Titel 12 Er demokratiet i krise?
Titel 13 Politik: Hvad er dansk politik?
Titel 14 Sociologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Folketingsvalget 2022 / politik og demokrati

Forløbsbeskrivelse:
Med udgangspunkt i folketingsvalget 2022 undersøges det politiske system i Danmark. Herunder inddrages bredere forståelse for det danske politiske system.  

Kernestof omhandler:
- Det politiske system i Danmark
- Demokratiet, hvem er vælgerne og hvordan fungerer valgsystemet i Danmark, vælgeradfærd, partiadfærd – herunder Molins, Strøms og Downs modeller, politiske beslutningsprocesser samt rettigheder og pligter.
- Yderligere er der lavet et regeringsforhandlingsspil, hvor fokus var på partiforståelse samt forhandlinger.
Kompetencer:
- Hvordan læses modeller i samfundsfag
- Diskussion og formel debat

Begreberne der er gennemgået i forløbet:
- Deltagelsesdemokrati
- Demokrati
- Direktiv
- Catch all-parti
- Flerpartisystem
- Flertalsvalg i enkeltmandskredse
- Forholdstalsvalg
- Forordning
- Græsrodsbevægelse
- Implementerings, initiativfasen, lovforberedelsesfasen, beslutningsfasen
- Kernevælger
- Klasseparti
- Konkurrenceparti
- Marginalvælger
- Medborger
- Mindretalskoalition
- Positiv og negativ parlamentarisme
- Præsidentialsystem
- Regering
- Repræsentativt demokrati
- Retssamfund
- Retssystem
- Rettigheder og pligter
- Statsborger
- Topartisystem
- To-instanssprincippet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Medierne i Danmark


Faglige mål for medieforløb:
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser


Kernestof:
Politik:
- Politisk meningsdannelse og medier
- Hvordan det politiske system og politikerne anvender medierne til at fremme budskaber (spin) i en bestemt ramme (framing). Derudover er diskurs introduceret.
- Forholdet mellem medierne, borgerne og politikerne
- Mediernes funktion
- Medialisering, nyhedskriterier og medielogikken.
- Hans Roslings mediekritik/verdens tilstand
Sociologi:
Følgende sociologer er introduceret til forståelsen af sociale medier.
- Goffman – frontstage og backstage
- Meyrowitz – forefront, middle region og backstage
- Honneth – anerkendelse
Derudover inddrages konsekvenserne ved sociale medier.

Metodiske kompetencer:
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Materialer:
Politikbogen s.155-164 og s.160-177
Sociologi – viden, teori og metode 247-254
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 En introduktion til økonomi

Studieplan 1.e økonomi

Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen globale forhold
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Formidle enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Argumenterer for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog


Kernestof
Økonomi
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier ift. økonomi
- Udbud og efterspørgsel
Metodiske kompetencer
- Kvantitativ og kvalitativ metode

Begreber:
Velstand, velfærd, velfærdstrekanten, markedet, civilsamfundet, staten, skat, udbud og efterspørgsel, Velfærdsstatens udfordringer herunder: Demografi, familiemønstre, forventningspres, øget ulighed, forsørgerbyrden, individualisering, forandringer på arbejdsmarkedet, globalisering, outsourcing, stordriftsfordele, immigration. Kort introduktion til økonomisk politik herunder: Ekspansiv- og kontraktiv finanspolitik, ekspansiv- og kontraktiv pengepolitik, strukturpolitik herunder stramningsstrategien og opkvalificeringsstrategien.

Materialer:
Luk samfundet op! 3.udgave 177-184, 194-198
Luk samfundet op! 4.udgave 171-172, 204-214
Deadline – afsnit: Lever vi i krisetider eller ej?
Professor Nina Smith: Fire røde lamper blinker over den danske velfærdsmodel
Giver det økonomisk mening atafskaffe store bededag?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Forløbet introducerer grundlæggende teori om identitetsdannelse og socialisering og grundlæggende teorier i det senmoderne samfund. Under forløbet introduceres også kvalitativ metode. Dette gøres ved, at eleverne laver interviews med deres forældre for at undersøge evt. værdipolitiske forskelle og ligheder mellem generationer. Herunder er interviewguides, forforståelse og den hermeneutiske spiral blevet introduceret for eleverne. Forløbets hovedfokus har været at forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer samt ændringer i sociale såvel som kulturelle mønstre.  
Sociologer:
- Giddens
- Harbermas
Metodiske kompetencer: Lave interviewundersøgelser, beregne procentvise andele, opstille krydstabeller.

Centrale begreber (ikke udtømmende):
Identitetsdannelse, socialisering herunder dobbelt-, primær-, og sekundær socialisering, identitet, normer, værdier, system og livsverden, herredømmefri dialog, generationer (x, y, z og curling), samfundstyper (traditionel, moderne og senmoderne), strukturationsteori, udlejring af sociale relationer, adskillelse af tid og rum, refleksivitet, ekspertsystemer, ontologisk usikkerhed, aktør, struktur.

Særlige fokuspunkter:
- Generationsforskelle med udgangspunkt i artiklen: Konflikt: Den evige kløft.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Et splittet Danmark


Formålet med forløbet er at introducere eleverne til områder, der splitter det danske samfund. Det første område er folkesundhed. Hovedformålet: Hvordan kan vi anvende sociologisk teori til at forklare sundhedsmæssige forskelle i befolkningen.
Det andet område er forholdet mellem land og by. Hovedformålet: Land-by-problematikken, der ved flere valg har været en af forklaringerne på valgets udfald.
Sociologer:
- Bourdieu
- Giddens
Kernestof:
- Social differentiering (sociale klasser og uddannelse).
- Vælgeradfærd ift. bopæl.
- Fordelings- og værdipolitik
Skriftlige kompetencer:
- Notat – Samlet notat om folkesundheden i Danmark.
Begreber:
- Habitus, kapital, doxa, symbolsk vold, felt. Ulighed, centrum og periferi, yderområder, den kreative klasse, fordelingspolitik og værdipolitik land- og bypartier, strukturationsteori, udlejring af sociale relationer, adskillelse af tid og rum, refleksivitet, ekspertsystemer, ontologisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Køn og ligestilling

Forløbet undersøger på tværs af disciplinerne sociologi, økonomi og politik, hvilken rolle køn spiller, i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet, i velfærdsstaten og i det politiske liv. Halvvejs i forløbet skal eleverne lave en hypoteseopgave, der tager udgangspunkt i data introduceret i undervisningen. Forløbet afsluttes med en skriftlig undersøgelsesopgave.

Kernestof:
- Rettigheder og pligter
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- Arbejdsmarkedsforhold
- Velfærdsprincipper
- Ligestilling mellem kønnene

Skriftlige kompetencer:
- Hypoteser
- Undersøgelser

Begreber:
- Vertikal kønsarbejdsdeling
- Glasloft
- Glasrulletrappen
- Loven om stigende ulighed
- Rip, Rap og Rup-effekt
- Løngab
- Barsel
- Teorier om køn: Beauvoir om biologisk og socialt køn, patriarkatsteori, diskursivt køn, intersektionalitet, det valgfrie køn, mande- og maskulinitetsforskning
- Beskæftigelsesfrekvens
- Arbejdsløshed
- Erhvervsfrekvens
- Work-life-balance
- Bredt- og smalt politikbegreb.
- At kunne skelne mellem forskellige begreber om politik, fx smalt og bredt.
- Feminismens bølger
- Direkte magt
- Indirekte magt
- Strukturel (diskursiv og institutionel) magt
- Magt som undertrykkelse og som empowerment.
- Mandatmodellen
- Deskriptiv repræsentation
- Positiv særbehandling
- Udfordringer for den politiske deltagelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 9 Dansk økonomi

Forløbet Dansk økonomi anno 2024 har fokuseret

Forløbet undersøger på tværs af disciplinerne økonomi og politik, hvordan dansk økonomi ser ud anno 2024 samt centrale økonomiske målsætninger og politiske styringsværktøjer. Forløbet har inkluderet to skriftlige aflevering. En fællesopgave og en undersøgelsesopgave.

Kernestof
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt”
- Arbejdsmarkedsforhold

Skriftlige kompetencer:
- Undersøgelse
- Fællesopgave
- Statistik

Begreber/læringsmål:
- Kunne forklare, hvad markedet er
- Kunne forklare hvad udbud og efterspørgsel er
- Kunne forklare hvad markedsligevægt er.
- Anvende diagrammer til at vise udbud og efterspørgsel på markedet
- Det økonomiske kredsløb i en åben økonomi
- Indløb og afløb
- Hvordan måler man størrelsen på en økonomi?
- Hvad er økonomisk vækst? Herunder:
- Måling af økonomisk vækst
- Produktionsmulighedskurven
- Beregning af økonomisk vækst
- Hvordan økonomisk vækst skabes?
- Målkonflikt: Kan vækst være grøn?
- Målkonflikt: Vækst eller velfærd?
- Opgørelse af arbejdsløshed
- Typer af arbejdsløshed
- Opgaver om arbejdsløshed
- Betalingsbalancen
- Herunder de tre delbalancer
- Typer af inflation
- Omkostninger ved inflation
- Hvordan måles inflation
- Balance på statens budget
- Herunder den offentlige saldo.
- Omfordeling – et økonomisk spørgsmål
- Bæredygtig vækst?
- Ekspansiv- og kontraktiv finanspolitik
- Automatiske stabilisatorer
- Hvordan kan staten bruge finanspolitik
- Finanspolitik og offentlig saldo.
- Ekspansiv- og kontraktiv pengepolitik
- Trade-off’s (Udenlandske investeringer og danske investeringer)
- Kvantitetsligningen
- Forskelle og ligheder på finans- og pengepolitik
- Pengepolitikkens brugbarhed i kriser
- Formålet med valutapolitik
- Formålet med indkomstpolitik
- Devaluering og revaluering
- Valutamarkedet
- Faste- og flydende valutakurser
- Interventionistisk strukturpolitik
- Markedsorienteret strukturpolitik
- Påvirkning af arbejdsudbuddet
- Stramningsstrategi og opkvalificeringsstrategi.
- Forstå de to retninger præsenteret i artiklen henholdsvis:
- Jeppe Druedahl og Nina Smith
- Velfærdsmodellerne
- Finansiering af velfærdsmodellen
- Politisk indflydelse på markedsmekanismen
- Velfærdsstatens udfordringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Verden til valg og den nye verdensorden 1

Dette er en opstart til forløbet: Verden til valg med særlig fokus på EU. Forløbet har været rettet mod at eleverne skulle opnå forståelse for EU’s institutioner, europæisk integration samt valget til Europa Parlamentet.

De centrale problemstillinger er:
- Hvad er den centrale dagsorden inden Europa Parlamentsvalget samt, hvordan kommer den til at forme fremtidens europæiske samarbejde.
- Står EU overfor en skarp højredrejning?
- Hvad er integrationsteori?

Faglige mål og kernestof i henhold til læreplanen.
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt (Særlig fokus på integration i Europa)
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark

Kernestof:
EU’s institutioner: Ministerråd, Parlament, Domstol, Kommission, Europæisk råd. Integration: Neofunktionalisme, føderalisme, differentieret integration, liberal intergovernmentalisme, multi-level-government, social dumping, velfærdsturisme, globalisering, konkurrencestat, scenarier for EU’s integration, Spill-over effekt, overstatsligt og mellem statsligt samarbejde, EU’s lovgivningsprocedurer.

Materiale
EU’s udfordringer
Institutioner i EU:
- 1.2 Hvor ligger magten i EU? 15 sider.
Beslutningsprocesser
- 1.3 Hvordan træffer EU beslutninger? 9 sider.
Integrationsområder:
- Kapitel 2: Teorier om europæisk integration 21 sider.

Supplerende materiale:
- https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/strid-om-orbans-penge-faar-europa-parlamentet-til-traekke-eu-toppen-i-retten
- https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/fem-aar-siden-blev-der-truttet-kraftigt-i-det-europaeiske-horn-nu-staar-europa
- https://www.altinget.dk/artikel/maaling-klima-og-miljoe-er-vigtigst-for-danskerne-op-til-ep-valget
- https://www.politico.eu/article/how-to-win-the-european-election/

Arbejdsformer
- Arbejdsspørgsmål med fælles gennemgang på tavle.
- Gruppearbejde/gruppediskussioner
- Oplæg i matrixgrupper med plakater
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Verden til valg og en ny verdensorden 2

Formål:
Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår viden om kernestoffet indenfor International Politik. Eleverne skal ligeledes kunne benytte sig af deres faglige viden til at analysere, undersøge og diskutere forskellige problemstillinger i international politik. Dette gøres med udgangspunkt i forskellige metodiske tilgange.

Det overordnede formål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”
Det disciplinorienterede formål:
- At kunne forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
Metodiske formål:
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- ”analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumenterer sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Indhold:
Problemstillinger:
De centrale problemstillinger i forløbet:
- Hvordan kommer fremtidens verdensorden til at se ud?
- Hvordan og hvorfor opstår krige?
- Hvorfor går nogle nationer ikke i krig med hinanden?
- Hvilken indflydelse har globaliseringen på forskellige befolkningsgrupper i u-, og ilande?
- Hvilke mål og muligheder findes der i Danmarks udenrigspolitik?
- Hvordan kan udfaldet af det amerikanske valg påvirke den internationale verdensorden?

Kernestof:
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.
o Stater, IGO, neorealisme, neoliberalisme, konstruktivisme, civilisationernes sammenstød, sikkerhed og sikkerhedstrusler, polaritet, forskellige typer af stater.
- Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
o Udenrigspolitiske mål: Sikkerhed, udenrigsøkonomi, prestige, princip, småstater, NATO, FN, Arktis.
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
o Fordele og ulemper ved globalisering, øget ulighed, nationalisme, kultur globalisering.
- Krigen mellem Rusland og Ukraine
o Sanktioner og atomvåben, Ruslands prestige politik, Ruslands sikkerhedspolitik, den aktuelle situation.
- Konflikten i Mellemøsten.
o Aktørerne, sikkerhed i området, historien, den aktuelle situation.
- Det amerikanske præsidentvalg.
o Partiadfærd, vælgeradfærd, de føderale politiske institutioner, svingstater, magtens tredeling, partierne, primærvalg og valgmetoden.  
- Kvalitativ metode tager afsæt i anvendelse af tekst som data til at undersøge sociale fænomener med den hensigt at opnå en nuanceret forståelse af det givne fænomen.
- Kvantitativ metode handler om kvantificering af sociale fænomener ved hjælp af tal og omfatter forskellige metoder til indsamling og bearbejdning af kvantitative data
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Er demokratiet i krise?

Formål:
Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår viden om kernestoffet indenfor politik. Fokus i forløbet har særligt været på demokrati. Det centrale spørgsmål i undervisningen har været: Er demokratiet i krise? Dette er blevet besvaret med en overordnet gennem af følgende problemstillinger: Magtforholdet hos ikke folkevalgte, populisme, polaritet og konkurrencestaten.

Det overordnede formål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.

Indhold:
Problemstillinger:
- Er demokratiet i krise?

Kernestof:
- Direkte demokrati vs. repræsentativt demokrati
- Konkurrencedemokrati vs. deltagelsesdemokrati
- Det deliberative demokrati
- Robert A. Dahls fem demokratikriterier
- Rettigheder og pligter
- Modborgerskab
- Medborgerskab
- Magtbegreberne
- Interesseorganisationer
- Magtopfattelser
- Demokrati og magt
- Populisme
- Politisk polarisering.
- Mediernes- og politikernes rolle.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Politik: Hvad er dansk politik?

Formål:
Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår viden om centrale politiske teorier og begreber. Eleverne skal ligeledes kunne anvende deres faglige viden til at analysere, undersøge og diskutere politiske processer og aktørers adfærd i en dansk kontekst. Forløbets omdrejningspunkt er følgende spørgsmål: ”Hvad er dansk politik?” og ”Skal Danmark til valg i 2025?” Her diskuteres emner som vælgeradfærd, ideologier, ideologiske forgreninger, partiadfærd, lovgivningsprocessen og den parlamentariske styringskæde.

Overordnet formål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.

Centrale problemstillinger:
- Skal Danmark til valg i 2025?
- Hvad er dansk politik?

Kernestof:
Partiadfærd: Downs model, Strøms model og Molins model, vælgeradfærd: Rational choice- og socialpsykologisk psykologisk vælgeradfærdsteori, politiske skillelinjer: Fordelings- og værdipolitik, ideologiske forgreninger og ideologier: Socialdemokratisme, Neokonservatisme, Socialliberalisme, Nationalkonservatisme, socialisme, liberalisme og konservatisme, lovgivningsprocessen, parlamentariske styringskæde.

Tekster:
Politikbogen: 29 sider.
Politikens kernestof: 8 sider.
Zetland: 8 sider
Samlet: 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Sociologi

Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår viden om kernestoffet inden for sociologi. Eleverne skal ligeledes kunne benytte sig af deres faglige viden til at analysere, undersøge og diskutere sociale problemstillinger med afsæt i forskellige sociologiske teorier. Dette gøres med udgangspunkt i Grønland som case. Med Grønland som case inddrages både empiri om sociale forhold, men også empiri om den netop overståede valgkamp, da selvstændighedsspørgsmålet er blevet diskuteret i undervisningen.

Det overordnede formål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Centrale problemstillinger:
- Hvordan kan forskellige sociologers teorier hjælpe med at forstå forholdet mellem Danmark og Grønland i en sociologisk kontekst?
- Hvordan kan forskellige sociologiske teorier anvendes til at forstå sociale dynamikker i Grønland?
- Hvordan kan begreber henholdsvis Giddens og Bourdiue begreber forklare ungdomslivet i Grønland?

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark”
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- Adfærd på sociale medier
- Der arbejdes med følgende sociologer: Bourdieu, Giddens, Honneth, Rosa og Ziehe. Yderligere introduceres eleverne for de tre nyere sociologiske skoler: Symbolsk interaktionisme, Konfliktteori og funktionalisme.

Begrebsliste:
Funktionalisme, Symbolsk interaktionisme, Konflikteori, accelerationssamfundet, De tre sfærer, teknologisk, social forandring og livstempo, fremmedgørelse, resonans, anerkendelse: Den private, den retslige, den solidariske, Kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, frontstage, backstage, face, setting, forefront region, branding, ontologisering, middle region, Image, individualisering, potensering, deep backstage, Den usynlige menneske, ontologiske usikkerhed, selvstyre, selvstændighed, bloktilskud, habitus, adskillelse af tid og rum, forebyggelse eller behandling, tilknytningskrav, social retssikkerhed, symbolsk vold, kapital, doxa, ekspertsystemer felt, strukturationsteorien

Tekster:
Sociologi - Viden, teori og metode: 12 sider
Zetland artikel: 10 sider
Ungdomssociologi: 4 sider
Identitet og senmodernitet - Med stress som case: 4 sider
DR artikler: 4 sider
Samlet: 34 sider.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer