Holdet 2024 Ng/3/3gv - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Y - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Johanne Aagaard
Hold 2024 Ng/3/3gv (3gv Ng/3)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kystlandkabet
Titel 2 Afrikas Horn
Titel 3 Er vulkaner gode naboer?
Titel 4 Klimaforandringer - fortid, nutid og fremtid
Titel 5 Istidslandskabet
Titel 6 Stevns
Titel 7 Bæredygtig byudvikling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kystlandkabet

I dette forløb er der arbejdet med kystlandskabet og dannelsesprocesser i forbindelse med forskellige kyster og årstidsvariationer. Desuden er der arbejdet med forskellige typer kyster og kystbeskyttelse.
I forløbet er der lavet et  feltarbejde på Brøndby Strand, hvor der er målt på strandprofilet og sedimenterne forskellige steder på stranden.  

Fagligt indhold:
Bølger og bølgedynamik
Erosion, transport og aflejring af sedimenter langs og på kysten.
Det frie stræk
Kystlandskabet; ligevægtsprofil, stormprofil, godtvejrsprofil, revler, trug, klitter.
Kysttyper; stejlkyst, fladkyst, tilgroningskyst, erosionskyst, akkumulationskyst, udligningskyst,
Kystsikring - hård kystbeskyttelse, blød kystbeskyttelse, høfder, bølgebrydere, sandfodring, skråningsbeskyttelse
Vandstandsændringer - eustasi, isostasi og tidevand
Kornstørrelser og hjulstrømskurven.
Klimaforandringer og kystlandskabet

Empirisk arbejde:
- GIS: Analyser af kysttyper og ændringer af Danmarks kyster
- Ekskursion til Brøndby Strand: profilopmåling af kysten og kornstørrelsesanalyse (Feltarbejde)
- Små målinger på Hellerup Strand (bølgehøjde og -længde, bevægelsesretning, vindmålinger)

Materiale (pensum):
•’Kystlandskabet.pdf’ (scanning fra Naturgeografi C’)
•’Det globale havniveau stiger.pdf’
•’Sand og klitter.pdf’
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Afrikas Horn

I dette forløb er der arbejdet med, hvilke årsager der kan være til, at der er sult og hungersnød på Afrikas Horn. Herunder er der både arbejdet med naturgrundlaget på Afrikas Horn, nogle af de socioøkonomiske forhold, og hvilket samspil der er mellem natur og mennesker – hvordan mennesker påvirker naturen og hvad naturen påvirker levevilkårene.

Fagligt indhold
Naturgrundlaget på Afrikas Horn herunder klimaet, hvor der er arbejdet med klimazoner, højlandsklima og lavlandsklima, stigningsregning i forlængelse af den globale cirkulation, ITK-zonen og passatvindene. Havet betydning for nedbøren herunder upwelling. Desuden tørke og tørtid, El Nino og La Nina og forskelle i vandbalancen i regionen.
Derudover er der arbejde med vantilgængeligheden, grundvandsressourcerne, regnvandsindsamling og overfladevand, og fordele og ulemper ved de forskellige måder at få drikkevand.
Jordbundens kvalitet og jordforringelse både i højlandet og lavlandet og jordforringelse.
Klimaforandringer og klimatilpasning i regionen herunder nedbørsændringer, resiliens og muligheder for tilpasning.
Befolkningsvæksten i regionen (primært fokus på Etiopien og Somalia), den demografiske transition, baggrunden for befolkningsvæksten og konsekvenserne af befolkningsvæksten.
Hvad befolkningen lever af i området herunder primære, sekundære og tertiære erhverv, pastoralisme, remitter og uformel økonomi.

Empiribaseret arbejde
- Måling af vands infiltration i sand og jord (Forsøg)
- 3 små klimaøveler: Dannelse af nedbør, dannelse af sky, konvektionskammer (forsøg)
- Måling af tryk i atmosfæren (forsøg)
- Data om befolkningsudviklingen på i landene på Afrikas Horn

Materiale (pensum)
• Geodetektiven: 179-204
• Nedbør (Naturgeografi C).pdf
• Tryk og vind ved ækvator (fra Alletiders geografi).pdf
• Tryk, vinde og det globale vindsystem (fra Alletiders geografi).pdf
• Vandets kredsløb og vandbalance.pdf

Links:
• Global temperature (https://climate.nasa.gov/vital-signs/global-temperature/?intent=121 )
• Temperature scenarios (https://svs.gsfc.nasa.gov/4105/ )
• Precipitation scenarios (https://svs.gsfc.nasa.gov/4106/ )
• El Nino - What is it? (https://www.youtube.com/watch?v=WPA-KpldDVc&ab_channel=MetOffice-UKWeather )
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Er vulkaner gode naboer?

I dette forløb er der arbejdet med hvilke konsekvenser der kan være forbundet med at bo i nærheden af Jordens pladegrænser. Der har været et fokus på, hvorvidt vulkaner er gode naboer – altså hvilke ulemper men også fordele der kan være forbundet med at bo i nærheden af vulkaner.

Fagligt indhold
Den pladetektoniske model og typer af pladegrænser (konstruktive, destruktive og bevarende pladegrænser). Herunder sammenhæng mellem pladegrænserne og vulkantyper.
Det geologiske kredsløb og magmatiske bjergarter
Forskellige typer af vulkaner: skjoldvulkaner, spaltevulkaner, keglevulkaner og calderaer. Magma og lava og lavas flydeevne. Hvilke vulkaner der er farlige, pyroklastiske strømme, vulkansk aske og eksempler på store vulkanudbrud. Muligheden for at forhindre og varsle om vulkanudbrud.
Hvilke fordele der kan være ved at bo i nærheden af vulkaner. Vulkansk, næringsrig jordbund og muligheden for at udvinde metaller i nærheden af vulkaner, herunder malme og hydrotermale processer.
Lidt arbejde med minedrift og nogle at de risici der er forbundet med miner.
Muligheden for at udvinde geotermisk energi både til varme og til elektricitet. Desuden muligheden for at udvinde geotermisk energi i Danmark.

Empiribaseret arbejde
- GIS: pladegrænser og vulkantyper
- Magmatiske bjergarter: identifikation og densitet af magmatiske bjergarter (forsøg)
- GIS-værktøj: hvor skal det næste geotermiske anlæg i Danmark placeres
- Viskositet af honning (varm og kold) (Forsøg)

Materiale (pensum)
• Geodetektiven: 107-133
• Mineraler (Jorden og mennesket).pdf
• Geotermi – Geoviden
• ’Råstofferne i det geologiske kredsløb.pdf’
• Link: Pladetektonik (https://www.nbvm.no/dk/plate_tect1_dk.html )
• Link: Dyb geotermi (https://dybgeotermi.geus.dk/ )
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Klimaforandringer - fortid, nutid og fremtid

I dette forløb er der arbejdet med klimaforandringer både i fortiden og de nutidige klimaforandringer. Der arbejdes med de naturlige årsager til klimaforandringer, og de menneskeskabte klimaforandringer. Herefter hvad det er for klimaforandringer der observeres i nutiden, og hvordan vi kan observere disse forandringer. Desuden arbejdes der med nogle af konsekvenserne af den globale opvarmning og hvilke løsningsmuligheder der er, for at bremse udviklingen.

Fagligt indhold
Naturlige variationer i klimaet i et langt tidsperspektiv, herunder Milankovich teorien.
Årsagen til nutidens klimaforandringer herunder strålingsbalancen, drivhuseffekten og tilbagekoblingsmekanismer.
Hvordan nutidens klimaforandringer kan observeres og måles. Der er arbejdet med iskerner og nogle af de data der kan måles i iskerneboringer (delta-O18). Desuden er der arbejdet med afsmeltningen af gletsjere på Grønlands og havisen i Arktis.  
Konsekvenser af klimaforandringerne herunder havstandsstigninger og ændringer i havstrømme (herunder grønlandspumpen).
Muligheder for at løse nutidens klimaforandringer herunder muligheder for at mindske udledningen af CO2 ved at omstilling til grønne energiformer og muligheder for at optage CO2 fra atmosfære. I den forbindelse har vi set og arbejder med dokumentaren ’Ice on Fire’.

Empiribaseret arbejde
- CO2 og drivhuseffekten (Forsøg)
- Arbejde med data fra iskerner – alder og dO18
- GIS: gletsjerne på Grønland smelter
- GIS: vandstandsstigninger i nogle danske byer
- Grønlandspumpen (demonstrationsforsøg)
- Hvorfor stiger vandstanden – is i kopper med vand, og vandets termiske udvidelse (2 forsøg)
- Målinger af strålingsbalancen (i skolegården) (feltforsøg)

Materiale (pensum)
• Tre cykler, sommer og en istid (PDF)
• Iskerner – vindue til fortidens klima (PDF)
• Strålings- og energibalancen.pdf
• Massebalance og gletsjerkælving (Geoviden)
• Geodetektiven: 63-67
• Klimaforandringer.pdf
• Link: Iskerner og fortidens klima (https://sites.google.com/view/iskerner/home?authuser=0 )
• Link: Havis og isbjerge (http://polarportal.dk/havis-og-isbjerge/ )
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Istidslandskabet

Der er arbejdet med istider i Danmark og de landskaber isen har dannet og efterladt i det danske landskab.

Fagligt indhold
En grov skitsering af Jordens geologiske udvikling
Glacialmorfologi, det aktualistiske princip og en geomorfologiske trekant
Ledeblokke
Klimaforandringer på lang sigt og de seneste istider og mellemistider, herunder Saale, Eem og Weichsel
Gletsjere i Weichselistiden, isfremstød og hovedstilstandslinjen i slutningen af Weichselistiden
De landskaber isen danner og efterlader. Det subglaciale, proglaciale og randglaciale miljø
Bundmoræne, tunneldale og tunnelåse, randmoræne, smeltevandssletter og bakkeøer (i Vestjylland), dødis, issøbakker og dødishuller.  
Havvandsændringer, eustasi og isostasi

Empiribaseret arbejde
- GIS på KU: topografi, geomorfologi og landskabselementer. En analyse af smeltevandssletter og bakkeøer i et studieområde ved Rødding bakkeø

Materiale (pensum)
’Glacialmorfologi (Landskabet).pdf’ (Scanning fra Naturgeografi – vores verden)
’GIS øvelse KU.pdf’
Links:
Bundmorænen: (https://www.youtube.com/watch?v=-gFFHFsx8XU&list=PLrv4b4olQeTJSlGalFuvlbiBecSu0IKX0&index=7&ab_channel=GoodrickScience )
Israndslinje: (https://www.youtube.com/watch?v=xbfuHQsLdOs&list=PLrv4b4olQeTJSlGalFuvlbiBecSu0IKX0&index=4&ab_channel=GoodrickScience )
Dødislandskabet: (https://www.youtube.com/watch?v=X8lUBsarx08&list=PLrv4b4olQeTJSlGalFuvlbiBecSu0IKX0&index=2&ab_channel=GoodrickScience )
Smeltevandssletten: (https://www.youtube.com/watch?v=7-kUoGMaj8E&list=PLrv4b4olQeTJSlGalFuvlbiBecSu0IKX0&index=2&ab_channel=GoodrickScience )
Bakkeøen: (https://www.youtube.com/watch?v=DFidbDGcpt0&list=PLrv4b4olQeTJSlGalFuvlbiBecSu0IKX0&index=5&ab_channel=GoodrickScience )
Tunneldalene: (https://www.youtube.com/watch?v=7CkYHFhR1HE&list=PLrv4b4olQeTJSlGalFuvlbiBecSu0IKX0&index=6&ab_channel=GoodrickScience )
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Stevns

Formålet med forløbet er forberedelse på en to-dags felttur til Stevns.
Der er to forskellige fokusområder: vandets kredsløb og fluviale processer samt Danmarks geologiske dannelseshistorie og Stevns klint med fokus på de geologiske lag på klinten og dannelsen af disse. Desuden forskellen i dannelsesmiljøer på Stevns klint og i Faxe.

Fagligt indhold
Fluviale processer, ungt, modent og gammelt stadie, erosion, transport og aflejring, meanderbuer. Åens profil, strømhastighed og vandføring sættes i relation til åens opland.
Geologi og landskabsdannelse
Geologisk tid og skift i geologisk miljø bla. via naturkatastrofer fokus på meteornedslag. Danmarks
Stevns klints geologiske dannelse, geologisk tidslinje, fokus på Kridt, Kvartær og Tertiær og Kridt-Tertiærgrænsen. Stratigrafi, de respektive dannelsesmiljøer, geologiske lag; skrivekridt, bryozokalk, fiskeleret, flintlag og faxekalk (koldtvandskoralrev). Herunder anvendelse fortidige og nutidige anvendelse af kalk som ressource til byggeri og produktion.
Principper mht. relativ datering vs. absolut datering. Fokus på dannelse af fiskelerslaget i forbindelse med geologiske tider og årsager til bratte skift i geologiske dannelsesmiljøer med fokus på meteornedslag.

Empiribaseret arbejde:
To dags felttur til Stevns, hvor der er arbejdet med følgende:
- Opmåling af å-profil og strømhastighed, beregning af vandføring.
- Fossiljagt i Faxe kalkbrud og besøg på Geomuseum Faxe. Intro og vejledning til identifikation af fossiler i kalkbrud ved naturvejleder.
(- Besøg på Stevns Klint Experience)

Materiale
• Fluviale landskaber.pdf
• Danmarks geologiske udvikling (side 98-102 i Naturgeografi – Jorden og mennesket)
• Jordens og livets historie (side 28-32 i Naturgeografi – Jorden og mennesket)
• Geoviden 3 (side 3-13)
• Råstoffer – kalk.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Bæredygtig byudvikling

I dette forløb er der arbejdet med byer og hvordan byudvikling kan blive mere bæredygtigt. Der er arbejdet med byernes forbrug, energi, byggeri, transport og affald, og hvordan byerne skal tilpasse til klimaforandringerne. Desuden er der arbejdet med bæredygtig byudvikling i København.

Fagligt indhold:
Bæredygtighedsbegrebet og FN’s verdensmål med fokus på mål 11 om Bæredygtige byer og lokalsamfund. Bæredygtighedsbegrebet udfoldes i dets tre dimensioner (social, økonomisk og økologisk).
Energiforsyning i byer og hvordan der omstilles til en mere bæredygtig energi. Herunder baggrunden for at omlægge til mere bæredygtig energi.
Transportformer i byerne og omstilling til mere bæredygtige energiformer.
Byggeri i byerne, og hvordan byggeri kan blive mere bæredygtigt herunder ressourceforbrug og holdbarhed, lineær og cirkulær økonomi
Byklima, befæstelsesgrad og vandbalancen i byerne
Urbane varmeøer og byernes evne til at modstå klimaforandringerne.
Affaldshåndtering i byerne herunder affaldshåndtering, genbrug og affaldspyramiden.

Empiribaseret arbejde:
- Arbejde med data over skolens energiforbrug og energi fra skolens solcellers energiproduktion
- Beregning af skolens befæstelsesgrad vha. Google Earth
- Strålingsbalance og albedo i nærområdet (feltarbejde)

Materiale (pensum):
• Geodetektiven: 81-105
•’Varmeøer i København’ (PDF)
•’Byens overflader og vandbalance’ (PDF)
• ’Sandkrigen’ Film (MitCFU)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer