Holdet 2023 id/ex - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Y - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Andreas Redkjær Hansen, Ditte Noomi Korsgaard, Emilie Kaas Wilhjelm, Frederikke Nøddebo Wibe, Liselotte Bæk Theglev
Hold 2023 id/ex (1ex id, 2ex id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Opvarmningsprogrammer til musik
Titel 2 Nye og klassiske forløb: Kropsbasis
Titel 3 Basket
Titel 4 Pardans
Titel 5 Kickboxing & fysisk træning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Opvarmningsprogrammer til musik

Formålet med forløbet i opvarmning til musik er, at du bliver i stand til at planlægge og udføre et generelt opvarmningsprogram til musik, som varmer kroppen op og gør udøveren klar til at dyrke idræt efterfølgende. Du skal altså have en teoretisk og praktisk indsigt i, hvad et opvarmnings-program til musik indeholder, hvordan det bygges op, og hvordan man bruger musikken aktivt.

Hver klasse inddeles i 6 grupper, og den enkelte gruppe sættes sammen med en fra den anden klasse, som sammen udvælger musik til deres program. Dobbeltgrupperne afvikler deres programmer samtidig til den valgte musik, men klasserne varmer op hver for sig i en opdelt Hal. Derefter evaluerer gruppen selv programmet og får feedback fra klassen og fra underviseren.

I vil kunne se i Lectio, hvornår de enkelte grupper skal stå for opvarmningen. Følgende link kan bruges som inspiration til musikvalg, men led gerne andre steder også:
https://gymnastikguiden.dk/musik-inspiration/

Faglige mål
• Høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag i musikken
• Holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken
• Planlægge øvelserne til et opvarmningsprogram til musik på ca. 15 min
• Sammensætte de ønskede øvelser til den valgte musik
• Udføre eget opvarmningsprogram og instruere andre
• Argumentere for opbygningen af programmet, øvelserne og musikvalget
• Demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg
• Koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt
• Reflektere og kommentere på andre gruppers opvarmningsprogrammer
• Vise teoretisk forståelse for, hvorfor man varmer op

Produktkrav
I skal:
- aflevere en udfyldt skabelon over selve programmet i modulet (udprintes fra Lectio)
- alle kunne hele programmet (kollektivt ansvarlige); selvom én er syg, kan gruppen stadig fremvise programmet
- tilpasse musikken til jeres opvarmningsprogram (stort fokus i selve forløbet!) – også fysisk: kan I sætte jeres telefon rigtigt til; passer den afmålte tid; har I klippet korrekt i musikken?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Nye og klassiske forløb: Kropsbasis

Produktkrav til forløbsprøve:
Som en del af afslutningen på kropsbasisforløbet skal I gruppevis sammensatte en gulvserie med de spring, yogaøvelser og akrobatikøvelser vi har arbejdet med i forløbet + individuelt vise et kraftspring eller en forøvelse til kraftspring.

Til fremvisningen har I rullemåtterne til rådighed samt airtrack til kraftspring.

Alle i gruppen skal som minimum vise:
- En forlæns og en baglæns rulle
- En håndstand og en håndstandrulle
    o Der må gerne være modtagning (hellere en flot håndstand med modtagning end en usikker håndstand uden modtagning).
- 5 yogaøvelser
     o Gerne med overgange mellem øvelserne, hvor de giver mening – fx rygsøjlerul, planke, list på tæerne, hop, elementer fra solhilsen m.fl. for at få øvelserne til at hænge sammen i et flow. Det er dog ikke et krav.
     o I behøver ikke alle sammen at lave de samme yogastillinger i gruppen, men se, om I kan få et fælles flow og time, hvornår I gør den samme øvelse, og hvornår I gør noget forskelligt. I kan også tænke over, hvordan I placerer jer ift. de øvelser, I viser.
- 2 balance/akrobatik kombinationer:
    o minimum 1 kombination hvor alle i gruppen arbejder sammen.
    o minimum 1 kombination hvor 2-3 personer arbejder sammen.

Individuelt skal man vise (airtrack og blødmåtte til rådighed)
- Et kraftspring
- Eller en forøvelse til kraftspring


Faglige mål:
- Udføre øvelserne med korrekt teknik (inkl. flot finish som strakte vriste, ben og arme, hvor det hører til)
- Udvise kropsspænding i de rette situationer
- Kreativt at planlægge og udføre gulvserie i grupper
- Demonstrere evne til at samarbejde positivt og kommunikere, fx i akrobatik-kombinationer
- Kunne vise balance og smidighed
- Have læst teksten og udvise forståelse for, hvordan øvelser udføres
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Basket

Formål:
At eleverne opnår beherskelse af centrale færdigheder i basketball
At eleverne kan indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige spilrelaterede samarbejdsrelationer
At eleverne skal kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder i basketball
At eleverne kan demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet
Overordnede læringsmål

• Eleverne skal opnå en generel forståelse for basketballspillets natur - de skal kunne udføre udvalgte tekniske elementer, vise taktisk forståelse, og være i stand til at indgå fornuftigt i spilsituationer

Faglige læringsmål:
Driblinger
Afleveringer og modtagelse af bolden
Standsning, pivotering, triple threatposition (ttp)
Skud – almindeligt hopskud
Layup
Forsvar og angreb i spil – v-cut og backdoor
Regler og spilforståelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Pardans

Overordnede læringsmål  
At opnå en bevidsthed om ens egen kropsbeherskelse
At indgå i samarbejdsrelation

Faglige læringsmål    
Udføre korrekte trin og koreografier
Danse i takt
At kunne føre og blive ført
At kunne demonstrere de særlige karakteristika for begge danse


Cha-cha-cha:
Rytme: 4/4
Stil: tyngdepunkt konstant, men med vuggende hofter, solid gulvkontakt (godt grounded).
Føring: åben dansefatning, men også med én hånd af og til..

Grundtrin og variationer:
- New Yorker
- New-yorker med spin
- Omvendt New Yorker
- Damen under armen (inkl. ét grundtrin mellem hver damedrejning)
- Chase

Jive:
Rytme: 4/4
Stil: tyngdepunkt samme højde men dansetrin altid hoppende, konstant oppe på fodballerne, glade bevægelser
Føring: åben dansefatning, men også med én hånd af og til..

Grundtrin og variationer:
- Rockstep og chassé (grundtrin)
- Damen under armen
- Hip bump
- Skrivemaskine
- Omvendt New-yorker
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kickboxing & fysisk træning

Dette forløb er et kombineret kickboksnings- og fysisk trænings-forløb, hvor fysisk træning indgår som et supplement til undervisningen.

Formål med kickboksnings-delen
-  At opnå en bevidsthed om egen kropbeherskelse i forhold til de ideelle slag og spark.
- At bidrage til trygge og læringsrige samarbejdsrelationer, hvor motivation og feedback er i fokus.
- At opnå forståelse for kickboxing, herunder betydningen af koordinationstræning, bevægelighedstræning og konditionstræning.

Samlede evalueringskrav:
- Forståelse af træningsteorien (herunder praktik-teori kobling)
- Korrekt udgangsposition i kickboksning og derfra kunne slå, sparke og undvige, og hele tiden vende tilbage til udgangspositionen
- Demonstrere slag, spark og undvigelser enkeltvis og med et tydeligt fokus på teknik (se bevægelsesteknik)
- Vise serier med slag, spark og undvigelser hvor fokus i højere grad er på flow, og i mindre grad på den helt korrekte teknik.


Bevægelsesteknik i kickboksning:

Udgangsposition (inkl. fokuspunkter): forskudte ben med let bøjede knæ, hoftebredde, fødderne pegende fremad, ligelig vægtfordeling på begge ben/forfoden, hænder i parade på siden af kindben, albuer ind til kroppen.  

Slag (inkl. fokuspunkter):
Jab: forreste arm (den svage), fuld udstrækning med håndryg opad, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, eksplosiv udstrækning, hurtig tilbagetrækning (tilbage samme vej), vægt på forreste fod.
Kryds: bagerste arm (den stærke), fuld udstrækning, håndryg opad, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, eksplosiv udstrækning, hurtig tilbagetrækning (tilbage samme vej), krop bag slaget (bagerste bens hæl løftes fra gulvet).
lead hook (med jab-arm): vægt og drejning på forreste fod, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, 90o vinkel i albueleddet, håndryg opad, krop bag slaget, hurtig tilbagetrækning, fortsæt ikke slaget på den anden side af modstander
Rear hook (med kryds-arm):  vægt på forreste fod og bagerste hæl løftes fra gulvet, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, 90o vinkel i albueleddet, håndryg opad, krop bag slaget, hurtig tilbagetrækning, fortsæt ikke slaget på den anden side af modstander (korteste vej retur til udgangspositionen).
Lead og rear uppercut: let sænkning af tyngdepunkt/mere bøjede knæ, bøjet slagarm (men spændt!), krop bag slaget/kompakt og tæt krop, korteste vej retur til udgangspositionen.

Undvigelser (inkl. fokuspunkter):
Rulning under modstanders slagarm: tæt/kompakt krop, ansigt og krop pegende fremad, cirkulær bevægelse set bagfra, ikke cirkulær bevægelse fra siden men derimod en sænkning/løftelse af tyngdepunktet, vægt på begge ben, parader oppe.
Yderside af modstanders slagarm: en meget lille drejning og bøjning af overkroppen (skrå mavemuskler trækker sig sammen) så hoved og krop kommer på yderside af modstanders slagarm, vægt på forreste ben, parader oppe.
Bagud/for enden af modstanders slagarm: vægt på bagerste ben så hoved og krop kommer for enden af modstanders slagarm, parader oppe.

Spark (inkl. fokuspunkter):
Frontspark/trykspark (begge ben): fuld udstrækning i modstanders mave, god balance (ikke bagvægt), træfpunkt med fodsålen, retur til udgangsposition hvis modstander ikke flytter sig – ellers et skridt fremad og finde udgangspositionen igen.  
Cirkelspark (bagerste ben): vægt og drejning på forreste fod, åben vinkel i hofteled/overkrop holder balance, udstrækning af knæled, træfpunkt med nederste del af skinnebenet, retur til udgangspositionen.  
Hæl-øksespark: vægt på forreste fod, relativ fuld udstrækning mod modstanders ansigt, træfpunkt med hælen, aktivt spark nedad, retur til udgangspositionen.

Centralbevægelse: Evne til at bruge centralbevægelsen til udvikling af kraft i kryds, hook, uppercut og cirkelspark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer