Holdet 2024 ol/3e - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Y - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Mads Aakjær Reinert
Hold 2024 ol/3e (3e ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til Oldtidskundskab
Titel 2 Køn og Seksualitet i Antikken
Titel 3 Mennesker og guder i Homers Iliade
Titel 4 Vaser og social kontrol
Titel 5 Græsk tragedie og Euripides' Ifigenia i Aulis
Titel 6 Seneca og den stoiske filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til Oldtidskundskab

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Køn og Seksualitet i Antikken

Køn og Seksualitet i Antikken

Forløbet introducerer til antikkens kønsopfattelser og beskrivelsen af kærlighedsforhold, herunder forhold mellem to af samme køn. Forløbet har på samme tid introduceret kort til de forskellige relevante perioder i græsk og romersk kultur.
Forløbet bestod af en række tekstlæsninger med hver deres begrebsapparat tilknyttet, se i det følgende.

Uddraget af Xenophons oikonomikos læstes med fokus på eros og filia og kaloskagathos-tanken. Endvidere blev begreberne oikos og polis introduceret som sociokulturel ramme.

Pausanias' tale fra Platons symposion blev læst med fokus på pæderastien med fokus på rollerne erastes og eromenos. Desuden udvidedes kærlighedsforståelsen med begrebet areté.

I læsningen af Sappho blev eros og filia-begreberne suppleret med begrebet agape. Desuden blev begrebet habrosyne introduceret som sociokulturel ramme.

Catul blev læst med fokus på kønsbegreber som vir vs. homo mollis, univira vs. tribade. Desuden introduceredes begrebern, foedus, fides og adulterium. Endelig blev digtene læst tematisk som udtryk for Morbus amoris og servitium amoris.

KERNETEKSTER
Xenophons Oikonomikos (overs. Isager)
Pausanias' tale fra Platons Symposion (overs. Mejer & Tortzen)
Sappho fragment 31 (overs. Thøger Larsen, George Hinge og Anne Carson) og 16 (Overs. George Hinge og Anne Carson)
Catuls Carmina 7, 8, 58, 70, 72, 75, 87, 107, 109 (overs. Lasse Pedersen), Carmen 5 (overs. Frida Skov Lund). Kilde: http://rudy.negenborn.net/catullus/text2/dk51.htm

[Sidevurdering: 40]

SUPPLERENDE TEKSTER
Aristoteles Zoologien fra Han og Hun I Hellas (ed. Isager og Wind)
Hvor er Kvinden? Uddrag af Han og Hun I Hellas (ed. Isager og Wind)

PERSPEKTIVMATERIALE
Fænomenet/begrebet "Girl Math": https://www.sadanduseless.com/girl-math/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Mennesker og guder i Homers Iliade

Mennesker og guder i Homers Iliade

I undervisningen arbejdes der med det græske epos med særligt fokus på den homeriske helt samt forholdet mellem helte og guder i det homeriske verdensbillede, som det kommer til udtryk i Homers Iliade. Der læses udvalgte passager i Iliaden med omdrejningspunkt i passager, der beskriver Achilleus’ vrede samt Hektors karakter.

Eleverne introduceres til eposgenren og dens karakteristika. Endvidere opnås kendskab til Homers forfatterskab og til det homeriske spørgsmål samt til homerisk digtnings karakteristika herunder mundtlighedstræk. Der skabes forståelse for epos som en af græsk (og europæisk) kulturs tidligste litterære former. Der opnås kendskab til de homeriske æresbegreber og repræsentationen af helteidealerne hos de centrale mandlige karakterer, ligesom de kvindelige karakterer behandles i forlængelse af forrige forløb om køn og seksualitet i antikken. Desuden introduceres det homeriske verdens- og gudebillede med dens karakteristiske interaktion mellem guder og helte.


KERNETEKST
Iliadens 1. sang, vv. 1-611; 6. sang, vv. 237-529 fra Due, O.S. (overs.), Homers Iliade, (København 1999), 1. udgave, 1. oplag

[Sidevurdering: 60]

SUPPLERENDE TEKSTER
Andreasen, B. og Poulsen, J.R., Paideia (København, 2012),1. paperbackudgave, 3. oplag, ss. 11-19 og 23-29
Lærerproduceret PowerPoint med introduktion til det græske epos og Homers Iliade

PERSPEKTIVMATERIALE
Film: Petersen, W. (dir.), Troy. 2004 (00:23:00-00:25:30; 01:34:30-01:43:00; 01:47:00-02:06:30)
YouTube-video: Zinedine Zidane’s headbutt on Marco Materazzi | Germany 2006 | FIFA World Cup

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Vaser og social kontrol

Vaser og social kontrol

I forløbet introduceres der til perioderne i græske vasers stilistiske udvikling. Der arbejdes med vaser fra minoisk tid til senklassisk tid med perspektivering til romersk kunst og udvalgte nedslag i eftertidens. I undervisningen indføres eleverne blandt andet i vasernes udformning og anatomi, funktion og fundkontekst, motivverden, afbildning af denne og komposition. I undersøgelsen af højklassisk tids vaser introduceres der til Den peloponnesiske krig som sociokulturel ramme og forklaring på den store stigning i hverdagsmotiver med særligt kvinder i fokus.

TEKST
Lærerproduceret powerpoint omhandlende periodernes karakteristiske stiltræk, vasernes dominerende fundkontekst og funktion

MONUMENTER:

MINOISK TID:
Pilgrimsflaske, 1500–1450 f.Kr., Det Arkæologiske Museum, Heraklion
Trehanket amfora, 1450–1400 f.Kr., Det Arkæologiske Museum, Athen

MYKENSK TID:
Krater, 1400-1300 f.Kr., The British Museum, London
Bøjlekande, 1200–1100 f.Kr., Metropolitan Museum of Art, New York
Bøjlekande, 1100–1050 f.Kr., Det Arkæologiske Museum, Philadelphia

GEOMETRISK TID:
Amfora, ca. 850 f.Kr., Agoramuseet, Athen
Amfora, ca. 760 f.Kr., Det arkæologiske museum, Athen
Oinochoe, ca. 750 f.Kr., Det arkæologiske museum, Athen
Krater, ca. 725 f.Kr., Metropolitan Museum of Art, New York

ARKAISK TID:
Amfora, 540 f.Kr., The Metropolitan Museum of Art, New York
Amfora, 540-530 f.Kr., Vertikanmuseet, Rom
Hydria, 520 f.Kr., Museum of fine arts, Boston
Amfora, 520-510 f.Kr. Antiksamlingen, München
Hydria, 510 f.Kr., Eremitagemuseet, St. Petersborg

TIDLIG KLASSISK:
Lekythos af Pan-maleren, 490 f.Kr., Eremitagemuseet, St. Petersborg

HØJKLASSISK:
Hydria, ca. 450 f.Kr., The British Museum, London
Amfora, ca. 450 f.Kr., The Walthers Art Museum, Baltimore
Pyxis, ca. 450 f.Kr., The Metropolitan Museum of Art, New York
Amfora, ca. 445 f.Kr., Vertikanmuseet, Rom
Lekythos af Bosanquet-maleren, 440 f.Kr., Nationalmuseet, Athen
Stamnos, ca. 440 f.Kr., The British Museum, London
Pyxis. ca. 440-420 f.Kr., The British Museum, London
Hydria, ca. 430-420 f.Kr., Harvard Art Museums, Cambridge
Pelike, ca. 420 f.Kr., The British Museum, London
Oinochoe, ca. 420 f.Kr., The British Museum, London
Oinochoe, ca. 420 f.Kr., The John Paul Getty Museum, Los Angeles
Oinochoe, ca. 410 f.Kr., The British Museum, London
Oinochoe, ca. 400 f.Kr., The British Museum, London


ROMERSK:
Kande med scene fra Iliaden, Priamos bønfalder Achilleus om at udlevere liget af Hektor, 1-100 e.Kr., Bibliothèque nationale de France, Paris
Kande med scene fra Iliaden, Achilleus slæber Hektors lig efter sin stridsvogn, 1-100 e.Kr., Bibliothèque nationale de France, Paris
Vase med Neptun og Ceres, 1-100 e.Kr., Bibliothèque nationale de France, Paris

PERSPEKTIVMATERIALE:

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Græsk tragedie og Euripides' Ifigenia i Aulis

Græsk tragedie og Euripides' Ifigenia i Aulis

Der arbejdes med det antikke drama med fokus på tragediegenren, specifikt Euripides’ Ifigenia i Aulis i værkets fulde længde. Der er fokus på begreberne polis og oikos samt tragediens afspejlning af kønsrollerne i højklassisk tid. Således ligger læsefokusset i direkte forlængelse af tidligere forløb. Kønsrollerne og forventningerne hertil bliver som udgangspunkt undersøgt i hovedpersonerne, Agamemnon og Ifigenia, og deres karakterers udvikling gennem tragedien. Der introduceres ydermere til dramainstitutionen i højklassisk tid og til tragedien som genre, herunder tragediens inddeling.


KERNETEKST
Ifigenia i Aulis fra Garff, A. og Hastrup, T. (overs.), Euripides’ Ifigenia i Aulis, (København 1975), 1. udgave, 3. oplag

[Sidevurdering 55]

SUPPLERENDE TEKST
Restudy-video Græsk Tragedie og Komedie: https://www.youtube.com/watch?v=t9mQds5K0zU
Andreasen, B. og J.R. Paideia (København, 2012), 1. udgave, 3. oplag, ss. 101-111; 115-116
Lærerproduceret powerpoint om baggrunden for det græske drama
Tortzen, C.G. Antik Mytologi (København, 2004), 1. udgacve, 1. oplag, ss. 239-241; 281-282

PERSPEKTIVMATERIALE
Kjærhus, Thue: "Dilemmaet Ifigenia", Information, 3. oktober 2009
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Seneca og den stoiske filosofi

Seneca og den stoiske filosofi
¨
Forløbet giver en introduktion til den romerske filosofi, særligt Senecas stoicisme, som den er beskrevet i hans breve til Lucilius. Der opnås en grundlæggende forståelse for den stoiske etik, herunder dens fremstilling af idealet ”den stoiske vismand” og af fornuftens og apatheias rolle for opnåelsen af et lykkeligt liv.

KERNETEKSTER
”Nr. 41: Om det hellige” fra Aigis 9,2
"Nr. : Slaveri"
”Nr. 1: Om Tiden” fra Aigis 9,2

(Samlet omfang kernetekst er vurderet til ca. 10 ns.)

SUPPLERENDE TEKSTER
Andreasen, B. og J.R. Poulsen Paideia (København 2012) side 160-163
Lærerproduceret powerpoint med supplerende oplysninger om Seneca og den stoiske filosofi

PERSPEKTIVTEKST
Overgaard, Niels. Mere er aldrig nok, (København 2025), ss.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer