|
Titel
3
|
Hvorfor vil alle eje nordpolen?
Klimaforandringer i nutiden sættes i relation til klimaforandringer i fortiden. Klassen undersøger spørgsmålet om Danmark og Grønland skal eje Nordåpolen. Teorien om menneskeskabt klimaforandringer undersøges ved anvendelse af strålingsbalancen og drivhuseffekt samt CO2's rolle. Feedbackmekanismer og kulstofkredsløbet inddrages. Der skelnes mellem korte og de lange kulstofkredsløb. Andre teorier om klimaforandringer undersøges via Henrik Svensmarks solplet teori samt teori om kosmisk stråling. Korrelation og feedbackmekanismer diskuteres.
Teori om nutidens klimaændringer sammenholdes med Milankovich teori, der forklare fortidens klimaforandring, istider og mellem-istider. Fokus er på feedbackmekanismers rolle i de respektive teorier, herunder skyer, CO2, albedo og vanddamp.
De nutidige klimaforandringer og navneligt konsekvenserne af disse er undersøgt ved at undersøge Arktisk via Geodetektivens kapitel 4: Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen? Her arbejdes med årsager og konsekvenser af klimaforandringer for natur og mennesker, herunder olieressourcen, sejlruter m.m.
Kernestof:
Jordens geologiske processer
- Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
- Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer inddragelse af olie
- Det globale kulstofkredsløb
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælte
- Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug - Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport.
Faglige mål
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
- planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde.
- opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn.
- indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
- analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag
- formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Nøglebegreber ikke udtømmende:
Istid interstadialer, mellemistid, Isotop, iskerneboringer, sæsonafsmeltning, indlandsis, massebalance, kælve, havis, havstrømme, Golfstrømmen og Grønlandspumpe, termohalin cirkulation, salinitet, densitet, konvektion, Milancovich-effekt, eccentricitet, præcesion. ekliptika, Jordens kugleform, indstrålingsvinkel/inklination, rotationsplan, rotationsakse, årstidsvariation, pladetektonik, sydlig halvkugle vs. nordlig halvkugle, albedoeffekt, strålingsbalance, tilbagekoblingsmekanismer og feedbackmekanismer, kuldioxid, kulstofkredsløbet, oliedannelse, kontinentalsokkel, skydråber, skydannelse, kosmisk stråling, FNs bæredygtighedsmål, IPCC, COP.
Øvelser og forsøg
Excel, kort og gis øvelser fra Geodetektiven:
Forsøg: Drivhuseffekt, CO2
- 4.2.B Is udbredelse og masse
- 4.2.C
Forsøg: Grønlandspumpe hhv. salt og fersk vand, varmt og koldt vand
4.2. F
4..2.FII
4.3 A Sejlruter
4.4A Kan nordpolen blive dansk og grønlandsk?
4.5 Olie i Grønland
ArcGIS: Indlandsis og massebalance
|