Holdet 2023 Sa/s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Y - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Anna Venge-Jep Ejlsborg, Malthe Ibsen Sørensen, Rune Korgaard
Hold 2023 Sa/s (1s Sa, 2s Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 F1: Identitet og socialisering
Titel 2 F2: Dansk politik og medier
Titel 3 F4: Økonomi og velfærd
Titel 4 Løvens-lovforslags-hule
Titel 5 Livet i Danmark i 2024
Titel 6 Køn og kulturforskelle
Titel 7 Demokratiets tilstand
Titel 8 Samfundsøkonomi - Kan fremtidens velfærd sikres

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 F2: Dansk politik og medier

Forløb;
I dette forløb arbejder eleverne med kernestoffet inden for politik-delen i Samfundsfag-C med inddragelse af aktuelle temaer og begivenheder i dansk politik. Foruden kernestoffet arbejder eleverne på forskelle måder med de danske partier, Danmarks styreform og beslutningsproces i en global kontekst, eksempler på folketingsvalg og regeringsdannelse, Støjberg-sagen, EU-indflydelse, ligestilling af værnepligten samt forholdet mellem tillid og demokrati. Forløbet afsluttes med en temagang om "Medier og politik", hvor eleverne introducereres til og arbejder med nyhedskriterier, politisk kommunikation/spin (herunder priming og framing) samt debat på de sociale medier.

Emner:
- Ideologi
- Ideologiske forgreninger
- Værdi- og fordelingspolitik
- Politik, det politiske system og styreformer
- Demokrati i Danmark: Den parlamentariske styringskæde
- Magt
- Valg og vælgere
- Partier og partiadfærd (Downs' model og Molins model)
- Regeringen, folketinget og lovgivningsprocessen
- Domstolenes og EU's indflydelse på dansk politik
- Rettigheder og pligter
- Er det danske demokrati under pres?
- Medier og politik

Pensum:
Grundbogslitteratur:

Brøndum, P. & Hansen, T.B.
2018 Luk samfundet op, 3. udg., 4. opl.. Columbus: København, ss. 108-158

NS: 50
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 F4: Økonomi og velfærd

Forløb;
I dette forløb arbejder eleverne med kernestoffet inden for økonomi-delen i Samfundsfag-C med inddragelse af aktuelle temaer, trends (f.eks. økonomiske nøgletal) og begivenheder i dansk økonomi. Foruden kernestof arbejder eleverne med den demografiske udfordring, målkonflikter mellem vækst og bæredygtig økonomi, kandidatreformen, grøn skattereform, "den danske model", den offentlige debat om danskernes arbejdsmoral og konkurrencestaten.

Emner:
- Økonomi og behov
- Stat, marked og civilsamfund.
- Økonomiske mål og det økonomiske kredsløb
- Konjunkturer og økonomisk politik
- Økonomiske reformer
- Velfærdsmodeller
- Velfærdsstatens udfordringer
- Fra velfærdsstat til konkurrencestat

Pensum:
Grundbogslitteratur:

Brøndum, P. & Hansen, T.B.
2018 Luk samfundet op, 3. udg., 4. opl.. Columbus: København, ss. 174-220
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Løvens-lovforslags-hule

Forløbet dækker over en ekskursion til Folketingets tilhørerpladser. Som forberedelse til besøget arbejder eleverne med et tildelt lovforslag, som er på dagsorden i Folketinget den dag eleverne er på besøg. Eleverne finder via FT's hjemmeside og mediebilledet viden om lovforslaget. Dernæst arbejder eleverne med at omforme denne viden til en kort pitch i stil med tv-programmet "Løvens Hule". Læren introducerer en simpel pitch-model (NABC-modellen), som eleverne kan anvende i deres arbejde. Efter endt besøg præsenterer eleverne deres pitch for klassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Livet i Danmark i 2024

Faglige mål:
- ”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger”
”sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre”
- ”behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder”
formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere”
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller og egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler”
”formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog”

Eleverne har i dette forløb blandt andet arbejdet med følgende:

Hvad er sociologi?
Hvad er en teori?
Hvem var Auguste Comte?
Hvad var hans idealer for sociologien?
Hvem var Karl Marx?
Hvad er hhv. proletariatet og bourgeoisitet?
Hvad mener Marx med at ”I en enhver epoke er den herskende klasses tanker de herskende tanker”?
Hvad var samfundets endemål for Karl Marx?
Hvem var Emile Durkheim og hvad er hans claim to fame?
Hvordan udtales Durkheim? Tag andre kilder til brug
Hvad finder Durkheim ud af om selvmord?
Hvad er social integration?
Hvad er anomi?
Hvem var Max Weber?
Hvilke forskelle mente Weber at der var på katolikker og protestanters liv?
Hvad gjorde den calvinistiske protestantisme speciel? Tag andre kilder til brug
Hvad er ”den protestantiske etik”?
Hvad er forskellen på en deskriptiv og en normativ tilgang til sociologi?
Hvad er struktur-aktør-dualismen?
Hvad kendetegner funktionalismen?
·Hvad er en ”manifest funktion”?
·Hvad er ”latente funktioner”?
·Hvad er ”latente dysfunktioner”?
·Hvordan forklarer funktionalismen skilsmisseniveauet i DK – se tabel 2.2, s.28?
·Hvordan skal ”symbol” forstås i den symbolske interaktionisme?
·Hvad er stigmatisering?
·Hvordan forklarer den symbolske interaktionisme skilsmisseniveauet i DK?
·Hvad kan konflikterne i konfliktteorierne fx skyldes?
Hvad er naturtilstanden?
Hvad er vigtigst: Arv eller miljø?
Hvad siger Giddens om arv og miljø?
Hvad er socialisering?
Hvad er forskellen på socialisering og opdragelse?
Hvad er normer, roller, og internalisering?
Hvad er forskellen på primær, sekundær og pluralistisk socialisering?
Hvad er forskellen på den socialisering der foregår i familien og den der foregår i institutionerne (dobbeltsocialisering)?

Hvad menes der med ”aftraditionalisering”?
Hvad er et ”eventfællesskab”?
Hvad mener Giddens med ”adskillelse af tid og rum”?
Hvad er ”udlejringsmekanismer” og hvordan hænger de sammen med ”ekspertsystemer”?
Hvad er ”refleksivitet” ifølge Giddens?
Hvad mener han med ”ontologisk usikkerhed”?
Hvad mener Ziehe med ”formbarhed”?
Hvad er ”subjektivisering” hos Ziehe?
Hvad er mener Ziehe med ”kulturel frisættelse”?
Hvad er ”stødpudezoner”?
Og til sidst: Hvad er ”potensering”?
Hvad forstås ved ”netværksindividet”?
Hvad er det der gør den sociale teknologi så tillokkende for os, når vi er sårbare, ifølge Sherry Turkle?
Diskutér hvordan vi kan ”lære igen at være alene”, som Sherry Turkle formulerer kuren mod den digitale ensomhed.
Hvad betyder det at ”identiteten [ifølge Goffmann] er en social konstruktion?
Hvad betyder ”indtryksstyring”?
Hvad er kernen bag facaden (”face”) ifølge Goffmann?
Hvad er Goffmanns ”teater”?
Hvad er hhv ”frontstage” og ”backstage”?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Køn og kulturforskelle

Eleverne har i dette forløb arbejdet med:
- Køn
- Sex
- Gender
- Biologisk køn
- Socialt køn
- Seksuelt køn
- Den biologisk-essentialistiske tilgang
- Den socialkonstruktivistiske tilgang
- Diskurs
- Queer
- Performativitet
- Heteronormativitet
- Kønskvotering
- Løngab
- Beskæftigelse og ledighed
- Multikulturalisme
- Indvandring
- Migration
- Flygtninge
- Asylansøgere
- Integration
- Assimilation
- Anerkendelse (Honneth)

Faglige mål:
”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger”
”sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre”

Metoder:
Par- og gruppearbejder, fælles samtaler, rollespil, mundtlig fremlæggelse, selvstændigt arbejde med statistik.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Demokratiets tilstand

Vi har arbejdet med dansk politik, demokratiformer, institutionerne, den parlamentariske styringskæde, parti- og vælgeradfærd,  EU og metode.

Faglige mål:
- ”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger”
- ”undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold”
- ”behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder”
formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere”
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller og egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler”
”formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog”

Vi har blandt andet arbejdet med følgende spørgsmål:
Hvordan kan vi definere begrebet politik?
Hvad er forskellen på Easton og Laswells definitioner?
Forklar Eatons model for det politiske system?
Hvad kunne eksempler på input og output være?
Hvad er feedback?
Hvad betyder ordet "demokrati"?
Hvad ligger der i betegnelsen "repræsentativt demokrati"?
Forklar Robert Dahls demokratikriterier.
Demokrati
Repræsentativt demokrati
Direkte demokrati
Konkurrencedemokrati
Deltagelsesdemokrati
Styreform og Livsform
Hvornår bliver demokratiet indført i DK? (tænk kritisk!)
Hvad er det repræsentative demokrati?
Hvornår er folkeafstemninger obligatoriske i DK?
Hvad er ytrings-, forenings-, og forsamlingsfrihed?
Hvad menes der med almindelig og lige valgret?
Forklar magtens tredeling
Hvad er parlamentarisme?
Hvad er forskellen på negativ og positiv parlamenatarisme?
Hvad er et mistillidsvotum?
Hvordan adskiller parlamentarismen sig fra præsidentialisme?
Forklar den parlamentatariske styringskæde
Hvad laver folketinget egentlig - kig på figur 1.7.
Hvad laver regeringen?
Hvilke valgmåder findes der?
Hvad forskellen på forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse?
Hvad er forskellen på kredsmandater og tillægsmandater?
Hvad er spærregrænsen?
Hvordan fordeles kredsmandater på partierne?
Hvordan fordeles tillægsmandaterne?
Hvad er domstolenes rolle?
Hvilke retsinstanser findes der i Danmark?
Hvad er domstolenes status i magtdelingen?
Hvad er initiativ/forberedelsesfasen?
Hvad er beslutningsfasen?
Hvad er implementeringsfasen?
Hvad betyder det at medierne er "dagsordenssættende"?
Hvad er interesseorganisationer?
Hvad er lobbyisme?
Hvad er en græsrodsbevægelse?
Hvordan har EU indflydelse på lovgivning i Danmark?
Hvem kan fremsætte lovforslag?
Hvad er embedsværket?
Hvad er 1. 2. og 3. behandling?
Hvad er rammelovgivning?
Hvad er rollefordelingen mellem hhv. kommunen, regionen, staten og EU?
Hvad er de parlamentariske kontrolinstrumenter?
Hvordan kan man som borger få politisk indflydelse?
Hvad er et politisk parti?
Hvordan hænger repræsentativt demokrati og partier sammen?
Hvad er de danske partiers historie kort fortalt? (Hvilke partier er kommet til siden bogens gennemgang?)
Hvad er klassepartier?
Hvad er massepartier?
Hvad er catch-all partier?
Hvad er det enkeltsagsbaserede parti?
Hvordan har partiernes finansiering ændret sig over tid?
Hvordan er det gået med partiernes medlemstal?
Hvad er et markedsparti?
Medianvælger
Stemmemaksimere
Politisk brand
Rational choice
Office-seeking, policy-seeking og vote-seeking
Interessefaktoren
Opinionsfaktoren
Den parlamentariske faktor
Personfaktor
Ydre faktorer
Parti-identifikationsmodellen
Rational choice-modellen
Den sociologiske model
Class voting
Højre-venstre-skala
Kernevælger
Marginalvælger
Materialister
Postmaterialister
Fordelingspolitik
Værdipolitik
New politics
Old politics
Issue voting
Nærhedsmodellen
Retningsmodellen
Hvad er direkte magt?
Hvad er indirekte magt?
Hvad er bevidsthedskontrollerende magt?
Hvad er diskurs?
Hvad vil hegemoni sige?
Hvad er institutionel eller strukturel magt?
Genfortæl EU's historie i korte træk
Hvad var de to centrale målsætninger i kul- og stålunionen?
Hvad er folketingets europaudvalg?
Hvad er forskellen på forordninger og direktiver?
Hvad er Det Europæiske Råd?
Hvad er Ministerrrådet?
Hvad er Europaparlamentet?
Hvad er Kommissionen?
Hvad er EF-domstolen?
Hvad er Kommissionen?
Hvad er Ministerrådet?
Hvad er EU-parlamentet?
Hvad er EU-domstolen?
Hvad er Det Europæiske Råd?
Hvad kendetegner EU’s overstatslige og mellemstatslige samarbejde?
Hvad står i Grundloven om Folketingets overdragelse af suverænitet til f.eks. EU?
Hvad kendetegner den almindelige lovgivningsprocedure i EU og hvilke roller spiller EU-institutionerne i de forskellige faser?
Hvad er forskellen på et direktiv og en forordning?
Hvilke rådgivende institutioner skal Kommissionen ofte præsentere sine forslag for, inden den sender forslagene til Ministerrådet og EU-parlamentet?
Hvad kendetegner EU-parlamentets rolle under de alternative beslutningsprocedurer, godkendelsesproceduren og høringsproceduren?
Hvordan træffer Ministerrådet beslutninger?
Hvad kendetegner den åbne koordinationsmetode som beslutningsproces?
Hvad er trilogmøder og hvorfor bliver de benyttet?
Hvad betyder ordet ’legitimitet’?
Hvordan opfatter Majone EU’s legitimitet?
Hvordan kommer denne opfattelse til udtryk i visionen ’resultaternes EU’?
Hvordan opfatter Moravscik EU’s legitimitet?
Hvordan kommer denne opfattelse til udtryk i visionen ’nationalstaternes EU’?
Hvordan opfatter Hix og Føllesdal EU’s legitimitet?
Hvordan kommer denne opfattelse til udtryk i visionen ’borgernes EU’?
Hvorfor kan diskussionen af EU’s legitimitet siges at befinde sig i et trilemma?
Hvad kan ifølge Habermas styrke EU’s demokratiske legitimitet?
Hvad mener Weiler med, at EU er et demoikrati?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis og videopræsentationsopgave - Politik 09-03-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Samfundsøkonomi - Kan fremtidens velfærd sikres

Makroøkonomisk forløb, der repeterer og bygger videre på det introducerende økonomiforløb omkring velfærdsstaten i 1g. Forløbet indeholder blandt andet:

- De økonomiske balanceparametre: vækst, inflation, beskæftigelse/ledighed, offentlig saldo og betalingsbalance.

- Økonomisk politik, herunder finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik, indkomstpolitik (meget kort) og strukturpolitik.

Faglige mål:
- ”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger”
”undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå”
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder”
formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere”
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller og egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler”
”formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog”

Vi har blandt andet arbejdet med følgende spørgsmål:
• Hvad betyder ordet økonomi?
• Hvad menes der med knappe ressourcer?
• Hvad omhandler makroøkonomi?
• Beskriv, hvordan man finder ligevægtsprisen.
• Forklar begrebet markedsmekanismer.
• Hvad viser efterspørgselskurven, og hvem er efterspørgere?
• Hvad viser udbudskurven, og hvem er udbyderne?
• Beskriv, hvad man forstår ved økonomisk vækst.
• Hvad kan bidrage til den økonomiske vækst?
• Hvad er problemerne ved at bruge BNP som velstandsmåler?
• Hvad menes der med bæredygtig udvikling?
• Hvorfor er lav arbejdsløshed et centralt økonomisk mål?
• Hvad er konjunkturarbejdsløshed?
• Hvad er strukturarbejdsløshed?
• Hvad menes med flaskehalsproblemer?
• Hvordan forklarer demand-pull teorien inflation?
• Hvordan forklarer cost-push teorien inflation?
• Hvad viser den klassiske Phillipskurve?
• Hvad er betalingsbalancen (Se den orange tekst)?
• Hvad er handelsbalancen?
• Hvad er forskellen på de løbende poster og kapitalposterne?
• Hvad Lorenzkurven og hvad viser den?
• Hvad Gini-koefficienten?
• Hvilken konsekvens har et underskud på de offentlige finanser?
• Hvad kan vi bruge det økonomiske kredsløb (Figur 3.8) til?
• Hvad er økonomiske konjunkturer?
• Hvad indebærer hhv. højkonkuntur, nedgangskonjunktur, lavkonjunktur og opgangskonjunktur?
• Definér kort, hvad man forstår ved finanspolitik.
• Hvordan fører man ekspansiv finanspolitik?
• Hvad er kontraktiv finanspolitik?
• Hvad er multiplikatoreffekten og hvorfor er det ikke hele effekten af fx en ekspansiv finanspolitik, der indgår i det danske økonomiske kredsløb?
• Hvad forstår man ved pengepolitik og hvem styrer den i Danmark?
• Hvad er renten?
• Hvad dækker begrebet kreditgivning over i relation til pengepolitik?
• Hvad er udlånsrenten (diskontoen)?
• Hvad menes der med time-lag?
• Hvorfor er det ifølge Keynes vigtigt at føre en aktiv økonomisk politik?
• Monetaristerne er imod den aktivistiske stats intervention i samfundsøkonomien – hvorfor?
• Hvad er valutapolitik?
• Hvad er en devaluering?
• Hvad er en revaluering?
• Hvad menes med fastkurspolitik?
• Hvad er indkomstpolitik?
• Hvad er strukturpolitik?
• vad er forskellen på makroøkonomiske politikker og strukturpolitik?
• Hvad handler arbejdsmarkedspolitik om?
• Hvad menes der med stramningsstrategien?
• Hvad forstås ved opkvalificeringsstrategien?
• Hvad er flexicuritymodellen?
• Hvad forstås ved erhvervspolitik?
• Hvad er et fællesmarked?
• Hvad var de fire "fundamentale friheder"?
• Hvad menes der med stordriftsfordele?
• Hvad er ØMU'en?
• Hvad menes der med fastkurspolitik?
• Hvad er det centrale i Stabilitets- og Vækstpagten?
• Hvad menes der med sammenligning med EU og "et kæmpehus med kun et varmeapparat"?
• Hvad menes der med interdependens?
• Hvad er outsourcing?
• Hvad menes der med global økonomisk arbejdsdeling?
• Hvad er braindrain?
• Hvad forstås ved et lands konkurrenceevne?
• Hvad er OECD?
• Hvad mener globaliseringsoptimisterne om globaliseringen?
• Hvad mener globaliseringspessimisterne globaliseringen?
• Hvad betyder det at dansk økonomi er "lille og åben"?
• Hvad betyder produktivitet?
• Hvad menes der med "den danske arbedsmarkeds- og flexicurity-model"?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Økonomisynopsis 22-04-2025
Samfundsfagsfestival 08-05-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer