Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Y - Gammel Hellerup Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Psykologi C
|
Lærer(e)
|
Line Kragh
|
Hold
|
2024 ps/4/3gv (3gv ps/4)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Introduktion til Psykologi
Introduktion til psykologifaget.
Forskellen på dagligdagspsykologi og videnskabelig psykologi.
Overblik over forskellige psykologiske retninger:
1. Psykoanalyse
2. Behaviorisme
3. Evolutionspsykologi
4. Eksistentiel og humanistisk psykologi
5. Kognitiv psykologi
6. Neuropsykologi
7. Socialpsykologi
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Livslang Læring
Forløbet "Livslang Læring" handler om, hvordan vi opfatter, forstår og husker, og om hvordan vi lærer nye ting. Vi skal arbejde med opmærksomhed, perception, hukommelse, tænkning, undervisning og læring.
Vi undersøger blandt andet: Hvordan lærer vi nye ting? Hvad er god undervisning? Hvad er forskellen på Piaget og Vygotsky?
Indhold:
• De første kognitive psykologer:
Ebbinghaus (det magiske 7tal) og Bartlett (vi husker meningsfulde ting bedre)
• Opmærksomhed og Eksperiment
• Selektiv opmærksomhed, ufrivillig og frivillig, automatiserede og kontrollerede processer, delt opmærksomhed, uopmærksom blindhed.
• Perception – Hvordan opfatter og tolker vi det, vi sanser?
• Top-down og bottom-up processer, objektperception, social perception: førstehåndsindtryk, Halo-effekt, Rosenthal-effekt, stereotyper
• Hukommelse – Forestil dig, at du ikke havde en hukommelse!
• Hukommelsessystemet: sensorisk hukommelse, korttidshukommelsen, langtidshukommelsen: eksplicitte (episodiske og semantiske) og implicitte hukommelse (procedure, perceptuel, emotionelle reaktioner)
• Piaget – Hvordan udvikler barnet sin tænkning? Akkomodation, assimilation, kognitive skemaer, fire faser, egocentrisk tænkning, irreversibel/reversibel, intuitiv tænkning, konservation, decentrering, abstrakt tænkning, kritik af Piaget
• Piaget mod Vygotsky – To forskellige syn på læring og undervisning
• Barnet handler aktivt med sin omverden (Piaget) vs barnets får hjælp og støtte af andre og bliver præsenteret for Zonen for nærmeste udvikling (Vygotsky)
• Hvordan lærer jeg noget? Læringsformer, læringsrum, læringsstil
• Klassisk betingning, operant betingning (belønning og trial and error), imitation, Becks læringsmodel med arbejdsformer og læringsrum, forskellige typer af læringsstile
• Motivation og Casestudie – motiverende relationer. Ågård: Læreres relation til leverne.
Bandura: self-efficay
Dweck: præstationsmål/mestringsmål
• Hvad motiverer os til at lære? Inder og ydre faktorer.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Barnets Udvikling og Tilblivelse
Forløbet: "Barnets udvikling og tilblivelse" handler om teorier om barnets og menneskets udvikling gennem barndommen og livet. Senere skal vi arbejde med begrebet "omsorgssvigt" og se på, hvad der sker med børn, der udsættes for dette, og hvad der kan hjælpe med at gøre disse børn resiliente (modstandsdygtige). Vi skal blandt andet undersøge:Hvordan udvikler mennesker sig?
Hvilken betydning har barndommen for vores liv?
Hvordan bliver man til som menneske?
Hvad er en faseteori?
Indhold:
• Eriksson: Komme igennem udviklingskriserne positivt, tillid/mistillid (0-1½ år), Vilje/skam (1½-3 år), initiativ/skyld (3-5 år)
• Piaget: Udforske og Aktivt at handle med omverden og derved udvide og revidere deres kognitive skemaer gennem assimilation og akkommodation, piagets faser om barnets kognitive udvikling
• Daniel Stern: Gode sociale samspil med omsorgspersonerne, affektiv afstemning, over/under stimulering, positive Rig, the still face experiment
• Bowlby og Ainsworth: tryg base, tilknytning til omsorgspersonerne, tilknytningsadfærd, udforskningsadfærd, trygt/utrygt tilknytningsmønster
• Undersøgelser om børn: Udvikling af empati, spejlneuroner, Udvikling af selvkontrol, dunedin-studiet, skumfiduseksperimentet
• Harlows aber – børn har brug for omsorg, varme og nærhed. Det er ikke nok kun at få mad. De skal have psykisk næring.
• Seperationsreaktioner, spædbarnsdepression, hospitalisme, de rumænske børnehjemsbørn
• Definition af Omsorgssvigt og reaktioner på omsorgssvigt
• Risiko og resiliens - mælkebøttebørn – ny omsorgsperson – ny tilknytning – nyt omsorgsmiljø
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Sociale Processer, Mobning og Ondskab
Forløbet "Sociale Processer, Mobning og Ondskab" handler om mennesker i grupper og relationer mellem mennesker. Vi skal blandt andet undersøge: Hvordan fungerer grupper? Hvordan og hvorfor opstår mobning? Hvorfor begår nogle mennesker onde handlinger?
Indhold:
• Individualpsykologisk perspektiv og gruppepsykologisk perspektiv - Definition af Grupper – Massehypnose – Forskellige typer af grupper
• Socialpsykologiske Eksperimenter: Asch (Gruppepres), Sherif (Konflikter mellem grupper, Milgram (Lydighed)
• Ondskab – forklaringer: Aggressionens Natur, Opvækstens Betydning, Fravær af Empati, Fravær af selvkontrol
• Moralsk Frakobling: Moralsk retfærdiggørelse, Brug af eufemismer, Fordelagtige sammenligninger, Ansvarsfralæggelse, Ignorering eller fordrejning af konsekvenser
• Definition af mobning, uformelle roller
• Helle Rabøls gruppepsykologiske perspektiv på mobning
• Definition af digital mobning, delt på nettet
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Ung i 2025
Forløbet "Ung i 2024" handler om ungdom, personlighed og identitet. Vi skal blandt andet undersøge:
Hvilken betydning har "ungdommen" for vores liv?
Hvordan er det at være ung i 2024?
Hvordan dannes vores identitet?
Hvilken betydning har personlighed, køn, stereotyper og psykisk helbred for en ung persons dannelse af identitet?
Indhold:
Ungdom og Senmodernitet: Ungdom som livsfase. Subjektiv alder. Forbrugskultur. Stilfællesskaber. Individualisering. Thomas Ziehe: Kulturel frisættelse. Mange valgmuligheder men alligevel tvungne valg
Identitet: Bourdieu (kapital, habitus), Erikson (jeg-identitet, social-identitet), Gergen (multiple selv, mange identiteter), Giddens (refleksivt projekt, ontologisk sikkerhed)
Personlighed: The Big Five – personlighedstest. Genetic Me. Arv eller miljø? Tvillingeundersøgelser. Selvrapportering.
Kønnet – Biologi eller Kultur? Evolutionspsykologi, neuropsykologi, behaviorisme/social indlæringsteori, kognitiv psykologi, eksistentiel psykologi, postmoderne psykologi, socialpsykologi. Kønnets betydning for vores identitet og personlighed. Interview og spørgeskema. Læse og forstå hvordan undersøgelser er bygget op. Kvalitativ, kvantitativ. Repræsentativitet. Overblik over psykologiske metoder.
Stereotyper, fordomme og diskrimination. Kønsstereotyper. Stereotyper. Illusorisk korrelation. Fordomme. Diskrimination: A class divided.
Stress og Coping. Stress som biologisk, psykologisk og social fænomen. Akut og kronisk stress. Kamp/flugt. Det sympatiske nervesystem – adrenalin. Positiv stress. Negativ stress. Fastlåsning. Kortisol. Oplevelse af Sammenhæng.
Coping.
Stress blandt unge. Hvorfor bliver unge stressede? Casearbejde.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/2009/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73187425529",
"T": "/lectio/2009/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73187425529",
"H": "/lectio/2009/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73187425529"
}