Holdet 2024 de/3gv - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Y - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Design C
Lærer(e) Mille Winther
Hold 2024 de/3gv (3gv de)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Design en kop
Titel 2 STOLT - egnsdragter og lokal identitet
Titel 3 Musicalplakater + Ny visuel identitet til GHG
Titel 4 Grøn transformations-arkitektur
Titel 5 Eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Design en kop

Design en kop
Et opstartsforløb om koppen som designobjekt.

DESIGNBRIEF
En kop har en klar funktion, men kan se ud på et væld af forskellige måder. Ikke hvem som helst vælger hvilken som helst kop... Formen kommunikerer en bestemt æstetik og vil ofte fortælle noget om brugerens persona.
I skal designe en kop, der har brugerens persona i fokus.
Produktkrav:
- Designproblem indskærpes ud fra interviews.
- Researchfase med analyse af en kop.
- Idegenererende skitser og procestegninger.
- Mock-up i ler med bemaling og eventuel lakering.

KERNESTOF OG SUPPLERENDE STOF
- Genstandsfeltet produktdesign.
- Designparametrene form, funktion, kommunikation og målgruppe.
- Introduktion til og afprøvning af designprocessens elementer: 6C
- Visualiseringsmetoder såsom tinkering i form af tapigami, tinkering som ordleg, mindset-øvelse, skitsestationer med formfabuleringer i blyant og kul, tegninger i sand, riv en form i papir, kridttegning samt hurtigmodel og mock-up i ler.
- Researchmetoder såsom undersøgelse baseret på iagttagelse og sammenligning, skitserende og eksperimenterende undersøgelser og interviews med bruger.
- Definition af designproblem og analyse af en kop som produktdesign.  
- Elementær farvelære.

TEKSTER OG MATERIALE
- Jesper Bek, “Designparametre”, Design og arkitektur: Grundbog til c-niveau, Praxis, 2021, 72-76.
- Mette Volf, “Metoder – modeller og skitsering”, Design – proces og metode, Systime, 2009, 57-60.
- Anne Rumland Østbygaard, “Ja, ja, kaffen var god. Men så du kopperne?!”, Politiken, 19. maj 2023.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 STOLT - egnsdragter og lokal identitet

DESIGNBRIEF
Med inspiration fra udstillingen “Stolt – en moderne fortælling om folkedragter” (Designmuseum Danmark) skal I skabe en moderne folkedragt til et kvarter i København eller omegn. I skal designe en dragt (et sæt tøj) og forholde jer til en selvvalgt målgruppe og et selvvalgt køn.
- I vælger selv en designprocesmodel, som I vil arbejde ud fra.
- I skal researche, hvordan folkedragten skal udtrykke jeres valgte lokalområde. Overvej, akkurat som modedesigner Nicholas Nybroe, hvordan kvarterets historie, omgivelser, beboere og dets stemning i samspil med jeres egne indtryk og erfaringer åbner for ideer. I skal tage på feltarbejde i området, iagttage og se, sanse og måske endda interviewe folk, der på den ene eller den anden måde går interessant klædt.
- Hold fokus på processen og skab visualiseringer af jeres ideer til designet i et imageboard: Tegn skitser, modetegninger, konstruer et snitmønster i 1:1 størrelse, lav materialeprøver og detaljer designet i en prøvemodel.
- Vælg materialer ud fra bæredygtige overvejelser om genbrug. I medbringer selv tøj og stof.
- I skal præsentere jeres designproces og prøvemodel.

KERNESTOF OG SUPPLERENDE STOF
- Genstandsfeltet produktdesign.
- Designparametre ud fra eget valg (fx form, funktion, æstetik, bæredygtighed).
- Punktnedslag i modehistorien med fokus på kønnet mode, mønsterbrud og bæredygtighed.
- Designproces efter eget valg: Designkrusedullen, Double Diamond, Framework for Innovation, Design Thinking, 6C, Guldfisken.
- Visualiseringsmetoder såsom imageboard, skitsering, modetegninger, materialeprøver og detaljering.
- Researchmetoder ud fra analyseopgave på udstillingsbesøg, feltarbejde og informationssøgning.
- Designpræsentationer i projektgrupper.

TEKSTER OG MATERIALE
- Jesper Bek, “Designparametre”, Design og arkitektur: Grundbog til c-niveau, Praxis, 2021, 72-80.
- Katrine Charlotte Busk & Janne Yde, “Kønnet mode”; “Tøj, mode og bæredygtighed”, Design og arkitekturbogen, Columbus, 2022, 64-83.
- Lisa Emilie Sjørup Dahl, "Designprocesmodeller", Designgrundbogen, Systime ibog, 2024.
- Adrian Hughes, “Dit tøj taler”, Klog på sprog, DR LYD, 10. marts 2023.
- Anna Ingrisch, “Blodig mode”, Genstart, DR LYD, 8. maj 2023.
- Nicholas Nybroe, Videomateriale fra modeudstillingen “Stolt”, Designmuseum Danmark: https://designmuseum.dk/stolt-video-2/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Musicalplakater + Ny visuel identitet til GHG

DESIGNBRIEF 1:

GHG Musical er en tilbagevendende begivenhed, som samler elever på tværs af årgange og fag i en sjov, kreativ fællesproduktion, hvor musik, sang, drama og scenografi går op i en højere enhed. Inden opførelsen er det vigtigt, at GHGs elever og ansatte bliver nysgerrige på stykket - og får lidt info om bl.a.stykkets titel, billetpris, tid, sted. Den info leveres bl.a. igennem en plakat, der skal være i tråd med musicalens visuelle udtryk og stykkets handling.

Produktkrav 1:
I skal designe et bud på GHGs musical-plakat, 2023.
Opgaven kan løses digitalt eller fysisk
I skal beslutte jer for, om plakaten skal være overvejende statisk eller dynamisk – og samtidig overveje, hvilke kompositionsprincipper, I vil følge og være bevidste om jeres farvevalg. Overvej hvilken typografi I synes egner sig til jeres plakat.

DESIGNBRIEF 2:

En virksomhed (eller en institutions) visuelle identitet handler om, hvordan den præsenterer sig visuelt udadtil – altså det samlede udtryk, man ser og genkender. Det er en vigtig del af branding og kommunikation. Det er det grafiske udtryk, der gør en virksomhed genkendelig og adskiller den fra andre. Det skaber en rød tråd i alt fra logo og farver til skrifttyper og billedstil. Samtidig understøtter den visuelle identitet virksomhedens/skolens værdier og budskab.

GHG skal have ny visuel identitet - og I skal komme med et bud på, hvordan den skal se ud.
På baggrund af research af andre gymnasiers visuelle  identiteter og logoer, og via elev-interviews og observeringer af skolens arkitektur og beliggenhed, skal I udarbejde følgende:

Produktkrav 2:
- Et nyt logo til GHG
- Em farve-palette til brug på hjemmesiden, plakater, mm


KERNESTOF OG SUPPLERENDE STOF
- Genstandsfeltet kommunikationsdesign.
- Designparametrene kommunikation og målgruppe.
- Introduktion til og afprøvning af designprocessens elementer: 6C
- Designproces- trin, åbne/collect: indsamle; observere, interviewe, net/desk-top-research
- Designproces-trin, lukke/comprehend: gruppere, moodboard ud fra kerneord
- Designproces-trin, åbne/conceptualise:  mindmap / idégenerere, tinkeringøvelse
- Design-proces-trin, lukke/create: skabe prototype, konceptbeskrivelse - WHY HOW WHAT, evt. afsluttende tegninger
- fremlæggelse


TEKSTER OG MATERIALE

- Designskolen Danmarks elevhåndbog med korte forklaringer af designproces-trin, læs siderne om; Brugerrejse, Indsamle, Gruppering, Mood Board, Mulighedsrum, Observation, Interview.

- Plakathistorie XXX s. 116 - 119

-Typografi og grafisk design-  "Designbogen", XX, Del to, Kommunikationsdesign, xx forlag, årstal, 99-115

- Typografi XXXX, s. 104 - 108
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Grøn transformations-arkitektur

DESIGNBRIEF:

Den mest bæredygtige bygning er den, der ikke bliver bygget. Transformation, restaurering, ombygning, nyfortolkning af allerede eksisterende bygninger, bygningsanlæg, bydele, pladser og landskaber  - er et voksende arbejdsfelt for bygherrer, ingeniører og arkitekter.
På arkitektskolerne i København og Aarhus er afdelinger for transformation og bygningskultur i de seneste år blevet populære. Efter byggeboomet i 0’erne er der nemlig øget fokus på den eksisterende bygningsmasse.
Ét problemfelt udgøres af døende landsbyer, et andet af forladte funktionærboliger, efterkrigstidens industriområder og lagerbygninger fra bl.a. 1970erne. Et tredje problemfelt udgøres af bygninger, der i samarbejde med kommuner er udpeget af Slots- og kulturstyrelsen som fredede eller bevaringsværdige.
Hvad skal der blive af de mange ældre bygninger og områder? For hvert problemfelt gælder synspunktet, at bygninger bevares bedst ved at blive brugt.
Transformation handler om bæredygtighed og genbrug - at skabe nye formål og nyt liv i eksisterende rammer. Kendetegnende for transformationsarkitektur er altså, at der er noget i forvejen; konkrete, fysiske levn, som arkitekten må forholde sig til. I skal arbejde med transformation - arkitektoniske indgreb i og forandringer af eksisterende arkitektur.

Opgavekrav:

- I skal transformere en ældre bygning til en ny, grøn og bæredygtig bygning - med en ny funktion
- Jeres bygning skal være offentlig tilgængelig og have et socialt formål
- Jeres transformationsprojekt skal inkludere en tilbygning og medtænke social bæredygtighed og bæredygtighed i materiale-valg
- Jeres idé skal have respekt for og passe ind i stedets omgivelser - og ikke være stor, spektakulær ikon-arkitektur.  

Projektgruppe-præsentation, tjekliste:

- Konceptbeskrivelse (Why, how, what) Præsentation på ½ A4 side – formidles mundtligt
- Titel på jeres projekt
- Research og inspiration fra DAC og andre steder vises og forklares (materiale- og stilmæssig inspiration)
- Hvordan er bygningen socialt bæredygtig?
- Hvilken stilart har inspireret jer i jeres endelige udtryk? (fx modernisme eller organisk modernisme, nyere strømninger?)
- Hvilken anden bygning har inspireret jer i jeres endelige udtryk?
- Hvilke bæredygtige materialer har inspireret jer i jeres endelige udtryk?
- Tegninger - opstalt og grundplan + hurtig-model vises

KERNESTOF OG SUPPLERENDE STOF
- Genstandsfeltet arkitektur.
- Designparametrene form og funktion.
- Stilhistorisk gennemgang af det 20 årh.s strømninger, herunder modernisme, funktionalisme, organisk modernisme, samt nyeste arkitekturtendenser med bæredygtighed og transformation i fokus. Basal arkitekturanalyse.
- Designprocessens elementer: 6C-designprocesmodellen ud fra tegnestuegrupper.
- Visualiseringsmetoder såsom hurtigskitsering af bygningsværker, idégenererende skitse, tegninger fra opstalt til plantegning, samt udførelse af hurtig-arkitekturmodel.
- Researchmetoder såsom informationssøgning og indsamling af viden via arkitekturudstilling på DAC, arkitekturprogrammer og arbejde med arkitektur-cases.
- Designpræsentation
-Undervisningsformen er induktiv og designprocessen forstået som iterativ proces gennemføres ved, at der arbejdes med en vekselvirkning mellem research og eksperiment. Researchdelen udgøres af elevernes egne empiriske undersøgelser.er i projektgrupper.
-Elevernes arkitekturproces går fra researchfasen med observationer og indsamling af viden, over gruppering af viden, til udvikle-fasen arbejdes med mindmap og idéudvikling, samt hurtigskitser. Til sidst igangsættes skabefasen, med bl.a. konceptbeskrivelse og udarbejdelse af 3Dmodel. Forløbet afrundes med små præsentationer i en fælles gennemgang af projekterne.


TEKSTER OG MATERIALE

- Johan Storgaard Jespersen, "Nej til monumentale prestigeprojekter: Den nye generation af arkitekter søger tilbage til rødderne", Kristeligt dagblad, Kultur, 2021
- DRTV, "Arkitektur der deler vandene: Nyt møder gammelt", første del af afsnittet, om den omdiskuterede bygning Blox; et multifunktionelt hus, som bl.a. huser DAC:
https://www.dr.dk/drtv/se/arkitektur-der-deler-vandene_-nyt-moeder-gammelt_198179
-DRTV, "Arkitektur der deler vandene: Fremtidens ikonbyggerier", hele afsnittet, som handler om fremtidens byggeri, der har respekt for omgivelserne og har bæredygtighed højt på dagsordenen:
DRTV - Arkitektur der deler vandene: Fremtidens ikonbyggerier
- Formidlingstekster om arkitektur-udstillingerne på DAC; "Changing our Footprint", "SoDanish" og "Copenhagen in Common", læs om udstillingerne her:
- https://dac.dk/udstillinger/changing-our-footprint/
- https://dac.dk/udstillinger/so-danish/
- https://dac.dk/udstillinger/copenhagen-in-common/
- Arkitekturtidslinje: https://dac.dk/arkitektur-tidslinje/ -siderne om  modernisme, funktionalisme, postmodernisme og nutiden
- Arkitektur-cases:
- Maltfabrikken, Ebeltoft: https://arkitektforeningen.dk/arkitekten/maltfabrikken-hele-historien/
- Kulturværftet, Helsingør: https://aart.dk/projekter/kulturvaerftet
- Ordrupgaard + tilbygning: https://ordrupgaard.dk/udstillinger/arkitekturen-2/
- The Kitchen, Århus: https://renover.dk/projekt/the-kitchen-i-universitetsbyen/
- Renover-prisvindere: https://renover.dk/tidligere-vindere/
- Klimaprojekt, Auderød svømmehal: https://www.information.dk/indland/2021/08/ejendomsinvestor-investere-halvanden-milliard-klimaprojekt-auderoed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Eksamensprojekt

Eksamensprojekt

I den afsluttende del af undervisningen udarbejder eleverne en præsentation af et selvvalgt emne, som er godkendt af læreren. Præsentationen danner udgangspunkt for den afsluttende prøve. I præsentationen skal eleverne inddrage eksempler på tværs af deres portfolio; eksemplerne skal omfatte mindst to af disciplinerne produktdesign, kommunikationsdesign og arkitektur. Eleverne skal inddrage egne design- og arkitekturprojekter samt projekter udført af professionelle designere og arkitekter. Research, faglitteratur og andre kilder fra portfolioen skal indgå i præsentationen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer