Holdet 2024 ol/3w - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Y - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Anders Madsen
Hold 2024 ol/3w (3w ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Retorik i demokratiet
Titel 2 Græsk drama: Antigone
Titel 3 Mytologi og epos
Titel 4 Seneca og den stoiske filosofi
Titel 5 Kunst - vasemaleri

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Retorik i demokratiet

Udgangspunktet for forløbet er en diskussion om, hvilken rolle retorikken spiller i et demokratisk styret samfund. For at undersøge dette, har klassen analyseret "Perikle's gravtale" grundigt, hvor vi har forsøgt at få en redegørende forståelse for hele talens indhold, samt lave en analyse af de retoriske virkemidler, som Perikles benytter sig af. For at skabe en kontrast til Perikles' udlægning af demokratiet, læste vi også overfladisk Pseudo-Xenofons "Den gamle oligark". Her har der særligt været fokus på appelformerne, antiteser, metaforer, paralepsis, samt trikolon. Dernæst har vi kigget på Lysias' "Tale i sagen om drabet på Eratosthenes", for at inddrage den retslige vinkel på retorikkens vigtighed. I dette arbejde har særligt Lysias' brug af ethopoiia, været i fokus. Slutteligt kigge vi på retorikken, som den udviklede sig i den romerske republik, hvor vi analyserede dele af Ciceros "4. Philippiske tale".

Som en naturlig del af forløbet, har vi talt om demokratiets fordele og ulemper både i et antikt og et moderne perspektiv.

Kernetekster:
Thukydid: "Perikles' Gravtale" (ovs. af Adam Schwartz)
Lysias: "Tale i sagen om drabet på Eratosthenes"
Cicero: "4. Philippiske tale"

Perspektivmateriale:
Simon Lancaster: "Speak like a leader" (2016) TEDx Talk (https://www.youtube.com/watch?v=bGBamfWasNQ&ab_channel=TEDxTalks)

Baggrundsmateriale:
Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie 1" s. 30-41, 1. udgave, Columbus 2021
Mogens Herman Hansen: "Indledning" i "Lysias' taler", Museum Tusculanums Forlag
Lex.dk: "Romerrigets historie" (https://lex.dk/Romerrigets_historie)
Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie 1" - "Oversigt over den romerske republik", 1. udgave, Columbus 2021
Olling, Anders & Hans Henrik Havsteen: "Gamle grækere #2: Solon", (2017) Podcast, Politikens Forlag
Olling, Anders & Hans Henrik Havsteen: "Gamle grækere #4: Kleisthenes og Perikles", (2017) Podcast, Politikens Forlag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Græsk drama: Antigone

Gennem forløbet er eleverne blevet introduceret til det græske teater, dets udformning, og betydningen i den antikke samtid. Gennem analyse af Sofokles' "Antigone" har vi undersøgt og diskuteret, hvilken rolle individet spiller i forhold til sit samfund, hvordan staten kan og bør have indflydelse på borgernes liv, og hvilke love og traditioner, der følges i en bystat. For at have et fagligt begrebsapparat, at tale om disse emner, har vi kigget på Aristoteles' dramateori, som den står beskrevet i grundbogen "Paideia".

Forløbet har også fungeret som introforløb til oldtidskundskab, hvorfor vi har brugt tid på også at tale lidt om selve faget, hvordan vi arbejder med det i gymnasiet, samt den periode Sofokles arbejder ud fra, med særligt fokus på overgangen fra en aristokratisk styreform i Athen, til en demokratisk.

Som perspektivmateriale, har vi diskuteret begrebet "civil ulydighed", hvilken rolle dette begreb kunne spille i selve tragedien, og hvilken sammenhæng der er imellem Antigones kamp imod Kreon overfor de bevæbnede militser i USA og deres kamp imod systemet.

KERNETEKST
Sofokles: "Antigone" (overs. Marcel Lech) 1. udg., Hans Reitzels Forlag, København 2019.

SEKUNDÆRTEKST
Restudy-video Græsk Tragedie og Komedie https://www.youtube.com/watch?v=t9mQds5K0zU
Paideia (Andreasen, B. & Refslund, J.), s. 101-111
Bodil Due: "Indledning til Antigone", i "Antigone" (overs. Otto Steen Due), Aarhus Universitetsforlag, 2004

PERSPEKTIVMATERIALE
https://www.pbs.org/newshour/show/armed-militia-groups-surging-across-nation
https://edition.cnn.com/2017/10/19/us/lisa-ling-militia-member-interview-this-is-life/index.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Mytologi og epos

Overordnet læringsmål: Evne til at analysere og fortolke Homers epos under inddragelse af relevante begreber og viden om periode, genre og tekstens oprindelse. Værket er læst med et særligt fokus på Odysseus som helt og hans relationer til kvinder. Alle perspektivtekster er derfor læst primært for at åbne op for en multi-faceteret læsning af ham.

Delmål: Kendskab til relevante olympiske guder, deres virkeområder, attributter samt vigtigste karakteristika. Kendskab til myters funktion og karakteristika. Kendskab til det homeriske spørgsmål, mundtlig litteratur samt Odysséens overlevering. Indgående kendskab til eposgenrens karakteristika, som de kommer til udtryk i Odysséen. Kendskab til de heltetyper, der fremstilles i Odysséen samt indgående viden om de homeriske helteidealer

Kernetekst:
Odysseens 1. sang, vv. 1-95; 5. sang, vv. 1-261; 6. sang, vv. 1-210; 9. sang, vv. 1-566; 23. sang, vv. 166-372. Due, Otto Steen (overs.): Homers Odyssé på Dansk, (Danmark 2010), 1. paperbackudgave, 2. oplag.

Supplerende stof:
Andreasen, B. og J.R.: "Paideia" (København, 2012) s. 16-37
Lærerproducerede Prezi med information om:
Homeriske formtræk (http://prezi.com/xjffni68eiid/?utm_campaign=share&utm_medium=copy)
Den homeriske verden (http://prezi.com/cg4kgzv98e2g/?utm_campaign=share&utm_medium=copy)
Æneiden (http://prezi.com/qdmf6yrayk-x/?utm_campaign=share&utm_medium=copy)

Perspektiverende tekster:
Due, Otto Steen: "Vergil Aeneide på Dansk", (Gyldendal, 2007)
Rasmussen, Halfdan: "Noget om Helte", 1966
Stangerup, Henrik: "Holbergs helte- og heltindehistorier", (Lindhardt og Ringhof, 1990), bd. 1, s. 171-173
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Seneca og den stoiske filosofi

Forløbet om den romerske stoicisme blev undervist som et selvstændigt elevprojekt med udgangspunkt i den moderne problemstilling, som Svend Brinkmann opstiller i indledningen til sin bog "Stå fast." Eleverne fik en grundlæggende introduktion til arbejdet med Senecas stoiske breve gennem brev nr. 1, og skulle derefter selvstændigt, i grupper analysere de to breve nr. 41 og nr. 47. Læreren var udelukkende samtalepartner og arbejdet med teksterne tog udgangspunkt i elevernes egne spørgsmål og undren. Vi sluttede forløbet af med en sammenligning med Horats' epikuræisme og en skriveøvelse, hvor eleverne forsøgte at skrive et stoisk brev til dem selv.

Kernetekster:
”Nr. 41: Gud i Mennesket” fra Ole Thomsen Veje til Rom (Århus, 2008)
"Nr. 47: Slaveri"
”Nr. 1: Om Tiden” fra Aigis 9,2

Sekundærtekst
Andreasen, B. og J.R. Poulsen Paideia (København 2012) side 160-163
Brinkmann, Svend: Indledning i "Stå fast", (2014) Gyldendal Business
Overgaard, Niels: Forord til "Det hele handler ikke om dig", (2020) People's Press

Perspektivtekster
Horats: "Ode 2.23: Til Dellius"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kunst - vasemaleri

I forløbet introduceres der til perioderne i græske vasers stilistiske udvikling. Der arbejdes med vaser fra minoisk tid til senklassisk tid med perspektivering til romersk kunst og udvalgte nedslag i eftertidens. I undervisningen indføres eleverne blandt andet i vasernes udformning og anatomi, funktion og fundkontekst, motivverden, afbildning af denne og komposition. I undersøgelsen af højklassisk tids vaser introduceres der til Den peloponnesiske krig som sociokulturel ramme og forklaring på den store stigning i hverdagsmotiver med særligt kvinder i fokus.

TEKST
Lærerproduceret powerpoint omhandlende periodernes karakteristiske stiltræk, vasernes dominerende fundkontekst og funktion

MONUMENTER:

MINOISK TID:
Pilgrimsflaske, 1500–1450 f.Kr., Det Arkæologiske Museum, Heraklion
Trehanket amfora, 1450–1400 f.Kr., Det Arkæologiske Museum, Athen

MYKENSK TID:
Krater, 1400-1300 f.Kr., The British Museum, London
Bøjlekande, 1200–1100 f.Kr., Metropolitan Museum of Art, New York
Bøjlekande, 1100–1050 f.Kr., Det Arkæologiske Museum, Philadelphia

GEOMETRISK TID:
Amfora, ca. 850 f.Kr., Agoramuseet, Athen
Amfora, ca. 760 f.Kr., Det arkæologiske museum, Athen
Oinochoe, ca. 750 f.Kr., Det arkæologiske museum, Athen
Krater, ca. 725 f.Kr., Metropolitan Museum of Art, New York

ARKAISK TID:
Amfora, 540 f.Kr., The Metropolitan Museum of Art, New York
Amfora, 540-530 f.Kr., Vertikanmuseet, Rom
Hydria, 520 f.Kr., Museum of fine arts, Boston
Amfora, 520-510 f.Kr. Antiksamlingen, München
Hydria, 510 f.Kr., Eremitagemuseet, St. Petersborg

TIDLIG KLASSISK:
Lekythos af Pan-maleren, 490 f.Kr., Eremitagemuseet, St. Petersborg

HØJKLASSISK:
Hydria, ca. 450 f.Kr., The British Museum, London
Amfora, ca. 450 f.Kr., The Walthers Art Museum, Baltimore
Pyxis, ca. 450 f.Kr., The Metropolitan Museum of Art, New York
Amfora, ca. 445 f.Kr., Vertikanmuseet, Rom
Lekythos af Bosanquet-maleren, 440 f.Kr., Nationalmuseet, Athen
Stamnos, ca. 440 f.Kr., The British Museum, London
Pyxis. ca. 440-420 f.Kr., The British Museum, London
Hydria, ca. 430-420 f.Kr., Harvard Art Museums, Cambridge
Pelike, ca. 420 f.Kr., The British Museum, London
Oinochoe, ca. 420 f.Kr., The British Museum, London
Oinochoe, ca. 420 f.Kr., The John Paul Getty Museum, Los Angeles
Oinochoe, ca. 410 f.Kr., The British Museum, London
Oinochoe, ca. 400 f.Kr., The British Museum, London

SENKLASSISK:

ROMERSK:

PERSPEKTIVMATERIALE
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer