Holdet 2022 SA/n - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Y - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Kasper Lauest, Klaus Borgen Kronback Arildslund, Niels Winthereik
Hold 2022 SA/n (1n SA, 2n SA, 3n SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det danske politiske system ift. gymnasievalg
Titel 2 Identitetsdannelse og køn
Titel 3 Kriminalitet
Titel 4 EU (DK 50 år i EU - hvad nu?)
Titel 5 EU's betydning for jer og EU's fremtid
Titel 6 Politik i DK
Titel 7 Livet i DK
Titel 8 Unge og sociale medier
Titel 9 Samarbejde eller kaos?
Titel 10 Dansk økonomi
Titel 11 Danmark i senmoderniteten
Titel 12 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det danske politiske system ift. gymnasievalg

Med udgangspunkt i casen om den nye aftale om elevfordeling undersøges det politiske system i Danmark.
Casen behandles induktivt og medfører en række relevante spørgsmål med relevans for det danske politiske systems funktionsmåde, herunder hvem der træffer beslutninger i DK og hvordan de gør det.

Kernestof omhandler

Det politiske system i DK
- magtens tredeling i Danmark og de politiske aktørers arbejdsområder, herunder regering, folketing, embedsværk og partiadfærd (Molins model)
- Lovgivning og den politiske proces: hvordan bliver en aftale til? Forligspartier, aftaletekst, lovbehandlinger og aktører.
Ideologier
- socialisme, liberalisme, konservatisme
- Statens magt og rolle.
- Planøkonomi vs. markedslogik
- frihedsopfattelser (negative og positive frihedsbegreb)
Integration:
- sammenhængskraft, værdifællesskab
- Integration i samfundet - fællesbevidsthed og sammenhængskraft.
- klasseforskelle, værdiforskelle ml. etniske grupper i DK, Klassepolarisering

Kompetencer
- Kvantitativ metode (opstilling, præsentation og fortolkning af tabeller via uddannelsesstatistik.dk)
- kvalitativ metode: analyse af debatter (kronikker + TV-debat)
- Diskussion og formel debat

Kernebegreber (ikke udtømmende)
Ideologi, menneskesyn, samfundsopfattelse, statens rolle, liberalisme, socialisme, konservatisme, kapitalisme, marxisme, positiv frihed, negativ frihed, fordelingspolitik, værdipolitik, Molins model, Eastons model, demokrati, den parlamentariske styringskæde, politiske aktører, partier, interesseorganisationer, græsrodsbevægelser, klassepartier, catch all-partier, regering, regeringspartier, støttepartier, oppositionspartier, folketing, lovgivningsprocessens faser, høringssvar, negativ parlamentarisme, domstole, social og etnisk polarisering

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Partipræsentation 19-12-2022
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Identitetsdannelse og køn

Forløbet introducerer grundlæggende teori om identitetsdannelse og socialisering med fokus på køn, kønsroller og kønsforskelle. Sideløbende arbejdes der med både kvalitativ og kvantitativ metode, idet eleverne gennem interview og spørgeskemaundersøgelse skal undersøge, om synet på køn har ændret sig fra deres bedsteforældres til deres egen samtid.

Metodiske kompetencer: opstille forklarende hypoteser, kausalitet og uafhængig/afhængig variable, lave spørgeskemaundersøgelse, opstille krydstabeller, beregne procentvise andele.

Centrale begreber:
Identitet, primær og sekundær socialisering, dobbeltsocialisering, sociale roller, normer og værdier, familieliv, det traditionelle samfund, det senmoderne samfund, Giddens, individualisering, adskillelse af tid og rum, ligeløn, løngab, struktur/aktør, Goffman, Meyrowitz, identitetspolitik, singulærlæsning, symptomallæsning, politiske skillelinjer, værdipolitik, diskurs, socialkonstruktivisme vs. biologisme,
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kriminalitet

Kriminalitet vedrører forholdet mellem fællesskabet og individet og den samfundskontrakt, der implicit regulerer statens voldsmonopol. Kriminalitet omhandler derfor også spørgsmål om statens legitimitet.

Temaer indenfor kriminalitet
- Hvorfor begås kriminalitet
- Hvem begår kriminalitet - er der mønstre
- Hvordan fungerer retssystemet i DK… og virker det?
- Hvordan håndterer samfundet kriminalitet (straf)
• Fra den kriminelles perspektiv (fængslet som kriminalitetens skole)
• Fra ofrets perspektiv (retsfølelse)
- Hvad er samfundskonsekvenserne af kriminalitet
- Hvordan kan kriminalitet forhindres


Faglige mål og kernestof:
-Teoretiske og empiriske forklaringer på adfærd, social differentiering, social arv, magtens tredeling, lovgivning i praksis, meningsdannelse (ift. retsfølelse), afprøvning af kausale udsagn. Beregning af indekstal.
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde  materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.

Temaer: Aktør-struktur problematik, teorier om årsagssammenhænge (betydende variable ift. kriminalitet), socialisering, straffens samfundsopretholdende funktion, operationalisering af kriminalitet, kriminalisering (kobling af uønsket adfærd med straf/sanktion) og lovgivning som politisk værktøj.

Centrale begreber (ikke udtømmende):
Kriminologi, kriminalisering <--> legalisering, adfærdsteori (individ-, gruppe-, og strukturniveau) herunder om rationalitet/irrationalitet, social pejling, stempling, subkultur, anerkendelse, gruppedynamisk påvirkning, Baumans forbrugersamfundskritik, neomarxistisk kritik, dürkheimiansk syndebukteori, 4 officielle strafformål, recidiv, viktimologi, viktimisering, retsfølelse, mørketal, kriminel kapital, socialisering.

Arbejdsformer og aktiviteter:
Udadrettede aktiviteter: Byvandring på Nørrebro ved Politimuseet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Små øvelser om kriminalitet 15-05-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde






Titel 9 Samarbejde eller kaos?

Forløb om den liberale verdensorden, med fokus på international politik, og amerikansk politik. Følgende er behandlet:

- IP teoretiske retninger. Først og fremmest realisme, liberalisme/idealisme og konstruktivisme. Vi har i udgangspunktet ikke skelnet mellem klassiske former  for realisme/liberalsme og "neo"-former, men mere betragtet dem som strømninger indenfor IP teori.

- Mål, magt og midler i international politik.

- Fokus på internationalt samarbejde og internationale konflikter. Vi kigger på de internationale organisationer, der er opbygget med vesten som drivkraft og de kriser dette samarbejde står overfor, herunder FN, NATO og de mere økonomiske samarbejdsorganisationer.

- Amerikanske udenrigspolitiske tendenser er særligt belyst grundet USA's unikke position i verdensordenen.

- Det amerikanske præsidentvalg, herunder valgsystemet, partierne og konsekvenserne af valget.

- Eleverne har i grupper skullet beskæftige sig med en selvvalgt international konflikt af en art og har lavet fremlæggelser om denne.

Forløbet er afsluttet med en test.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 35,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Projektarbejde
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 10 Dansk økonomi

Makroøkonomisk forløb, der repeterer og bygger videre på det introducerende økonomiforløb omkring velfærdsstaten i 1g. Forløbet indeholder:

- De økonomiske balanceparametre: vækst, inflation, beskæftigelse/ledighed, offentlig saldo og betalingsbalance.

- Økonomisk politik, herunder finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik, indkomstpolitik (meget kort) og strukturpolitik.

- Økonomisk skoleretninger omkring især konjunktursvingninger og hvordan disse skal håndteres. Keynesianisme er sat op imod monetarisme/nyklassisk teori. Der er ikke skelnet særskilt mellem monetarisme og nyklassisk teori.

- Globalisering, handel og ulandsproblematikker.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • IT
  • Regneark
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 11 Danmark i senmoderniteten

Makrosociologisk forløb om senmoderniteten. Vi vil kigge på moderne sociologiske tænkere som Habermas, Bourdieu og Rosa samt runde klassiske sociologer som Weber og Durkheim. Samtidig repeterer vi senmodernitetsbegrebet fra tidligere forløb og kigger på generationssociologien.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde