Holdet 2024 ol/3n - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Y - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Bengerd Maria Juul Thorsen, Sara Didriksen
Hold 2024 ol/3n (3n ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 De Olympiske Lege - en casebaseret intro
Titel 2 Homers Odysse - den homeriske helt
Titel 3 Skulptur
Titel 4 Det gode stoiske liv
Titel 5 Tragedieforløb - Medea
Titel 6 Sappho, seksualitet og poesi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 De Olympiske Lege - en casebaseret intro

En casebaseret introduktion til faget, dets stofområde og metode.
Med udgangspunkt i de tre tekster, afprøver vi fagets nærlæsningsmetode og den induktive tilgang vs. den deduktive tilgang. Fokus er på sportslege i antikken og de værdier og idealer, de afspejler ifølge teksterne. Teksternes antikke syn på sport sættes slutteligt i relation til de netop overståede olympiske lege i Paris.

ANTIKKE TEKSTER
Iliadens 23. sang, vv. 262-400
Platons Staten 403c-405a, afsnittet om Krop og Sjæl

SUPPLERENDE TEKSTER
Thomas Heine om sportens rolle i de antikke græske bystater
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Homers Odysse - den homeriske helt

Undersøgelse af fremstillingen af Odysseus som helt og leder i Odysseus' egen fortælling om rejsen hjem fra Troja. Særligt ser vi på Odysseus' møde med Kikonerne, Lotofagerne, Polyfemos, Aiolos, Laistrygonerne, samt hans tilbagevenden til Ithaka.
Som led i undersøgelserne af teksten, har vi beskæftiget os med det homeriske samfunds æreskodeks over for det barbariske/fremmede og med gæstevensfænomenet xenía.
I forløbet ser vi også på eposgenren og genrens særlige karakteristika samt strukturen i Odysseens 9.-12. sang såvel som værkets overordnede komposition. I forlængelse heraf fokus på fortællerstemmer, fortællerniveauer og udsigelsessituationen i værket.

ODYSSEENS INDHOLD
Forhistorien: Paris’ dom.
Overblik over handlingen i Odysseen fra overbliksvideoen + vores arbejde med 9.-10. sang.
Overblik over strukturen og kompositionen for det samlede værk.

EPOSGENREN
Det homeriske spørgsmål, herunder unitarer og analytikere.
Proømion
Musepåkaldelse
Rapsoder
Daktylisk heksameter (kender til metrum, men har ikke lært at læse op)
Mundtligt overleveret
Formelvers
Epiteter, / smykkende adjektiver
Patronymikon / patronymer
Homeriske lignelser (natur og dagligdags)

GUDER, HELTE, GIGANTER OG ANDRE KARAKTERER
Odysseus
Penelope
Telemachos
Athene
Poseidon
Zeus
Faiakerne, inkl. kong Alkinoos
Lotofagerne
Kikonerne
Kykloper, inkl. Polyfemos
Aiolos
Laistrygonerne

ORD OG BEGREBER
Udover genrebegreberne, har vi arbejdet med:
Den arkaiske samfundsstruktur og aristokrati med særligt fokus på æresbegreberne
Timé (ære)
Kléos (ry/omdømme)
Areté (bedsthed)
Odysseus – som leder og helt, herunder hvad hans areté består i
Nostos (hjemrejse)
Xenia (gæstevenskabsreglerne, samt god og dårlig xenía)
Moira (skæbne)
Oikos (slægt)
Samfundet (polis)

ANTIK LITTERATUR
Homers Odyssé 1. sang, vers 1-21, 9. sang, vers 1-566 og vers 193-566, 10. sang, vers 1-
132, 19. sang, vers 1-212 i Otto Steen Dues oversættelse (2002)
I alt ca. 70 sider

PERSPEKTIVLITTERATUR
”Peterejlerséen” fra Peter Adolphen og Ejler Nyhavn Katalognien (2009)

SUPPLERENDE LITTERATUR
Supplerende litteratur: Paideia (2012) – om eposgenren, det homeriske spørgsmål og resumé
af sangene, s. 19 + 22-29.
Videointroduktion til xenía: https://www.youtube.com/watch?v=oYQRIQtnvII
Videointroduktion til homeriske sammenligninger: https://www.youtube.com/watch?v=lQqEK6-Cyt0 (de første 7 minutter)
Videointroduktion til Odysséens komposition og handlingsforløb: https://www.youtube.com/watch?v=A-3rHQ70Pag

FAGLIGE MÅL I FOKUS
• analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i
deres betydning for senere kultur
• identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede
tekster
• overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
• antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.

ARBEJDSFORMER
Nærlæsning
Individuelle øvelser
Pararbejde
Gruppearbejde
Fælles samtaler
Skriveøvelser
Kreativt arbejde, herunder remedieringer
Visualiering: egne produktioner og AI-produkter
Metarefleksioner: taksonomi, læringsmål og metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Skulptur

Dette forløb skulle give indsigt i antik skulptur fra arkaisk til romersk tid. Fokus var på selvstændigt at genkende og analysere træk, der kendetegner de perioder, vi beskæftigede os med. Her var der projektarbejde, hvor eleverne i grupper arbejdede frem mod en fremlæggelse om en af de gennemgåede perioder. Derudover var der en udflugt til glyptoteket, hvor man individuelt skulle udvælge og beskrive en antik skulptur Til eksamen bliver det ukendte skulpturer.


Gennemgåede skulpturer:

Skulpturer til præsentation:
Auxerre-koren 630 f.Kr.
Kouros fra Sounion 600-575 f.Kr.
Peplos-koren 530 f.Kr.
Kritios-drengen ca. 480 f.Kr.
Skulpturer til præsentation:
Blond Boy (ca. 480 f.Kr.)
Vognstyreren (ca. 470 f.Kr.)
Bronze-Zeus/Poseidon 460 f.Kr.
Karyatiderne fra Erechteion ca. 415 f.Kr.
Athene Lemnia ca. 440 f.Kr.
Spydbæreren ca. 440 f.Kr.,
Skraberen ca. 350 f.Kr.
Hermes m. Dionysosbarnet ca. 350 f.Kr.
Afrodite fra Knidos ca. 350 f.Kr.
Eros og Psyke, ca. 100 f.Kr.
Venus/Afrodite fra Milo ca. 200 f.Kr.
Laokoon-gruppen, 1. årh. f.Kr.
Demosthenes ca. 280 f.Kr.
Buste af Alexander d. Store




Begreber:

Aksial symmetri
Arkarisk smil
Dynamisk
Hellenistisk barok
Idealisme
Individualisering
Kontrapost
Mandelformede øjne
Naturalisme
Perlelokker
Polykrom skulptur
Rundskulptur
Stand motiv
Stiliseret


Perspektiv:

Vi gennemgik tre moderne perioder - renæssancen, barokken og nyklassicismen
David af Michelangelo 1501-04
Proserpinas Rov af Bernini 1621-22
Kristus af Thorvaldsen 1821-22
Venus’ fødsel af Botticelli, 1486


Supplerende materiale:

Paideia (2012) s. 47(fra "arkaisk tid") - 50, s. 93- 96 (kig på skulpturerne helt frem til 98), s. 129-135, s. 171-173, s. 201-204


Kernestof:
̶ arkitektur eller kunst fra den græsk-romerske oldtid


Faglige mål i fokus:
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og monumenter
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Arbejdsformer:
Fælles klasse analyser, gruppearbejde med skulpturer, prima vista øvelser, individuel analyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Det gode stoiske liv

Fokus i dette forløb har været et podcastprojekt, hvor eleverne skal belyse en problemstilling i deres egne liv vha. stoicismen. Her har Senecas moralske brevet fungeret som en inspirationskilde til, hvordan man kan benytte stoicismen i forskellige situationer. Fokus har altså lagt på stoicismen i det nære hverdagsliv, og hvordan den ser ud i toppen af samfundet.

Begreber:

Affectus
Animus
Apatia
Fatalisme
Fatum/moira
Fortuna
Fyrstespejl
Fysis
Logos
Natura
Nomos
Ratio
Stoisk ro
Stoisk vismand
Virtus/areté

Kardinaldyderne:
Prudentia: Visdom
Justitia: Retfærdighed
Fortitudo: Udholdenhed/mod
Temperantia: Selvbeherskelse/mådehold


Antik tekst:
Senecas moralske breve:
1
4
5
6
7
14
30
45
47


Oversat af Kell Commerau Madsen & Hans Gregersen, udgivet i Aigis i 2009, 2012, 2014

Omfang ca. 17 sider


Supplerende materiale:

Paideia (2012) 137-38, 159-66
"Emperors of Rome" "Episode XIX - Nero the Youngest Emperor"
https://open.spotify.com/episode/6ROvzFMBkMM3Favss1XPJ8?si=x0eRlDRnTLOjctF1iNzQVw

Perspektivmateriale:
Den stoisk rolige vej til lykke https://www.dr.dk/lyd/p1/supertanker/supertanker-2024/supertanker-den-stoisk-rolige-vej-til-lykke-11032411341


Kernestof:
-oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
̶ væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
̶ antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.


Faglige mål i fokus:
̶ analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
̶ nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster


Arbejdsformer:
Læreoplæg, nærlæsning, individuelt arbejde, gruppe og pararbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Tragedieforløb - Medea

Dette forløb har haft til formål at give eleverne et indblik i antik tragedie samt den antikke kvinderolle og fordomme om den. I undervisningen har vi arbejdet med Euripides’ tragedie Medea med særligt fokus på Medea og Jasons fremstilling. Her har vi bl.a. relateret de aristoteliske begreber eleos, medlidenhed, og fobos, frygt, til handlingen og undersøgt Medea og Glauke udfra teorien om mandligt blik (male gaze).

I skal opnå viden om:
- Den mytiske baggrund for Euripides’ Medea
- Handlingsforløbet i Euripides’ Medea
- De Store Dionysier i Athen og opførslen af antikke tragedier
-  Aristoteliske dramabegreber: Prologos, parodos, stasimon, epeisodion, exodos, agon, stichomythi, kommos samt lysis og desis
- Kvinder og kvinderollen i Athen i klassisk tid og de fordomme, der var til den.

Begreber:
Anagnorisis
Antistrofe
Ate
Desis
Dialog
Dionysier (de store dionysier)
Eleos
Epeisodion
Exodos
Fobos
Hamartia
Jambisk trimeter
Katharsis
Kommos
Lysis
Mandligt blik (Male gaze)
Miasma
Moira: skæbnen
Monolog
Parodos
Peripeti
Prologos
Protagonist
Sofrosyne / Sophrosyne
Stasimon
Stichomyti
Strofe
Thymos
Tragisk ironi
Xenia

Antik Litteratur:
Euripides’ Medea
Svarende til 70 sider

Perspektivtekst:
Ex Libris "A Mother's Lament" https://open.spotify.com/track/7JPvI9kRxTJd3hkU9hlxhF?si=733d666691c44dd9
Ex Libris "From Birth to Bloodshed" https://open.spotify.com/track/7tODGbKbFuhgSQ6zJi7anC?si=9d3a98a91cd04bb9
Svarende til ca. 5 sider

Supplerende tekst:
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen: 'Paideia - grundbog til oldtidskundskab', Systime 2012, s. 101-108 og s. 110-111
Kvinder i antikken (se dokument fra lektionen d. 24/3) kopieret fra Lasse Ager Pedersen og Sara Ahrendt Svenningsen Latinbogen – Grundbog til latin C systime, 2015 https://latinbogen.systime.dk/?id=134 med introduktion af mig.

Faglige mål i fokus:
̶ analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at bådeHomer og romersk litteratur skal indgå
̶ væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund

Arbejdsformer:
Nærlæsning, par- og gruppearbejde, fællessamtaler, skriveøvelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Sappho, seksualitet og poesi

Forløbet skulle give en introduktion og kendskab til fagets grundlæggende metode, autopsi, antikke teksters vej til os i dag og kønsroller i antikken.
Med udgangspunkt i Sapphos lyrik gik vi på opdagelse i teksterne, hvor de først med en en prima vista øvelse, trænede at læse teksten og analysere den udelukkende på dens præmisser. Der blev introduceret til fragmenter og problematikker omkring Sapphos forfatterskab, herunder køn og seksualitet i antikken.
I arbejdet med digtene, blev der også introduceret til epos og episk sprog, som har farvet græsk lyrik.
Teksterne er udvalgt til at give et bredt udsnit af Sapphos forfatterskab for at give et bredt kendskab til hendes tekster, og eleverne har bl.a. arbejdet med forskellige digtei grupper, som de har præsenteret for hinanden for at øve fagets mundtlighed.
Der har også været fokus på Sappho som moderne kvindeikon.
Der blev arbejdet med følgende begreber/træk i forbindelse med teksterne:

Personlige elementer
Krig vs. kærlighed
Mytiske træk
Metaforer
Theofani (egentlig et træk fra eposgenren, men brugt her)
Episke træk
Lyrik
Metrum
Offentlig og privat poesi

Antik litteratur:
Sappho 1
Sappho 16
Sappho 31
Sappho 45
Sappho 46
Sappho 47
Sappho 48
Sappho 49a
Sappho 58
Sappho 94
Sappho 96
Sappho Den nye broder sang
(Udgave: Sappho: Roser fra Piería - samtlige fragmenter oversat af Rasmus Sevelsted)

Omfang ca. 3 sider

Perspektivtekt:
Catul 31 (gengivet i Paideia 2012 228-30)
"Kære Sappho" ,  s. 221-236 i "Sapfo" (overs. Moestrup, Christiansen)
https://www.womensfestival.eu/

Omfang ca. 20 sider

Supplerende:
Jens Refslund Poulsen og Brian Andreasen: Paideia (2012) s. 216-17,  228-30
Louise Rosengreen: Forfatterweb (oktober 2021.)https://forfatterweb.dk/sapfo

Faglige mål i fokus:
̶ analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både
Homer og romersk litteratur skal indgå
̶ væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
̶ antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.

Arbejdsformer:
Klasseoplæg, individuelt og gruppearbejde, nærlæsning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer