Holdet 2024 Bk/3gv - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Y - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst B
Lærer(e) Chris Askholt Hammeken
Hold 2024 Bk/3gv (3gv Bk)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Drømmesyner
Titel 2 Normkritisk kunst
Titel 3 Sygdom, lidelse og sindets skrøbelighed
Titel 4 Moderskab og omsorg
Titel 5 Havblik
Titel 6 Museologi og kuratering
Titel 7 Eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Drømmesyner

DRØMMESYNER
Søvn og drømme som motiv i kunsten såvel som kunstnerisk strategi og metode undersøges gennem teori, analyse og praksis. Samtidskunstens interesse for søvnproblematikker og kunsthistoriske nedslag i søvnmotiver fungerer som inspirationskilder frem mod et visualiseringsprojekt, der kredser om problemstillingen: Hvordan kan søvn og drømme visualiseres?

TEORI
- Kunsthistorisk fokus på søvnmotiver i ældre kunst, ekspressionisme, surrealisme og samtidskunst
- Kendskab til Erwin Panofsky og den ikonografiske analysemetode samt Heinrich Wölfflins stilhistoriske begreber
- Viden om søvn og drømme som kunstnerisk strategi og metodisk tilgang i æstetiske skabelsesprocesser  
- Kunstnerinterview: Lærke Lauta og udsmykningen "Layers" til Gl. Hellerup Gymnasiums kunstneriske bygning

ANALYSE
- The Toast: At stirre på sovende kvinder
- Oplæg med værkanalyser af malerier med søvnmotiver. Stil og ikonografi i fokus

PRAKSIS
- Visualisering af drøm i oliekridt – efter tankestrøm med lukkede øjne til lyden af Debussys “Clair de lune”
- Omvendt ekfrase ud fra et litterært søvnmotiv (Proust eller Zahrtmann)i akvarel
- Automattegning med tusch
- Mindmap/Moodboard
- Skitsering af malerier med søvnmotiv som forstudie til analysearbejde
- Visualiseringsprojekt: Skabelse af værk på flade, ud fra problemstilling
- Drømmelandskaber - visualisering i akvarel med kunstner Lærke Lauta

EKSKURSION
Fernisering i Nikolaj Kunsthal: En sky er en pige er en dreng er en kat – Kathrine Ærtebjerg i dialog med Ovartacis værker

VÆRKER
Myten om Endymion (fra antikken og frem)
- Romersk Endymion-Skulptur, tidligt 2. årh. e.Kr., Gustav IIIs Antikmuseum, Stockholm.
- Romersk Endymion-Sarkofag, midten af det 2. årh. e.Kr., Metropolitan Museum, New York.
- Sebastiano Ricci, Endymions søvn, 1713, Chiswick House.
- Anne-Louis Girodet, Endymions søvn, 1791, Louvre, Paris.
- Jérôme-Martin Langlois, Endymions søvn, 1822, privateje.
Renæssance
- Sandro Botticelli, Venus og Mars, 1485, National Gallery, London.
Romantik
- Ditlev Blunck, Mareridt, 1846, Nivaagaards Malerisamling, Nivå.
- Henri Fuseli, The Nightmare, 1781, Detroit Institute of Arts, Detroit.
- Francisco de Goya, Fornuftens søvn skaber monstre, 1797, Museo del Prado, Madrid.
- Timoléon Lobrichon, La Gourmandise (Grådigheden), midt 1800-tallet, Gallery Ary Jean, Paris.
Realisme
- Gustave Courbet, De sovende, 1866, Petit Palais, Paris.
Victoriansk neoklassicisme
- Frederic Lord Leighton, Flaming June, 1895, Museo de Arte de Ponse, Puerto Rico.
- Albert Moore, Lilies, 1866, The Clark, Williamstown.
Ekspressionisme
- Robert Wiene, Dr. Caligaris Kabinet, 1920 (klip fra stumfilmen med fokus på søvngængeren, Cesare).
Surrealisme
- Ithell Colquhoun, Alcove, 1946, privateje.
- Salvador Dalí, Søvnen, 1937, privateje.
- Max Ernst, collage fra kunstbogen: Une semaine de bonté, 1934.
- André Masson, Automattegning, 1924, MoMA, New York.
Samtidskunst
- Sophie Calle, Sleepers (Les Dormeurs), 1979, MoMA, New York.
- Tracey Emin, My Bed, 1998, Tate Gallery, London.
- Mladen Stilinovic, Artist at Work, 1978, Ludwig Múzeum, Budapest.
- Kathrine Ærtebjerg, Sky pige dreng muldvarp sommerfugl hvirvelvind snefnug blomst kat, 2024, Nikolaj Kunsthal, København.

TEKSTER
Bonnie Bay Andersen & Line Højgaard Porse, "Drømme", TAP - Teori til analyse og praksis i billedkunst, Praxis, 2021, pp. 100-106.
André Breton, Det første surrealistiske manifest, 1924 (uddrag).
Mathilde Bugge, ”De lever af at putte voksne til lur – og ser det som en del af en revolution”, DR.dk, 28. august 2024.
Rakel Haslund-Gjerrild, Adam i Paradis, 2021, pp. 180-181.
Lise Mark, "Panofsky: Ikonografi/Ikonologi", Kunstens Stemmer, Systime e-bog, 2020.
Lone Nikolajsen, "I den vestlige kunsthistorie er kvinder, der sover, noget af det mest gådefulde", Information, 11. juni 2021.
Marcel Proust, På sporet af den tabte tid, 1913 (uddrag fra ”Vejen til Swann”).
Maria Kjær Themsen, "Under nedlukningen spørger kunstner Mia Edelgart tilfældigt forbipasserende i Frederiksberg Have, hvordan de har sovet i nat", Information, 4. juni 2021.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Drømmesyner 18-09-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Normkritisk kunst

NORMKRITISK KUNST
Temaet har primært fokus på normkritisk samtidskunst og teoridannelser, men retter også et kunsthistorisk blik mod skønhedsopfattelser og normer for skønhed, som vi finder i henholdsvis den klassiske og den groteske æstetik. Eleverne forholder sig gennem hele forløbet til følgende undersøgende problemstilling: Hvordan kan kunst være med til at bryde et samfunds normer? De går opdagende og eksperimenterende til værks og prøver at skabe visuelle forstyrrelser gennem deres praksis for dermed at ændre vores forestillinger og forventninger.

TEORI
- Crip-teori og funktionsnedsættelser i kunsten
- Broderi som kunstnerisk teknik
- Klassisk og grotesk æstetik
- Queer-teori
- Blikket (male gaze og female gaze)
- Synsmåder (optisk og haptisk)

ANALYSE
- Kunstneren Emilie Louise Gossiaus praksis og synstolkning af hendes værker
- Diskussionsøvelse: kunstig versus naturlig krop
- Kritikklasse: Broderiværk med normkritik
- Analyse af videoværk til 60 SECONDS

PRAKSIS
- Monotypi
- Broderi
- Pose plastique ud fra udvalgte klassiske skulpturer
- Klassisk tegning
- Skulpturelt hybridvæsen i grotesk æstetik
- Øjenkontaktsøvelse med blikket i fokus
- Digitale eksperimenter med the female gaze: Virtuelt studie, Charlottenborg
- Videoværk til konkurrencen 60 SECONDS

EKSKURSIONER
- Fernisering i Nikolaj Kunsthal: Gruppeudstillingen "I'm Sorry, This Space Is Reserved"
- Mads Borre, ”Sissy Morphology”, Politikens Forhal
- Maja Malou Lyse, ”MM”, Overgaden

VÆRKER
Antik
- Doidalses’ Afrodite, romersk kopi efter græsk original, ca. 200 f.Kr., Palazzo Massimo alle Terme, Rom.
- Fabulus' antikke ornamentudsmykning i Domus Aurea, ca. 64-68 e.Kr., Rom.
- Peplos Kore, ca. 530 f.Kr., Museum of Classical Archaeology, Cambridge samt rekonstrueret polykrom Kore.
- Polyklet, Doryforos (Spydbæreren), romersk kopi i marmor efter original bronzeskulptur, ca. 440 f.Kr. Museo archeologico nazionale di Napoli, Napoli.
Renæssance og manierisme
- Agnolo Bronzino, Sankt Laurentius’ Martyrium, 1569, San Lorenzo, Firenze.
- Leonardo da Vinci, Den vitruvianske mand, 1490, Gallerie dell’Accademia, Venedig.
- Parmagianino, Madonna med den lange hals, 1535, Uffizi, Firenze.
- Rafael, Den sixtinske Madonna, 1512, Gemäldegalerie Alte Meister, Dresden.
- Rafaels workshop, Vatikanpaladsets Logetta, 1516, og Loggia, 1519, Vatikanet.
- Antonio Tempesta, Alessandro Allori og workshop: Uffiziernes Østkorridor, 1579-81, Firenze.
Barok
- Caravaggio, Dreng bidt af firben, 1593-94, National Gallery, London; Dreng med frugtkurv, 1593, Galleria Borghese, Rom.  
Nyklassicisme
- H.W. Bissen, Hylas, 1846, Ny Carlsberg Glyptotek, København; Paris med æblet, 1841, Ny Carlsberg Glyptotek, København.
- Bertel Thorvaldsen, Jason med det gyldne skind, 1803; Venus, 1813-16, Thorvaldsens Museum, København.
Samtidskunst
- Marina Abramovic, Rhythm 0, 1974, Napoli; The Artist is Present, 2010, MoMA, New York City.
- Teo Ala-Ruona, Anabolic Spectacle, 2024, performance til Chart Art Fair, København.
- Eliza Bennett, A Woman’s Work Is Never Done, 2011.
- Elmgreen & Dragset, Adonis (Backpack), 2009, Thorvaldsens Museum, København; Cupid Triumphant (Sneakers), 2009, Thorvaldsens Museum, København.
- Tore Hallas, And Going After Strange Flesh, 2019, Kunsthal Charlottenborg, København.
- Lina Hashim, The Touch, 2020, Kunsthal Charlottenborg, København; Odalisken, 2024, Kunsthal Kongegården, Korsør.
- Gudrun Hasle, Tykke Mor, 2020.
- Patricia Piccinini, Litter, 2010; The Dreamer, 2020.
- Kristina Steinbock, House Without Windows, 2011.

TEKSTER
Bonnie Bay Andersen & Line Højgaard Porse, ”Grotesk æstetik”; "Klassisk æstetik"; ”Queerteori”, TAP: Teori til analyse og praksis i billedkunst, Praxis, 2021, pp. 131-137; 147-155, 213-218.
Michelle From Hoxer, ”Tore vinder priser for sin personlige kunst: Det er fucking hårdt at bruge sig selv”, DR, 5. marts 2020.
Cornelia Renggli, ”Disability and Making Distinctions”, Crip Magazine, 2012.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Videoværk 31-10-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Sygdom, lidelse og sindets skrøbelighed

LIDELSE
I forløbet undersøger vi, hvad lidelse er for et fænomen, og hvordan lidelse er blevet skildret i kunsten. Kan kunst skabe et særligt erfaringsrum eller en særlig klangbund for lidelse?

“Illness is the night-side of life, a more onerous citizenship. Everyone who is born holds dual citizenship, in the kingdom of the well and in the kingdom of the sick. Although we all prefer to use only the good passport, sooner or later each of us is obliged, at least for a spell, to identify ourselves as citizens of that other place.” (Susan Sontag)

TEORI
- Teori om fotografi
- Den sidste nadver som motiv i kunsten
- Lydkunst som genre

ANALYSE
- Analyse af et værk med motivet “Den Sidste Nadver” ud fra form, indhold og kontekst: Leonardo da Vinci, Salvador Dalí eller Judy Chicago
- Analyse af fotografipraksis med fokus på semiotik og begreberne lingvistisk meddelelse, denotation, konnotation, studium og punctum

PRAKSIS
- Visualisering af stemning, atmosfære og følelse i fotografi
- Lydkunst med sygdom, lidelse eller livssmerte som tema: Kurateret som QR-kode på gymnasiet
- Værk til fællesinstallationen “Den Sidste Nadver” i Lutherkirken


VÆRKER
- Judy Chicago, The Dinner Party, 1974-79, Brooklyn Museum.
- Leonardo da Vinci, Den sidste nadver, 1495-98, Santa Maria della Grazie, Milano.
- Salvador Dalí, Den sidste nadver, 1955, National Gallery of Art, Washington.
- Marcel Duchamp, À bruit secret, 1916.
- Alexander Gardner, Lewis Paine, 1865.
- Christine Sun Kim, One Week of Lullabies for Roux, 2018.
- Yuko Mohri, Compose, Den japanske pavillon, Venedigbiennalen, 2024.  
- Taryn Simon, The Lament, Cisternerne, 2024.


TEKSTER
Roland Barthes, Det lyse kammer, 1983, pp. 29-38.
Museet for Samtidskunst, Lydbilleder – se lyden og hør billederne, 2 pp.

Medier
Louisiana Channel, Hrair Sarkissian, Through These Traumas, 2024.
Podcast: Jakob Jakobsen, Hospitalet, 2020.
Video om lydkunstneren Jakob Kirkegaards praksis.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Moderskab og omsorg

MODERSKAB OG OMSORG
Moderskab er et rigt fortolket tema i kunst og visuel kultur. Med nedslag i værker fra middelalder, renæssance og samtidskunst åbner vi temaet analytisk, mens de teoretiske forgreninger bevæger sig mellem kunsthistorisk viden, feminisme og materialitet. Eleverne eksperimenterer med æstetiske processer fra idegenerering til kritisk stillingtagen og værkpraksis med øje for materialer og moderskabets grundlæggende skabelsestematik.

TEORI
- Et fokus på moderskab som motiv i kunst og visuel kultur
- Feminisme
- Mater, materialitet og skabelse

ANALYSE
- Madonna med barn: Den hellige moder som motiv i middelalder og renæssance med perspektiv til i dag – med fokus på komposition, rum, symbolik og religiøs kontekst
- Kritisk samtidskunst: Analyse og diskussion af værker på holdet

PRAKSIS
- Idegenererende tegneøvelse med moderskab som rød tråd
- Et kritisk blik på moderskab: Hvordan kan moderskabets problematikker, bekymringer, forvirringer, slid og sårbarhed visualiseres?
- Visualiseringsprojekt: Skab et værk inspireret af temaet moderskab og omsorg med valg af materiale i fokus – hvordan skaber materialet betydning?

VÆRKER
Middelalder og ungrenæssance
- Duccio, Rucellai Madonna, 1285, Galleria degli Uffizi, Firenze.
- Giotto, Ognissanti Madonna, 1310, Galleria degli Uffizi, Firenze.
- Maddalena-mesteren, Madonna med barn siddende på trone med to engle, cirka 1280, Gemäldegalerie, Berlin.
Renæssance
- Sandro Botticelli, Jomfru og barn omgivet af engle (Raczynski-tondo), 1477, Gemäldegalerie, Berlin.
- Carlo Crivelli, Madonna med Jesusbarnet, 1480, Metropolitan Museum of Art, New York City.
- Rafael, Madonna del prato (Madonna på engen), 1506, Kunsthistorisches Museum, Wien.
Realisme
- James McNeill Whistler, Whistler’s Mother, 1871, Museé d’Orsay, Paris.
- Lucian Freud, The Painter´s Mother, Resting I, 1976, IMMA Collection.
Modernisme
- Alice Neel, Ginny and Elizabeth, 1975, The Estate of Alice Neel and David Zwirner.
Samtidskunst og visuel kultur
- Louise Bourgeois, Birth, 1995, Louisiana, Humlebæk; Crouching Spider, 2003, Collection The Easton Foundation, New York City; Maman, 1999, Tate Modern, London; Self Portrait (Birth), 2009, Museum of Modern Art, New York City; The Fragile, 2007, The Easton Foundation, New York City; The Passage, 2007, The Easton Foundation, New York City; Self Portrait (Birth), 2009, Museum of Modern Art, New York City.
- Elina Brotherus, My Dog Is Cuter Than Your Ugly Baby, 2013, Louisiana, Humlebæk.
- Rineke Dijkstra, Julie, Den Haag, Netherlands, February 29 1994, 1994, Tate Modern, London.
- Walt Disney, Snow White and the Seven Dwarfs, 1937. Stillbillede af den onde stedmoder.
- Alfred Hitchcock, Psycho, 1960. Stillbillede after moderen som mumificeret lig: Moderkomplekset.
- Miyako Ishiuchi, Mother’s #54, 2002, Collection of Miyako Ishiuchi.
- Ragnar Kjartansson, Me and My Mother, 2015, Louisiana, Humlebæk.
- Dea Trier Mørch, Skuldrene fødes (fra serien: Vinterbørn), 1976, privateje.
- Catherine Opie, Selfportrait/Nursing, 2004, Louisiana, Humlebæk.
- Mason Poole, Beyoncé med tvillinger, 2017, Instagram.
- Laure Prouvost, Mootherr, 2021, installation udstillet på Louisiana, Humlebæk.
- Kaari Upson, Mother’s Legs, 2018-19, Louisiana, Humlebæk.

TEKSTER
Ditte Vilstrup Holm, "Feministisk kritik", For Øjeblikket 2., red. Jesper Bek, Lindhardt og Ringhof Uddannelse, 2013, pp. XX
Marie Laurberg, ”MOR!”, Louisiana Revy: MOR, 2021, pp. 12-33.
Neville Rowley, "Den hellige moder: Opfindelsen af Renæssance-madonnaen", Louisiana Revy: MOR, 2021, pp. 50-58.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Havblik

HAVBLIK
Inspireret af Louisianas aktuelle udstilling undersøger vi havet som tema i kunsten ud fra problemstillingen: Hvorfor fascineres vi mennesker af havet, og hvordan kan vores forestillinger, frygt og længsler visualiseres, så vi får blik for havet?

TEORI
- Det ukendte, underværker og havmyter
- Sublim æstetik
- Kolonihistorie
- Collagens kunsthistorie: kubisme, dadaisme, surrealisme
- Grotesk æstetik

ANALYSE
- Analyser af søstykker hos Dahl og Friedrich
- Analyser af havfruemotivet hos Baumann, Justesen og Pipilotti Rist
- Sammenlignende analyse af Théodore Géricaults maleri "Medusas Flåde" og Bill Violas videoværk "The Raft" med fokus på form, indhold og kontekst
- Skulpturanalyse af egen skulptur med refleksioner over processen

PRAKSIS
- Skitseøvelse med lys og skygge til El Anatsuis skulpturværk ”Akuas overlevende børn”, Louisiana
- Collageopgave: Havmyter
- Grotesk skulptur fra havets dybder inspireret af Rachel Carsons essay

EKSKURSION
Udstillingen HAVET på Louisiana

VÆRKER
Antik
- Statue af en bryder og højre hånd af mandlig marmorstatue, Anthikytera, tidligt 1. årh. f.Kr., Det nationale arkæologiske museum, Athen.
Renæssance
- Giuseppe Arcimboldo, Elementet Vand, Kunsthistorisches Museum, Wien.
Barok
- Giacomo della Porta & Gian Lorenzo Bernini, Fontana del moro med tritonfigurer, delfiner, konkylier og muslinger, 1570-1664, Piazza Navona, Rom.
Romantik
- Elisabeth Jericau Baumann, Havfrue, 1863, Brandts, Odense.
- J.C. Dahl, Søstykke med vrag, 1831, Statens Museum for Kunst, København.
- Caspar David Friedrich, Efter stormen, 1817, Statens Museum for Kunst, København.
- Théodore Géricault, Medusas Flåde, 1818-19, Louvre, Paris.
Japansk træsnit
- Utagawa Kuniyoshi, Yoshitsune angribes af Tiaraspøgelser, 1853, Rijksmuseum, Amsterdam.  
Realisme
- Edvard Eriksen, Den lille havfrue, 1913, Langelinie, København.
Samtidskunst
- El Anatsui, Akuas overlevende børn, 1996, October Gallery, London.
- Elmgreen & Dragset, HAN, 2012, Helsingør.
- Kirsten Justesen, Mer Maid / Hav Frue, 1990, Kirsten Justesen & Galleri Tom Christoffersen.
- Klara Lilja, Junghyun, 2017, privateje.
- Pipilotti Rist, Sip My Ocean, 1996, Louisiana, Humlebæk.
- Bill Viola, The Raft, 2004, Athens Olympics.
- Frantz Zéphirin, Indianske ånder møder koloniseringen, 2000, privateje.

TEKSTER
- Bonnie Bay Andersen & Line Højgaard Porse,”Grotesk æstetik", TAP: Teori til analyse og praksis i billedkunst, Praxis, 2021, pp. 131-137.
- Katrine Charlotte Busk, ”Skulptur”, Billedkunstbogen – form, indhold og kontekst, Columbus, 2015 (2013), pp. 40-45.
- Rachel Carson, ”Under havet”, Louisiana Revy: HAVET, 2024 (1935), pp. 58-61.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Museologi og kuratering

MUSEOLOGI OG KURATERING
Vi undersøger museumsarkitektur og dykker ned i felterne museologi og kuratering. Eleverne får indsigt i museumshistorie fra wunderkammer til white cube samt kuratering i dag og arbejder med museet som rum og ramme for kunsten. Fokus rettes her mod udvalgte kuratoriske strategier og udstillingsprincipper, som eleverne arbejder analytisk og teoretisk med. Forløbet trækker på feltarbejde på museer og udstillinger fra årets billedkunstekskursioner.
I praksis eksperimenteres med skabelsen af en udstillingspavillon, hvor eleverne bygger en arkitekturmodel og udtænker formidling i form af paratekster. Eleverne trænes i at rammesætte og udvælge kunstværker med tematisk sammenhængende indhold. Eleverne lærer at afkode kunstværker og deres betydninger som værende en del af en kuratorisk kontekst og erfarer, hvordan udstillingskoncepter kan være betydningsskabende i oplevelsen af kunst og fungere som endnu en kreativ udfoldelsesmulighed.
Endvidere skriver eleverne paratekster til kuratering af værk til ”Den Sidste Nadver”, Påskeudstilling i Lutherkirken på Østerbro i samarbejde med billedkunstelever fra Niels Steensen Gymnasium.

TEORI
- Museologi og kuratering
- Paratekster

ANALYSE
- Analyse af udstillingsprincipper og kuratering

PRAKSIS
- Skabelse af udstillingspavillon fra grundplan til arkitekturmodel
- Skriftligt arbejde med paratekst til kuratering af værk til Påskeudstillingen ”Den Sidste Nadver” i Lutherkirken, Østerbro

TEKSTER
Andreas Brøgger, "Kuratering - Når kunsten møder sit publikum", For Øjeblikket - Samtidskunst til Billedkunst, red. Jesper Bek et al., København: Lindhardt og Ringhof, 2013, pp. 100-105.
Ane Hejlskov Larsen & Sally Thorhauge, ”Udstillingsprincipper”, Museumsgrundbogen - Kunsten at læse et museum, Systime, 2008, pp. 119-131.
Nana Legh-Smith, ”Skriften på væggen – formidlingstekster på kunstmuseer”, kunsten.nu, 2019.
Jonas Wolter, "Museologi - hvordan et museum fungerer", Temaer i kunsten, Odense: Det ny forlag, 2013, pp. 193-196.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kurateringsopgave 26-03-2025
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Eksamensprojekt

EKSAMENSPROJEKT: KUNSTEN AT LEVE
Problemstilling: Hvordan kan kunst og liv hænge sammen?

Inspireret af udstillingen “Kunsten at leve” om den britiske kunstnerkreds Bloomsbury-gruppen på Nivaagaards Malerisamling, skal vi med eksamensprojektet i billedkunst undersøge forholdet mellem kunst og liv gennem eksperimenterende praksisarbejde, teori og analyse.

Museumsdirektør på Nivaagaards Malerisamling, Andrea Rygg Karberg, fortæller:
"Bloomsbury-gruppen foregreb senere tiders kunstnerkollektiver og regnbuefamilier, de udtænkte velfærdsstaten, skabte design til den samlede tilværelse og er på alle måder dybt aktuelle. Man aner i disse år en Bloomsbury-revival; Dior Men skabte i 2023 en kollektion inspireret af kunstneren Duncan Grant, der boede og arbejdede med Vanessa Bell, unge forfattere verden over refererer hyppigt til Virginia Woolf, hvis Orlando (1928) er blevet udråbt til den første engelske roman om transkønnethed, og den uperfekte frodighed i Bloomsbury-malernes udsmykninger af alt i deres hjem rammer en nærmest økologisk stil i vores tids kunstformer."

Bloomsbury-gruppens dyrkelse af livets kunst, forkastelse af konventioner, glæde ved den frie tanke og viljen til at eksperimentere vil anspore elevernes virkelighedserfaringer, engagere og aktivere tankeprocesser, som vil virke udviklende i det praktiske arbejde med materialer, formgivning og skabelse. Udover Bloomsbury-gruppen som inspirationskilde rummer projektets opstartsfase et inspirationssus gennem relationen kunst og liv via nedslag i perioder og bevægelser som renæssance, barok, realisme, impressionisme, skønvirke og avantgarde samt et blik på performancekunst, politisk samtidskunst og bæredygtig samtidsarkitektur.

Projektkrav: I din undersøgelse af emnets problemstilling skal du –
• Arbejde med dit eksamensprojekt i en undersøgende og eksperimenterende proces. Det vil sige, at du skal fastholde og formidle din æstetiske proces i din portfolio, hvor du dokumenterer din idegenerering og forholder dig reflekterende til dine forsøg gennem ord og billeder.
• Arbejde med dit eksamensprojekt i en teoretisk forankret proces. Du skal gå i dybden med kunstfaglig teori, som du forholder dig reflekterende til via din praksis.
• Foretage analyser af kunstværker eller visuelle og rumlige fænomener, der har forholdet mellem kunst og liv i fokus. Du skal kunne bruge fagbegreber og indsigter fra analyse og teori som led i din egen praksis.
• Reflektere over, hvordan kunst og liv kan visualiseres i skabelsen af dit eget værk.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Præsentationsportfolio 08-05-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer