Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Y - Gammel Hellerup Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
Lærer(e)
|
Jacob Theis Holten Winther
|
Hold
|
2022 SA/k (1k SA, 2k SA, 3k SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
1. C-niveau sociologi
Delvist forsat fra grundforløbet.
Eleverne har arbejdet med:
- Hvad er primær socialisering
- Hvad er sekundær socialisering
- Hvad er dobbeltsocialisering
Fokuser på at forstå begreberne (og på at forstå, hvad disse begreber har at gøre med identitetsdannelse.):
- Face
- Setting
- Frontstage
- Backstage
- Branding
- Image
- Hvordan kan sociale medier gøres vores liv mere stressende?
- Dan dig et overblik over traditionelle samfund
- Dan dig et overblik over moderne samfund
- Aftraditionalisering
- Individualsering
- Adskillelse af tid og rum
- Udlejring af sociale relationer
- Øget refleksivitet
- Ekspertsystemer (og ansigtsløser relationer)
- Forstå Ziehes analyse af senmoderne samfund inklusive begreberne:
- Kulturel frisættelse
- Formbarhed
- Ontologisering
- Subjektivisering
- Potensering
- Forstå Becks analyse af det senmoderne samfund:
- Risikosamfund
- Institutionaliseret individualisme
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
2
|
2. Demokrati
Undervist af barselsvikar.
Politik
Vi har arbejdet med ideologier, deres forgreninger og deres betydning i dag. Vi har kigget på indretningen af det danske demokrati og på hvilke aktører, der findes og om hvem af dem, der har mere magt end andre. Hvordan vedtages love ? Hvilke muligheder/pligter har de danske borgere ? Og er der trusler mod vores demokrati ?
Materiale
Kapitel 5, 6 og 7 i Luk samfundet op.
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:
Politik politiske partier i Danmark og politiske ideologier
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Metode kvantitativ og kvalitativ metode.
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
3. Økonomi og velfærd
De to første moduler undervist af barselsvikar.
Eleverne har i dette forløb arbejdet med:
• Hvad markedet er
• Hvordan der sker en prisdannelse på markedet.
• Hvorfor kan efterspørgslen på en vare stige?
• Hvorfor kan efterspørgslen på en vare falde?
• Hvorfor kan en producent vælge kun at sende et begrænset antal af deres varer på markedet?
• Hvorfor kan en producent vælge at sende en stor mængde af den samme vare på markedet – og hvilken betydning vil det have for prisen?
Økonomiske mål 1-5:
- Høj vækst i BNP
- Lav inflation
- Lav Arbejdsløshed
- Betalingsbalancen
- Økonomiske mål (Bæredygtig økonomi og balance på statsbudgettet)
- Det økonomiske kredsløb
- Økonomiske svingninger
- Finanspolitik
- Pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv)
- Stramningsstrategi og opkvalificeringsstrategi
- Strukturpolitik
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
4
|
4. Projektforløb
Eleverne har i dette forløb arbejdet i grupper.
Eleverne har selv valgt et emne og udarbejdet problemformlueringer
Der var to overordnede krav:
1. Der skulle kunne anvendes fagbegreber gennemgået i 1.g.
2. Eleverne skulle selv indsamle eten kvantitativ eller kvalitativ data gennem spørgeskemaer eller semistrukturerede interviews.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Projektarbejde
|
Titel
5
|
5. Livet i Danmark i 2023
Eleverne har i dette forløb arbejdet med følgende:
- Hvad er sociologi?
- Sociologiske klassikere (Meget kort om Comté, Marx, Durkheim for at få en idé om, hvad man har brugt sociologi til tidligere)
- Hvad er Funktionalisme, og hvordan kan teorien bruges til at forklare udviklinger i samfundet?
- Hvad er symbolsk interaktionisme, og hvordan kan teorien bruges til at forklare udviklinger i samfundet?
- Hvad er konfliktteori, og hvordan kan teorien bruges til at forklare udviklinger i samfundet?
- Hvad er Primær socialisering, og hvordan påvirker denne individets identitetsdannelse?
- Hvad er Sekundær socialisering, og hvordan påvirker denne individets identitetsdannelse?
- Hvad er Dobbeltsocialiesirng, og hvordan påvirker denne individets identitetsdannelse?
- Hvad er Tertiær socialisering, og hvordan påvirker denne individets identitetsdannelse?
- Forskellen mellem arv og miljø
- Hvad er Bourdies Kapitalformer, habitus, doxa og symbolsk vold, og hvordan kan disse begreber anvendes i en analyse af samfundet?
- Kulturel kapital
- Social kapital
- Økonomisk kapital
- Kulturel kapital
- Habitus
- Felter og Doxa
- Symbolsk vold
- Vælgeradfærd?
- Hvad er det senmoderne samfund?
- Teorier og begreber om det senmoderne samfund
- Livsstile og livsfortællinger
- Hvad er Strukturationsteori, og hvordan kan denne anvendes i en analyse af udviklinger i samfundet?
- Aktør/struktur i det senmoderne samfund
- Forstå forskellen mellem system og livsverden
- Forstå hvordan systemet koloniserer livsverdenen
- Forstå forskellen mellem magtfri og strategisk kommunikation
- Herredømmefri samtale
|
Indhold
|
Kernestof:
-
(LEKTIER) Brejnrod - Sociologi side 16-20.pdf
-
Brejnrod, Grubb og Kauffeldt: Sociologi - viden, teori og metode [2.udg.], Gyldendal 2017 2.udg.; sider: 25-31, 35-43, 69-76, 101-108, 171-178, 182
-
(LEKTIER) Medbring høretelefoner/ørepropper, så du kan arbejde med opgaven i nogenlunde ro.
-
(LEKTIER) 1. Vejledning til opgavetyper i samfundsfag. 2017bekendtgørelse.docx
-
(LEKTIER) 2. Tjeklisten.docx
-
15-årige William og Mathilde: Sådan er vores forældre
-
(HJÆLPELEKTIE) Habitusbegrebet
-
Samme lektier som sidst.
-
(LEKTIER) Onenote: LEKTIER - UDKANTEN: Mønsterbryderne fra vest
-
Gå ind i vores onenote under eget navn => Sociologi og find den tab, der hedder: "Aktør/struktur - sammenligning"I den tab er der to artikler (de står ved siden af hinanden, så du skal scrolle til højre for at se artikel nummer 2).
-
(IKKE LEKTIER) DRTV - Debatten: Skal vi arbejde mere?
-
(LEKTIER) Medbring høretelefoner
-
- Samme lektier som sidst - Læs sidste moduls lektier, hvis du ikke har gjort det endnu. Ellers repetér noter om Habermas herredømmefri samtale.
-
(LEKTIER) Medbring høretelefoner.
-
(LEKTIER) Løgnens lidelse udspringer ofte af ungdomsårene
-
Titel
-
(IKKE LEKTIER) Quizlet om Sociologi
-
(LEKTIER) Den store sociologirepetition.docx
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
6
|
6. Er det slut med blokpolitik?
Vi har i dette forløb arbejdet med ideologier, partiadfærd, vælgeradfærd, skillelinjer i dansk politik (og det danske samfund), medborgerskab og modborgerskab, parlamentarisme, medier, magt og lidt om amerikansk politik.
Vi har arbejdet med følgende spørgsmål og fagbegreber:
- Hvad er en politisk ideologi og hvordan har ideologier og ideologiske forgreninger indflydelse på politik i dag?
Vi har set på følgende ideologier, deres menneskesyn og deres syn på marked, stat og civilsamfund.
Liberalisme:
- Hvilket menneskesyn [Fagbegreb] findes i liberalismen?
- Hvordan ser man i liberalismen på det enkelte individ?
- Hvad betyder begrebet "economic man?
- Hvad er en natvægerstat?
- Hvad betyder det negative frihedsbegreb [Fagbegreb]? (modsat det positive frihedsbegreb, som vi kommer til senere i forløbet).
- Hvilket syn på markedet er der i den klassiske liberalisme?
- Hvad er markedsmekanismen [Fagbegreb]?
Socialisme:
- Hvad forstår Marx ved klassekamp?
- Hvad betyder det, at det socialistiske menneskesyn kan betegnes som "virtue man"?
- Hvad betyder begrebet solidaritet for socialister?
Socialliberalisme:
- Hvad er "the harm-principle"
- Hvad er positiv frihed [Fagbegreb], og hvordan er dette begreb anderledes end det negative frihedsbegrev, vi arbejdede med forrige gang?
Naitonalkonservatisme
Socialdemokratisme
Grøn ideologi
Populisme.
- Hvilke skillekinjer er der i Danmark, og hvordan påvirker det stemmeafgivelse ved valg?
Vælgeradfærd:
- Hvad er Rational Choice teori?
- Hvad er Egotropiske vælgere?
- Hvad er Sociotropiske vælgere?
- Hvad er Class-Voting?
- Hvad er forskellen på Positionsissuies, Valensissues og Saliensissues?
- Hvad betyder Issueejerskab?
- Hvad er forskellen på Nærhedsmodellen og Retningsmodellen?
- Hvad nævnes i lektien om Rational Choice?
- Hvad er falsk bevidsthed?
- Hvad er Michiganmodellen?
- Hvad er forskellen på at se stemmeafgivelse ved valg som hhv. en ekspressiv og instrumentel handling?
- Hvad er marginalvælgere, kernevælgere og Svingvælgere?
- Hvordan kan Bourdieus begreber bruges til at sige noget om vælgeradfærd?
Partiadfærd:
- Hvad er Catch-all partier?
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Jacob Glenstrup Jensby & Peter Brøndum: Politikbogen, Columbus 2022; sider: 28-35, 41-50, 57, 59-67, 71-78, 91-103, 158-164, 169-173, 180-185, 197, 201-211, 220-222
-
(LEKTIER) Kapitel - Vælgeradfærd.docx
-
(IKKE LEKTIER) Hvilke partier stemmer de rigeste og fattigste vælgere på?
-
(IKKE LEKTIER) Partiportrætter: 6 ting du skal vide om partierne | DR
-
(LEKTIER) Kapitel - Vælgeradfærd.docx
-
(Lektier) 1. Vejledning til opgavetyper i samfundsfag. 2017bekendtgørelse.docx
-
(IKKE LEKTIER) Freedomhouse
-
Mødetid kl.9 (sharp). Ingen lektier til dagen
-
Studieretningsdagen foregår på dansk.
-
A Storm Foretold af Guldbrandsen, 2023, arbejdsspørgsmål.docx
-
Kl.10:00-11:00:
-
Gruppe 1
-
Kl.12:10-12:50
-
(LEKTIER) MEDBRING BOGEN
-
Ingen lektier.
-
Christoph Ellersgaard - Magteliten
-
Repetition - Politik, demokrati og ideologier.docx
-
MEDBRING POLITIKBOGEN
|
Omfang
|
Estimeret:
23,00 moduler
Dækker over:
23 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
7
|
7. Er vi på vej mod en ny verdensorden? 1
DETTE FORLØB FORTSÆTTES I 3.G.
Indtil videre har vi arbejdet med EU og EU-parlamentsvalget
Eleverne har i det forløb arbejdet med EU og international politik. Forløbet har især kredset om spørgsmålet: Er vi på vej mod en ny verdensorden?
Eleverne har arbejdet med følgende:
- De 5 integrationsområder i EU
- Integrationsteorierne:
- Føderalisme
- Neofunktionalisme
- Liberal intergovernmentalisme
- Multi level governance
- Differentieret integration
- Hvordan fungerer EU's institutioner (Kommission, parlament, ministerråd og domstol)
- EU's beslutningsprocesser færdige
Elevfremlæggelser om konkrete emner:
1. Demokratisk underskud i EU
2. Regulæering af store Tech-virksomheder
3. Demokratisk backsliding i Polen og Ungarn
4. Flygtnigne og EU
5. Hvor er Brexit i dag
6. EU: Klima og sikkerhed
- EU's indre marked
- De danske EU-forbehold
- Direktiver og forordninger
Elevoplæg om de forskellige partigrupper i parlamentet (eleven har været i praktik i EU-parlamentet.
Vi har desuden set "Dremocracy Noir" på UNG:DOX om den demokratiske backsliding i Ungarn.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
19,00 moduler
Dækker over:
19 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
8
|
8. Er vi på vej mod en ny verdensorden? 2
Eleverne har i dette forløb arbejdet med følgende problemstillinger:
- Hvad er teorier i IP
- Hvad bruger man teori til i IP
- Hvordan kan teorier og deres begreber anvendes i anlysen af international politik?
For at besvare denne problemstilling har vi arbejdet med de tre teorier Neorealisme, neoliberalisme og konstruktivsme, og desuden kort med Ole Wævers sikkerhedsteori ('Københavnerskolen')
Neorealisme:
- Balancering
- Bandwagoning
- Buckpassing
- Sikkerhedsdilemma
- Offensiv neorealisme
- Defensiv neorealisme
- Strukturer i det internationale system ifølge neorealisterne (tre niveauer)
- Nationale interesser (sikkerhed, udenrigsøkonomiske, princippolitik og prestigepolitik)
- Kapabiliteter (Geografisk placering, råstoffer, økonomi og militær)
- Det alle stater (ifølge neorealisterne) vil have [Magt relativt ift. konkurrenter], så de kan opnå det, der er vigtigst for dem [Sikkerhed]
- Aktører i international politik (ifølge neorealisterne): Stater
Neoliberalisme
- Økonomisk fredstese
- Demokratisk fredstese
- Fremskridtstro i neoliberalismen
- Aktører i IP ifølge neoliberalismen
- Absolutte ressourcer/fordele
Konstruktivisme:
- Hvordan opfatter konstruktivister international politik?
- Hvilke tre typer af systemer finder der ifølge Wendt i international politik?
- Forstå figur 1.8 og 1.9: Wendts model over interaktionsprocessen mellem stater
Derudover har vi arbejdet med følgende problemstillinger:
- Hvilke supermagter og stormagter er der i verden i 2021?
Hvilke kapabiliteter har de?
- Geografiske kapabiliteter (magtressourcer)
- Økonomiske kapabiliteter (magtressourcer)
- Teknologiske kapabiliteter (magtressourcer)
- Militære kapabiliteter (magtressourcer)
- Geopolitik
Hvordan kommer fremtidens ip-system til at se ud
- Unipolært?
- Bipolært?
- Multipolært?
- Nonpolært?
- Hvordan bliver fremtidens verdensorden?
- Hvad betyder exceptionalisme (i dette tilfælde amerikansk exceptionalisme)?
- Hvilke fire linjer har der været i amerikansk udenrigspolitik gennem tiderne? (hvad er isolationisme og internationalisme?)
- Hvad er hegemonisk stabilitetsteori?
- Hvilke udenrigspolitske mål har lande? (Sikkerhed, økonomi, prestige, princip). Vi har her set på USA, Kina, Rusland og Danmark.
Kina
- Hvilke udfordringer har Kina?
- Hvordan agerer Kina i det internationale samfund?
- Hvordan agerer Kina i Det Sydkinesiske Hav?
- Hvordan agerer Kina i Afrika?
- Hvordan agerer Kina overfor Taiwan
- Hvad er kinesisk exceptionalisme?
Danmark
- Hvilke mål midler og kapabiliteter har Danmark i international politik?
- Hvad bestemmer konkret dansk udenrigspolitik?
- Danmarks udenrigspolitik i historisk perspektiv
- Hvad går Danmarks nyeste udenrigspolitiske strategi (pragmatisk idealisme) ud på?
Forstå Københavnerskolen og dens begreber:
- Sikkerhedsliggørelse
- Referenceobjekt
- Relevant publikum
- Ekstraordinære midler
- Inden for hvilke sektorer kan sikkerhedsliggørelse finde sted
IGO'er etc.
Hvilken rolle spiller følgende IGO'er og INGO'er?
- FN
- IGO'er og INGO'er
- Hvordan ser teorierne på FN
- WTO
- IMF
- G7
- G20
- OECD
- Kinesisk udviklingsbank
- BRICS udviklingsbank
- Verdensbanken
- Hvad er: Hård magt (Hard Power)?
- Hvad er: Blød magt (Soft Power)?
- Hvad er: Smart magt (Smart Power?
- Hvad er: Soft disempowement?
- Hvad er: Sportswashing?
- Hvad er hhv. det snævre og det brede sikkerhedsbegreb?
- Hvad er svage stater (meget kort)?
- Hvad er fejslagne stater (meget kort)?
Vi har haft besøg af kinaekspert og tidligere diplomat Jonas Parello Plesner, der fortalte os om sin nyligt skrevne bog om forholdet mellem Taiwan og fastlandskina, og svarede på spørgsmål fra eleverne om samme emne.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
J.Graves Sørensen & M. og J. Graves Rasmussen: IP&Ø, Columbus 2016; sider: 11-30, 48-67, 70-79, 125-132, 145-154, 158-165, 210-211, 298-302
-
(IKKE LEKTIER) IP-Teorier Flashcards
-
(IKKE LEKTIER) Vestens tid er forbi - her er den nye verdensorden
-
(LEKTIER) Medbring Høretelefoner
-
(IKKE LEKTIER) Skabelon til lineær regression.docx
-
(IKKE LEKTIER) Skabelon til hypoteser.docx
-
(LEKTIER) 1. Opgavetyper i samfundsfag.pdf
-
Skabelon til landekort.docx
-
Ingen lektier.
-
Hjælp til udfyldning af landkort.docx
-
(LEKTIER) Ny bog - Kinakapitel.pdf
-
(LEKTIER) Medbring høretelefoner
-
(LEKTIER) Rapport: Kina forsøger at udrydde uighurerne som folk
-
(LEKTIER) Kinas utilfredshed med amerikanske flådefartøjer er ikke ny – men det er måden, de viser den på
-
(LEKTIER) Kina har bygget hemmelige »strukturer« på havet. Nu slår nabolandet alarm
-
Du lytter til Politiken: Er Kina ved at købe Afrika?
-
Ingen lektier. Evt. repeter neorealisme, neoliberalisme og konstruktivisme i bogen eller fra jeres noter, hvis I har brug for det.
-
Ny IP-bog.pdf Læs side 218-222
-
(LEKTIER) Ny IP-bog.pdf Side 236-237
-
Aktører i Arktis.docx
-
Begreber Københavnerskolen.docx
-
(LEKTIER) Video der forklarer begreber fra Københavnerskolen
-
(LEKTIER) Lektier - Københavnerskolen.pdf
-
(LEKTIER) Københavnerskolen forklarer Muhammedkrisen.pdf
-
(LEKTIER) Ny IP-bog.pdf LÆS SIDE 22-30
-
Ny IP-bog.pdf LÆS SIDE 79-85
-
(LEKTIER) Soft power og sport
-
(LEKTIER) Global Soft Power Index 2024
-
DEN STORE IP-REPETITION 3.k.docx
-
(IKKE LEKITER) Trusselsvurdering er ”meget høj” – sådan kan dansk energi rammes
-
(IKKE LEKITER) Advarer om ny tendens i Norden – vi tager situationen meget alvorligt, siger PET
-
(IKKE LEKITER) Putins spionskib spottet i Storebælt – god grund til bekymring, siger militærforsker
-
(LEKTIER) Undersøg hvad begrebet "Hybrid krigsførelse" dækker over. Skriv begrebet ind i dine noter.
-
(LEKTIER) Medbring noget at skrive med.
-
(IKKE LEKTIER) Quizlet
-
(LEKTIER) DEN STORE IP-REPETITION 3.k.docx
|
Omfang
|
Estimeret:
28,00 moduler
Dækker over:
28 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
9
|
9. Hvordan står det til med økonomien?
Vi har i dette forløb arbejdet med følgende problemstillinger:
- Hvad er det Keynesianistiske syn på makroøkonomi.
- Hvad er Philipskurven?
- Hvad er Monetaristers syn på makroøkonomi?
- Hvad er økonomiske bobler?
- Hvad er det økonomiske kredsløb, og hvordan fungerer det?
- Hvad er de 4 produktionsfaktorer?
- Hvordan måler man størrelsen på en økonomi?
- Hvad er BNP, BNP pr. capita og det reale BNP?
- Hvad er forskellen på at regne i løbende- og faste priser?
- Hvad er konjunktursvingninger (højkunjunktur og lavkunjunktur)
- Hvad er ekspansion og recession?
- Hvad måler BNP egenligt, og hvad er den skjulte økonomi?
- Hvad er der potentielle BNP og produktionsgabet?
- Hvilke typer af arbejdsløshed er der, og hvilke problemer giver arbejdsløshed økonomien?
- Hvad er inflation, og hvorfor kan inflation være et problem?
- Hvad er de økonomiske politiker, og hvad er deres formål?
- Hvad er finanspolitik?
- Hvilke måder kan man føre finanspolitik på?
- Hvilke effekter har finanspolitik?
- Hvad er multiplikatoreffekten?
- Hvad er forbrugskvote, opsparingskvoten og Importkvote?
- Hvad er valutapolitik?
- Hvad er devaluering og revaluering, og hvilke effekter har de på økonomien?
- Hvad er strukturpolitik?
- Hvilke former for strukturpolitik findes der?
- Skal strukturpolitik virke på kort- eller langt sigt?
- Hvad er lafferkurven?
- Hvad er Doughnutøkonomi?
- Hvem vinder på globaliseringen?
- Hvem taber på globaliseringen?
- Hvorfor er det et problem, at lavindkomstlande er afhængige af prisfølsomme varer?
- Hvad er liberalistiske udviklingsteorier?
- Hvad er marxistiske udviklingsteorier
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
27,00 moduler
Dækker over:
27 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
10
|
10. Køn og ligestilling
Vi har i dette forløb arbejdet med følgende problemstillinger:
- Hvilke forskellige måde kan man anskue køn på (biologisk, konstrueret, som en talehandling, tillært)
- Hvilke kønsroller er der i Danmark i dag?
- Hvad er 'the mental load'?
- Hvilke forskelle er det på kønnene i Danmark ift. en lang række statistikker?
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
11
|
11. Repetition og eksamenstræning
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
{
"S": "/lectio/2009/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73187424960",
"T": "/lectio/2009/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73187424960",
"H": "/lectio/2009/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73187424960"
}